Regulativ for fiskeriet i Gelså.
Table of Provisions (16)
Statutory Text (16 Articles)
§ 1
Nærværende regulativ gælder for fiskeriet i Gelså fra og med Immervad å til Gelsbro samt for alle åens tilløb på denne strækning, herunder sådanne ved regulering fraskårne åslynger, der står i forbindelse med åen. Undtagen herfra er kun dambrug.
Interessentskabet af lodsejere benævnes »Fiskeriforeningen for Gelså«.
II. BESTEMMELSER OM FISKERIET.
§ 2
Foreningens opgave er at forbedre fiskeriet især efter laks, ørred og ål. Dette søges opnået ved følgende foranstaltninger
1. Regulativforeningen søger i henhold til ferskvandsfiskerilovens § 16, stk. 3, om ophævelse af mindstemalet for gedde.
2. Bekæmpelse af uønskede fiskearter, indfangning af legefisk af laks og havørred til afstrygning, klækning og udsætning af yngel i det omfang, udsætningen skønnes påkrævet eller ønskelig samt eventuelt opdræt og udsætning af sættefisk.
3. Modvirken af enhver eventuel eksisterende eller kommende hindring for fiskenes frie gang i vandløbene.
4. Påtale af forureninger, som er skadelige for fiskeriet og varetagelse af dettes interesser over for andre for fiskeriet uheldige indgreb i fiskevandets naturlige tilstand.
5. Medvirken til oprettelse af et fiskeriregulativ omfattende hele Ribe å's vandsystem jfr. § 13.
§ 3
I åen udsættes årlig lakse- og ørredyngel i det antal og på de steder, som af Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser måtte findes passende og egnede hertil. Såfremt en udsætningsplan måtte blive udarbejdet, skal udsætning ske i nøje overensstemmelse med planen, for så vidt angår yngelens antal og fordeling.
§ 4
Medlemmerne af fiskeriforeningen samt disses ægtefæller og fast hjemmeboende børn er berettiget til, hver på sin lod at drive lystfiskeri, når hver af de pågældende personer har løst et fiskekort. I øvrigt må fiskeriet kun - bortset fra de til det under § 2, pkt. 2, omtalte bekæmpelses- og udryddelsesfiskeri af bestyrelsen vedtagne foranstaltninger - drives på følgende måde
A. ÅLEFISKERI.
Med åleruser: eventuelt heri fangede ørreder skal genudsættes. Ved medning, tatning og stangning.
B. LAKSE- OG ØRREDFISKERI.
Med medning, flue-, dyp- og spindefiskeri. Til fangst af fisk til afstrygning kan efter forud indhentet tilladelse fra fiskeriministeriet benyttes andre hertil hensigstmæssige redskaber.
C. GEDDEFISKERI.
Som ørredfiskeri. Bestyrelsen kan dog i henhold til § 2, stk. 2, udøve geddefiskeri med alle ifølge ferskvandsfiskeriloven lovlige redskaber, eller med sådanne ikke lovlige redskaber, til hvis brug der kan opnås tilladelse (elfiskeri).
D. Hvor intet andet er bestemt, er fredningstider, mindstemål og redskabsbestemmelser som fastsat i ferskvandsfiskeriloven.
§ 5
Enhver, der vil fiske i foreningens område, må først løse fiskekort, som trykkes på foreningens foranledning og som koster pr. dag 6,00 kr., pr. måned 20,00 kr., og pr. år 50,00 kr. Kortene giver kun adgang til at drive lystfiskeri, hvorved forstås flue-, dyp- og spindefiskeri samt alm. medning og tatning.
For foreningens medlemmer, disses ægtefæller og fast hjemmeboende børn, udstedes fiskekort til lystfiskeri på egen grund mod betaling af 10 kr. årlig pr. husstand.
Til fiskeri med åleruse og til ålestangning skal der løses særlige fiskekort, der koster henholdsvis 15,00 kr. årlig pr. ruse og 5,00 kr. årlig pr. stangejeren. Rusefiskeri og ålestangning må kun udøves af lodsejerne på eget område, og savlystrene skal indrettes med en flæneafstand på mindst 13 mm forneden og 6 mm foroven.
§ 6
Fiskeriforeningen fastsætter selv, til hvilke strækninger af åen fiskekortene har gyldighed.
§ 7
Bestyrelsen kan af generalforsamlingen bemyndiges til, eventuelt med forbehold af lodsejernes ret til lystfiskeri, at bortleje fiskeretten for det samlede område eller dele deraf til lystfiskeri. Eventuelle eksisterende kontraktlige forpligtelser forbliver uberørt af regulativet i kontrakternes gyldighedsperiode, hvorefter generalforsamlingen træffer bestemmelse om, hvorvidt de kan forlænges.
III. FORENINGENS INDRE FORHOLD.
§ 8
Medlem af foreningen er enhver fiskeriberettiget lodsejer på det i § 1 nævnte område. Ingen anden kan være medlem.
§ 9
Foreningens bestyrelse består af syv af foreningens medlemmer samt i henhold til ferskvandsfiskerilovens § 23, stk. 5, af en repræsentant for Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark samt eventuelt en repræsentant for Vestjydsk Fiskeriforening.
De førstnævnte 7 bestyrelsesmedlemmer vælges med en repræsentant af bredejerne for følgende af åens afsnit. 1 Gelså Endrupskov 5 Gelså Hjartbro 2 - Arnum 6 - Bevtoft 3 - Kastrup 7 Immervad å, 4 - Aarbøl-Hjartbroskov
idet hvert afsnit vælger sin egen repræsentant på den årlige generalforsamling med simpelt flertal for tre år ad gangen, Således at der efter det første år vælges to nye bestyrelsesmedlemmer, det andet år to og det tredie tre, således at valgrytmen bliver 2, 2 og 3 medlemmer. Hvem der afgår de to første år afgøres ved lodtrækning.
Bestyrelsen konstituerer sig selv.
Bestyrelsesmøder skal afholdes, når formanden eller 2 medlemmer af bestyrelsen ønsker det.
§ 10
Den ordinære generalforsamling sammenkaldes af formanden i hver februar måned ved bekendtgørelse med dagsorden med 14 dages varsel i de lokale blade. På den ordinære generalforsamling skal formanden aflægge beretning om foreningens virksomhed. Samtidig forelægges det reviderede og af bestyrelsen underskrevne regnskab til godkendelse.
Ekstraordinær generalforsamling bekendtgøres på samme måde som de ordinære og sammenkaldes så ofte, bestyrelsen finder det fornødent eller når mindst 15 medlemmer tilstiller formanden en af dem underskrevet begæring herom indeholdende dagsorden, hvorefter formanden inden 14 dage skal indkalde generalforsamlingen.
Om indkaldelse af generalforsamling tilstilles der fiskeriministeren meddelelse med 14 dages varsel. Fiskeriministeren eller dennes stedfortræder har ret til at overvære bestyrelsesmøder og generalforsamlinger, men har ingen stemmeret.
§ 11
Enhver lovligt indvarslet generalforsamling er beslutningsdygtig og tage sine bestemmelser med simpelt flertal (jfr. dog ferskvandsfiskerilovens § 23). Skriftlig fuldmagt er gyldig. Til ophævelse af regulativet udkræves dog 2/3 af de afgivne stemmer, hvorhos ophævelsen vil være at godkende af fiskeriministeren, jfr. dog § 13.
§ 12
Bestyrelsen kan afholde sædvanlige driftsudgifter og ligeledes afsætte beløb til imødegåelse af større udgifter. Når kassebeholdningen gør det rimeligt, kan der ske udbetaling til medlemmerne efter retningslinier fastsat af generalforsamlingen.
§ 13
Nærværende regulativ er at betragte som midlertidigt således, at det automatisk ophæves ved indførelse af et samlet regulativ for fiskeriet i hele Ribe å's vandsystem. Ved afstemning angående et sådant samlet regulativ stemmer de fiskeriberettigede lodsejere selvstændigt i medfør af bestemmelserne i ferskvandsfiskerilovens § 23, stk. 4.
§ 14
Overtrædelse af nærværende regulativs bestemmelser straffes i henhold til bestemmelserne i lov nr. 501 af 19. december 1951 om ferskvandsfiskeri.
---------
Foranstående i henhold til § 23 i lov nr. 501 af 19. december 1951 om ferskvandsfiskeri udarbejdede regulativ for fiskeriet i Gelså med tilløb stadfæstes herved.
Regulativet træder i kraft den 1. august 1961.
Fiskeriministeriet, den 8. oktober 1960.
OLUF PEDERSEN.
/C. Flensborg.
Regulativ for fiskeriet i Gelså.
I. REGULATIVETS OMRÅDE.
Ingen