Legislator Case Law & Legislation
B19590035403 DK

Anordning om ikraftsættelse af bogføringslov for så vidt angår ikke tidligere bogføringspligtige.

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Ikrafttræd. anordning 1959 354 Historic

Anordning om ikraftsættelse af bogføringslov for så vidt angår ikke tidligere bogføringspligtige.

VI FREDERIK DEN NIENDE, af Guds Nåde Konge til Danmark, de Venders og Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg, gør vitterligt

I medfør af § 4, stk. 5, i bogføringslov nr. 178 af 5. juni 1959 vil Vi herved have anordnet følgende

For virksomheder, der ikke er bogføringspligtige i henhold til den før bogføringslov nr. 178 af 5. juni 1959 gældende lovgivning, men som omfattes af nævnte lov, intræder bogføringspligten den 1. juni 1960 eller, såfremt dette tidspunkt falder i en regnskabsperiode, ved næste regnskabsperiodes begyndelse.

For landbrugsejendomme, for hvilke grundbeløbet ved udmålingen af grundværdistigningen i henhold til §§ 53-55 i lov om vurdering og beskatning til staten af faste ejendomme, jfr. lovbekendtgørelse nr. 237 af 9. juli 1958, udgør 30000 kr. eller derover, men under 35000 kr., indtræder bogføringspligten dog først den 1. juni 1962.

Givet på Amalienborg, den 22. december 1959.

Under Vor Kongelige Hånd og Segl.

FREDERIK R.

Kjeld Philip.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →