Legislator Case Law & Legislation
B19670027205 DK

Bekendtgørelse om aflevering af ministerialbøger til landsarkiverne samt om tilsyn med de anerkendte trossamfunds ministerialbøger

10 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (10)

Statutory Text (10 Articles)

Bekendtgørelse 1967 272 Historic

§ 2. Folkekirkens kontraministerialbøger afleveres for landsognenes vedkommende, når der er gået 10 år, efter at de er udskrevet, og for købstadsognenes vedkommende, når der er gået 30 år efter udskrivningen. Aflevering af købstadsognenes kontraministerialbøger kan dog efter derom af vedkommende sognepræst fremsat begæring ske, når der er gået 15 år efter udskrivningen, såfremt landsarkivet er i stand til at modtage dem.

Stk. 2. Trossamfundenes kontraministerialbøger afleveres, så snart de er udskrevet.

Bekendtgørelse 1967 272 Historic

§ 3. Inden afleveringen af kontraministerialbøgerne skal alle rettelser, tilføjelser og noteringer, der er foretaget efter den anordnede almindelige konferering, omhyggeligt konfereres med hovedministerialbøgerne. Påtegning om, at sådan konferering har fundet sted, skal indføres såvel i hovedministerialbogen som i kontraministerialbogen.

Bekendtgørelse 1967 272 Historic

§ 4. Når en menighed inden for et anerkendt trossamfund opløses, skal dens hoved- og kontraministerialbøger straks afleveres til landsarkivet tillige med de kirkebogsføringen vedkommende arkivalier, som ikke må kasseres i henhold til de derom gældende bestemmelser.

Stk. 2. Ministerialbøger for tidligere opløste menigheder inden for de anerkendte trossamfund afleveres straks til landsarkivet tillige med de dertil hørende arkivalier som foran nævnt.

Stk. 3. Det påhviler landsarkivarerne at drage omsorg for, at disse afleveringer finder sted.

Bekendtgørelse 1967 272 Historic

§ 5. De hovedministerialbøger, som afleveres til landsarkiverne, skal opbevares i det landsarkiv, inden for hvis område vedkommende sogn er beliggende eller vedkommende anerkendte præst er bosiddende.

Stk. 2 Kontraministerialbøgerne må ikke opbevares i samme landsarkiv som de tilsvarende hovedministerialbøger, men skal anbringes i et af de andre landsarkiver eller i rigsarkivet efter rigsarkivarens bestemmelse.

Bekendtgørelse 1967 272 Historic

§ 6. Landsarkivarerne fører tilsyn med førelsen af de anerkendte trossamfunds ministerialbøger. Landsarkivarerne skal mindst hvert femte år efterse ministerialbøgerne for de menigheder inden for de anerkendte trossamfund, der findes inden for vedkommende arkivs område. Ved eftersynet skal det påses, om ministerialbøgerne er ført i overensstemmelse med de gældende bestemmelser og opbevares under forsvarlige forhold, samt om de kirkebogsføringen vedkommende arkivalier er ordnet og anbragt på hensigtsmæssig og betryggende måde. Gennem rigsarkivaren afgives indberetning til kirkeministeriet om disse eftersyn.

Stk. 2. Landsarkivaren har ret til at komme til stede ved præsteskifte og skal give møde, når det begæres af den afgående eller den tiltrædende præst eller af menighedens forstanderskab.

Bekendtgørelse 1967 272 Historic

§ 7. Fra kirkeministeriet vil der tilgå vedkommende landsarkivar meddelelse om anerkendelse af præster inden for de anerkendte trossamfund samt om tilbagetagelse af sådanne anerkendelser.

Stk. 2. Det påhviler amtmændene og Københavns magistrat at give vedkommende landsarkivar meddelelse om godkendelse af kontraministerialbogsførere inden for trossamfundene.

Bekendtgørelse 1967 272 Historic

§ 8. Nærværende bekendtgørelse træder i kraft den 1. juli 1967. Fra samme dato at regne ophæves kirke- og undervisningsministeriets bekendtgørelse af 16. juni 1892 om afleveringen af ministerialbøger til provinsarkiverne, jfr. bekendtgørelse af 10. marts 1891, § 2 e.

Ministeriet for kulturelle anligender, den 21. juni 1967.

BODIL KOCH.

/Hans Vilstrup.

Bekendtgørelse 1967 272 Historic

Bekendtgørelse om aflevering af ministerialbøger til landsarkiverne samt om tilsyn med de anerkendte trossamfunds ministerialbøger

Efter forhandling med kirkeministeriet fastsættes herved følgende bestemmelser om aflevering af ministerialbøger til landsarkiverne samt om tilsynet med de anerkendte trossamfunds ministerialbøger.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →