Legislator Case Law & Legislation
B19620018705 DK

Bekendtgørelse om prøver for elektroinstallatører. (* 1) (* 2)

25 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (25)

§ 1. Følgende prøver og eksaminer er godkendt som prøver for elektroinstallatører. § 2. En person, der har bestået en af de i § 1 nævnte prøver eller eksaminer, har på de i de respektive efterfølgende bestemmelser anførte betingelser § 3. Prøven afholdes af de skoler, som af ministeriet for offentlige arbejder har fået tilladelse dertil (* 1). Andragender om tilladelse til prøvens § 4. Eksamenspensum til prøven, herunder laboratorieprøven, fastsættes af eksamenskommissionen. § 5. Ingen kan underkaste sig prøven uden at være indstillet af den pågældende skole. § 6. Adgang til prøven kan af skolerne kun gives til den, der opfylder de nedenfor anførte to betingelser § 7. Tidspunktet for prøvens afholdelse fastsættes af eksamenskommissionen, der ligeledes stiller opgaverne og spørgsmålene til prøven, jfr. § 8, sids § 8. Prøven omfatter § 9. I henhold til § 8 gives følgende antal karakterer efter den af handelsministeriet for anvendelse ved de tekniske skoler godkendte karakterskala ( § 10. Efter bestået prøve udfærdiges for den pågældende § 11. Følgende betingelser for efter bestået prøve at opnå eksamensbevis (jfr. § 10) skal være opfyldt § 12. Skolerne fører en af eksamenskommissionen autoriseret protokol over de afholdte prøver, hvori samtlige eksaminander og deres karakterer indføres § 13. Censorerne ved prøverne beskikkes efter eksamenskommissionens indstilling af ministeriet for offentlige arbejder, der ligeledes fastsætter det v § 14. Bestået prøve giver den i § 2 nævnte ret, når diplomet, der af skolen er udfærdiget for den pågældende, er forsynet med bemærkning herom. § 15. Bestået eksamen giver den i § 2 nævnte ret, når diplomet, der af skolen er udfærdiget for den pågældende, er forsynet med bemærkning herom. § 16. Bestået eksamen giver den i § 2 nævnte ret, når diplomet, der af skolen er udfærdiget for den pågældende, er forsynet med bemærkning herom. § 17. Bestået eksamen giver den i § 2 nævnte ret, når der af direktøren for maskinmesteruddannelsen er udfærdiget et bevis for den pågældende, forsyne § 18. Bestået eksamen giver den i § 2 nævnte ret, når eksamensbeviset, der af direktøren for maskinmesteruddannelsen er udfærdiget for den pågældende, § 19. Bestået prøve giver den i § 2 nævnte ret, medmindre der på det af vedkommende skole udfærdigede bevis findes en bemærkning om, at de af minister § 20. De af eksamensbestyrelsen for Den kommunale elektroinstallatørprøve udstedte eksamensbeviser giver den i § 2 nævnte ret, uanset at det i beviser § 21. Bestået prøve giver den i § 2 nævnte ret. § 22. Installatører, som af elektricitetskommissionen eller elektricitetsrådet har fået udstedt eksamensbevis i overensstemmelse med bestemmelserne i § 23. Personer, som ikke har bestået nogen af de i § 1 nævnte installatørprøver, men som i henhold til indenrigsministeriets bekendtgørelse af 30. jul Den fulde tekst Officielle noter

Statutory Text (25 Articles)

Bekendtgørelse 1962 187 Historic

§ 1. Følgende prøver og eksaminer er godkendt som prøver for elektroinstallatører.

A. Elektroinstallatørprøven af 1952, jfr. §§ 3-13.

B. Andre prøver og eksaminer

I. Afgangsprøven ved elektroteknikum, jfr. § 14.

II. Danmarks Ingeniørakademis eksamen for elektroingeniører af afdeling P og T, jfr. § 15.

III. Den polytekniske Læreanstalt, Danmarks tekniske Højskoles eksamen for elektroingeniører af afdeling P og T, jfr. § 16.

IV. Udvidet maskinmestereksamen, jfr. § 17.

V. Elektroinstallatørprøven for maskinister, jfr. § 18.

VI. »Højspændingsprøven«, jfr. § 19.

VII. Den kommunale elektroinstallatørprøve, jfr. § 20.

VIII. De af Københavns Belysningsvæsen i årene 1903-1909 afholdte installatørprøver, jfr. § 21.

IX. Prøver aflagt for elektricitetskommissionen eller elektricitetsrådet, jfr. § 22.

Afholdelsen af den under V nævnte prøve ophører ved udgangen af 1962, og afholdelsen af de under VI-IX nævnte prøver er ophørt, men personer, som har bestået en af disse under V-IX nævnte prøver, bevarer de derved erhvervede rettigheder, jfr. de respektive paragraffer.

Bekendtgørelse 1962 187 Historic

§ 2. En person, der har bestået en af de i § 1 nævnte prøver eller eksaminer, har på de i de respektive efterfølgende bestemmelser anførte betingelser ret til - under iagttagelse af bestemmelserne i lov nr. 196 af 7. juni 1958 om autorisation af elektroinstallatører m.v. - at påtage sig udførelsen af arbejder, der omfattes af nævnte lov.

A. Elektroinstallatørprøven af 1952.

Bekendtgørelse 1962 187 Historic

§ 3. Prøven afholdes af de skoler, som af ministeriet for offentlige arbejder har fået tilladelse dertil (* 1). Andragender om tilladelse til prøvens afholdelse indsendes til ministeriet for offentlige arbejder.

Prøven afholdes under kontrol af en eksamenskommission bestående af 7 medlemmer, der udnævnes af ministeriet for offentlige arbejder for en periode af 5 år efter indstilling af de respektive institutioner og organisationer

1 medlem som repræsentant for elektricitetsrådet,

2 medlemmer som repræsentanter for Danske Elværkers Forening,

2 medlemmer som repræsentanter for Elektroinstallatørforeningen for København og Elektroinstallatørforeningen for provinsen,

1 medlem som repræsentant for Dansk Elektrikerforbund,

1 medlem som repræsentant for tilsynet med den tekniske undervisning.

Formand for eksamenskommissionen er elektricitetsrådets repræsentant.

Udgiften ved eksamenskommissionens virksomhed afholdes af elektricitetsrådet, jfr. dog § 13.

Bekendtgørelse 1962 187 Historic

§ 4. Eksamenspensum til prøven, herunder laboratorieprøven, fastsættes af eksamenskommissionen.

Skolernes plan for den samlede undervisning, der i det mindste skal dække til samlede eksamenspensum og skal være tilrettelagt med henblik på normalt at kunne gennemføres på 1 år dagskole eller 3 år aftenskole, forelægges eksamenskommissionen til godkendelse.

Bekendtgørelse 1962 187 Historic

§ 5. Ingen kan underkaste sig prøven uden at være indstillet af den pågældende skole.

Bekendtgørelse 1962 187 Historic

§ 6. Adgang til prøven kan af skolerne kun gives til den, der opfylder de nedenfor anførte to betingelser

1. Den pågældende skal ved attester godtgøre at have mindst følgende praktiske, elektrotekniske uddannelse (jfr. i øvrigt § 11, pkt. 1)

For elektrikere

1 års arbejde som elektriker efter bestået svendeprøve som elektriker.

For elektromekanikere

1 års arbejde som elektriker efter bestået svendeprøve som elektromekaniker.

For maskinmestre med den almindelige maskinisteksamen eller med maskinmestereksamen

1 års arbejde i stærkstrømsteknisk virksomhed.

Under arbejde i stærkstrømsteknisk virksomhed regnes også arbejde ved drift af elektricitetsværk i skib.

2. Den pågældende skal - om fornødent ved attester - godtgøre at have gennemgået et af eksamenskommissionen foreskrevet laboratoriekursus.

Er en skole i tvivl om, hvorvidt attesterne er tilstrækkelige, indsendes disse til eksamenskommissionen, som endeligt afgår sagen. Kommissionen er i øvrigt berettiget til at kræve attesterne indsendt til prøvelse.

Bekendtgørelse 1962 187 Historic

§ 7. Tidspunktet for prøvens afholdelse fastsættes af eksamenskommissionen, der ligeledes stiller opgaverne og spørgsmålene til prøven, jfr. § 8, sidste stykke.

Bekendtgørelse 1962 187 Historic

§ 8. Prøven omfatter

A. En laboratorieprøve.

B. En praktisk prøve.

C. En skriftlig prøve.

D. En mundtlig prøve.

A. Laboratorieprøven omfatter 1 opgave.

Til besvarelsen gives 6 timer, hvoraf højst 4 timer anvendes til opstilling, forsøg og målinger, medens den resterende tid er forbeholdt til rapportens udarbejdelse.

Har eksaminanden gennemgået det i henhold til § 6, pkt. 2, krævede laboratoriekursus i forbindelse med anden undervisning end et til elektroinstallatørprøven af 1952 oprettet kursus, underkastes den pågældende dog to laboratorieprøver, der bedømmes samlet.

B. Den praktiske prøve omfatter 1 projekteringsopgave, fortrinsvis vedrørende projektering og kalkulation af en lavspændingsinstallation.

Til besvarelsen gives 8 timer. Bøger og andre hjælpemidler må benyttes ved prøven.

Karakteren for denne prøve tæller dobbelt.

C. Den skriftlige prøve omfatter 3 opgaver, hvoraf mindst een særlig berører installatørers praktiske arbejde.

Til besvarelsen gives 5 timer.

D. Den mundtlige prøve omfatter 4 spørgsmål.

Der afholdes 2 eksaminationer, som hver omfatter 2 spørgsmål, og der gives 1 karakter ved hver eksamination.

Ved laboratorieprøven og de mundtlige eksaminationer trækker hver eksaminand sine spørgsmål inden for de af eksamenskommissionen affattede opgaver. Eksamenskommissionen affatter til hver prøve opgaverne til den praktiske og den skriftlige prøve.

Bekendtgørelse 1962 187 Historic

§ 9. I henhold til § 8 gives følgende antal karakterer efter den af handelsministeriet for anvendelse ved de tekniske skoler godkendte karakterskala (* 2)

a. For laboratorieprøven................... 1 b. For den praktiske prøve................. 2 c. For den skriftlige prøve................ 1 d. For den mundtlige prøve................. 2 e. For orden (herunder tegning og stil).... 1 ------------- I alt..... 7

Ingen af disse karakterer kan overføres fra en tidligere prøve.

Prøven er bestået , når karakteren »godt« er opnået både som gennemsnit af de under pkt. b, c og d nævnte 5 karakterer og som gennemsnit af alle de under pkt. a-e nævnte 7 karakterer, jfr. i øvrigt § 11, pkt. 2.

Bekendtgørelse 1962 187 Historic

§ 10. Efter bestået prøve udfærdiges for den pågældende

enten eksamensbevis, der giver den pågældende den i § 2 nævnte ret,

eller foreløbigt vidnesbyrd, der ikke giver sådan ret.

Eksamensbevis udfærdiges kun, såfremt de i § 11 anførte to betingelser for at opnå sådant bevis begge er opfyldt.

Foreløbigt vidnesbyrd kan senere ved indsendelse af dette til skolen ombyttes med eksamensbevis, når betingelserne for at opnå dette er opfyldt.

Jfr. i øvrigt § 12.

Bekendtgørelse 1962 187 Historic

§ 11. Følgende betingelser for efter bestået prøve at opnå eksamensbevis (jfr. § 10) skal være opfyldt

1. Den pågældende skal ved attester over for skolen godtgøre at have mindst følgende praktiske, elektrotekniske uddannelse, der indbefatter den i § 6, pkt. 1, som betingelse for adgang til prøven krævede praktiske uddannelse

For elektrikere

3 års arbejde i stærkstrømsteknisk virksomhed efter bestået svendeprøve som elektriker, heraf mindst 1 år som elektriker.

For elektromekanikere

3 års arbejde i stærkstrømsteknisk virksomhed efter bestået svendeprøve som elektromekaniker, heraf mindst 2 år som elektriker.

For maskinmestre med den almindelige maskinisteksamen eller med maskinmestereksamen

2 års arbejde i stærkstrømsteknisk virksomhed, heraf mindst 1 år som elektriker,

Under arbejde i stærkstrømsteknisk virksomhed regnes også arbejde ved drift af elektricitetsværk i skib.

Om fordelingen af den krævede elektrikerpraksis på forskellige arbejdsområder fastsætter eksamenskommissionen nærmere regler.

2. Den pågældende skal over for skolen dokumentere at have bestået en af eksamenskommissionen godkendt prøve i bogføring. Prøven er bestået, når der er opnået en karakter af mindst »godt« efter den i § 9 nævnte skala eller en efter eksamenskommissionens afgørelse dermed ækvivalent karakter efter en anden skala.

Kun kurser af et omfang, der mindst svarer til undervisningen i bogføring ved de frivillige mesterprøver for håndværksmestre, godkendes af kommissionen.

Er en skole i tvivl om, hvorvidt attesterne er tilstrækkelige, indsendes disse til eksamenskommissionen, som endeligt afgør sagen. Kommissionen er i øvrigt berettiget til at kræve attesterne indsendt til prøvelse.

Bekendtgørelse 1962 187 Historic

§ 12. Skolerne fører en af eksamenskommissionen autoriseret protokol over de afholdte prøver, hvori samtlige eksaminander og deres karakterer indføres.

Eksamensbevis udfærdiges af den opgældende skole og underskrives af eksamenskommissionen. Foreløbigt vidnesbyrd udstedes af skolerne.

Bekendtgørelse 1962 187 Historic

§ 13. Censorerne ved prøverne beskikkes efter eksamenskommissionens indstilling af ministeriet for offentlige arbejder, der ligeledes fastsætter det vederlag, som de skoler, der afholder prøverne, herfor yder de pågældende.

B. Andre prøver og eksaminer.

I. Afgangsprøven ved elektroteknikum.

Prøven afholdes i overensstemmelse med de af undervisningsministeriet herfor godkendte regler.

Bekendtgørelse 1962 187 Historic

§ 14. Bestået prøve giver den i § 2 nævnte ret, når diplomet, der af skolen er udfærdiget for den pågældende, er forsynet med bemærkning herom.

Nævnte bemærkning påføres diplomet af elektricitetsrådet, når den pågældende over for rådet dokumenterer at have

enten bestået svendeprøve som elektriker,

eller arbejdet som ingeniør i stærkstrømsteknisk virksomhed, fortrinvis beskæftiget ved installationsteknisk arbejde i

1/2 år for stærkstrømsingeniører,

1 år for svagstrømsingeniører.

II. Danmarks Ingeniørakademis eksamen for elektroingeniører af afdeling P og T.

Eksamen afholdes efter derom af undervisningsministeriet given bemyndigelse.

Bekendtgørelse 1962 187 Historic

§ 15. Bestået eksamen giver den i § 2 nævnte ret, når diplomet, der af skolen er udfærdiget for den pågældende, er forsynet med bemærkning herom.

Nævnte bemærkning påføres diplomet af elektricitetsrådet, når den pågældende over for rådet dokumenterer at have

enten bestået svendeprøve som elektriker,

eller arbejdet som ingeniør i stærkstrømsteknisk virksomhed, fortrinvis beskæftiget ved installationsteknisk arbejde i

1/2 år for stærkstrømsingeniører (afd. P),

1 år for svagstrømsingeniører (afd. T).

III. Den polytekniske Læreanstalt, Danmarks tekniske Højskoles eksamen for elektroingeniører af afdeling P og T.

Eksamen afholdes i overensstemmelse med de af undervisningsministeriet herom fastsatte regler.

Bekendtgørelse 1962 187 Historic

§ 16. Bestået eksamen giver den i § 2 nævnte ret, når diplomet, der af skolen er udfærdiget for den pågældende, er forsynet med bemærkning herom.

Nævnte bemærkning påføres diplomet af elektricitetsrådet, når den pågældende over for rådet dokumenterer at have

enten bestået svendeprøve som elektriker,

eller arbejdet som ingeniør i stærkstrømsteknisk virksomhed, fortrinvis beskæftiget ved installationsteknisk arbejde i

1/2 for stærkstrømsingeniører (afd. P),

1 år for svagstrømsingeniører (afd. T).

IV. Udvidet maskinmestereksamen.

Eksamen afholdes i overensstemmelser med de af undervisningsministeriet herfor godkendte bestemmelser.

Bekendtgørelse 1962 187 Historic

§ 17. Bestået eksamen giver den i § 2 nævnte ret, når der af direktøren for maskinmesteruddannelsen er udfærdiget et bevis for den pågældende, forsynet med bemærkning herom.

Nævnte bevis kan opnås, når eksaminanden over for direktøren dokumenterer at opfylde følgende to betingelser

1. Den pågældende skal have arbejdet 2 år i stærkstrømsteknisk virksomhed, heraf mindst 1 år som elektriker.

Under arbejde i stærkstrømsteknisk virksomhed regnes også arbejde ved drift af elektricitetsværk i skib.

Om fordelingen af den krævede elektrikerpraksis på forskellige arbejdsområder fastsætter direktøren for maskinmesteruddannelsen regler, der i det mindste dækker de krav, der ved elektroinstallatørprøven af 1952 stilles angående elektrikerpraksis for maskinmestre.

2. Den pågældende skal have bestået en af direktøren for maskinmesteruddannelsen godkendt prøve i bogføring. Prøven er bestået, når der er opnået en karakter af mindst »godt« efter den i § 9 nævnte skala eller en efter direktørens afgørelse dermed ækvivalent karakter efter en anden skala.

Kun kurser af et omfang, der mindst svarer til undervisningen i bogføring ved de frivillige mesterprøver for håndværksmestre, godkendes af direktøren.

Elektricitetsrådet er berettiget til at føre kontrol med afholdelsen af eksamen og udfærdigelsen af eksamensbeviser.

V. Elektroinstallatørprøven for maskinister.

Sålænge denne prøve endnu opretholdes, (se § 1), afholdes den efter de af handelsministeriet derom udgivne bestemmelser.

Bekendtgørelse 1962 187 Historic

§ 18. Bestået eksamen giver den i § 2 nævnte ret, når eksamensbeviset, der af direktøren for maskinmesteruddannelsen er udfærdiget for den pågældende, er forsynet med bemærkning herom.

Nævnte bemærkning kan af direktøren påføres eksamensbeviset (eventuelt ved ombytning af dette), når eksaminanden dokumenterer at opfylde de betingelser herfor, som er eller var gældende på udfærdigelsestidspunktet. De for tiden gældende betingelser er følgende

Den pågældende skal have arbejdet

1 år (mindst) ved elektrisk montage og kunne fremlægge bevis for at besidde den fornødne færdighed derved, samt

1 år ved drift af elektricitetsværk i skib eller på land.

Elektricitetsrådet er berettiget til at føre kontrol med afholdelsen af prøven og udfærdigelsen af eksamensbeviser.

VI. »Højspændingsprøven«.

Prøven afholdtes (se § 1) ved de tekniske skoler i Helsingør og Ålborg, Håndværkerskolen i Sønderborg og Københavns Maskinskole.

Bekendtgørelse 1962 187 Historic

§ 19. Bestået prøve giver den i § 2 nævnte ret, medmindre der på det af vedkommende skole udfærdigede bevis findes en bemærkning om, at de af ministeriet stillede krav til praktisk uddannelse ikke er opfyldt.

En sådan bemærkning kan annulleres ved senere påtegning fra skolen, når det godtgøres, at den pågældende efter bestået prøve har gennemgået en praktisk uddannelse i elektrikerfaget af en varighed, der mindst er halvdelen af den tid, som vedkommende inden prøven manglede i at have gennemgået 1 års elektrikeruddannelse, jfr. ministeriet for offentlige arbejders bekendgørelse af 17. januar 1939 om godkendelse af prøver for elektroinstallatører, § 3, stk. 2.

VII. Den kommunale elektroinstallatørprøve.

Prøven afholdtes (se § 1) efter vedtagelse af kommunalbestyrelserne i København, Frederiksberg, Gentofte, Århus, Odense, Esbjerg, Ålborg og Sønderborg.

Bekendtgørelse 1962 187 Historic

§ 20. De af eksamensbestyrelsen for Den kommunale elektroinstallatørprøve udstedte eksamensbeviser giver den i § 2 nævnte ret, uanset at det i bevisernes tekst er anført, at prøven kun giver ret til at påtage sig udførelsen og vedligeholdelsen af lavspændingsanlæg og sekundære højspændingsinstallationer med undtagelse af røntgenanlæg.

De af eksamensbestyrelsen udstedte »Foreløbige Vidnesbyrd« giver fremdeles ikke ret til at udøve installatørvirksomhed. Sådanne vidnesbyrd kan af eksamenskommissionen for Elektroinstallatørprøven af 1952 (jfr. § 3) ombyttes med beviser, der giver den i § 2 nævnte ret, når de indsendes til kommissionen tillige med fyldestgørende attester for en praktisk uddannelse, der opfylder de krav herom, som var gældende, da det foreløbige vidnesbyrd blev udstedt. Ifølge de senest for prøven gældende bestemmelser af 11. marts 1944 kræves, at den pågældende, foruden den praktiske uddannelse, der var forlangt for at kunne indstille sig til prøven, har gennemgået følgende praktiske uddannelse

For elektrikere

2 års arbejde som elektriker ved udførelse og vedligeholdelse af almindelige lys- og kraftinstallationer. 1 år er dog tilstrækkeligt, dersom den pågældende har aflagt en af handelsministeriet godkendt svendeprøve i elektrikerfaget.

For maskinmestre med maskinisteksamen

1 års tjeneste ved drift af elektricitetsværk i skib eller på land eller have gennemgået et 240 timer kursus på vedkommende skoles laboratorium i betjening og undersøgelse af elektriske maskiner og tavleanlæg, samt

1 års arbejde (mindst) ved udførelse og vedligeholdelse af almindelige lys- og kraftinstallationer.

VIII. De af Københavns Belysningsvæsen i årene 1903-1909 afholdte installatørprøver.

Bekendtgørelse 1962 187 Historic

§ 21. Bestået prøve giver den i § 2 nævnte ret.

IX. Prøver aflagt for elektricitetskommissionen eller elektricitetsrådet.

Bekendtgørelse 1962 187 Historic

§ 22. Installatører, som af elektricitetskommissionen eller elektricitetsrådet har fået udstedt eksamensbevis i overensstemmelse med bestemmelserne i bekendtgørelse af 6. oktober 1909 eller § 9 i bekendtgørelse af 17. januar 1939 om godkendelse af prøver for elektroinstallatører eller efter særlig af ministeriet for offentlige arbejder given tilladelse, har den i § 2 nævnte ret.

Installatører uden eksamen.

Bekendtgørelse 1962 187 Historic

§ 23. Personer, som ikke har bestået nogen af de i § 1 nævnte installatørprøver, men som i henhold til indenrigsministeriets bekendtgørelse af 30. juli 1937 om overgangsbestemmelser for elektroinstallatører har udøvet installatørvirksomhed inden for et bestemt område, er kun berettigede til inden for samme område at påtage sig udførelsen og vedligeholdelsen af lavspændingsanlæg og sekundære højspændingsinstallationer.

Ved nærværende bekendtgørelses ikrafttræden bortfalder ministeriet for offentlige arbejders bekendtgørelse nr. 172 af 14. maj 1952 om prøver for elektroinstallatører.

Ministeriet for offentlige arbejder, den 15. maj 1962.

Kai Lindberg.

/J. Bang Christensen.

Bekendtgørelse 1962 187 Historic

Bekendtgørelse om prøver for elektroinstallatører. (* 1) (* 2)

I henhold til § 2 i lov nr. 196 af 7. juni 1958 om autorisation af elektroinstallatører m.v. (installatørloven) udfærdiges følgende bestemmelser

Godkendte prøver.

Bekendtgørelse 1962 187 Historic

(* 1) De tekniske skoler i Ålborg, Århus, Esbjerg, Helsingør og

Odense, Københavns Maskinskole og Håndværkerskolen i Sønderborg.

(* 2) ug = 7, ug- = 6, mg = 5, mg- = 4, g = 3, g- = 2, tg = 1, tg- =

0, mdl. = -1, mdl.- = -3, slet = -5.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →