Legislator Case Law & Legislation
B19670029005 DK

Bekendtgørelse om skibsmægleres og varemægleres virksomhed

10 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (10)

Statutory Text (10 Articles)

Bekendtgørelse 1967 290 Historic

§ 1. Mæglere må ikke drive virksomhed som dispachør. Mæglere må heller ikke for egen regning drive handel eller rederivirksomhed, herunder bortfragtning af tidsbefragtede skibe, eller virksomhed som kommissionær, handelsagent eller handelsrejsende. Mæglervirksomhed må ikke forenes med speditionsnæring eller stevedoreforretning.

Stk. 2. Mæglere må ikke som direktør, bestyrelsesmedlem, funktionær eller på anden måde deltage i ledelsen eller driften af de i stk. 1 omhandlede virksomheder.

Stk. 3. Handelsministeren kan også i tilfælde, der falder uden for foranstående bestemmelser, forbyde en mægler at drive en erhvervsvirksomhed, der skønnes uforenelig med hvervet som mægler.

Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 kommer ikke til anvendelse på mæglere, der ved denne bekendtgørelses ikrafttræden lovligt har drevet eller deltaget i ledelsen eller driften af en af de i stk. 1-2 omhandlede virksomheder.

Stk. 5. Handelsministeren kan undtage fra bestemmelserne i stk. 1 og 2.

Bekendtgørelse 1967 290 Historic

§ 2. Skibsmæglere skal yde enhver, der forlanger det, bistand ved klarering af skib og ladning, ligesom de skal vejlede førerne af de skibe, hvis ekspedition i havn er dem betroet, med hensyn til de gældende lokale havnebestemmelser og andre offentlige forskrifter af betydning, og er ansvarlige for, at skibene bliver udstyret med alle de af danske myndigheder foreskrevne papirer. Mægleren kan dog nægte at foretage klareringen, indtil der er stillet fornøden sikkerhed for hans udlæg, eller betaling herfor er modtaget.

Bekendtgørelse 1967 290 Historic

§ 3. Varemæglere skal ved afslutning af en handel på sælgers eller købers forlangende opgive henholdsvis købers eller sælgers navn og bør i tilfælde, hvor den ene af parterne er en udenlandsk kontrahent, forinden handelens afslutning gøre den anden kontrahent bekendt hermed.

Stk. 2. Når det overdrages en varemægler at besørge varer bortsolgt ved offentlig auktion, skal han til sælgerne aflægge nøjagtigt og fyldestgørende regnskab, som udviser, hvad enhver af disse skal udrede af de påløbne omkostninger.

Bekendtgørelse 1967 290 Historic

§ 4. Mæglere må ikke betinge sig højere vederlag for deres arbejde, end der kan anses for rimeligt.

Bekendtgørelse 1967 290 Historic

§ 5. Mæglere skal i mindst fem år opbevare kopier eller genparter af de af dem afsluttede certepartier, henholdsvis slutsedler.

Bekendtgørelse 1967 290 Historic

§ 6. En mæglers forretningspapirer, annoncer og lign. skal, hvis de indeholder andre navne end hans eget, klart udvise, hvem af de pågældende, der har beskikkelse som mægler.

Stk. 2. Signatur på dokumenter, skrivelser og lign. vedrørende de af en mægler som sådan udførte forretninger skal foruden mæglerens navn angive, at han er mægler.

Bekendtgørelse 1967 290 Historic

§ 8. Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. juli 1967 og træder i stedet for bekendtgørelse nr. 92 af 23. marts 1932 angående statsautoriserede mægleres virksomhed, pligter og ansvar, bekendtgørelse nr. 352 af 21. december 1959, bekendtgørelse nr. 30 af 7. februar 1964 og bekendtgørelse nr. 12 af 25. januar 1966 om ændring heri.

Handelsministeriet,den 27. juni 1967.

P. M. V.

O. Mueller.

/K. Lyksted.

Bekendtgørelse 1967 290 Historic

Bekendtgørelse om skibsmægleres og varemægleres virksomhed

I medfør af § 6 i lov nr. 69 af 15. marts 1967 om skibsmæglere og varemæglere fastsættes

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →