Legislator Case Law & Legislation
B19630014405 DK

Bekendtgørelse angående ansættelse af tilflyttere fra udlandet i henhold til § 2, stk. 7, i ligningsloven.

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Bekendtgørelse 1963 144 Historic

Bekendtgørelse angående ansættelse af tilflyttere fra udlandet i henhold til § 2, stk. 7, i ligningsloven.

Amtsligningsinspektoraterne samt skattedirektoraterne i København, Frederiksberg og Gentofte bemyndiges herved til at træffe afgørelse i sager, hvor personer, der flytter her til landet, ansøger om tilladelse til i medfør af bestemmelsen i § 2, stk. 7, i ligningsloven (lovbekendtgørelse nr. 206 af 13. juni 1961) at måtte blive skatteansat efter de for her bosatte personer gældende regler i stedet for efter de i ligningslovens § 2, stk. 3-6, fastsatte regler.

Ansøgninger om tilladelse til ansættelse i henhold til bestemmelsen i ligningslovens § 2, stk. 7, vil herefter fremtidig være at indgive til det amtsligningsinspektorat eller skattedirektorat, inden for hvis område den første ansættelse efter tilflytningen foretages.

De af de nævnte myndigheder trufne afgørelser kan indbringes for finansministeriet (skattedepartementet).

Nærværende bekendtgørelse træder i kraft straks.

Finansministeriet, den 3. april 1963.

Poul Hansen.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →