Legislator Case Law & Legislation
B19630000705-ltc DK

Bekendtgørelse af aftale med Czekoslovakiet om gensidig fritagelse for indtægts- og formueskat på luftfartsindtægter.

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Bekendtgørelse 1963 7 Historic

Bekendtgørelse af aftale med Czekoslovakiet om gensidig fritagelse for indtægts- og formueskat på luftfartsindtægter.

Bekendtgørelse af aftale med Czekoslovakiet om gensidig fritagelse for indtægts- og formueskat på luftfartsindtægter.

Ved noteveksling af 25. oktober 1962 er der i Prag afsluttet følgende aftale mellem Danmark og Czekoslovakiet om gensidig fritagelse for indtægts- og formueskat på luftfartsindtægter

Oversættelse

KGL. DANSK GESANDTSKAB

PRAG

Verbalnote

Det kgl. danske gesandtskab bevidner udenrigsministeriet sin højagtelse og har den ære at meddele følgende

1. I henhold til den ved paragraf I i lov nr. 74 af 31. marts 1953 givne bemyndigelse erklærer den danske regering, under forbehold af gensidighed, at czekoslovakiske luftfartsforetagender i Danmark er fritaget for at svare indkomstskat til stat og kommune af indtægter og fortjenester hidrørende fra udøvelse af international luftsfartsvirksomhed, samt for at svare formueskat til staten.

2. Den under 1 omhandlede fritagelse finder også anvendelse på czekoslovakiske luftfartsforetagender, som deltager i en »pool«, et driftsfællesskab eller en international driftsorganisation.

3. Ved »luftfartsvirsomhed« forstås den af ejeren, lejeren eller befragteren af et luftfartøj i erhvervsmæssigt øjemed udøvede luftbefordring af personer og gods.

4. Ved »czekoslovakisk luftfartsforetagende« forstås de luftfartsforetagender, hvis virkelige ledelse har sæde i Czekoslovakiet, og som drives enten af fysiske personer af czekoslovakisk nationalitet, der er bosat i Czekoslovakiet, og som ikke er bosat i Danmark, eller af juridiske personer - herunder sådanne, i hvilke den czekoslovakiske stat har andel - oprettet i overensstemmelse med de i Czekoslovakiet gældende love, eller af den czekoslovakiske stat.

5. Den under 1 og 2 omhandlede fritagelse omfatter ligeledes danske skatter, der er pålignet for tiden før nærværende erklærings dato.

6. Den danske regering forbeholder sig ret til med 6 måneders varsel at opsige nærværende erklæring ved henvendelse herom til den czekoslovakiske regering, og i så fald finder fritagelsen for sidste gang anvendelse på danske skatter, der er pålignet for det kalenderår, hvori den nævnte 6 måneders frist udløber.

Det kgl. danske gesandtskab benytter denne lejlighed til over for udenrigsministeriet at forny forsikringen om sin mest udmærkede højagtelse.

Prag, den 25. oktober 1962.

Til udenrigsministeriet,

Prag.

Oversættelse

Verbalnote

Udenrigsministeriet bevidner det kgl. danske gesandtskab sin

højagtelse og har den ære at meddele følgende

1. I henhold til den ved paragraf 11, stk. 1, i lov nr. 75/1952 givne bemyndigelse samt i medfør af bestemmelserne i lov nr. 59/1956 og i overensstemmelse med paragraf 26 i første afsnit af lov nr. 145/1961 erklærer den czekoslovakiske regering, under forbehold af gensidighed, at danske luftfartsforetagender i den czekoslovakiske socialistiske republik er fritaget for alle skatter af indtægter og fortjenester hidrørende fra udøvelse af international luftfartsvirksomhed, samt for at svare formueskat.

2. Den under 1 omhandlede fritagelse finder også anvendelse på danske luftfartsforetagender, som deltager i en »pool«, et driftsfællesskab eller en international driftsorganisation.

3. Ved »luftfartsvirksomhed« forstås den af ejeren, lejeren eller befragteren af et luftfartøj i erhvervsmæssigt øjemed udøvede luftbefordring af personer og gods.

4. Ved »danske luftsfartsforetagender« forstås de luftfartsforetagender, hvis virkelige ledelse har sæde i Danmark, og som drives enten af fysiske personer af dansk nationalitet, der er bosat i Danmark, og som ikke er bosat i Czekoslovakiet, eller af juridiske personer - herunder sådanne, i hvilke den danske stat har andel - oprettet i overensstemmelse med de i Danmark gældende love, eller af den danske stat.

5. Den under 1 og 2 omhandlede fritagelse omfatter ligeledes czekoslovakiske skatter, der er pålignet for tiden før nærværende erklærings dato.

6. Den czekoslovakiske regering forbeholder sig ret til med 6 måneders varsel at opsige nærværende erklæring ved henvendelse herom til den danske regering, og i så fald finder fritagelsen for sidste gang anvendelse på czekoslovakiske skatter, der er pålignet for det kalenderår, hvori den nævnte 6 måneders frist udløber.

Udenrigsministeriet benytter denne lejlighed til over for det kgl. danske gesandtskab at forny forsikringen om sin udmærkede højagtelse.

Prag, den 25. oktober 1962.

Det kgl. danske gesandtskab,

Prag.

Udenrigsministeriet, den 25. februar 1963.

Per Hækkerup.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →