Legislator Case Law & Legislation
B19690014505 DK

Bekendtgørelse om A-indkomst og om registrering af indeholdelsespligtige efter kildeskatteloven.

14 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (14)

§ 1. Udover indkomst som nævnt i kildeskattelovens § 43, stk. 1, henregnes følgende indkomstarter til A-indkomst § 2. Følgende indkomstarter anses ikke for A-indkomst § 3. Om tidspunktet for indeholdelse af A-skat i feriepenge og søgnehelligdagsbetaling gælder følgende § 4. Der oprettes pr. 1. april 1969 et centralt register over personer og selskaber m.v., der er indeholdelsespligtige efter kildeskattelovens afsnit § 5. Enhver, der pr. 1. april 1969 opfylder de i kildeskattelovens afsnit V og afsnit VI opstillede betingelser for at være indeholdelsespligtig, skal § 6. Ved tilmeldingen skal den indeholdelsespligtige oplyse virksomhedens navn, den adresse, hvorfra virksomheden drives, samt det eventuelle arbejdsg § 7. Efter tilmeldingen tildeles der den indeholdelsespligtige et arbejdsgivernummer i CIR. Der kan tildeles en indeholdelsespligtig flere arbejdsgive § 8. Hvis der mellem flere selvstændigt registrerede indeholdelsespligtige består et økonomisk fællesskab med hensyn til ejerforholdet, kan kildeskatt § 9. Ved ophør af indeholdelsespligt skal den indeholdelsespligtige inden 8 dage meddele kildeskattedirektoratet oplysning herom. § 10. Kildeskattedirektoratet kan fastsætte fornødne yderligere bestemmelser vedrørende oprettelse og vedligeholdelse af CIR. § 11. Amtsskatteinspektørerne - i Københavns og Frederiksberg kommuner skattedirektøren - bemyndiges til at fastsætte de i kildeskattelovens § 85, stk § 12. Overtrædelse af bestemmelserne i §§ 5, 6 og 9 straffes med bøde, såfremt overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed. Den fulde tekst Officielle noter

Statutory Text (14 Articles)

Bekendtgørelse 1969 145 Historic

§ 1. Udover indkomst som nævnt i kildeskattelovens § 43, stk. 1, henregnes følgende indkomstarter til A-indkomst

1. Godtgørelse for medlemskab af eller som medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende.

2. Pension og ventepenge samt lignende skattepligtige ydelser, når disse har sammenhæng med et tidligere tjenesteforhold.

3. Folkepension, invalidepension i henhold til invalidepensionsloven samt enkepension i henhold til loven om pension og hjælp til enker m.fl.

4. Arbejdsløshedsunderstøttelse, strejke- og lockoutgodtgørelser til lønmodtagere samt løn m.v., der udbetales af en arbejdsgiver under lønmodtagerens fravær fra arbejdet på grund af sygdom eller svangerskab og fødsel.

5. Godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmuligheder under uddannelse m.v. efter

a. loven om erhvervsmæssig uddannelse af ikke-faglærte arbejdere,

b. loven om beskæftigelse og uddannelse af unge,

c. loven om støtte til omskoling, samt efter

d. finanslovsbevilling til ydelse af tilskud til efteruddannelse af faglærte m.v., jfr. arbejdsministeriets cirkulære nr. 166 af 18. juni 1965.

6.a. Dagpenge, der efter sygeforsikringslovens afsnit II ydes til lønarbejdere i tilfælde af sygdom.

b. Dagpenge, der efter §§ 6-8 i loven om børnetilskud og andre familieydelser ydes kvinder som erstatning for mistet arbejdsfortjeneste ved fravær fra arbejde på grund af svangerskab og fødsel.

c. Følgende ydelser efter ulykkesforsikringsloven

Dagpenge, der ydes lønarbejdere i medfør af den lovpligtige ulykkesforsikring.

Erstatning til efterladte og invaliditetserstatning, når erstatningen ydes som en årlig rente.

d. Dagpenge samt ydelser som nævnt under c, sidste pkt., efter loven om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m.fl.

e. Ydelser som nævnt under c, sidste pkt., efter §§ 19-22 i loven om erstatning til besættelsestidens ofre.

f. Krigs-ulykkesforsikringsrente efter loven om krigs-ulykkesforsikring for søfarende.

g. Krigs-ulykkesforsikringsrente efter loven om krigs-ulykkesforsikringsrente til enker efter visse fiskere.

h. Løbende forsørgelser i henhold til lov om invalideforsørgelse nr. 659 af 22. december 1919 med senere ændringer.

7. Udbetalinger efter renteforsikringer m.v., der er indkomstskattepligtige i henhold til § 5 i loven om beskatningen af renteforsikringer m.v. eller § 4, litra c, i statsskatteloven, herunder udbetalinger i henhold til loven om arbejdsmarkedets tillægspension.

Indkomst, som ikke anses for A-indkomst (§ 45, stk. 1).

Bekendtgørelse 1969 145 Historic

§ 2. Følgende indkomstarter anses ikke for A-indkomst

1. Dagløn, hjemsendelsespenge, fri kost, logi og beklædning, der ydes værnepligtige i forsvaret og civilforsvaret i den periode, der er fastsat som den første samlede tjenestetid, samt frivilligt personel i den periode, der er fastsat som uddannelsestid. Det samme gælder løn m.v., der ydes ved aftjening af civil værnepligt.

2. Drikkepengeindtægt, der ikke kan opgøres på grundlag af omsætning, kørselsindtægt m.v. efter de af ligningsrådet herom fastsatte regler.

3. Løn m.v. til hushjælp og anden medhjælp i privat husholdning, når arbejdsgiveren eller dennes ægtefælle ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrage nogen del af den løn, der udbetales til den pågældende.

4. Værdi af fri kost og fri bolig, som ydes i forbindelse med vederlag i penge, såfremt værdiansættelsen ikke kan foretages efter de af ligningsrådet fastsatte normalværdier af kost og logi.

Feriepenge og søgnehelligdagsbetaling (§ 46, stk. 2).

Bekendtgørelse 1969 145 Historic

§ 3. Om tidspunktet for indeholdelse af A-skat i feriepenge og søgnehelligdagsbetaling gælder følgende

1. Hvor arbejdsgiveren udbetaler løn under lønmodtagerens ferie, foretages indeholdelse i denne løn efter samme regler som for anden A-indkomst, jfr. kildeskattelovens § 46, stk. 2, 1. og 2. pkt. I feriegodtgørelse, der ved ansættelsesforholdets ophør tilfalder lønmodtageren, som under ansættelsen har været berettiget til løn under ferie, foretages indeholdelse efter reglerne nedenfor under 2, 1. pkt.

2. I feriegodtgørelse foretages indeholdelse, når feriegodtgørelsen godskrives lønmodtageren ved indklæbning af feriemærker i feriemærkebøger, udskrivning af feriekort m.v. Indeholdelse skal dog senest foretages den 31. december i indtjeningsåret.

3. I søgnehelligdagsbetaling, der udbetales løbende eller som forskud i indtjeningsåret, foretages indeholdelse efter samme regler som for anden A-indkomst, jfr. kildeskattelovens § 46, stk. 2, 1. og 2. pkt.

4. I tilgodehavende søgnehelligdagsbetaling, der ikke kommer til udbetaling i indtjeningsåret, og for hvilken lønmodtageren modtager tilgodehavendebevis i form af mærker i en mærkebog, notering på særlige kort m.v., foretages indeholdelse efter samme regler som fastsat foran under 2. for feriegodtgørelse.

Registrering af indeholdelsespligtige (§ 85).

Bekendtgørelse 1969 145 Historic

§ 4. Der oprettes pr. 1. april 1969 et centralt register over personer og selskaber m.v., der er indeholdelsespligtige efter kildeskattelovens afsnit V og afsnit VI. Det påhviler kildeskattedirektoratet at drage omsorg for oprettelse og vedligeholdelse af registeret, der benævnes CIR.

Bekendtgørelse 1969 145 Historic

§ 5. Enhver, der pr. 1. april 1969 opfylder de i kildeskattelovens afsnit V og afsnit VI opstillede betingelser for at være indeholdelsespligtig, skal tilmelde sig registeret senest den 16. maj 1969. Det samme gælder enhver, for hvem betingelserne bliver opfyldt i tidsrummet 2. april - 8. maj 1969. Opfyldes betingelserne senere end den 8. maj 1969, skal tilmelding foretages senest 8 dage efter, at betingelserne er opfyldt.

