Legislator Case Law & Legislation
B19660012905 DK

Bekendtgørelse om ændring i bekendtgørelse om køretøjers indretning og udstyr.

7 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (7)

Statutory Text (7 Articles)

Ændringsbekendtgørelse 1966 129 Historic

§ 1

I justitsministeriets bekendtgørelse nr. 198 af 24. juni 1955 om køretøjers indretning og udstyr affattes afsnit IX således: »AFSNIT IX.

Cykler med hjælpemotor ( knallerter).

Ændringsbekendtgørelse 1966 129 Historic

§ 2

Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. juli 1966. Typegodkendelser af vareknallerter kan dog meddeles inden dette tidspunkt.

Justitsministeriet, den 5. april 1966.

K. Axel Nielsen.

/ Eefsen.

Ændringsbekendtgørelse 1966 129 Historic

§ 39. Følgende køretøjer anses som cykel med hjælpemotor (knallert)

a) tohjulet trædecykel med motor, der opfylder betingelserne i § 40.

b) tohjulet cykel, der er forsynet med en sådan motor samt med startanordning og kobling.

c) trehjulet cykel, der er forsynet med en sådan motor, og som er indrettet som invalidekøretøj og godkendt af Statens biltilsyn eller justitsministeriets bilinspektør.

Stk. 2. Hvis en knallert er indrettet til varetransport, skal hele køretøjet være typegodkendt af Statens biltilsyn efter reglerne om typegodkendelse af motordrevne køretøjer. For typegodkendelse betales - udover gebyr for eventuel samtidig typegodkendelse af motoren, jfr. § 40, stk. 2 - et gebyr på 250 kr.

Stk. 3. På tilsvarende måde kan Statens biltilsyn meddele typegodkendelse af invalideknallerter. Typegodkendelse og godkendelse af enkelte køretøjer er gebyrfri.

Stk. 4. Inden vareknallerter eller invalideknallerter tages i brug, skal der til ejeren (brugeren) udleveres typeattest for køretøjet, forsynet med erklæring fra vedkommende forhandler om, at det ved udleveringen var i forskriftsmæssig stand. For invalideknallerter, der er godkendt enkeltvis, træder godkendelseserklæringen i stedet for typeattesten.

Stk. 5. Vareknallerters og invalideknallerters stel skal være forsynet med godkendelsesnummer. Dette anføres i typeattesten eller godkendelseserklæringen tilligemed køretøjets stelnummer. Anbringelse af godkendelsesnummer på ikke godkendte knallerter er forbudt.

Ændringsbekendtgørelse 1966 129 Historic

§ 40. Motoren skal være typekodkendt af Statens biltilsyn. Typegodkendelse kan kun meddeles, når motoren opfylder følgende betingelser

a) dens slagvolumen må ikke overstige 50 kbmc,

b) den skal være således indrettet, at den på vandret vej ikke kan fremdrive køretøjet med større hastighed end 30 km/t, og der må ikke ved ændring af justeringen eller på anden lignende måde kunne gøres nogen forandring heri,

c) den skal være forsynet med kompressionshåndtag eller anden anordning til standsning af motoren.

Stk. 2. For typegodkendelsen betales et gebyr på 600 kr.

Stk. 3. Der må ikke foretages konstruktive ændringer af typegodkendte motorer.

Stk. 4. Typegodkendte motorer skal være forsynet med godkendelsesnummer, der anføres i typegodkendelsen. Anbringelse af godkendelsesnummer på ikke typegodkendte motorer er forbudt.

Stk. 5. Motoren skal være forsvarligt fastgjort til stellet, og den må ikke hvile udelukkende på for- eller baggaflens grene eller baggaflens øverste del, medmindre gaflen er særligt konstrueret hertil.

Stk. 6. Motoren skal være forsynet med effektiv lyddæmper, der skal holdes i forsvarlig stand.

Stk. 7. Lydtrykniveauet fra køretøjet må ikke overstige 79 decibel. Fabrikanten eller importøren skal påse, at lydtrykniveauet fra et kørtetøj, der afhændes i fabriksny stand, ikke overstiger 73 decibel. Justitsministeriet fastsætter nærmere regler om lydmålingen.

Ændringsbekendtgørelse 1966 129 Historic

§ 41. Stel og forgaffel skal være af passende solid konstruktion. Almindelig cykel må ikke anvendes. Styret må højst være 70 cm bredt. Der må ikke tilkobles side- eller påhængsvogn.

Stk. 2. Alle møtrikker ved forgaffel, motor og bremser skal være sikret enten med split, kontramøtrik eller hærdede fjederskiver eller på anden lige så effektiv måde.

Stk. 3. Knallerten skal være forsynet med to bremser, der virker uafhængigt af hinanden. Ingen af bremserne må virke udelukkende på hjulenes gummibeklædning.

Stk. 4. Dersom baghjulsbremsen aktiveres ved at træde knallertens fremdrivningspedaler tilbage, skal fuld bremsevirkning kunne opnås ved at nedtræde pedalen fra vandret stilling.

Stk. 5. Knallerten skal foran være forsynet med dynamolygte. Såfremt lyset kan virke blændende, skal lygten være således indrettet, at den hurtigt kan nedblændes. Køretøjet skal endvidere være forsynet med en baglygte i overensstemmelse med forskrifterne i § 4, stk. 3, samt med bagudvendende rød refleksanordning, der opfylder kravene i afsnit XI. En invalideknallert skal dog have to baglygter og to refleksanordninger. Baglygte og refleksanordning kan indføjes i samme lygteanordning, hvis de i øvrigt hver for sig opfylder de gældende forskrifter.

Stk. 6. Knallerten skal være forsynet med klart lydende entonigt horn eller med klart lydende klokke«.

Ændringsbekendtgørelse 1966 129 Historic

Bekendtgørelse om ændring i bekendtgørelse om køretøjers indretning og udstyr.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →