Stærkstrømsreglementet, afd. A, afsnit 2 Stationsanlæg, 2. udgave
Table of Provisions (71)
Statutory Text (71 Articles)
§ 1 Gyldighedsområde
§ 1
Gyldighedsområde
1.1 Afsnit 2 gælder for udførelse af stationsanlæg samt for visse installationer i stationsanlæg, se § 4.1.
Bestemmelserne gælder tillige for udførelse af ledningsanlæg i de særlige tilfælde, som ikke er omfattet af bestemmelserne i afsnit 3.
Eksempler
Indendørs kabelopføringsarrangementer. Kabelopføringsarrangementer i det fri med højspændingsførende dele i mindre højde over jord end angivet i afsnit 3, § 18.1.1.
Bestemmelserne omfatter dels fællesbestemmelser og dels særlige bestemmelser for højspændings- og lavspændingsstationsanlæg.
1.2 For stationsanlæg gælder tillige bestemmelserne i
- afsnit 1, Administrative bestemmelser,
- afsnit 3, Ledningsanlæg,
- afsnit 4, Jordforbindelser m.m. i og ved stations- og ledningsanlæg.
1984-07-01
1.3 For drift af elforsyningsanlæg gælder bestemmelserne i
- afsnit 5, Almindelige bestemmelser,
- afsnit 5-1, Driftsledelse,
- afsnit 5-2, Inspektion. Betjening,
- afsnit 5-3, Arbejde på eller nær ved lavspændingsanlæg
- afsnit 5-4, Arbejde på eller nær ved spændingsløse højspændingsanlæg,
- afsnit 5-5, Arbejde nær ved højspændingsanlæg under spænding,
1984-07-01
- afsnit 5-6 Arbejde på højspændingsanlæg under spænding
(AUS).
Se endvidere
- afsnit 5 A, Sikkerhedsforskrifter for bygningsarbejde, vejarbejde, landbrugsarbejde m.m. i nærheden af elforsyningsanlæg.
1.4 Generatoranlæg for under 500 kW, som udelukkende tjener til forsyning af anlægsejerens egne lavspændingsinstallationer, og som ikke drives af en person, der enten er berettiget til eller har opnået Elektricitetsrådets godkendelse som driftsleder (se afsnit 5-1,§§ 3.1 og 3.2), skal udføres og drives i overensstemmelse med bestemmelserne for installationer, se især afsnit 8 og 11.
§ 2 Definitioner
§ 2
Definitioner
2.1 AUS-skillested.
2.1.1 AUS-skillested
Skillested, der kan åbnes under spænding ved hjælp af isolerende værktøj.
»AUS« betyder arbejde under spænding.
2.2 Driftsspænding.
2.2.1 Driftsspænding (for vekselstrømsanlæg)
Den driftsfrekvente komponent af spændingen mellem anlæggets faser eller mellem fase og jord.
Hvor der i bestemmelserne er angivet spændingsgrænser, menes der altid den nominelle driftsspænding, dvs. den værdi af driftsspændingen mellem anlæggets faser, der benyttes til at betegne anlæggets spændingsniveau, medmindre det udtrykkeligt er anført, at spændingen skal regnes i forhold til jord, eller spændingen direkte er angivet som den maksimale driftsspænding, dvs. den største driftsspænding, der kan optræde mellem faserne under normal drift.
Ved højspændingsanlæg forudsættes, at den maksimale driftsspænding ikke overstiger de i efterfølgende tabel angivne værdier.
Ved højspændingsanlæg forudsættes endvidere, at der anvendes isolerede eller slukkespolejordede net ved driftsspændinger til og med 60 kV (maksimale driftsspændinger til og med 72,5 kV) og effektivt jordede net ved driftsspændinger over 60 kV (maksimale driftsspændinger over 72,5 kV).
Angående definitioner på højspændingsanlæg og lavspændingsanlæg. se afsnit 1, § 2.
Angående definitioner på isolerede net, slukkespolejordede net og effektivt jordede net, se afsnit 4, § 2.3.
Nominel Maksimal driftsspænding driftsspænding kV kV 3 3,6 6 7,2 10 12 15 17,5 20 24 30 36 50 72,5 60 72,5 132 145 150 170 220 245 400 420
2.3 Friluftsstationsområde.
2.3.1 Friluftsstationsområde
Område i det fri reserveret til anbringelse og drift af et stationsanlæg, som er udført helt eller delvis med åbent højspændingsmateriel.
1984-07-01
Ved elværker og større hovedstationer forekommer undertiden områder i det fri, der anvendes til andet formål end det nævnte, f.eks. til interne veje, parkeringspladser, lagerpladser o.l. Sådanne områder regnes ikke for friluftsstationsområder.
2.4 Hovedstation.
2.4.1 Hovedstation
Station til forsyning af højspændingsnet.
1984-07-01
2.5 Højspændingsførende dele Er udgået.
2.6 Isolationsafstand.
2.6.1 Isolationsafstand
Afstand i luft mellem uisolerede spændingsførende ledere indbyrdes eller mellem sådanne ledere og jordforbundne dele.
2.7 Kapslet materiel.
2.7.1 Kapslet materiel
Materiel, hvis ydre dele, eventuelt i forening med fundamentet, danner en sådan indkapsling af materiellets spændingsførende dele, at berøring heraf er udelukket.
Døre, dæksler o.l der kan åbnes eller aftages uden brug af særlige hjælpemidler såsom nøgle eller værktøj, kan ikke medregnes som dele af en sådan indkapsling.
2.8 Koblingsanlæg.
2.8.1 Koblingsanlæg
En generel betegnelse omfattende såvel koblingsapparater og deres kombination (forbindelse) med tilhørende styre-, måle-, beskyttelses- og reguleringsudstyr som sammenbygninger af sådanne apparater og sådant udstyr incl. mellemliggende forbindelser, tilbehør, kapslinger og bærende konstruktioner, som principielt er beregnet til brug i forbindelse med produktion, overføring, fordeling og omformning af elektrisk energi.
Engelsk IEC betegnelse: »Switchgear.«
For de nævnte sammenbygninger anvendes også betegnelserne »Fordelingsanlæg« og »Tavleanlæg« eller »Tavler.«
2.9 Koblingsapparater.
2.9.1 Mekanisk koblingsapparat
Et koblingsapparat beregnet til at slutte og åbne en eller flere strømkredse ved hjælp af adskillelige kontakter.
Engelsk IEC betegnelse: »Mechanical switching device.«
2.9.2 Afbryder
Fællesbetegnelse for lastafbryder, effektafbryder og lastadskiller, se §§ 2.9.3, 2.9.4 og 2.9.5
2.9.3 Lastafbryder
Et mekanisk koblingsapparat, som er i stand til at slutte, føre og bryde strømme under normale forhold, hvilket kan indbefatte nærmere specificerede overbelastningstilfælde, og som endvidere er i stand til i en nærmere specificeret tid at føre strømme under nærmere specificerede unormale forhold som f.eks. kortslutning.
Engelsk IEC betegnelse: »Switch.«
Lastafbrydere er normalt udført således. at de tillige er i stand til at slutte strømme under nærmere specificerede unormale forhold som f.eks. kortslutning.
2.9.4 Effektafbryder
Et mekanisk koblingsapparat, som under normale forhold er i stand til at slutte, føre og bryde strømme, og som endvidere under nærmere specificerede unormale forhold som f.eks. kortslutning er i stand til at slutte, i en nærmere specificeret tid at føre og at bryde strømme.
Engelsk IEC betegnelse: »Circult-breaker.«
2.9.5 Lastadskiller
En lastafbryder, som i åben stilling opfylder de krav til isolationsniveau, der stilles til en adskiller.
Engelsk IEC betegnelse: »Switch-disconnector.«
2.9.6 Jordslutter
Et mekanisk koblingsapparat, som er beregnet til jording af anlægsdele, og som er i stand til i en nærmere specificeret tid at føre strømme under unormale forhold som f.eks. kortslutning uden at lide overlast, men som ikke er beregnet til at føre strømme under normale forhold.
Engelsk IEC betegnelse: »Earthing switch.«
2.9.7 Adskiller
Et mekanisk koblingsapparat, som over skillestrækningen har et isolationsniveau, der er i overensstemmelse med nærmere specificerede krav.
Engelsk IEC betegnelse: »Disconnector.«
En adskiller er i stand til at åbne eller slutte en strømkreds når der enten kun er tale om ubetydelige strømme, eller der ikke forekommer nogen spændingsforskel af betydning mellem skillestrækningens endepunkter.
Den er også i stand til at føre strømme under normale forhold samt i en nærmere specificeret tid til at føre strømme under unormale forhold såsom kortslutning.
Til adskillere henregnes også sikringsadskillere (engelsk IEC betegnelse: »Fuse-disconnector«), hvor sikringer eller sikringsholdere med sikringer udgør adskillerens bevægelige kontakter.
2.10 Ledning.
2.10.1 Ledning
Kabel, skinne, uisoleret ledning, isoleret ledning.
2.11 Sagkyndig person.
2.11.1 Sagkyndig person
Person, der har et sådant kendskab til og en sådan erfaring i den opgave, som vedkommende skal varetage, at vedkommende ud fra et sikkerhedsmæssigt synspunkt kan varetage opgaven på betryggende måde.
Den sagkyndige person skal således bl.a. være blevet gjort bekendt med de bestemmelser i stærkstrømsreglementet, der vedrører den pågældende opgave.
2.12 Spændingsførende dele.
2.12.1 Spændingsførende dele
Alle til et stærkstrømsanlæg hørende dele, som ikke er fuldt berøringssikre.
Eksempler
- Uisolerede ledende dele, som indgår i eller er i forbindelse med anlæggets driftsstrømskreds.
- Isolerede ledende dele, som indgår i eller er i forbindelse med anlæggets driftsstrømskreds, såfremt isolationen ikke svarer til driftsspændingen og de foreliggende driftsforhold. Som eksempler kan nævnes viklinger på tørtransformere samt højspændingsledninger og -kabler uden jordforbundet metallisk skærm.
- Højspændingsisolatorer.
2.13 Stationsanlæg.
2.13.1 Stationsanlæg
De til et elforsyningsanlæg (se afsnit 5, § 2.17.1), herunder også nødforsyningsanlæg, hørende produktions-, transformer-, omformer-, reaktor-, kondensator-, fasekompenserings- og koblingsanlæg med dertil hørende styre-, måle-, beskyttelses- og reguleringsudstyr.
Betegnelsen Stationsanlæg anvendes både for anlæg i form af komplette elektriske stationer såsom elværker, transformer-, omformer- og koblingsstationer og for anlæg i form af materielarrangementer såsom arrangementer af maskiner, transformere og apparater. For produktionsmidler såsom kraftmaskiner (dieselmotorer, turbiner m.m.) med tilhørende generatorer (dynamoer) og transformere (maskin-, blok- og magnetiseringstransformere) anvendes også betegnelsen »Centralanlæg.«
Undtagelser
Strækningsafbrydere, overspændingsafledere, kondensatorer m.v. samt lavspændingssikringer, herunder sikringer i kabelskabe og kabelkasser, som anbringes direkte i ledningsanlæg, regnes ikke som stationsanlæg, men som dele af det pågældende ledningsanlæg.
2.14 Stationsrum.
2.14.1 Stationsrum
Rum i indendørsstationer (se § 2.15.1) for anbringelse af de til stationerne hørende elektriske anlæg.
Rum, der anvendes til andet formål end det nævnte, herunder til anbringelse af anlæg af ikke elektrisk art (såsom kontorer, lagerrum, værksteder samt kedel- og maskinhaller i hovedstations- og elværksbygninger) betragtes ikke som stationsrum, se dog undtagelserne i § 5.1.1.
2.15 Stationstyper.
En station kan udføres som indendørsstation, friluftsstation, mastestation eller kapslet station.
En station kan omfatte flere afsnit. der hver for sig er udført som en station som ovenfor nævnt.
En station kan udføres helt eller delvis uden koblingsanlæg. Endelig kan en station udføres transportabel.
2.15.1 Indendørsstation
Station, hvis anlæg er indrettet indendørs i en til stationen hørende bygning e.l. eller i et til stationen hørende bygningsafsnit.
Eksempler
Station i stationsbygning.
Station i et eller flere rum af en bygning, der anvendes til andet formål end at være stationsbygning.
Tårn-, kiosk-, skabs- og kompaktstation.
Underjordisk station med adgang via lem og stigetrin (f.eks. under fortov).
2.15.2 Friluftsstation
Højspændingsstation, der helt eller delvis er udført med åbent materiel på et til stationen hørende område i det fri (friluftsstationsområde, se § 2.3.1).
2.15.3 Mastestation
Station, der er udført som mast eller mastesystem med påmonteret stationsmateriel.
Eksempler
Transformerstation udført som mastetop-, mastefod- og lukket mastestation.
Mast med koblingsanlæg for mastekabelstation
Mastesystem med adskillere i luftledningsafgrening.
2.15.4 Kapslet station
Station, der er udført af kapslet materiel.
Eksempel
Kapslet transformer med påbygget lavspændingstavle.
2.15.5 Satellitstation
Transformerstation, hvis forsyningstransformer er sluttet direkte til en forsyningsledning, der udgår fra en anden station, hvori koblingsanlægget for forsyningstransformerens primærside er anbragt.
2.15.6 Mastekabelstation
Transformerstation, hvis forsyningstransformer er sluttet direkte til et forsyningskabel, der udgår fra en mast, hvori koblingsanlægget for forsyningstransformerens primærside er anbragt.
2.16 Strømme.
2.16.1 Driftsstrøm
Enhver strøm under fejlfri forhold.
2.16.2 Kortslutningsstrøm
Strøm, der skyldes en fejl med uvæsentlig impedans mellem to punkter i en strømkreds.
2.16.3 Tomgangsstrøm
Driftsstrømmen, efter at de anlæg og installationer, der forsynes gennem den pågældende anlægsdel, er frakoblet.
2.17 Åbent materiel.
2.17.1 Åbent materiel
Alt materiel, der ikke kan betegnes som kapslet, jf. definitionen herpå i § 2.7.1
§ 3 Planlægning. Udførelse
§ 3
Planlægning. Udførelse
3.1 Ved planlægning og udførelse af et stationsanlæg skal der udvises omtanke og omhu med henblik på at formindske faren for personer eller gods såvel under udførelsen af anlægget (se bl.a. afsnit 5-3, § 1.3, og afsnit 5-4, § 1.3) som under dettes senere drift.
3.2 Stationsanlæg skal i elektrisk, håndværksmæssig og mekanisk henseende udføres forsvarligt og godt.
§ 4 Stationers interne forsyning med lys, kraft og varme
Del 2
Bygninger o.l. for indendørsstationer
friluftsstationsområder
bærende konstruktioner i det fri
§ 4
Stationers interne forsyning med lys,
kraft og varme
4.1 Installationer til stationers interne forsyning med lys, kraft og varme er omfattet af bestemmelserne for installationer i afsnit 6 til 11.
Undtagelser
1981-10-01
1. Installationer (incl. tavler og fordelingsanlæg), der indgår som integrerende del af det egentlige elproduktions- og forsyningsanlæg, kan i stedet være omfattet
af bestemmelserne for stationsanlæg.
1981-10-01
2. Tavler, der ikke er omfattet af undtagelse 1, kan ligeledes i stedet være omfattet af bestemmelserne for stationsanlæg, forudsat at de anbringes i stationsrum eller friluftsstationer.
Eksempler på installationer, der indgår som integrerende dele af elproduktionsanlæg (se undtageise 1)
- Primære højspændingsinstallationer.
- Installationer, der indgår i den primære elproduktionsproces, herunder installationer, som er nødvendige for
drift af kedel og turbine.
- Kondensatrensningsanlæg.
- Elfilteranlæg.
1981-10-01 - Ventilationsanlæg med sikkerhedsmæssig betydning,
herunder anlæg for røgudsugning.
- Kontrolrumsinstallationer.
Eksempler på instaliationer, der ikke indgår som integrerende dele af elproduktionsanlæg
- Vandbehandlingsanlæg for råvand.
- Kompressorer for arbejdsluft.
- Kultransportanlæg incl. kulfordelingsanlæg over silo.
- Kraner.
- Belysningsanlæg.
- Siloanlæg for udlevering til eksternt brug (f.eks. flyveaske).
Del 2
Bygninger o.l. for indendørsstationer.
Friluftsstationsområder. Bærende konstruktioner i det fri
§ 5 Bygninger o.l. for indendørsstationer.
5.1 Uvedkommande installationer
5.2 Brandsikkerhed
5.3 Adgangsforhold
5.4 Udgangsmuligheder
5.5 Belysning
5.6 Ventilation af akkumulatorrum
§ 5
Bygninger o.l. for indendørsstationer
5.1 Uvedkommende installationer.
5.1.1 Uvedkommende installationer må ikke anbringes i stationsrum.
Ved uvedkommende installationer forstås installationer, som ikke hører til stationsanlægget.
1982-10-01
Undtagelser
1. Sådanne stikledninger og tavler med derfra afgående ledninger samt fasekompenseringsanlæg, som hører til installationer, der forsynes direkte fra stationsanlægget.
2. Ikke elektriske installationer af anden art end installationer for brændbar gas (vand, varme m.v.), når der ligger tungtvejende grunde herfor. Der må i så fald ikke findes anordninger (målere, haner, ventiler o.l.), som betinger, at uvedkommende jævnligt skal have adgang til stationsrummet. Der må heller ikke findes faldstammer med renselemme i rum med uindkapslede spændingsførende dele af højspændingsanlæg eller faldstammer uden renselemme i nærheden af sådanne dele.
5.2 Brandsikkerhed.
5.2.1 Hvor stationer, der indeholder oliefyldte højspændingsapparater, indrettes i bygninger, der anvendes til andet formål end at være stationsbygninger, eller anbringes således, at der er nærliggende fare for, at en brand i stationerne vil kunne brede sig til omgivelserne, skal de bygningsdele og døre. der adskiller stationerne eller rummene med de oliefyldte apparater fra omgivelserne, være brandsikre (mindst BS-bygningsdele 60 og BSdøre 60, jf. DS 1051.2, DS 1052.1, DS 1052.2 og DS 1064.0).
Til oliefyldte apparater henregnes i denne forbindelse olieafbrydere (dog ikke miniolieafbrydere), olieadskillere og oliekølede forsyningstransformere men ikke måletransformere og kabelmuffer
Tvivlsspørgsmål om, hvorvidt en station er anbragt på en sådan måde, at der er nærliggende fare for, at en brand vil kunne brede sig til omgivelserne, afgøres af brandmyndigheden.
Eksempler på brandsikre konstruktioner er angivet i boligministeriets bygningsreglement.
Undtagelser
Døre til det fri tillades udført af mindst 2 mm jernplade og forsynet med ventilationsåbninger, ligesom ventilationsåbninger (-kanaler) i øvrigt tillades til det fri.
5.2.2 Hvor der fra et stationsrum med oliefyldte højspændingsapparater (se § 5.2.1, noten), som er indrettet i en bygning, der anvendes til andet formål end at være stationsbygning, er fremført en ventilationskanal gennem rum uden for stationsrummet, skal kanalen udføres som krævet i bygningsreglementets bestemmelser for ventilationskanaler, der passerer brandcelleafgrænsende vægge eller etageadskillelser.
5.2.3 For stationer og stationsrum af anden art end de i §§ 5.2.1 og 5.2.2 omhandlede stilles ingen særlige krav om brandsikkerhed.
5.3 Adgangsforhold.
5.3.1 Døre og lemme til stationsrum skal være aflåselige.
Ved valg af låse kommer bestemmelserne i § 5.4.1 i betragtning.
Undtagelser
1. Døre og lemme, der kun anvendes under arbejde på stationsanlægget, idet disse i stedet kan være fastskruet eller indrettet således, at de kun kan åbnes indefra.
2. Døre og lemme mellem stationsrum, som er underlagt samme driftsleder, eller mellem stationsrum og andre områder, som ikke ukontrolleret kan betrædes af ikke sagkyndige personer.
5.4 Udgangsmuligheder.
5.4.1 Højspændingsstationsrum, der kan betrædes, skal have mindst een udgangsmulighed til det fri gennem en eller flere døre eller lemme. der alle indefra kan åbnes udad uden brug af nøgle eller andre hjælpemidler.
Indeholder stationsrummet både oliefyldte apparater (se § 5.2.1, noten) og betjeningsorganer for højspænding, kræves udgangsmulighed som beskrevet i stk. 1 fra begge ender af rummet (normalt enderne af betjeningsgangen).
Undtagelse
Der kræves dog ikke mere end een udgang, hvor passagen fra ethvert af betjeningsorganerne til udgangen har en samlet længde på højst 3 m. I den samlede længde skal kun medregnes sådanne afsnit af passagen, hvor den frie gangbredde ud for felter med oliefyldte apparater er mindre end 2 m.
Bestemmelserne i stk. 1 og 2 medfører, at aflåsning med hængelås kun er tilladt i følgende tilfælde
- Døren eller lemmen er eneste adgangsvej til rummet.
- Døren eller lemmen er ikke påkrævet ifølge bestemmelserne.
5.5 Belysning.
5.5.1 Rum i hovedstationer skal være forsynet med fast lysinstallation, som kan yde en tilstrækkelig belysning af stationsanlægget.
1982-01-01
Dersom belysningen i et rum i en hovedstation kan svigte ved driftsforstyrrelser på højspændingsanlægget, skal rummet endvidere være forsynet med en reservebelysning, der kan betjenes fra passende steder, og som forsynes fra en kilde, der er uafhængig af højspændingsanlægget.
1982-01-01
Reservebelysningen kan eventuelt bestå af håndlygte med batteri ophængt umiddelbart inden for dørene eller døren til stationsrummet
5.5.2 Belysningsgenstande over gangarealer i stationsrum skal anbringes således, at udskiftning af glødelamper, lysrør og glimtændere let kan foretages uden fare for uagtsom berøring af stationsanlæggets spændingsførende dele.
5.6 Ventilation af akkumulatorrum.
5.6.1 Rum, hvori der er opstillet akkumulatorbatterier, skal være tilstrækkeligt ventileret, således at der ikke kan opstå eksplosive luftblandinger i rummet ved opladning af batterierne.
§ 6 Friluftsstationsområder
§ 6
Friluftsstationsområder
6.1 Friluftsstationsområder skal være afspærret fra omgivelserne ved hjælp af et mindst 1,8 m højt hegn, der er således indrettet, at man ikke uden særlige hjælpemidler kan få adgang til området.
En eventuel stationsbygning kan gøre det ud for en del af dette ydre hegn.
6.2 Døre i det ydre hegn skal være aflåselige fra begge sider.
Undtagelse
Døre, der kun anvendes under arbejde på stationsanlægget, idet disse i stedet kan være fastskruet eller indrettet således, at de kun kan åbnes indefra.
§ 7 Bærende konstruktioner i det fri
Del 3
Højspændingsstationsanlæg
materiel
§ 7
Bærende konstruktioner i det fri
7.1 For udførelsen, dimensioneringen og funderingen af i det fri anbragte bærende konstruktioner for stationsanlæg (stativer, master, gitterkonstruktioner o.l. såvel inden for som uden for friluftsstationer) med tilhørende isolatorer, isolatorbeslag m.m. gælder bestemmelserne i afsnit 3, §§ 6, 7, 10, 11 og 12.
7.2 Master, der foruden stationsanlæg bærer højspændingsluftledninger, skal være sidefaste, se afsnit 3, § 6.3
7.3 Benyttes træmaster til mastetopstationer, skal der anvendes mindst 2 master, f.eks. sammenboltet dobbeltmast.
Del 3
Højspændingsstationsanlæg. Materiel
§ 8 Egnethed. Mærkning.
8.1 Egnethed
8.2 Mærkning
§ 8
Egnethed, mærkning
8.1 Egnethed.
8.1.1 Materiel til stationsanlæg skal være egnet til anvendelse under de foreliggende driftsforhold.
8.2 Mærkning.
8.2.1 Maskiner, transformere og apparater skal være tydeligt mærket med firmanavn og nødvendige tekniske data.
§ 9 Koblingsapparater.
9.1 Gyldighedsområde
9.2 Valg af apparat
9.3 Koblingsapparaters dimensionering
9.4 Koblingsapparaters udførelse
§ 9
Koblingsapparater
9.1 Gyldighedsområde.
9.1.1 Bestemmelser i § 9 gælder valg, dimensionering og udførelse af nedennævnte koblingsapparater
Dansk: Engelsk (IEC): Lastafbryder Switch Effektafbryder Circuit-breaker Lastadskiller Switch-disconnector Adskiller Disconnector Jordslutter Earthing switch Sikring Fuse-link
Bestemmelserne for adskillere i §§ 9.3.4 og 9.4.3 gælder i den udstrækning, de kan finde anvendelse, tillige for alle skillesteder, herunder såvel AUS-skillesteder som laskeforbindelser, der anvendes til frakoblinger af anlægsdele med henblik på arbejde på disse.
9.2 Valg af apparat.
9.2.1 Kobling af driftsstrømme.
Til kobling af driftsstrømme skal anvendes lastafbrydere, effektafbrydere eller lastadskillere.
Undtagelse
1987-01-01
Til nævnte opgave kan der også anvendes adskillere eller skillesteder, såfremt disse er egnede dertil under de forhold, hvorunder de påregnes anvendt (f.eks. lav belastning).
9.2.2 Kobling af kortslutningsstrømme.
Til indkobling af kortslutningsstrømme (f.eks. ved fejlfinding) skal anvendes effektafbrydere, lastafbrydere eller lastadskillere.
1987-01-01
Undtagelse
Til nævnte opgave kan der også anvendes andre koblingsapparater, såfremt disse anbringes således, at hverken betjeningspersonalet eller andre personer udsættes for fare.
Til brydning af kortslutningsstrømme skal anvendes effektafbrydere eller sikringer.
9.2.3 Frakobling.
Til frakobling af anlægsdele med henblik på arbejde på disse skal anvendes enten adskillere eller lastadskillere.
9.2.4 Aflåsning.
Betjeningsorganer anbragt på steder, hvor ikke sagkyndige personer har ukontrolleret adgang, skal kunne sikres mod uønsket betjening ved aflåsning, f.eks. med hængelås.
9.3 Koblingsapparaters dimensionering.
For dimensionering af koblingsapparater gælder endvidere bestemmelserne i § 18.2.1.
9.3.1 Lastafbrydere.
Lastafbrydere skal kunne slutte, føre og bryde den største driftsstrøm, der kan forekomme på anbringelsesstedet.
Lastafbrydere, der kan forventes indkoblet på kortslutning, skal desuden kunne slutte den største kortslutningsstrøm, der kan forekomme på anbringelsesstedet.
9.3.2 Effektafbrydere.
Effektafbrydere skal kunne slutte, føre og bryde den største driftsstrøm, der kan forekomme på anbringelsesstedet.
Effektafbrydere skal desuden kunne slutte den største kortslutningsstrøm, der kan forekomme på anbringelsesstedet, og bryde den største kortslutningsstrøm, ved hvilken effektafbryderen kan forventes udkoblet.
9.3.3 Lastadskillere.
Lastadskillere skal kunne slutte, føre og bryde den største driftsstrøm, der kan forekomme på anbringelsesstedet.
Lastadskillere, der kan forventes indkoblet på kortslutning, skal desuden kunne slutte den største kortslutningsstrøm, der kan forekomme på anbringelsesstedet.
Lastadskilleres isolationsniveau over skillestrækningen skal mindst være som krævet for adskillere, se § 9.3.4, stk. 2.
9.3.4 Adskillere.
Adskillere skal kunne føre den største driftsstrøm, der kan forekomme på anbringelsesstedet.
Adskilleres isolationsniveau over skillestrækningen skal være tilstrækkeligt til at skabe rimelig sikkerhed mod overslag mellem anlægsdele, som er i drift, og anlægsdele, som er frakoblet.
Bestemmelsen anses for at være opfyldt for adskillere, hvis isolationsniveau over skillestrækningen mindst er som angivet i IEC 129, tabel IIA, III og IV (»rated voltage« mindst som anlæggets maksimale driftsspænding).
9.3.5 sikringer.
Sikringer skal kunne føre den største driftsstrøm, der kan forekornme på anbringelsesstedet, og bryde den største kortslutningsstrøm, der kan forekomme på anbringelsesstedet.
9.4 Koblingsapparaters udførelse.
9.4.1 Generelt.
Koblingsapparaters koblingsstilling skal tydeligt kunne ses.
Dette anses for at være tilfældet, når mindst een af følgende betingelser er opfyldt
- Skillestrækningen er synlig.
- Koblingsstillingen af hvert bevægeligt kontaktsystem vises af en pålidelig stillingsindikator.
I tilfælde, hvor alle bevægelige kontaktsystemer er sammenkoblet, således at de fungerer som en enhed, er det tilstrækkeligt at anvende fælles stillingsindikator.
9.4.2 Lastadskillere.
Lastadskillere skal være krybestrømssikre i samme grad som krævet for adskillere, se § 9.4.3, stk. 1.
Lastadskillere skal være indrettet således, at utilsigtet indkobling er udelukket.
Bestemmelsen anses umiddelbart for at være opfyldt ved lastadskillere, hvis betjening kræver overvindelse af en fjederkraft.
Motor- og trykluftbetjente lastadskillere skal kunne sikres mod uønsket indkobling på samme måde som motor- og trykluftbetjente adskillere, se § 9.4.3, stk. 3.
9.4.3 Adskillere.
Adskillere skal være indrettet således, at ingen farlige krybestrømme kan passere fra den ene side af skillestrækningen til den anden.
Bestemmelsen anses for at være opfyldt, hvis enhver krybestrøm bliver ledt til jord af en pålidelig jordforbindelse, eller hvis de isolationsoverflader, der indgår i krybestrækningen, er effektivt beskyttet mod forurening under drift.
Adskillere skal være indrettet således, at utilsigtet ind- og udkobling er udelukket.
Bestemmelsen kan f. eks. opfyldes ved, at adskilleren forsynes med en mekanisk blokering ved hjælp af en pal.
Motor- og trykluftbetjente adskillere skal kunne sikres mod uønsket indkobling.
Eksempler på metoder hertil
Mekanisk frakobling af drivmotoren.
Elektrisk frakobling af drivmotoren (f. eks. ved hovedafbryderen), forudsat at frakoblingen omfatter alle ledere i drivmotorens forsyningsledning.
Betjening af afspærringsventiler og udluftningsanordninger.
9.4.4 Jordsluttere.
Jordsluttere skal være indrettet således, at utilsigtet ind- og udkobling er udelukket.
Bestemmelsen kan f. eks. opfyldes ved, at jordslutteren forsynes med en mekanisk blokering ved hjælp af en pal.
§ 10 Transportable betjeningsstænger
§ 10
Transportable betjeningsstænger
10.1 Transportable betjeningsstænger skal være af isolermateriale. Undtagelse
Betjeningsstænger kan dog være af træ, såfremt de er imprægneret mod fugt, og håndtaget på betryggende måde er isoleret fra den øvrige del af stangen.
1987-04-01
§ 11 Ledninger
§ 11
Ledninger
11.1 Ledninger skal dimensioneres således, at de ved normalt forekommende største driftsstrøm ikke kan antage en for dem selv og omgivelserne farlig temperatur og således, at de kan føre den størst forekommende kortslutningsstrøm, indtil afbrydelse finder sted.
Den tilladelige temperatur aftager med stigende mekanisk belastning af lederne.
For uisolerede ledere af kobber, aluminium og stålaluminium anses en temperatur på 200 grader C for den højeste tilladelige under kortslutning, forudsat at lederne ikke er udsat for større mekanisk belastning end svarende til 10 MPa (N/mm2).
Ledertværsnittet skal dog være mindst 10 mm2.
1987-04-01
11.2 Ledninger med farvekombinationen grøn/gul må kun anvendes
til beskyttende jordforbindelser.
§ 12 Isolatorer
§ 12
Isolatorer
12.1 Isolatorer skal svare til driftsspændingen og de foreliggende driftsforhold.
§ 13 Fabriksfærdige koblings- og fordolingsanlæg
Del 4
Højspændingsstationsanlæg
udførelse
§ 13
Fabriksfærdige koblings- og fordelingsanlæg
13.1 Særlige bestemmelser for fabriksfærdige koblings- og fordelingsanlæg er under overvejelse. Indtil videre gælder for disse anlæg således alene de relevante bestemmelser i afsnit 2 og de særlige krav, som Elektricitetsrådet eventuelt finder anledning til at stille de konkrete anlægstyper.
Tegninger og katalogmateriale af nye anlægstyper kan, inden anlægget bringes på markedet, fremsendes til eventuel godkendelse hos Elektricitetsrådet.
Anlæg udført i overensstemmeise med IEC 298 og IEC 466 for henholdsvis metalkapslede og isolationsstofkapslede anlæg vil normalt kunne godkendes af Elektricitetsrådet. Sådanne anlæg kan tillige anses for at være kapslede også i den i definitionen i § 2.7.1 anførte betydning.
Del 4
Højspændingsstationsanlæg. Udførelse
§ 14 Opbygning. Mærkning. Gange.
14.1 Opbygning
14.2 Mærkning
14.3 Gange
§ 14
Opbygning, mærkning, gange
14.1 Opbygning.
14.1.1 Højspændingsstationsanlæg skal opbygges på hensigtsmæssig og overskuelig måde og således, at de enkelte dele i fornødent ornfang kan efterses, udskiftes eller repareres uden fare.
I stationer med flere transformere, apparater eller ledningsindføringer kan det således blive nødvendigt at foretage en passende opdeling i felter, eventuelt i form af celler.
14.2 Mærkning.
14.2.1 Enhver højspændingsstation skal have sit særlige nummer og være mærket udvendigt med dette.
Undtagelse
På hovedstationer kan navnebetegnelse anvendes i stedet for nummer.
14.2.2 Er de enkelte afsnit af en højspændingsstation ikke anbragt samlet, skal disse afsnit mærkes således, at tvivl om den indbyrdes forbindelse mellem dem er udelukket.
14.2.3 Anlægsdele (såsom maskiner, transformere, apparater eller felter herfor) skal forsynes med tydelig mærkning i et sådant omfang, at det, eventuelt ved hjælp af stationsskemaer (strømskemaer), nemt kan fastslås, hvorledes de enkelte anlægsdele indgår i det samlede anlæg, og således at forvekslinger mellem anlægsdele af samme art er udelukket.
Eksempler på, hvordan bestemmelserne kan opfyldes
I stationer med flere maskiner, forsyningstransformere, slukkespoler, samleskinner og lignende hovedkomponenterter af samme art og for samme driftsspænding, mærkes disse med passende entydig betegnelse, eventuelt nummerbetegnelse, f.eks.
Generator 1 Generator 2 Transformer 1 Transformer 2 Slukkespole 1 Slukkespole 2 Samleskinne 1 Samleskinne 2
Felter for ledningsindføringer eller interne ledninger, der ikke er overskuelige i deres helhed, mærkes med særlige ledningsbetegnelser eller med betegnelser på de anlæg, hvortil ledningerne fører.
Adskillere for mastekabelstationer mærkes med tekst om, hvilke stationer de kan frakoble.
14.3 Gange.
14.3.1 I stationsrum skal betjeningsgange have en bredde på mindst 1 m.
Findes der fremspringende dele på felterne såsom betjeningsorganer o.l skal bredden af gangen regnes fra disse.
14.3.2 I stationsrum må passagen fra ethvert sted, hvorfra der foretages normal driftsmæssig betjening og inspektion, jf. § 17, til enhver udgang, som er nødvendig for opfyldelsen af § 5.4.1, intetsteds være smallere end 0,7 m.
§ 15 Forholdsregler mod berøringsfare m.m.
15.1 Åbent materiel i almindelighed
15.2 Åbent materiel i stationsrum
15.3 Åbent materiel i friluftsstationer
15.4 Åbent materiel på mastestationer
15.5 Kondensatorer
15.6 Ensrettere
15.7 Tilslutningsmuligheder for jordforbindelse
15.8 Siksakpil
§ 15
Forholdsregler mod berøringsfare
15.1 Åbent materiel i almindelighed.
15.1.1 Åbent materiel må kun anvendes i stationsrum, i friluftsstationer og på mastestationer.
Ved anvendelse af åbent materiel skal alle dertil hørende uindkapslede højspændingsførende dele enten anbringes eller skærmes således, at det ikke er muligt uagtsomt at komme i farlig nærhed af disse dele.
1982-04-01
15.1.2 Bestemmelsen i § 15.1.1 gælder i indtil 220 cm højde også for dele, der normalt ikke er spændingsførende, men som kortvarigt kan blive det, f.eks. under jordslutninger.
Undtagelse
Bestemmelsen kan, dersom overholdelse af den er vanskelig, fraviges for sådanne dele, når disse forsynes med advarselsskilt med siksakpil, som angivet i DS 734.2.
15.1.3 Hvor der ikke er særlige forhold, som gør sig gældende, anses bestemmelserne i §§ 15.1.1 og 15.1.2 for at være opfyldt, når de bestemmelser i efterfølgende §§ 15.2.1 til 15.4.1, der kommer i betragtning, er opfyldt.
15.2 Åbent materiel i stationsrum.
15.2.1 I stationsrum skal uindkapslede højspændingsførende deles højde over gangarealer mindst være som angivet i tabellen i § 15.2.7.
Undtagelse
Hvor pladsforholdene er vanskelige, kan højden nedsættes, såfremt de pågældende dele nedad afskærmes så effektivt, at det ikke ved passage under delene er muligt uagtsomt at komme i farlig nærhed af disse dele.
Til denne afskærmning kan anvendes gitter eller plade.
I afskærmningen kan endvidere indgå jordforbundne steldele af et apparat.
15.2.2 l stationsrum må uindkapslede højspændingsførende dele, som er placeret uden for gangarealer i mindre højde over gulv end de i tabellen i § 15.2.7 angivne højder over gangarealer, kun findes i særligt afspærrede områder af rummet.
Spærringerne skal være af en sådan art eller således ophængt eller fastgjort, at de ikke ved uagtsomhed eller uheld kan løsnes og derved komme ind i det afspærrede område. Hængslede spærringer må således ikke kunne åbne indad.
Eksempler på spærringer
1. Vandret bom i ca. 125 cm højde over gulv, eventuelt suppleret med en underliggende bom.
2. Skærm (f.eks. gitter eller plade) med underkant i højst og overkant i mindst 125 cm højde over gulv.
3. Steldele hørende til stationsmateriel (f.eks. transformerkasser), der yder tilsvarende afspærring som de i pkt. 1 og 2 nævnte.
Et område i et stationsrum betragtes som særligt afspærret, når det er helt indesluttet af en eller flere spærringer, eventuelt i forening med stationsrummets vægge (specielt cellevægge), og der intetsteds forekommer nogen dør eller lem til stationsrummet, som fører direkte ind i området, medmindre denne dør eller lem kan betragtes som en spærring, se efterfølgende § 15.2.3.
15.2.3 En dør eller lem til et stationsrum betragtes kun som en spærring, når mindst een af følgende betingelser er opfyldt
- Døren eller lemmen kan kun åbnes indefra.
- Døren eller lemmen kan kun åbnes ved hjælp af værktøj (såsom fastskruede døre og lemme, der kun anvendes til monteringsformål). Trekantnøgler o.l. betragtes i denne forbindelse ikke som værktøj.
- Døren eller lemmen er forsynet med en særlig mekanisk blokering, som bevirker, at døren respektive lemmen kun kan åbnes, når anlægget i det afspærrede område er frakoblet i et sådant omfang, at der ikke længere er behov for afspærringen.
1982-04-01
- Døren eller lemmen er aflåselig og forsynet med et advarselsskilt med siksakpil, som angivet i DS 734.2 og et dertil hørende supplerende skilt, som angivet i DS 734.1, med tekst om, at døren respektive lemmen kun må åbnes, efter at der er foretaget nogle nærmere angivne frakoblinger. Teksten skal være således udformet, at tvivl om, hvilke frakoblinger der skal foretages, og hvor det skal ske, er udelukket. Det er endvidere en forudsætning, at anlægget i det afspærrede område ved disse frakoblinger bliver frakoblet i et sådant omfang, at der ikke længere er behov for afspærringen.
15.2.4 Ved valg og placering af spærringer skal det påses, at driftsmæssig betjening og inspektion kan ske uden fjernelse eller overskridelse af disse, se §§ 17 og 30.
Der ses dog bort fra overskridelse med transportabel betjeningsstang.
Hvor der ikke er behov for at kunne betræde et stationsrum i forbindelse med driftsmæssig betjening og inspektion (f.eks. transformerkamre, samleskinnerum og stationer med udvendig betjening), kan rummet eventuelt i sin helhed gøres til et særligt afspærret område ved placering af spærringer umiddeibart i dør- eller lemåbningerne eller ved at anvende døre eller lemme, der kan betragtes som spærringer, se § 15.2.3.
15.2.5 Afstanden fra spærringerne til de uindkapslede højspændingsførende dele i et særligt afspærret område skal overalt være tilstrækkelig til, at det ikke er muligt uagtsomt at komme i farlig nærhed af disse dele.
Hvor der som spærring anvendes bom eller skærm, anses bestemmelsen for at være opfyldt, når der ikke forekomme, uindkapslede højspændingsførende dele uden for de i efterfølgende §§ 15.2.6 og 15.2.7 fastlagte disponible områder.
15.2.6 Disponible områder for uindkapslede højspændingsførende dele i stationsrum.
Mål i cm. Mål i cm.
Fig.1. Fig.2.
Afspærring med een bom. Afspærring med to bomme.
Mål i cm. Mål i cm.
Fig. 3. - Fig. 4.
Afspærring med lille skærm. Afspærring med stor skærm. På fig. 1 til 4 har bogstavbetegnelsen af de forskellige områder følgende betydning
D1 Disponibelt område.
D2 Område, som kun er disponibelt for isolatorer.
D3 Område, som bliver disponibelt, hvis skærmen går helt ned til gulvet.
G Gangareal (se § 15.3.1, noten).
S Særligt afspærret område (se § 15.2.2).
Angående målene h, i og v, se tabellen i efterfølgende § 15.2.7.
15.2.7 Tabel over minimumsafstande til uindkapslede højspændingsførende dele i stationsrum.
Højde over gangareal Isolations- Vandret Maksimal ------------------------ afstand afstand fra drifts- Isolatorer Andre dele bom spænding h i v kV cm cm cm cm ------------------------------------------------------------------ =7,2 220 240 9 40 12 220 240 12 40 17,5 220 250 16 50 24 220 250 19 50 36 220 260 26 60 72,5 220 280 47 80 145 220 350 110 110 170 220 370 130 130 245 220 420 180 210 420 220 550 310 350
15.3 Åbent materiel i friluftsstationer.
15.3.1 I friluftsstationer skal uindkapslede højspændingsførende deles højde over gangarealer mindst være som angivet i tabellen i § 15.3.7.
Ved gangarealer forstås i denne forbindelse alle arealer uden for særligt afspærrede områder. se § 15.3.2.
Hvor den vandrette afstand til det ydre hegn (se § 6.1.1) er mindre end 150 cm, skal højden forøges proportionalt, til den ved hegnet mindst er som krævet for højspændingsluftledningers højde over almindeligt terræn (se afsnit 3, § 18.1.1).
15.3.2 Enkelte sektioner (f.eks. kondensatoranlæg samt udendørs lokaltransformer- og slukkespoleanlæg) kan anbringes med uindkapslede højspændingsførende dele i mindre højde over jord end angivet i tabellen i § 15.3.7 for højden over gangarealer, såfremt disse dele anbringes i særligt afspærrede områder af friluftsstationen.
Spærringerne skal være af en sådan art eller således ophængt eller fastgjort, at de ikke ved uagtsomhed eller uheld kan løsnes og derved komme ind i det afspærrede område. Hængslede spærringer må således ikke kunne åbne indad.
Eksempler på spærringer
1. 125 cm højt rækværk.
2. Skærm (f.eks. gitter eller plade), eventuelt i form af et særligt hegn inden for det ydre hegn, med underkant i højst og overkant i mindst 125 cm højde over jord.
3. Steldele hørende til stationsmateriel (f.eks. transformerkasser), der yder tilsvarende afspærring som de i pkt. 1 og 2 nævnte.
Et område i en friluftsstation betragtes som særligt afspærret, når det er helt indesluttet af en eller flere spærringer, eventuelt i forening med det ydre hegn eller en stationsbygning (specielt med dermed sammenbyggede udendørs cellevægge), og der intetsteds forekommer nøgen dør, der fører direkte ind i området, medmindre denne dør kan betragtes som en spærring, se efterføigende § 15.3.3.
15.3.3 En dør til et friluftsstationsområde betragtes kun som en spærring, når mindst een af følgende betingelser er opfyldt
- Døren kan kun åbnes indefra.
- Døren kan kun åbnes ved hjælp af værktøj (såsom fastskruede døre, der kun anvendes til monteringsformål). Trekantnøgler o.l. betragtes i denne forbindelse ikke som værktøj.
- Døren er forsynet med en særlig mekanisk blokering, som bevirker, at døren kun kan åbnes, når anlægget i det afspærrede område er frakoblet i et sådant omfang, at der ikke længere er behov for afspærringen.
1982-04-01
- Døren er aflåselig og forsynet med et advarselsskilt med siksakpil, som angivet i DS 734.2, og et dertil hørende supplerende skilt, som angivet i Ds 734.1, med tekst om, at området kun må betrædes, efter at der er foretaget nogle nærmere angivne frakoblinger. Teksten skal være således udformet, at tvivl om, hvilke frakoblinger der skal foretages, og hvor det skal ske, er udelukket. Det er endvidere en
forudsætning, at anlægget i det afspærrede område ved
disse frakoblinger bliver frakoblet i et sådant omfang, at der
ikke længere er behov for afspærringen.
15.3.4 Ved valg og placering af spærringer skal det påses, at driftsmæssig betjening og inspektion kan ske uden fjernelse eller overskridelse af disse, se §§ 17 og 30.
De, ses dog bort fra overskridelse med transportabel betjeningsstang.
Hvor der ved specielle friluftsanlæg ikke er behov for at kunne betræde området inden før det ydre hegn i forbindelse med driftsmæssig betjening og inspektion, kan dette område eventuelt i sin helhed gøres til et særligt afspærret område ved at anvende døre i det ydre hegn, der kan betragtes som spærringer, se § 15.3.3
15.3.5 Afstanden fra spærringerne til de uindkapslede højspændingsførende dele i et særligt afspærret område skal overalt være tilstrækkelig til at sikre, at det ikke er muligt uagtsomt at komme i farlig nærhed af disse dele.
Hvor der som spærring anvendes rækværk eller skærm. anses bestemmelsen for at være opfyldt, når der ikke forekommer uindkapslede højspændingsførende dele uden for de i efterfølgende §§ 15.3.6 og 15.3.7 fastlagte disponible områder.
For dele, som er anbragt i mindre højde over jord end angivet i tabellen i § 15.3.7 for højden over gangareal, skal den vandrette afstand fra det ydre hegn mindst være som angivet i tabellen.
15.3.6 Disponible områder for uindkapslede højspændingsførende dele i friluftsstationer.
Mål i cm.
Fig. 1.
Afspærring med rækværk.
Mål i cm. Mål i cm.
Fig. 2. Fig. 3
Afspærring med lille skærm. Afspærring med stor skærm.
På fig. 1 til 3 har bogstavbetegnelsen af de forskellige områder følgende betydning
D1 Disponibelt område.
D2 Område, som kun er disponibelt for isolatorer.
D3 Område, som bliver disponibelt, hvis skærmen går helt ned til jorden.
G Gangareal (se § 15.3.1, noten).
S Særligt afspærret område (se § 15.3.2).
Angående målene h, i og v, se tabellen i efterfølgende § 15.3.7.
15.3.7 Tabel over minimumsafstande til uindkapslede spændingsførende dele i friluftsstationer.
Højde over gang- Isola- Vandret Vandret areal1) tions- afstand afstand Maksimal ---------------- afstand fra fra det drifts- Isola- Andre rækværk ydre spænding torer dele hegn2) h i v kV cm cm cm cm cm ------------------------------------------------------------- = 7,2 220 300 19 100 250 12 220 300 22 100 250 17,5 220 310 26 100 250 24 220 310 29 100 250 36 220 320 36 100 250 72,5 220 340 57 100 250 145 220 350 110 110 260 170 220 370 130 130 280 245 220 420 180 210 360 420 220 550 310 350 500
1) Se § 15.3.1, stk. 1, noten.
Se endvidere § 15.3.1, stk. 2.
2) Gælder kun for dele, som i særligt afpærrede områder (se § 15.3.2) er anbragt i mindre højde over jord end angivet i kolonne 2 og 3.
15.3.8 I friluftsstationer skal den vandrette afstand mellem uindkapslede spændingsførende dele og objekter uden for stationsområdet mindst være som krævet ved højspændingsluftledninger, se afsnit 3, §§ 16 og 17.2.
15.4 Åbent materiel på mastestationer.
15.4.1 På mastestationer skal uindkapslede spændingsførende deles højde over jord være mindst som angivet i følgende tabel.
Maksimal Højde over jord driftsspænding Isolatorer Andre dele kV m m = 72,5 5,5 5,5 145 5,5 5,8 170 5,5 6,0 245 5,5 6,5 420 5,5 7,8
Undtagelse
Forsyningstransformeres højspændingsisolatorer, idet disses fodpunkter dog skal anbringes i en højde af mindst 5 m over jord.
15.5 Kondensatorer.
1982-04-01
15.5.1 Såfremt en kondensators afladning til en ufarlig spænding efter frakobling ikke er sikret gennem maskiner, apparater eller modstande, der er fast sammenkoblet med kondensatoren, skal der ved denne anbringes et advarselsskilt med siksakpil, som angivet i DS 734.2, og et dertil hørende supplerende skilt, som angivet i DS 734.1, med følgende tekst
Kondensetoren skal før berøring frakobles,
aflades og jordforbindes
15.6 Ensrettere.
15.6.1 Hvor bestemmelsen i § 15.1.1, stk. 2, ikke kan opfyldes ved ensrettere, skal der drages omsorg for, at samtidig berøring af spændingsførende og jordforbundne dele er umulig.
Bestemmelsen kan opfyldes f.eks. ved anvendelse af isolerende gulvflader eller vægge og fornøden indbyrdes afstand mellem ensrettere.
15.7 Tilslutningsmuligheder for jordforbindelser.
15.7.1 For etablering af den under arbejde på eller nær ved spændingsløse anlæg krævede arbejdsjording (se afsnit 5-4, §§ 3.7 og 3.8), skal der enten forefindes jordsluttere eller være mulighed for tilslutning af transportabelt jordingsudstyr, dels på fast oplagte jordledninger eller jordforbundne konstruktionsdele og dels på de normalt spændingsførende anlægsdele. Tilslutningen af det transportable jordingsudstyr skal kunne foretages let og uden fare.
15.8 Siksakpil.
1982-04-01
15.8.1 Der skal anbringes advarselsskilt med siksakpil, som angivet i DS 734.2 på
- døre og lemme til højspændingsstationsrum.
Undtagelse
Døre og lemme, der er indrettet således, at de kun kan åbnes indefra.
- døre til friluftsstationsområder.
Undtagelse
Døre, der er indrettet således, at de kun kan åbnes indefra. - master for mastestationer.
1982-04-01
Anvendes 2 master til nævnte formål, kræves kun advarselsskilt med siksakpil på den ene.
- kapslede anlæg, der indrettes andetsteds end i stationsrum, i friluftsstationer eller på mastestationer.
- apparatdele, der ikke umiddelbart ses at være ledende forbundet med driftsstrømkredsen.
Eksempler
Viklingskoblere på forsyningstransformere.
Spændingsførende beholdere på ensrettere.
- overkanten af fabriksfærdige koblings- og fordelingsanlæg, der af udseende fremtræder som kapslede, men er åbne opadtil.
Se endvidere undtagelsen til § 15.1.2 og §§ 15.2.3, 15.3.3 og 15.5.1.
§ 16 Forholdsregler mod brand- og eksplosionsfare.
16.1 Almindeligt
16.2 Udblæsningsåbninger
16.3 (Disponibel)
§ 16
Forholdsregler mod brand- og eksplosionsfare
16.1 Almindeligt.
16.1.1 Alle dele, som kan rumme brand- eller eksplosionsfare, skal anbringes med tilbørlig hensyntagen til denne fare.
Oliefyldte apparater må således indendørs ikke anbringes andetsteds end i stationer eller stationsrum, som er brandsikre i det i § 5.2 krævede omfang, og udendørs kun på steder, hvor der ikke er nærliggende fare for, at en brand vil kunne brede sig til omgivelserne.
Tvivlsspørgsmål om, hvorvidt et oliefyldt apparat er anbragt på en sådan måde, at der er nærliggende fare for, at en brand vil kunne brede sig til omgivelserne, afgøres af brandmyndigheden.
16.2 Udblæsningsåbninger.
16.2.1 Eventuelle udblæsningsåbninger fra olieafbrydere må ikke være således rettet mod betjeningsgange e.l at der derved kan opstå fare.
1984-07-01
16.3 Slukningsmidler Er udgået.
§ 17 Betjening. Sikringsudskiftning. Inspektion.
17.1 Betjening. Sikringsudskiftning
17.2 Inspektion
§ 17
Betjening. Sikringsudskiftning. Inspektion
17.1 Betjening. Sikringsudskiftning.
17.1.1 Der skal være rigelig fri plads ved betjeningsorganer, og disse skal anbringes således, at adgangen til dem og betjeningen af dem kan foregå let og uden fare.
Bestemmelsen indebærer bl.a at betjeningsorganer ikke må anbringes inden for de i §§ 15.2.2 og 15.3.2 nævnte særligt afspærrede områder med undtagelse af ringarme o.l der betjenes med transportabel betjeningsstang.
Se endvidere bestemmelserne i § 14.3
17.1.2 Sikringer skal anbringes således, at de er let tilgængelige for udskiftning.
17.1.3 Ved mastestationer og bærende konstruktioner i friluftsstationer skal al normal betjening samt udtagning og indsætning af højspændingssikringer, der foretages under spænding med isolerstang, kunne foregå fra jorden.
17.2 Inspektion.
17.2.1 Koblingsapparaters koblingsstilling skal kunne iagttages på betjeningsstedet og på anbringelsesstedet.
På betjeningsstedet kan dette ske ved en pålidelig fjernvisning.
På anbringelsesstedet skal muligheden for at overholde bestemmelsen være sikret ved apparatets udførelse, se § 9.4.1, stk. 1.
17.2.2 Inspektioner og aflæsninger, som normalt foretages, uden at anlægget gøres spændingsløst, herunder inspektion af anlæggets opbygning og koblingstilstand, skal kunne udføres let og uden fare, og uden at eventuelle spærringer (se §§ 15.2.2 og 15.3.2) fjernes eller overskrides.
§ 18 Fejlbeskyttelse. Alarm. Kortslutningssikkerhed.
18.1 Fejlbeskyttelse. Alarm
18.2 Kortslutningssikkerhed
§ 18
Fejlbeskyttelse. Alarm. Kortslutningssikkerhed
18.1 Fejlbeskyttelse. Alarm.
18.1.1 Stationsanlæg skal indrettes således, at de anlæg, der forsynes fra stationen, overvåges på hensigtsmæssig måde.
Til opfyldelse af bestemmelsen i stk. 1 skal der i stationer bl.a. findes de fornødne relæer, måleinstrumenter o.l og endvidere skal der i mindst een af de hovedstationer, der forsyner et slukkespolejordet eller isoleret højspændingsnet, findes apparater til kontrol af dettes isolation i forhold til jord, se afsnit 4, § 3.1.
18.1.2 I tilfælde af fejl på anlæggene skal der alt efter fejlens karakter enten hurtigst muligt ske automatisk udkobling eller gives alarm til driftspersonalet.
Er en forsyningstransformer, som er anbragt i en lednings endepunkt, overstrømsbeskyttet ved en automatisk afbryder eller sikringer anbragt i en station i ledningens udgangspunkt, kan pålidelig udløsning sikres ved anbringelse af en automatisk virkende kortslutningsanordning i stationen for nævnte transformer.
Denne anordning kan således i effektivt jordede net være tre-, to- eller enfaset og i øvrige net tre- eller tofaset.
18.2 Kortslutningssikkerhed.
18.2.1 Stationsanlæg skal udføres således, at de enkelte dele kan modstå de termiske og mekaniske påvirkninger, som kan optræde under kortslutning eller jordslutning, indtil afbrydelse finder sted, og således at de ikke kan antage en for omgivelserne farlig temperatur.
Angående den højeste tilladelige temperatur for uisolerede ledere under kortslutning, se § 11.1, noten.
Undtagelser
1. For koblingsapparater, der ikke kan forventes koblet under kortslutning eller jordslutning, gælder bestemmelsen kun for apparater i sluttet stilling.
2. Bestemmelsen kan fraviges, når det af driftsmæssige grunde er nødvendigt kortvarigt at sammenkoble anlægsdele, der normalt drives adskilt. Denne lempelse gælder dog ikke for koblingsapparater, der kan forventes koblet under kortslutning eller jordslutning.
1984-07-01
Det kan således Er udgået.
§ 19 Afbrydnings- og frakoblingsmuligheder
§ 19
Afbrydnings- og frakoblingsmuligheder
19.1 Anlægsdele, der kræver driftsmæssigt eftersyn eller udskiftning, skal kunne frakobles i et omfang som krævet i afsnit 5-4, § 3.4.1, pkt. 1, ved hjælp af dertil beregnede lastadskillere eller dertil beregnede adskillere, som i fornødent omfang er suppleret med afbrydere.
Som eksempel på sådanne anlægsdele nævnes automatiske afbrydere, forsyningstransformere og sikringer.
Frakobling af forsyningstransformere kan ske med adskillere, der kan bryde transformerens tomgangsstrøm, efter forudgående frakobling af belastningen på sekundærsiden.
Undtagelser
1. Centralanlæg, såsom maskin-, blok- og magnetiseringstransformere.
2. Sikringer for spændingstransformere og sikringer, der udskiftes under spænding ved hjælp af isolerende redskaber.
3. Anlægsdele, der efterses eller udskiftes under spænding efter reglerne for arbejde på højspændingsanlæg under spænding (AUS) i afsnit 5-6.
Er de krævede koblingsapparater ikke anbragt i samme stationer eller stationsafsnit som de anlægsdele, der skal kunne frakobles, skal der ved disse anlægsdele findes skilt om, hvor disse koblingsapparater findes.
Bestemmelsen kommer f.eks. i betragtning for satellitstationer og mastekabelstationer.
De krævede koblingsapparater kan eventuelt være fælles for flere anlægsdele.
Eksempel
En lastadskiller eller adskiller kan således være fælles for flere satellit- eller mastekabelstationer.
19.2 Adskillere, der i stationer for højst 20 kV er indskudt i en gennemgående højspændingsledning, skal, såfremt de ikke kan bryde driftsstrømmen, kunne gøres strømløse ved hjælp af en afbryder i samme station.
19.3 Er der i master med sikringer for mastekabelstationer ikke anbragt afbryder, skal tomgangsstrømmen (dvs. strømmen, efter at belastningen er frakoblet i stationerne) kunne brydes ved udtagning af sikringerne eller åbning af en foran disse anbragt adskiller.
§ 20 Ledningsmontage.
20.1 Anbringelse. Beskyttelse
20.2 Afstande
20.3 Ledningsforbindelser
§ 20
Ledningsmontage
20.1 Anbringelse. Beskyttelse.
20.1.1 Ledninger skal anbringes eller beskyttes således, at de ikke er udsåt for mekanisk beskadigelse eller for korrosion i utilladeligt omfang, se §§ 11.1 og 18.2.
20.1.2 Isolatorer til fastgørelse af uisolerede driftsledninger og bøjler eller klemmer til fastgørelse af kabler skal anvendes i fornødent omfang, hvorved der for enlederkabler skal tages hensyn til bestemmelsen i § 18.2.
20.2 Afstande.
20.2.1 Uisolerede driftsledninger skal anbringes således, at afstanden mellem ledere af forskellig polaritet eller fase og afstanden til bygningsdele, bærejern, stativer og andre konstruktionsdele samt jordledninger og driftsledninger hørende til andre systemer mindst er lige så stor som de i nedenstående tabel anførte mindste tilladte isolationsafstande.
Mindste tilladte isolationsafstand Maksimal ---------------------------------------- drifts- Indendørs I det fri I det fri spænding under normale ved isolator forhold udsving kV cm cm cm =7,2 9 19 19 12 12 22 22 17,5 16 26 26 24 19 29 29 36 26 36 36 72,5 47 57 57 145 110 110 75 170 130 130 90 245 180 180 125 420 310 310 215 1980-07-01
De anførte afstande ved isolatorudsving under vindpåvirkning gælder for ledere ophængt i hængeisolatorer i friluftsstationer. Der skal normalt regnes med et isolatorudsving på 45 grader. Såfremt ophængningspunktet for isolatorerne ligger væsentligt under en ret linie, der forbinder de to naboophængningspunkter, skal der regnes med et til dette forhold svarende større udsving.
Undtagelser
1. Overslagsstrækningen over isolatorer, idet denne anses for tilstrækkelig, når isolatorerne svarer til bestemmelsen i § 12.1.
2. Apparater og fabriksfærdige koblings- og fordelingsanlæg, der opfylder eventuelle IEC prøveforskrifter for sådant materiel.
3. Ledninger umiddelbart ved disses forbindelse til apparater og anlæg som nævnt under pkt. 2.
20.3 Ledningsforbindelser.
20.3.1 Forbindelse af ledninger skal udføres ved presforbindelse, skrueforbindelse eller på anden betryggende måde, eventuelt i forbindelse med lodning eller svejsning.
20.3.2 Forbindelser og afgreninger af kabler skal isoleres og beskyttes i tilsvarende grad som kabler.
20.3.3 Ledningers forbindelser med apparater m.m. skal udføres således, at materiellet ikke udsættes for utilladelig mekanisk påvirkning.
§ 21 Strømkreds
§ 21
Strømkreds
21.1 Ved vekselstrøm skal alle til samme strømkreds hørende ledere, hvor disse er omgivet af en armering eller et rør e.l. af jern eller stål, ligge inden for samme armering eller rør, medmindre farlig opvarmning eller forstyrrelser på svagstrømsanlæg undgås på anden måde.
§ 22 Måle-, signal- og styrekredse
Del 5
Lavspændingsstationsanlæg
Materiel
§ 22
Måle-, signal- og styrekredse
22.1 I ledninger fra strømtransformere til måleinstrumenter må der ikke anbringes sikringer.
22.2 Måle-, signal-, relæ- og styreledninger skal være kortslutningssikre i henhold til bestemmelserne i §§ 25.1 og 31.1.
Undtagelse
Sekundærsiden af spændingstransformere frem til de sikringer eller den sikringsautomat, der beskytter de tilsluttede kredse.
22.3 Styrekredse for ind- og udkobling af lastadskillere, adskillere og jordsluttere skal være udformet således, at det i videst muligt omfang undgås, at fejl i de elektriske kredse medfører utilsigtede koblinger.
Del 5
Lavspændingsanlæg. Materiel
§ 23 Egnethed. Mærkning.
23.1 Egnethed
23.2 Mærkning
§ 23
Egnethed: mærkning
23.1 Egnethed.
23.1.1 Materiel til stationsanlæg skal være egnet til anvendelse under de foreliggende driftsforhold.
23.2 Mærkning.
23.2.1 Maskiner, transformere og apparater skal være tydeligt mærket med firmanavn og med nødvendige tekniske data.
§ 24 Koblingsapparater.
24.1 Valg af apparat
24.2 Koblingsapparaters dimensionering
24.3 Koblingsapparaters udførelse
§ 24
Koblingsapparater
24.1 Valg af apparat.
24.1.1 Kobling af driftsstrømme.
Til kobling af driftsstrømme skal anvendes afbrydere.
1987-01-01
Undtagelser
1. Til nævnte opgave kan der også anvendes adskillere eller skillesteder, såfremt disse er egnede dertil under de forhold, hvorunder de påregnes anvendt (f.eks. lav belastning).
2. Til nævnte opgave kan der endvidere anvendes sikringsadskillere, forudsat at sikringsstørrelsen er højst 315 A ved almindelige afgange og 100 A ved afgange til kondensatorbatterier.
Til sikringsadskillere henregnes også sikringsholdere med sikringer, der indsættes og udtages med isolerende sikringsgreb.
24.1.2 Kobling af kortslutningsstrømme.
Til indkobling af kortslutningsstrømme (f.eks. ved fejlfinding) skal anvendes afbrydere.
1987-01-01
Undtagelser
1. Til nævnte opgave kan der også anvendes andre koblingsapparater, såfremt disse anbringes således, at hverken betjeningspersonalet eller andre personer udsættes for fare.
1987-01-01
2. Til nævnte opgave kan der endvidere anvendes sikringsadskillere, forudsat at de i § 24.1.1, undtagelse 2 anførte betingelser for kobling af driftsstrømme med sådanne apparater er opfyldt
Til sikringsadskillere henregnes også sikringsholdere med sikringer, der indsættes og udtages med isolerende sikringsgreb.
Til brydning af kortslutningsstrømme skal anvendes effektafbrydere eller sikringer.
24.1.3 Aflåsning.
Betjeningsorganer anbragt på steder, hvor ikke sagkyndige personer har ukontrolleret adgang, skal kunne sikres mod uønsket betjening ved aflåsning, f.eks. med hængelås.
1981-01-01
Undtagelse
Afbrydere i ledningsforbindelser fra generatoranlæg (nødforsyningsanlæg, vindgeneratoranlæg m.v.) til de anlæg eller installationer, der forsynes fra generatoranlæggene, skal dog ikke kunne sikres mod uønsket udkobling ved
aflåsning, såfremt generatoranlæggene er indrettet på en sådan måde, at de ophører med at generere effekt, når afbryderne udkobles, og at de ikke kan bringes til at generere effekt igen ved alene at indkoble afbryderne.
24.2 Koblingsapparaters dimensionering.
For dimensionering af koblingsapparater gælder endvidere bestemmelserne § 31.1.
24.2.1 Afbrydere skal kunne slutte, føre og bryde den største driftsstrøm, der kan forekomme på anbringelsesstedet.
24.2.2 Lastafbrydere, der kan forventes indkoblet på kortslutning, og effektafbrydere skal kunne slutte den største kortslutningsstrøm, der kan forekomme på anbringelsesstedet.
Effektafbrydere skal desuden kunne bryde den største kortslutningsstrøm, ved hvilken effektafbryderen kan forventes udkoblet.
24.2.3 Adskillere skal kunne føre den største driftsstrøm, der kan forekomme på anbringelsesstedet.
24.2.4 Sikringer skal kunne føre den største driftsstrøm, der kan forekomme på anbringelsesstedet, og kunne bryde den største kortslutningsstrøm, der kan forekomme på anbringelsesstedet.
24.3 Koblingsapparaters udførelse.
24.3.1 Koblingsapparater må ikke kunne bryde en jordforbunden driftsledning, uden at de samtidig afbryder alle spændingsførende ledere, som hører til strømkredsen.
24.3.2 Koblingsapparaters koblingsstilling skal tydeligt kunne ses.
Dette anses for at være tilfældet, når mindst een af følgende betingelser er opfyldt
- Skillestrækningen er synlig.
- Koblingsstillingen af hvert bevægeligt kontaktsystem
vises af en pålidelig stillingsindikator.
I tilfælde, hvor alle bevægelige kontaktsystemer er sammenkoblet, således at de fungerer som en enhed, er det tilstrækkeligt at anvende fælles stillingsindikator.
§ 25 Ledninger
§ 25
1987-04-01
Ledninger
25.1 Ledninger skal dimensioneres således, at de ved normalt forekommende største driftsstrøm ikke kan antage en for dem selv og omgivelserne farlig temperatur og således, at de kan føre den størst forekommende kortslutningsstrøm, indtil afbrydelse finder sted.
Den tilladelige temperatur aftager med stigende mekanisk belastning af lederne.
For uisolerede ledere af kobber, aluminium og stålaluminium anses en temperatur på 200 graderC for den højeste tilladelige under kortslutning, forudsat at lederne ikke er udsat for større mekanisk belastning end svarende til 10 MPa (N/mm2).
Ledertværsnittet skal dog være mindst 10 mm2.
Undtagelse
Bestemmelsen i sidste stykke gælder dog ikke for måle-, signal- og styreledninger.
1987-04-01
25.2 Ledninger med farvekombinationen grøn/gul må kun anvendes til beskyttende jordforbindelser/beskyttelsesledere.
§ 26 Isolatorer
Del 6
Lavspændingsstationsanlæg
udførelse
§ 26
Isolatorer
26.1 Isolatorer skal svare til driftsspændingen og de foreliggende driftsforhold.
Del 6
Lavspændingsstationsanlæg. Udførelse
§ 27 Opbygning, Mærkning. Gange.
27.1 Opbygning
27.2 Mærkning
27.3 Gange
§ 27
Opbygning, mærkning, gange
27.1 Opbygning.
27.1.1 Lavspændingsstationsanlæg skal opbygges på hensigtsmæssig
og overskuelig måde og således, at de enkelte dele i fornødent omfang kan efterses, udskiftes eller repareres uden fare.
I stationer med flere transformere, apparater eller ledningsindføringer kan det således blive nødvendigt at foretage en passende opdeling i felter.
27.2 Mærkning.
27.2.1 Anlægsdele (såsom maskiner, transformere, apparater eller felter herfor) skal forsynes med tydelig mærkning i et sådant omfang, at det, eventuelt ved hjælp af stationsskemaer (strømskemaer), nemt kan fastslås, hvorledes de enkelte anlægsdele indgår i det samlede anlæg, og således at forvekslinger mellem anlægsdele af samme art er udelukket.
Det kan således blive nødvendigt at mærke sådanne anlægsdele med nummer e.l.
27.3 Gange.
27.3.1 Foran tavler skal der være en fri gangbredde på mindst 0,8 m, se dog skærpelsen i § 28.2.2.
27.3.2 I tilgængelige rum bag tavler må der ikke forekomme hindring for bekvem passage.
Se endvidere bestemmelsen i § 28.2.3.
§ 28 Forholdsregler mod berøringsfare.
28.1 Åbent materiel i almindelighed
28.2 Åbent materiel i stationsrum og friluftsstationer
28.3 Åbent materiel på mastestationer
§ 28
Forholdsregler mod berøringsfare
28.1 Åbent materiel i almindelighed.
28.1.1 Åbent materiel må kun anvendes i stationsrum, i friluftsstationer og på mastestationer.
Ved anvendelse af åbent materiel skal alle dertil hørende uindkapslede spændingsførende dele anbringes således, at der ikke er nærliggende fare for uagtsom berøring af disse.
Hvor der ikke er særlige forhold, som gør sig gældende, anses bestemmelsen for at være opfyldt, når de bestemmelser i efterfølgende §§ 28.2 og 28.3, der kommer i betragtning, er opfyldt.
28.2 Åbent materiel i stationsrum og friluftsstationer.
28.2.1 Uindkapslede spændingsførende dele må ikke uden afskærmning anbringes over gangarealer i mindre højde end 2,4 m.
28.2.2 Findes der på en tavles forside uindkapslede spændingsførende dele, skal der foran disse være en gangbredde på mindst 1 m.
28.2.3 Findes der på en tavles bagside uindkapslede spændingsførende dele, skal der bag tavlen være en fri gangbredde på mindst 1 m, eller rummet bag tavlen skal være utilgængeligt.
Undtagelse
Den frie gangbredde kan nedsættes til 0,8 m, såfremt afstanden fra de uindkapslede spændingsførende dele til nærmeste væg bag tavlen er mindst 1 m.
28.3 Åbent materiel på mastestationer.
28.3.1 På mastestationer skal uindkapslede spændingsførende deles højde over jord være mindst 3,5 m for mastetopstationer og mindst 4,25 m for mastefodstationer.
§ 29 Forholdsregler mod brand- og eksplosionsfare.
29.1 Almindeligt
29.2 (Disponibel)
§ 29
Forholdsregler mod brand- og eksplosionsfare
29.1 Almindeligt.
29.1.1 Alle dele, som kan rumme brand- eller eksplosionsfare, skal anbringes med tilbørlig hensyntagen til denne fare. 1984-07-01
29.2 Slukningsmidler Er udgået.
§ 30 Betjening, Sikringsudskiftning. Inspektion.
30.1 Betjening. Sikringsudskiftning
30.2 Inspektion
§ 30
Betjening. Sikringsudskiftning. Inspektion
30.1 Betjening. Sikringsudskiftning.
30.1.1 Der skal være rigelig fri plads ved betjeningsorganer og sikringer, og disse skal anbringes således, at adgangen til dem samt betjening og sikringsudskiftning kan foregå let og uden fare.
Bestemmelsen indebærer bl.a at betjeningsorganer og sikringer ikke må anbringes inden for de i §§ 15.2.2 og 15.3.2 nævnte særligt afspærrede områder.
Se endvidere bestemmelserne i §§ 27.3. 28.2.2 og 28.2.3. 30.1.2 Ved mastestationer og bærende konstruktioner i friluftsstationer skal al normal betjening og sikringsudskiftning kunne foregå fra jorden.
30.2 Inspektion.
30.2.1 Koblingsapparaters koblingsstilling skal kunne iagttages på betjeningsstedet og på anbringelsesstedet.
På betjeningsstedet kan dette ske ved en pålidelig fjernvisning.
På anbringelsesstedet skal muligheden for at overholde bestemmelsen være sikret ved apparatets udførelse, se § 24.3.2.
30.2.2 Inspektioner og aflæsninger, som normalt foretages, uden at anlægget gøres spændingsløst, herunder inspektion af anlæggets opbygning og koblingstilstand, skal kunne udføres let og uden fare, og uden at eventuelle spærringer (se §§ 15.2.2 og 15.3.2) fjernes eller overskrides.
§ 31 Kortslutningssikkerhed
§ 31
Kortslutningssikkerhed
31.1 Stationsanlæg skal udføres således, at de enkelte dele kan modstå de termiske og mekaniske påvirkninger, som kan optræde under kortslutning, indtil afbrydelse finder sted, og således at de ikke kan antage en for omgivelserne farlig temperatur.
Angående den højeste tilladelige temperatur for uisolerede ledere under kortslutning, se § 25.1, noten.
En særlig undersøgelse med henblik på kortslutningssikkerhed kræves kun foretaget ved anlæg, der gennem ledninger, hvis ohmske modstand er mindre end 0,05 ohm pr. leder, forsynes fra transformere med en samlet effekt på mere end 200 kVA eller fra generatorer for jævn- eller vekselstrøm med en samlet effekt på mere end 400 kVA.
Modstande i sikringer og overstrømsspoler medregnes ikke ved bestemmelsen af ledningsmodstanden i kortslutningskredsen
Undtagelser
1. For koblingsapparater, der ikke kan forventes koblet under kortslutning og jordslutning, gælder bestemmelserne kun for apparaterne i sluttet stilling.
2. Bestemmelserne kan fraviges, når det af driftsmæssige grunde er nødvendigt kortvarigt at sammenkoble anlægsdele, der normalt drives adskilt. Denne lempelse gælder dog ikke for koblingsapparater, der kan forventes koblet under kortslutning eller jordslutning.
1984-07-01
Det kan således Er udgået.
§ 32 Ledningsmontage.
32.1 Anbringelse. Beskyttelse
32.2 Afstande
32.3 Ledningsforbindelser
§ 32
Ledningsmontage
32.1 Anbringelse. Beskyttelse.
32.1.1 Ledninger skal anbringes eller beskyttes således, at de ikke er udsat for mekanisk beskadigelse eller for korrosion i utilladeligt omfang, se §§ 25.1 og 31.1.
32.1.2 Isolatorer til fastgørelse af uisolerede driftsledninger og bøjler eller klemmer til fastgørelse af kabler skal anvendes i fornødent omfang, hvorved der for enlederkabler skal tages hensyn til bestemmelsen i § 31.1.
32.2 Afstande.
32.2.1 Uisolerede driftsledninger skal anbringes således, at afstanden mellem ledere af forskellig polaritet eller fase og afstanden til bygningsdele, bærejern, stativer og andre konstruktionsdele samt jordledninger og driftsledninger hørende til andre systemer er mindst 4 cm.
Undtagelser
1. Apparater og tavler, der opfylder eventuelle IEC prøveforskrifter for sådant materiel.
2. Ledninger umiddelbart ved disses forbindelse til apparater og tavler som nævnt under pkt. 1.
32.3 Ledningsforbindelser.
32.3.1 Forbindelse af ledninger skal udføres ved presforbindelse, skrueforbindelse eller på anden betryggende måde, eventuelt i forbindelse med lodning eller svejsning.
32.3.2 Forbindelser og afgreninger af isolerede ledninger og kabler skal isoleres og beskyttes i tilsvarende grad som disse.
32.3.3 Ledningers forbindelse med apparater m.m. skal udføres således, at materiellet ikke udsættes for utilladelig mekanisk påvirkning.
§ 33 Strømkreds
§ 33
Strømkreds
33.1 Ved vekselstrøm skal alle til samme strømkreds hørende ledere, hvor disse er omgivet af en armering af rør e.l. af jern eller stål, ligge inden for samme armering eller rør, medmindre farlig opvarmning eller forstyrrelser på svagstrømsanlæg undgås på anden made.
§ 34 Akkumulatorbatterier
§ 34 Akkumulatorbatterier
1988-07-01
34.1 Batterikasser til akkumulatorbatterier skal være udført af isolerende materiale eller isoleret fra jord ved isolatorer med fornøden krybestrækning.
Stativer skal have fornøden mekanisk styrke og modstandsdygtighed overfor eventuel syrepåvirkning.
34.2 Ved akkumulatorbatterier må samtidig uagtsom berøring af dertil hørende dele med større spændingsforskel end 250 V ikke kunne finde sted.
34.3 Angående ventilation af akkumulatorrum, se § 5.6.1.
§ 35 Jordforbundne driftsledninger
Stikordsregister
Indledning
Afsnit 2, 2. udgave, er udgivet af Elektricitetsrådet med gyldighed fra 1. april 1977 og erstatter 1. udgave.
Afsnittet er med denne udgave delvis omarbejdet.
Eventuelle fremtidige ændringer og nye bestemmelser vil, indtil en ny udgave udgives, fremkomme på erstatningsblade, hvorpå de vil blive markeret i margenen med angivelse af ikrafttrædelsesdato.
Udsendelse af erstatningsblade vil blive offentliggjort i ELRÅD-meddelelser og i de tekniske blade.
Forklaringer og henvisninger er sat med skrifttypen petit.
Den 1. juli 1988 indeholder afsnittet følgende erstatningsblade
Side Erstatningsblad 3 - 4 2.2.63 - 1987 5 - 6 2.2.69 - 1988 7 - 8 2.2.70 - 1988 9 - 10 2.2.41 - 1984 11 - 12 2.2.42 - 1984 13 - 14 2.2.43 - 1984 15 - 16 2.2.44 - 1984 17 - 18 2.2.45 - 1984 18a - 18b 2.2.46 - 1984 19 - 20 2.2.47 - 1984 21 - 22 2.2.60 - 1986 25 - 26 2.2.66 - 1987 27 - 28 2.2.24 - 1982 29 - 30 2.2.25 - 1982 31 - 32 2.2.26 - 1982 33 - 34 2.2.27 - 1982 35 - 36 2.2.48 - 1984 37 - 38 2.2.56 - 1984 38a - 38b 2.2.57 - 1984 39 - 40 2.2.50 - 1984 41 - 42 A 2.2. 8 - 1980 43 - 44 2.2.61 - 1986 44a - 44b 2.2.67 - 1987 45 - 46 2.2.68 - 1987 47 - 48 2.2.51 - 1984 49 - 50 2.2.71 - 1988 50a - 50b 2.2.72 - 1988 51 - 52 2.2.31 - 1982 52a - 52b 2.2.32 - 1982 55 - 56 2.2.53 - 1984 61 - 62 2.2.54 - 1984 63 - 64 2.2.34 - 1982 65 - 66 2.2.35 - 1982
Afsnit 2
Stationsanlæg
Del 1
Almindelige bestemmelser og definitioner
§ 35
Jordforbundne driftsledninger
35.1 Jordforbundne driftsledninger eller dele deraf må ikke erstattes af jorden alene, og de må kun kunne afbrydes samtidig med, at de spændingsførende ledere afbrydes.
Stikordsregister
Adskiller, definition § 2.9.7
Adskillere § 9 § 19 § 22.3 § 24.2.3
Advarselsskilte § 15.1.2 § 15.2.3 § 15.3.3 § 15.5.1 § 15.8.1
Afbryder, definition § 2.9.2
Afbrydere § 9 § 19 § 24
Afbrydere, automatiske § 18.1.2 § 19.1
Afbrydnings- og frakoblingsmuligheder § 19
Afgreninger § 20.3.2 § 32.3.2
Aflåsning af betjeningsorganer § 9.2.4 § 24.1.3
Aflåsning af friluftsstationsområder § 6.2 § 15.3.3
Aflåsning af stationsrum § 5.3.1
Afstande fra spærringer til uindkapslede højspændingsførende dele i friluftsstationer § 15.3.5
Afstande fra spærringer til uindkapslede højspændingsførende dele i stationsrum § 15.2.5
Afstande fra uindkapslede spændingsførende dele på tavlers bagside til væg § 28.2.3
Afstand ved ledningsmontage § 20.2.1 § 32.2.1
Akkumulatorbatterier § 5.6.1 § 34
Alarm § 18.1
Armering af kabler § 2.5.1 § 21 § 33
AUS-skillested, definition § 2.1.1
AUS-skillesteder, dimensionering og udførelse af § 9.1.1
Automatiske afbrydere § 18.1.2 § 19.1
Belysning § 5.5
Berøringsfare, forholdsregler imod § 15 § 28
Beskyttelse af ledninger og kabler § 20.1.1 § 32.1.1
Beskyttelsesudstyr § 2.8.1 § 2.13.1
Betjening § 14.3.2 § 15.2.4 § 15.3.4 § 17.1 § 30.1
Betjeningsgange § 5.4.1 § 14.3.1
Betjeningsorganer § 5.4.1 § 9.2.4 § 14.3.1 § 17.1.1 § 24.1.3 § 30.1.1
Betjeningsstænger, transportable § 10 § 15.2.4 § 15.3.4
Blokering af adskillere § 9.4.3
Blokering af døre og lemme til stationsrum § 15.2.3
Blokering af døre til friluftsstationsområder § 15.3.3
Blokering af jordsluttere § 9.4.4
Bloktransformere § 2.13.1 § 19.1
Bomme i stationsrum § 15.2.2 § 15.2.5
Brandfare, forholdsregler imod § 16 § 29
Brandsikkerhed af bygninger o.l. for indendørsstationer § 5.2
Bygninger o.l. for indendørsstationer § 2.15.1 § 5
Bærende konstruktioner i det fri § 7 § 17.1.3 § 30.1.2
Celler § 14.1.1
Cellevægge i stationsrum § 15.2.2
Cellevægge i friluftsstationer § 15.3.2
Centralanlæg § 2.13.1 § 19.1
Driftsspænding, definition § 2.2.1
Driftsspænding,tabeller § 15.2.7 § 15.3.7 § 15.4.1 § 20.2.1
Driftsstrøm, definition § 2.16.1
Driftsstrømme, kobling af § 9.2.1 § 19.2 § 24.1.1
Driftsstrømme, dimensionering af koblingsapparater for § 9.3 § 24.2
Driftsstrømme, dimensionering af ledninger for § 11 § 25
Dæksler § 2.7.1
Døre i kapslede anlæg § 2.7.1
Døre til friluftsstationsområder § 6.2 § 15.3.2 § 15.3.3 § 15.3.4 § 15.8.1
Døre til stationsrum § 5.3.1 § 5.4.1 § 15.2.2 § 15.2.3 § 15.2.4 § 15.8.1
Egnethed, materiels § 8.1.1 § 23.1.1
Effektafbryder, definition § 2.9.4
Effektafbrydere § 9 § 24
Effektivt jordede net § 2.2.1 § 18.1.2
Eksplosionsfare, forholdsregler imod § 16 § 29
Elværker § 2.3.1 § 2.13.1
Enlederkabler § 20.1.2 § 32.1.2
Ensrettere § 15.6.1 § 15.8.1
Fabriksfærdige koblings- og fordelingsanlæg § 13.1 § 20.2.1
Fejlbeskyttelse § 18.1
Felter med oliefyldte apparater § 5.4.1
Felter, mærkning af § 14.2.3 § 27.2.1
Felter, opdeling i § 14.1.1 § 27.1.1
Fjernvisning § 17.2.1 § 30.2.1
Fodpunkter af forsyningstransformeres højspændingsisolatorer på mastetopstationer § 15.4.1
Forbindelser af ledninger § 20.2.1 § 20.3 § 32.2.1 § 32.3
Fordelingsanlæg, definition § 2.8.1
Fordelingsanlæg, fabriksfærdige § 13.1 § 20.2.1
Fordelingsanlæg hørende til installationer § 4.1 § 5.1.1
Forstyrrelser på svagstrømsanlæg § 21 § 33
Forsyningsanlæg § 2.13.1 § 4.1
Frakobling § 9.1.1 § 9.2.3 § 19
Friluftsstation, definition § 2.15.2
Friluftsstationer, forholdsregler mod berøringsfare i § 15.3 § 28.2
Friluftsstationer, betjening og sikringsudskiftning i § 17.1.3 § 30.1.2
Friluftsstationsområde, definition § 2.3.1
Friluftsstationsområder § 6 § 15.3 § 15.8.1
Gange § 5.4.1 § 14.3 § 27.3
Generatorer og generatoranlæg § 1.3 § 2.13.1 § 14.2.3
Gitterkonstruktioner i det fri § 7.1
Hegn om friluftsstationsområder § 6 § 15.3.1 § 15.3.2 § 15.3.5 § 15.3.7
Hjælpemaskineri § 4.1
Hovedstation, definition § 2.4.1
Hovedstationer, belysning i § 5.5.1
Hovedstationer, kontrol af isolationstilstand § 18.1.1
Hovedstationer, mærkning af § 14.2.1
Hængeisolatorer § 20.2.1
Hængelåse § 5.4.1 § 9.2.4 § 24.1.3
Højde, spændingsførende deles, over gangarealer eller jord § 15 § 28
Højspændingsanlæg § 2.2.1
Højspændingsnet § 2.4.1 § 18.1.1
IEC betegnelser § 2.8 § 2.9
IEC prøveforskrifter § 20.2.1 § 32.2.1
Indendørsstation, definition § 2.15.1
Indendørsstationer, bygninger o.l. for § 5
Inspektioner § 14.3.2 § 15.2.4 § 15.3.4 § 17.2 § 30.2
Installationer i stationsanlæg § 1.1 § 4.1 § 5.1.1
Intern forsyning af stationer § 4.1
Isolationsafstand, definition § 2.6.1
Isolationsafstande, tabeller § 15.2.7 § 15.3.7 § 20.2.1
Isolationsniveau, adskilleres over skillestrækning § 9.3.4
Isolationsniveau, lastadskilleres over skillestrækning § 9.3.3
Isolationstilstand, kontrol af § 18.1.1
Isolatorer, dimensionering af § 12.1 § 26.1
Isolatorer og isolatorbeslag i det fri § 7.1
Isolatorer ved ledningsmontage § 20.1.2 § 20.2.1 § 32.1.2
Isolatorers højde over gangarealer eller jord § 15
Isoleret ledning § 2.10.1
Isolerede ledninger, forbindelser og afgreninger af § 32.3.2
Isolerede net § 2.2.1 § 18.1.1
Jordforbindelser, tilslutningsmuligheder for § 15.7.1
Jordforbundne driftsledninger § 24.3.1 § 35.1
Jordledninger § 15.7.1 § 20.2.1 § 32.2.1
Jordslutninger § 15.1.1 § 18.2.1 § 31.1
Jordslutter, definition § 2.9.6
Jordsluttere, anvendelse af § 15.7.1
Jordsluttere, udførelse af § 9.4.4
Jordsluttere, styrekredse for § 22.3
Kabel § 2.10.1
Kabelopføringsarrangementer § 1.1
Kabler, fastgørelse af § 20.1.2 § 32.1.2
Kabler, forbindelser og afgreninger af § 20.3.2 § 32.3.2
Kapslede anlæg § 15.8.1
Kapslet materiel, definition § 2.7.1
Kapslet materiels anvendelse til kapslede stationer § 2.15.4
Kapslet station § 2.15.4
Kedelhaller § 2.14.1
Kioskstation § 2.15.1
Kobling af driftsstrømme § 9.2.1 § 19.2 § 24.1.1
Kobling af kortslutningsstrømme § 9.2.2 § 24.1
Kobling af tomgangsstrømme § 9.2.1 § 19.3
Koblingsanlæg, definition § 2.8.1
Koblingsanlæg, fabriksfærdige § 13.1 § 20.2.1
Koblingsapparater, betjening og inspektion af § 17 § 30
Koblingsapparater, definitioner § 2.9
Koblingsapparater, påkrævede af hensyn til afbrydnings- og frakoblingsmuligheder § 19
Koblingsapparater, påkrævede af hensyn til fejlbeskyttelse § 18.1.2
Koblingsapparater, valg, dimensionering og udførelse af § 9 § 18.2 § 24 § 31.1
Koblingsstationer § 2.13.1
Koblingsstilling, synlighed af § 9.4.1 § 17.2.1 § 24.3.2 § 30.2.1
Kompaktstation § 2.15.1
Kondensatoranlæg i friluftsstationer § 15.3.2
Kondensatorer, forholdsregler mod berøringsfare ved § 15.5.1
Kondensatorer i ledningsanlæg § 2.13.1
Kontrol af isolationstilstand § 18.1.1
Kortslutningssikkerhed § 18.2 § 22.2 § 31.1
Kortslutningsstrøm, definition § 2.16.2
Kortslutningsstrømme, dimensionering af koblingsapparater for § 9.3 § 24.2
Kortslutningsstrømme, dimensionering af ledninger for § 11.1 § 25.1
Kortslutningsstrømme, kobling af § 9.2.2 § 24.1
Kraftmaskiner § 2.13.1
Krybestrømme og krybestrømssikkerhed § 9.4.2 § 9.4.3
Laskeforbindelser § 9.1.1
Lastadskillere, definition § 2.9.5
Lastadskillere § 9 § 19.1 § 22.3
Lastafbryder definition § 2.9.3
Lastafbrydere § 9 § 24.2.2
Lavspændingsanlæg § 2.2.1
Ledere, dimensionering af § 11.1 § 25.1
Ledere, montage af § 20.2.1 § 32.2.1
Ledning, definition § 2.10.1
Ledninger, dimensionering af § 11.1 § 25.1
Ledninger, montage af § 20 § 32
Ledningsanlæg, afsnit 2's gyldighedsområde § 1.1 § 1.2
Ledningsanlæg, definition af stationsanlæg § 2.13.1
Ledningsforbindelser § 20.3 § 32.3
Ledningsindføringer § 14.1.1 § 14.2.3 § 27.1.1
Lemme til stationsrum § 5.3.1 § 5.4.1 § 15.2.2 § 15.2.3 § 15.2.4 § 15.8.1
Lokaltransformeranlæg i friluftsstationer § 15.3.2
Lukket mastestation § 2.15.3
Låse på døre og lemme til stationsrum § 5.3.1
Magnetiseringstransformere § 2.13.1 § 19.1
Maksimal driftsspænding, definition § 2.2.1
Maksimal driftsspænding, tabeller § 2.2.1 § 15.2.7 § 15.3.7 § 15.4.1 § 20.2.1
Maskinhaller § 2.14.1
Maskiner, definition af stationsanlæg § 2.13.1
Maskiner, mærkning af § 8.2.1 § 14.2.3 § 23.2.1 § 27.2.1
Maskintransformere § 2.13.1 § 19.1
Mastefodstationer § 2.15.3 § 28.3.1
Mastekabelstation definition § 2.15.6
Mastekabelstationer § 14.2.3 § 19.1 § 19.3
Master med sikringer for mastekabelstationer § 19.3
Master, mærkning med zigzagpil § 15.8.1
Master, udførelse af § 7
Mastestation, definition § 2.15.3
Mastestationer, betjening og sikringsudskiftning ved § 17.1.3 § 30.1.2
Mastestationer, forholdsregler mod berøringsfare ved § 15.4.1 § 15.8.1 § 28.3.1
Mastestationer, udførelse af master for § 7
Mastetopstationer § 2.15.3 § 7.3 § 28.3.1
Mekaniske påvirkninger § 18.2.1 § 20.3.3 § 31.1 § 32.3.3
Mindste tilladte isolationsafstande § 20.2.1
Minimumsafstande til uindkapslede højspændingsførende dele, tabeller § 15.2.7 § 15.3.7 § 15.4.1
Miniolieafbrydere § 5.2.1
Montage af ledninger § 20 § 32
Motorbetjente lastadskillere § 9.4.2
Motorbetjente adskillere § 9.4.3
Motorinstallationer § 4.1
Mærkning med nummer, navn el. lign. § 14.2 § 27.2
Mærkning med firmanavn og tekniske data § 8.2.1 § 23.2.1
Mærkning med zigzagpil § 15.8.1
Måleinstrumenter § 18.1.1 § 22.1
Målekredse og -ledninger § 22
Måletransformere § 5.2.1
Måleudstyr § 2.8.1 § 2.13.1
Navnebetegnelse § 14.2.1
Nominel driftsspænding, definition og tabel § 2.2.1
Nummer og navnebetegnelse § 14.2.1 § 14.2.3 § 27.2
Nødbelysning § 5.5.1
Nødforsyningsanlæg § 2.13.1
Nøgler § 2.7.1 § 5.4.1 § 15.2.3 § 15.3.3
Oliefyldte højspændingsapparater § 5.2.1 § 5.4.1 § 16.1.1
Omkobling af ringforbindelser § 9.2.1
Overslagsstrækning over isolatorer § 20.2.1
Overspændingsafledere i ledningsanlæg § 2.13.1
Parallelforbindelse § 9.2.1
Passager § 5.4.1 § 14.3.2
Planlægning § 3.1
Produktionsanlæg og -midler § 2.13.1 § 4.1
Reguleringsudstyr § 2.8.1 § 2.13.1
Relæer § 18.1.1
Relæledninger § 22.2
Ringforbindelser § 9.2.1
Rækværk i friluftsstationer § 15.3.2 § 15.3.5
Sagkyndige personer § 2.11.1 § 5.3.1 § 9.2.4 § 24.1.3
Samleskinner § 9.2.1 § 14.2.3
Samleskinnerum § 15.2.4
Satellitstation, definition § 2.15.5
Satellitstationer § 19.1
Signalkredse og -ledninger § 22
Sikringer, anvendelse, dimensionering og udførelse af § 9 § 18.1.2 § 24
Sikringer for mastekabelstationer § 19.3
Sikringer for spændingstransformere § 19.1
Sikringer i ledningsanlæg § 2.13.1
Sikringer i måle-, signal- og styrekredse § 22.1 § 22.2
Sikringsudskiftning § 17.1.2 § 17.1.3 § 19.1 § 30.1
Sikringsadskillere § 2.9.7
Siksakpil § 15.1.2 § 15.2.3 § 15.3.3 § 15.5.1 § 15.8.1
Skabsstation § 2.15.1
Skillesteder § 9.1.1
Skilte § 15.2.3 § 15.3.3 § 15.5.1
Skinne § 2.10.1
Skærme i friluftsstationer § 15.3.2 § 15.3.5
Skærme i stationsrum § 15.2.2 § 15.2.5
Slukkespolejordede net § 2.2.1 § 18.1.1
Slukkespoler og slukkespoleanlæg § 14.2.3 § 15.3.2
Spænding og spændingsniveau § 2.2.1
Spændingsførende dele, definition § 2.12.1
Spændingsførende dele, forholdregler mod berøringsfare ved § 5.1.1 § 5.5.2 § 15 § 28
Spændingstransformere § 19.1 § 22.2
Stationer, afbrydnings- og frakoblingsmuligheder i § 19
Stationer, definition af stationsanlæg § 2.13.1
Stationer, definition af stationstyper § 2.15
Stationer, fejlbeskyttelse i § 18.1
Stationers interne forsyning med lys, kraft og varme § 4.1
Stationer med oliefyldte højspændingsapparater § 5.2
Stationer med udvendig betjening § 15.2.4
Stationer, mærkning af § 14.2.1 § 14.2.2
Stationer, opdeling i felter i § 14.1.1 § 27.1.1
Stationsafsnit § 2.15 § 14.3.2 § 19.1
Stationsbygninger § 2.15.1 § 5 § 6 § 15.3.2
Stationsrum. definition § 2.14.1
Stationsrum, udførelse af § 5
Stationsrum, gange i § 14.3
Stationsrum, forholdsregler mod berøringsfare i § 5.1.1 § 5.5.2 § 15.2 § 15.8.1 § 28.2
Stationstyper § 2.15
Stativer § 7.1 § 20.2 § 32.2
Steldele, apparaters eller hørende til stationsmateriel § 15.2.1 § 15.2.2 § 15.3.2
Stikledninger § 5.1.1
Stillingsindikator § 9.4.1 § 24.3.2
Strækningsafbrydere § 2.13.1
Strømme § 2.16
Strømkredse § 2.5.1 § 2.11.1 § 2.16.2 § 21.1 § 24.3.1 § 33.1
Strømtransformere § 22.1
Styrekredse og -ledninger § 22
Styreudstyr § 2.8.1 § 2.13.1
Svagstrømsanlæg, forstyrrelser på § 21.1 § 33.1
Tavler, definition § 2.8.1
Tavler, forholdsregler mod berøringsfare ved § 28.2.2 § 28.2.3
Tavler, gange ved § 27.3
Tavler hørende til installationer § 4.1 § 5.1.1
Temperatur og termisk påvirkning § 11.1 § 18.2.1 § 25.1 § 31.1
Tilgængelige rum bag tavler § 27.3.2
Tilslutningsmuligheder for jordforbindelser § 15.7.1
Tomgangsstrøm, definition § 2.16.3
Tomgangsstrømme, kobling af § 9.2.1 § 19.1 § 19.3
Transformere, definition af stationsanlæg § 2.13.1
Transformere, fejlbeskyttelse af § 18.1.2
Transformere, frakoblingsmuligheder for § 19.1
Transformere i mastekabelstationer § 2.15.6
Transformere i satellitstationer § 2.15.5
Transformere, mærkning af § 8.2.1 § 14.2.3 § 23.2.1
Transformere, oliekølede § 5.2.1
Transformere, opdeling i felter for § 14.1.1 § 27.1.1
Transformere, på mastestationer § 15.4.1
Transformeres viklingskoblere § 15.8.1
Transformerstation, definition af mastekabelstation § 2.15.6
Transformerstation, definition af satellitstation § 2.15.5
Transformerstation, definition af stationsanlæg § 2.13.1
Transportabel station § 2.15
Transportable betjeningsstænger § 10.1 § 15.2.4 § 15.3.4
Transportabelt jordingsudstyr § 15.7.1
Trekantnøgler § 15.2.3 § 15.3.3
Trykluftbetjente lastadskillere § 9.4.2
Trykluftbetjente adskillere § 9.4.3
Træmaster § 7.3
Tårnstation § 2.15.1
Udblæsningsåbninger fra olieafbrydere § 16.2.1
Udførelse § 3.1
Udgangsmuligheder fra stationsrum § 5.4.1 § 14.3.2
Udløsning (automatisk) § 18.1.2
Udskiftning af anlægsdele § 19.1
Udskiftning af sikringer § 17.1 § 30.1
Uisolerede ledere, afstandsforhold ved § 20.2 § 32.2
Uisolerede ledere, definition af isolationsafstand § 2.6.1
Uisolerede ledere, dimensionering af § 11.1 § 25.1
Uisoleret ledning § 2.10.1
Uisolerede driftsledninger, montage af § 20.2 § 32.2
Underjordisk station § 2.15.1
Utilsigtet kobling § 9.4.2 § 9.4.3 § 9.4.4 § 22.3
Uvedkommende installationer § 5.1.1
Uønsket betjening § 9.2.4 § 24.1.3
Uønsket indkobling af motor- og trykluftbetjente lastadskillere og adskillere § 9.4.2 § 9.4.3
Valg af koblingsapparat § 9.2 § 24.1
Ventilation af akkumulatorrum § 5.6.1
Ventilationskanaler fra stationsrum § 5.2.2
Viklingskoblere 15.8.1
Værktøj § 2.7.1 § 15.2.3 § 15.3.3
Åbent materiel, definition § 2.17.1
Åbent materiel i almindelighed § 15.1.1 § 28.1
Åbent materiel i friluftsstationer § 15.3 § 28.2
Åbent materiel i stationsrum § 15.2 § 28.2
Åbent materiel på mastestationer 15.4.1 § 28.3
Stærkstrømsreglementet, afd. A, afsnit 2 Stationsanlæg, 2. udgave
Indledning. Ikrafttrædelse
Del 1
Almindelige bestemmelser og definitioner