Legislator Case Law & Legislation
B19660006105 DK

Bekendtgørelse om styrtsikre førerhuse og beskyttelsesbøjler til traktorer m.v.

8 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (8)

Statutory Text (8 Articles)

Bekendtgørelse 1966 61 Historic

§ 1. Fra 1. maj 1967 skal alle to-akslede traktorer ved levering som nye til brug her i landet være forsynet med en beskyttelse for føreren, hvorved denne er tilbørligt sikret, såfremt traktoren vælter eller stejler og styrter bagover. Beskyttelsen skal være godkendt af direktoratet for arbejdstilsynet.

Stk. 2. Samme krav gælder alle to-akslede traktorer, der er importeret som brugte, når første levering til brug her i landet sker 1. maj 1967 eller senere.

Stk. 3. Kravene i stk. 1 og 2 gælder endvidere motorredskaber opbygget på grundlag af sådanne traktorer.

Stk. 4. Kravene i stk. 1-3 gælder ikke traktorer med egenvægt af 7 tons og derover.

Stk. 5. Beskyttelsen skal bestå i et styrtsikkert førerhus eller en beskyttelsesbøjle udført i overensstemmelse med de »Sikkerhedsanvisninger for traktorførerhuse m.v.«, der er optaget som bilag til denne bekendtgørelse, samt efter de nedenfor i §§ 2 og 3 indeholdte regler.

Bekendtgørelse 1966 61 Historic

§ 2. Godkendelse kan meddeles, når førerhuset eller beskyttelsesbøjlen sammen med den traktormodel, på hvilken montering skal ske, er afprøvet med tilfredsstillende resultat af Statens Redskabsprøver eller af en tilsvarende udenlandsk prøveanstalt.

Stk. 2. Omkostningerne ved afprøvning skal bæres af den, der begærer prøven afholdt, såsom konstruktøren, fabrikanten eller leverandøren.

Bekendtgørelse 1966 61 Historic

§ 3. Direktoratet for arbejdstilsynet kan påbyde, at traktorførerhuset leveres med det advarselsopslag, der er omtalt i bilaget, pkt. 12.

Bekendtgørelse 1966 61 Historic

§ 4. Direktoratet for arbejdstilsynet kan i de enkelte tilfælde eller ved traktorer og motorredskaber af særlig konstruktion eller til særligt anvendelsesformål tillade afvigelser fra bestemmelserne i denne bekendtgørelse eller de hertil knyttede anvisninger, når det skønnes rimeligt og forsvarligt.

Bekendtgørelse 1966 61 Historic

§ 5. Overtrædelse af denne bekendtgørelse og de nævnte anvisninger straffes efter lov nr. 226 af 11. juni 1954 om almindelig arbejderbeskyttelse § 71, lov nr. 227 af samme dato om arbejderbeskyttelse indenfor handels- og kontorvirksomhed § 25 og lov nr. 228 af samme dato om arbejderbeskyttelse indefor landbrug, skovbrug og gartneri § 24 med bøde, for så vidt forholdet ikke efter lovgivningens almindelige bestemmmelser medfører højere straf.

Bekendtgørelse 1966 61 Historic

§ 6. Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. marts 1966, således at godkendelse af førerhuse og beskyttelsesbøjler kan meddeles fra denne dato.

Arbejdsministeriet, den 23. februar 1966.

Erling Dinesen.

/HW. Saxild.

SIKKERHEDSANVISNINGER

for styrtsikre traktorførerhuse og beskyttelsesbøjler.

1. Førerhuse skal have en sådan styrke og være så sikkert monteret på traktoren, at traktorføreren og eventuelle passagerer i huset opnår tilfredsstillende beskyttelse mod at komme til skade, dersom traktoren vælter eller stejler.

Anm.: Styrken anses som tilstrækkelig, dersom huset uden deformation, som kan anses at indebære fare for fører eller passagerer, består følgende prøver udført på samme hus og i nedenævnte rækkefølge: a. Slagprøve med pendulklods i vandret retning bagfra mod den del af huset, som kan ventes at optage stødet ved stejling. Klodsens vægt skal være mindst 1 ton. Slagenergien, Lb kpm, skal være Lb = 250 + 0,04 x G, hvor G er traktorens vægt i kg. b. Slagprøve med pendulklods i vandret eller noget nedadvendende retning fra siden vinkelret mod husets øverste del. Klodsens vægt skal være mindst 1 ton. Slagenergien, Ls, kpm, skal være Ls = 250 + 0,3 X G, hvor G er traktorens vægt i kg. c. Statisk belastning lodret fra oven mod husets øverste del med en kraft svarende til to gange traktorens vægt. Belastningen fordeles på bærende detaljer ved passende mellemlæg. Traktorens vægt gælder vægten med fyldte tanke og halvbælteudstyr, hvis sådant findes, men uden væske i dækkene, ekstravægte eller traktorfører. Traktoren skal under prøven være solidt forankret til fast underlag.

2. Førerhuse skal være således udført, at fremstående dele, såsom stagjern, hjørner eller kanter, ikke umiddelbart kan forårsage skade. Det kan f.eks. blive nødvendigt at sikre vinduesviskerens motor ved polstring. Opmærksomheden må særligt rettes mod indertagets beskaffenhed, navnlig over førerens hoved. I øvrigt henvises til »Almene sikkerhedsforskrifter« (* 2), som for aktuelle punkters vedkommende må iagttages.

3. Døre skal, såfremt intet er til hinder derfor, anbringes på begge sider af huset. Hvor det er nødvendigt for at lette ind- og udstigning, skal der findes stigbøjle og håndtag.

Huset skal i øvrigt være således indrettet, at føreren og passagerer let kan komme ud, dersom traktoren er væltet eller stejlet. Udgangene skal være lette at åbne fra husets inderside.

Anm.: Kravene i andet stykke anses for opfyldt, dersom huset er åbent eller oplukkeligt bagtil og desuden har enten en dør på hver side eller dør på den ene side og tagluge eller aftageligt tag. Det samme gælder, dersom huse, der mangler sidedøre, er forsynet med tagluge samt er åbent eller oplukkeligt bagtil og tillader yderligere mindst een mulighed for at komme ud.

4. Huset skal være således udformet, at det ikke hindrer montering eller tilkobling af sådanne maskiner, redskaber, vogne o.s.v., som normalt anvendes til traktorer. Det skal være så rummeligt, at føreren har god bevægelsesfrihed under kørslen samt ved betjening af maskiner, redskaber, vogne o.s.v. Føreren skal i albuehøjde have en fri afstand på mindst 45 cm til hver side målt fra rattets centrum. Afstanden mellem belastet sæde (ca. 70 kg) monteret med standardpolstring og tagets laveste del skal være mindst 1 m. Den mindste frie afstand omkring rattets omkreds skal i traktorens længderetning være 6 cm og i øvrigt 8 cm.

5. Huset skal være forsynet med vinduer, som giver tilstrækkeligt udsyn. Vinduerne skal have ruder af et materiale, som ikke ved knusning giver skarpe spidser.

6. Døre til huset, oplukkelige vinduer eller andre bevægelige dele skal være holdbart udført.

7. Huset skal være forsynet med vinduesvisker.

8. Huset skal være således indrettet, at den kørende i videst mulig udstrækning kan undgå generende træk. Tilfredsstillende ventilationsmuligheder skal dog findes.

9. Huset skal i videst mulig udstrækning være således udført og monteret, at føreren ikke udsættes for generende støj.

10. Materialet i svejste konstruktioner skal være egnet til svejsning. Svejsearbejde må kun udføres af kvalificerede svejsere.

11. Bestemmelserne i pkt. 1-10 om førerhuse gælder i tillempet form også for beskyttelsesbøjler.

12. I førerhuset (beskyttelsesbøjlen) skal findes et opslag med tydelig og holdbar tekst af følgende ordlyd

A D V A R S E L

Hvis traktoren vælter,

hold da fast i rattet.

Spring ikke af!

Bekendtgørelse 1966 61 Historic

Bekendtgørelse om styrtsikre førerhuse og beskyttelsesbøjler til traktorer m.v.

I medfør af §§ 17 og 29 i lov nr. 226 af 11. juni 1954 om almindelig arbejderbeskyttelse, §§ 9 og 11 i lov nr. 227 af samme dato om arbejderbeskyttelse indenfor handels- og kontorvirksomhed og §§ 9 og 21 i lov nr. 228 af samme dato om arbejderbeskyttelse indenfor landbrug, skovbrug og gartneri fastsættes herved følgende

Bekendtgørelse 1966 61 Historic

(* 1) Opretholdt ved ikraftholdelsesbekendtgørelsen, men ændret ved bek. nr. 406 af 08.08.1975 om traktorer, således at bekendtgørelsen nu alene omfatter motorredskaber opbygget på grundlag af traktorer.

(* 2) Kan fås ved henvendelse til Direktoratet for arbejdstilsynet, Landskronagade 33-35, 2100 København Ø.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →