Bekendtgørelse om skatteansættelse m.v. for personer, der uden at bevare bopæl her tager ophold i Grønland.

Bekendtgørelse om skatteansættelse m.v. for personer, der uden at bevare bopæl her tager ophold i Grønland.

I medfør af § 2C, stk. 4, i ligningsloven (lovbekendtgørelse nr. 421 af 6. december 1965) fastsættes herved følgende

1. Ansættelse til statsskat for personer, der er fuldt skattepligtige i henhold til ligningslovens § 2C og § 2 i lov nr. 415 af 27. november 1965 om ændring i lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten, foretages i den kommune, hvor vedkommende senest er statsskatteansat.

2. De efter de nævnte regler skattepligtige skal selvangive indkomst og formue til ligningsmyndigheden i den kommune, i hvilken der skal foretages statsskatteansættelse. Selvangivelsen anses for rettidig indgivet, såfremt den er afgivet til postbesørgelse til ligningsmyndigheden indenfor de i statsskattelovens § 22 omhandlede frister. Har den skattepligtige ophold på et sted i Grønland, hvor der ikke er postforbindelse til den øvrige del af landet fra udløbet af det pågældende indkomstår indtil udløbet af ovennævnte frister, anses selvangivelsen for rettidig indgivet, såfremt den er afsendt med den først afgåede postforbindelse.

Bestemmelserne i afsnit I i "kontrolloven" (lovbekendtgørelse nr. 212 af 19. juni 1964) vedrørende følgerne af ikke rettidig indgivelse af behørig selvangivelse finder i øvrigt anvendelse for de pågældende skattepligtige.

Der er for de skattepligtige ingen pligt til at anvende de sædvanlige selvangivelsesblanketter.

3. Amtsligningsinspektørerne, Københavns skatteråd og kommunalbestyrelserne i Frederiksberg og Gentofte bemyndiges til, hvor det må anses for godtgjort, at opholdet i Grønland for en efter de nævnte bestemmelser skattepligtig person skal vare mere end 2 år, at meddele henstand med opkrævningen af den den pågældende i henhold til bestemmelserne påhvilende statsskat. Såfremt den skattepligtige samtidig opfylder betingelserne for begrænset skattepligt, kan der kun meddeles henstand med den del af skatten, der forholdsmæssigt svarer til den indkomst og formue, med hensyn til hvilken der ikke kan bestå begrænset skattepligt. Såfremt den pågældende i tilfælde af senere ophør af skattepligten skal beskattes i henhold til § 14 i lov om særlig indkomstskat (lovbekendtgørelse nr. 281 af 2. juli 1965), vil der ej heller kunne meddeles henstand med en til det pågældende skattekrav svarende del af den almindelige skat. De nævnte myndigheders afgørelse af henstandspørgsmålet kan af den skattepligtige indbringes for skattedepartementet.

Det tilføjes, at indrømmelse af henstand med opkrævning af statsskatten tillige i medfør af § 5, stk. 5, i lov vedrørende personlig skat til kommunen (lovbekendtgørelse nr. 40 af 5. februar 1966) medfører henstand med opkrævning af kommuneskatten.

Finansministeriet, den 23. marts 1966.

Henry Gruenbaum.

Ingen