Bekendtgørelse 1969 145 Historic

§ 6. Ved tilmeldingen skal den indeholdelsespligtige oplyse virksomhedens navn, den adresse, hvorfra virksomheden drives, samt det eventuelle arbejdsgivernummer i Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 2. Endvidere skal det oplyses, om virksomheden drives som enkeltmandsfirma, ansvarligt interessentskab, aktieselskab eller andelsselskab, eller under hvilken anden driftsform virksomheden drives. Drives virksomheden af en eller flere ansvarlige indehavere, skal personnummer, navn og bopæl for hver indehaver oplyses. Selskaber og foreninger m.v., der er skattepligtige efter selskabsskatteloven, skal meddele oplysning om selskabets eller foreningens hjemstedskommune. Indenlandske aktieselskaber og andelsselskaber med begrænset ansvar skal meddele oplysning om det nummer, hvorunder selskabet er registreret i aktieselskabsregisteret eller forsikringsregisteret samt seneste dato for afholdelse af ordinær generalforsamling i henhold til selskabets vedtægter.

Stk. 3. Anvender den indeholdelsespligtige et andet regnskabsår end kalenderåret, skal regnskabsårets slutdato oplyses.

Stk. 4. Indeholdelsespligtige efter lovens afsnit V skal oplyse datoen for første udbetaling af A-indkomst, når denne udbetaling finder sted efter den 1. januar 1970.

Stk. 5. Sker der efter tilmeldingen ændringer i de foran nævnte forhold, skal den indeholdelsespligtige inden 8 dage indsende oplysning herom til kildeskattedirektoratet.

Bekendtgørelse 1969 145 Historic

§ 7. Efter tilmeldingen tildeles der den indeholdelsespligtige et arbejdsgivernummer i CIR. Der kan tildeles en indeholdelsespligtig flere arbejdsgivernumre, såfremt der føres særskilt regnskab for de enkelte virksomheder. Efter registreringen tilsendes der den indeholdelsespligtige et registreringsbevis påført de ved tilmeldingen givne oplysninger. Har den indeholdelsespligtige efter tilmeldingen meddelt oplysning om ændringer i forholdene, tilsendes der ham et nyt registreringsbevis.

Bekendtgørelse 1969 145 Historic

§ 8. Hvis der mellem flere selvstændigt registrerede indeholdelsespligtige består et økonomisk fællesskab med hensyn til ejerforholdet, kan kildeskattedirektoratet meddele tilladelse til, at de indbetaler indeholdt A-skat og indgiver redegørelse herfor under eet. Ansøgning herom må indgives af de pågældende indeholdelsespligtige i forening. Kildeskattedirektoratet kan opstille nærmere betingelser for meddelelse af tilladelsen. Tilladelsen medfører ingen begrænsning i de enkelte indeholdelsespligtiges ansvar for indbetaling af A-skat og indgivelse af redegørelse herfor.

Bekendtgørelse 1969 145 Historic

§ 9. Ved ophør af indeholdelsespligt skal den indeholdelsespligtige inden 8 dage meddele kildeskattedirektoratet oplysning herom.

Bekendtgørelse 1969 145 Historic

§ 10. Kildeskattedirektoratet kan fastsætte fornødne yderligere bestemmelser vedrørende oprettelse og vedligeholdelse af CIR.

Bekendtgørelse 1969 145 Historic

§ 11. Amtsskatteinspektørerne - i Københavns og Frederiksberg kommuner skattedirektøren - bemyndiges til at fastsætte de i kildeskattelovens § 85, stk. 3, omhandlede daglige bøder i tilfælde, hvor en indeholdelsespligtig ikke har opfyldt den af de foranstående bestemmelser følgende pligt til at give meddelelse om indtræden og ophør af indeholdelsespligt og om ændringer i den indeholdelsespligtiges adresse.

Bekendtgørelse 1969 145 Historic

§ 12. Overtrædelse af bestemmelserne i §§ 5, 6 og 9 straffes med bøde, såfremt overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed.

Finansministeriet, den 28. marts 1969.

E. Ninn-Hansen.

Bekendtgørelse 1969 145 Historic

Bekendtgørelse om A-indkomst og om registrering af indeholdelsespligtige efter kildeskatteloven.

I henhold til § 43, stk. 2, § 45, stk. 1, § 46, stk. 2, 3. pkt., § 57, § 76, § 85 og § 90 i kildeskatteloven, jfr. lovbekendtgørelse nr. 265 af 28. juni 1968, samt § 32D, stk. 3, i ligningsloven, fastsættes herved følgende

A-indkomst (§ 43, stk. 2).

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →