Legislator Case Law & Legislation
B19660013205 DK

Bekendtgørelse om foranstaltninger mod smitsomme sygdomme hos husdyrene

8 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (8)

Statutory Text (8 Articles)

Bekendtgørelse 1966 132 Historic

§ 1. Klovbærende handyr, der anvendes til bedækning af anden mands dyr, skal til identifikation af de enkelte dyr være forsynet med tatoveringsnumre, øreklip eller nummererede øremærker, jfr. bekendtgørelse nr. 300 af 1. juli 1951 om øremærkning af dyr.

Stk. 2. Ejere af dyr som de i stk. 1 nævnte skal drage omsorg for, at der føres en særlige bedækningsprotokol, hvori der for hver enkelt bedækning (bedækningsforsøg) skal angives datoen for den foretagne bedækning (bedækningsforsøg), navnet på ejeren af det hundyr, som handyret har været i kontakt med, og den pågældendes adresse samt nummeret på det handyr, der er anvendt. På tyrestationer skal en sådan bedækningsprotokol dog kun føres, såfremt dette kræves af veterinærdirektoratet.

Stk. 3. Den i stk. 2 nævnte protokol skal på forlangende forevises for politiet eller repræsentanter for veterinærdirektoratet.

Bekendtgørelse 1966 132 Historic

§ 2. Slagtere, handelsmænd og andre personer, der handler med klovbærende dyr, skal i en lommebog eller anden bog indføre navnet på enhver person, til hvem de sælger klovbærende dyr, eller af hvem de køber sådanne dyr, og den pågældendes adresse samt datoen for købet eller salget, således at de, når som helst politiet ønsker det, kan gøre rede for ethvert køb og salg af klovbærende dyr.

Bekendtgørelse 1966 132 Historic

§ 3. Kvæg, geder og får, der indbringes på eksportsvineslagterier, kreatureksportslagterier og offentlige slagehuse, må ikke fjernes derfra i levende live.

Bekendtgørelse 1966 132 Historic

§ 4. Vogne, automobiler samt kasser og lignende, der benyttes til transport af de i § 1, stk. 1, omhandlede dyr, skal altid holdes rene ved grundig afskrubning og afskylning samt mindst 1 gang om ugen desinficeres ved omhyggelig overbrusning med en formalinopløsning, der indeholder 2 1/2 pct. formalin (2 spiseskefulde af handelsvaren formalin til 1 liter vand). Når mund- og klovesyge optræder her i landet, skal sådan desinfektion foretages mindst 1 gang daglig.

Stk. 2. Vogne og automobiler, der har været benyttet til transport af klovbærende dyr til slagterier, slagtehuse, markeder, samlestalde og andre samlingssteder for klovbærende dyr, skal efter hver aflæsning på samlingsstedet rengøres ved grundig afskrubning og afskylning. Når mund- og klovesyge optræder her i landet, skal køretøjerne efter rengøringen desinficeres som angivet i stk. 1, såfremt veterinærmyndighederne stiller krav herom.

Bekendtgørelse 1966 132 Historic

§ 5. Overtrædelse af bestemmelserne i denne bekendtgørelse straffes med bøde.

Bekendtgørelse 1966 132 Historic

§ 6. Denne bekendtgørelse træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 167 af 13. maj 1952 om foranstaltninger mod mund- og klovesyge.

Landbrugsministeriet, den 6. april 1966.

P.M.V.

Vald. Hornslet.

/L. Simonsen

Bekendtgørelse 1966 132 Historic

Bekendtgørelse om foranstaltninger mod smitsomme sygdomme hos husdyrene

I medfør af lov nr. 156 af 14. april 1920 om smitsomme sygdomme hos husdyrene, lov nr. 188 af 1. maj 1923 og lov nr. 175 af 5. juni 1959 om tillæg til nævnte lov samt lov nr. 131 af 13. april 1954 om udførsel og indførsel af levende dyr m.v. fastsættes herved følgende bestemmelser.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →