Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om skibes måling
Statutory Text (4 Articles)
§ 1
I bekendtgørelse nr. 375 af 22. december 1954 om skibes måling foretages følgende ændringer
1. Til § 3 føjes som nyt stk. 2
»Stk. 2. Ændringer i målingsreglerne vil ikke nødvendiggøre ommåling af skibe, som på tidspunktet for ikrafttrædelsen af sådanne ændringer er forsynet med gyldigt Internationalt Målebrev. Skibe, som på nævnte tidspunkt er under bygning, eller om hvis bygning der på samme tidspunkt er underskrevet kontrakt, vil efter rederens begæring kunne måles efter de før ændringernes gennemførelse gældende regler, såfremt målebrevet er udstedt senest 2 år efter ændringernes ikrafttrædelse.«
2. I § 4 udgår ordene »og art. 6, stk. 3, i Oslo-konventionen af 10. juni 1947.«
3. til § 7 føjes »og 91«.
4. I § 8 sættes punktum efter ordet »erlagt«, og resten af paragraffen udgår.
5. De i bilaget til bekendtgørelsen optagne Internationale Skibsmålingsregler udgår og erstattes af de i bilaget til nærværende bekendtgørelse optagne Internationale Skibsmålingsregler med tilhørende tegninger. I henhold til anordning nr. 416 af 17. december 1966 optages bilaget ikke i lovtidende.
§ 2
Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. januar 1967. Skibe, der er indført fra udlandet, vil dog efter rederens begæring kunne måles efter de før bekendtgørelsens ikrafttrædelse gældende regler, såfremt målebrevet udstedes inden 1. april 1967.
Stk. 2. Ved bekendtgørelsens ikrafttrædelse ophæves bekendtgørelser nr. 345 af 28. september 1960, nr. 87 af 25. marts 1961 og nr. 51 af 4. marts 1964 om ændringer i bekendtgørelse om skibes måling.
Handelsministeriet, den 21. december 1966.
P.M.V.
O. Mueller.
/ E. Lysgaard.
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om skibes måling
I medfør af lov nr. 364 af 22. december 1954 om måling af skibe, jfr. lov nr. 226 af 8. juni 1966, fastsættes herved følgende
Ingen