Bekendtgørelse om vin og spiritus.

Kapitel 1.

Kapitel 1.

§ 1. Ved vin forstås i denne bekendtgørelse sådanne drikke

a) der er fremstillet alene ved alkoholisk gæring af friske vindruer, af frisk vindruesaft eller af vindruer, der er tørret på vinstokken, idet der dog til hedvin på produktionsstedet må være tilsat alkohol i overensstemmelse med de der gældende love m.v., ligesom der til hedvin på produktionsstedet må være tilsat urter, barkudtræk o.lign. (vermouth og aperitifvin),

b) der ikke ved indhold af bitter- eller aromastoffer, sukker m.v. har karakter af spiritus,

c) hvis alkoholindhold ikke er over 23 rumfangsprocent, og hvis vægtfylde ikke er højere end 1,07 ved en temperatur af 15 grader C, og

d) som er indført her til landet i samme stand, som den, hvori de er udført fra produktionsstedet (for vermouth og aperitifvin betragtes det udenlandske blandingssted som produktionsstedet.

Stk. 2. Ved bordvin forstås udgæret rød- og hvidvin af typer bordeaux-, bourgogne-, rhinsk- og moselvin med et alkoholindhold af ikke over 14 rumfangsprocent.

Stk. 3. Ved mousserende vin forstås vin, der er gjort mousserende enten ved

a) eftergæring eller ved

b) tilsætning af kulsyre.

Stk. 4. Ved hedvin forstås anden vin end den i stk. 2 og 3 nævnte.

Kapitel III.

Kapitel II.

Kapitel IV.

Kapitel VIII.

Kapitel VII.

Kapitel VI.

§ 2. Betegnelsen spiritus omfatter enhver alkoholdig drik, der ikke er

vin,

frugtvin, rosinvin eller lign. samt mjød med et alkoholindhold på højst 20 rumfangsprocent og - bortset fra mjød - med en vægtfylde på højst 1,06 ved en temperatur af 15 grader C, og som ikke ved indhold af bitter- eller aromastoffer, sukker m.v. har karakter af spiritus,

øl,

saft eller most.

Stk. 2. Spiritus må ikke udleveres med mindre alkoholstyrker end følgende

cognac, her aftappet ..................... 38 rumfangsprocent whisky ................................... 37 - likør, punch, bitter og cocktail ......... 20 - anden spiritus ........................... 30 -

Stk. 3. Likører o.lign. med et alkoholindhold af under 30 rumfangsprocent skal have en vægtfylde på mindst 1,03 ved 15 grader C.

Stk. 4. For spiritus skal den pågældende vares alkoholstyrke altid angives tydeligt på etiketten med mindst 3 mm høje typer.

§ 3. Vin og spiritus må ikke indføres her til landet, med mindre varen ved indførselen er ledsaget af et oprindelsescertifikat, udstedt af en i produktionslandet dertil kompetent myndighed. Udgør varen kun en del af det parti, hvorpå det originale oprindelsescertifikat er udstedt, kan oprindelsescertifikatet dog erstattes af en genpart eller ekstraktgenpart af dette, for så vidt denne er bekræftet af en kompetent myndighed i den havn, hvor partiets deling har fundet sted.

Stk. 2. Såfremt omladning har fundet sted, skal varen desuden ledsages af en af en kompetent myndighed i omladningshavnen udstedt attest for, at varen ikke i omladningshavnen har været undergivet tilsætning eller behandling af nogen art. Ved forsendelse på gennemgangskonnossement er omladningsattest ikke nødvendig.

Stk. 3. For så vidt oprindelsescertifikat, henholdsvis omladningsattest på grund af en fejl fra afskiberens side eller af anden årsag ikke er fremkommet samtidig med varen, kan varepartiet tillades indført mod erklæring om, at certifikatet eller attesten vil blive fremskaffet inden 3 måneder fra indklareringsdagen, samt om at det pågældende vareparti ikke under nogen form vil blive solgt, udbudt til salg eller udleveret, forinden oprindelsescertifikatet eller attesten er forelagt for og godkendt af toldvæsenet. Fremskaffes oprindelsescertifikat, respektive omladningsattest, ikke inden denne frist, skal varerne genudføres.

Stk. 4. Oprindelsescertifikat er ikke fornødent ved indførsel af

a) vareprøver

b) varer, der indføres som rejsegods og kun er bestemt til personlig brug af den pågældende

c) gaver, der efter særlig af toldvæsenet meddelt tilladelse af private indføres til eget brug

d) flyttegods eller

e) varer, der oplægges på frilager, lager i frihavn eller særligt proviantlager i lufthavn, og som er bestemt til salg uden for toldgrænsen, på betingelse af, at der af den pågældende afgives erklæring herom.

§ 4. Ved behandling af vin og spiritus er det kun tilladt at foretage

1) Klaring under anvendelse af uskadelige klaringsmidler såsom æggehvide, gelatine, tannin (garvesyre), husblas og spansk jord samt ved anvendelse af uskadelig, mekanisk virkende filtermasse (asbest, cellulose eller andre uopløselige stoffer af lignende art).

2) Ekspresklaring (ved kaliumferrocyanid og zinksulfat) på betingelse af, at de anvendte kemikalier ikke forefindes i den klarede vin.

3) Afsyring af vin med rent udfældet kalciumkarbonat.

4) Svovling af fade ved forbrænding af teknisk rent, arsenfrit svovl eller med arsenfri svovlsyrling. Den på disse fade omstukne vin må dog ved aftapningen eller udleveringen ikke indeholde mere end 500 mg svovlsyrling (SO2) i 1 liter.

5) Tilsætning af svovlsyrling (SO2) til vin kan dog også ske ved direkte opløsning i vinen af arsenfri svovlsyrling (SO2) eller svovltabletter (pyrosulfit) på betingelse af, at varen ved aftapningen og udleveringen ikke har større svovlsyrlingindhold end ovenfor under nr. 4 angivet.

6) Pasteurisering.

7) Tilsætning til vin af 96 rumfangsprocent rektificeret alkohol. Mængden af denne tilsætning må ikke overstige 1 liter pr. 100 l bordvin, respektive 5 liter pr. 100 l hedvin og vinens alkoholindhold må efter tilsætningen ikke overstige 20 rumfangsprocent.

8) Tilsætning af sukkerkulør i små mængder til vin, dog med undtagelse af bordvin.

9) Blanding af vin med anden vin, jfr. dog § 5, nr. 6. Endvidere blanding af spiritus med anden spiritus eller ubetydelige mængder vin.

10) Farvning af spiritus med uskadelige farvestoffer, herunder sukkerkulør, jfr. indenrigsministeriets cirkulære af 10. september 1957 om anvendelse af farvestoffer i levnedsmidler.

11) Nedsættelse af alkoholstyrken i spiritus ved tilsætning af vand.

12) Tilsætning af uskadelige konserveringsmidler.

13) Fremstilling af mousserende vin ved eftergæring af eller tilsætning af kulsyre til vin.

14) Tilsætning til spiritus af uskadelige essenser, ekstrakter, udtræk, urter etc. samt sukker. Endvidere tilsætning af honning samt af kunstige sødestoffer, dog under forudsætning af, at dette deklareres, jfr. indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 54 af 17. februar 1951 om syntetiske (kunstige) sødestoffer.

15) Tilsætning til vin af uskadelige essenser, ekstrakter, udtræk, urter etc.

§ 5. Det er forbudt at tilsætte vin

1) vand

2) frugtvin

3) rosincider

4) sukker

5) farve, jfr. dog § 4, nr. 8.

Det er endvidere forbudt at

6) sammenstikke bordvin og hedvin.

§ 6. For drikkevarer, der ikke opfylder de i denne bekendtgørelse opstillede betingelser, må ordet »vin«, samt oversættelser eller efterligninger heraf ikke anvendes bortset fra undtagelser, som følger af anordning nr. 17 af 22. januar 1930 om frugtvin og rosinvin, jfr. anordning nr. 310 af 18. november 1935.

Stk. 2. Endvidere er det forbudt til vin og spiritus at anvende en betegnelse for sådanne varer eller en betegnelse, hvori en sådan indgår som led, medmindre varen har den pågældende varearts karakter.

Stk. 3. Betegnelser, der i henhold til denne bekendtgørelses bestemmelser er beskyttet, er også beskyttet mod anvendelse for drikkevarer, der i øvrigt falder uden for bekendtgørelsens område.

§ 7. Geografiske og originale betegnelser samt betegnelser, som er forvekslelige med sådanne, eller hvori sådanne indgår som led, må kun benyttes for uomdannet vin eller spiritus og kun i det omfang, som oprindelsescertifikatet for den pågældende vare berettiger til. Når to eller flere udenlandske vine, henholdsvis spiritousa, sammenstikkes, må der for en sådan vare dog anvendes de fælles betegnelser, som alle de pågældende vine eller spiritousa har ret til.

Stk. 2. For vine, der er gjort mousserende her i landet, skal betegnelsen »mousserende« angives på etiketten tydeligt og med bogstaver af mindst 3 mm højde.

§ 8. Årgangsangivelser - eller hvad der dermed kan forveksles - må kun anvendes for vin og spiritus, som udelukkende hidrører fra den pågældende årgang (høst).

Stk. 2. Udenlandske adresser, etableringssteder, sted for registrering af varemærker og lign. må kun anvendes, når varen ifølge sit oprindelsescertifikat har ret til de pågældende geografiske betegnelser.

§ 9. Til vin, der her i landet er tilsat rektificeret alkohol i overensstemmelse med reglen i § 4, nr. 7, eller tilsat essenser, ekstrakter, udtræk, urter etc., jfr. § 4, nr. 15, må ikke anvendes nogen af de i henhold til §§ 7 og 8 beskyttede betegnelser. Betegnelserne »Vermouth« og »Aperitif« anses i denne forbindelse ikke for beskyttede vinbetegnelser.

Stk. 2. Til udenlandsk spiritus, der her i landet er tilsat dansk spiritus eller vin i relativt ubetydelige mængder, jfr. § 4, nr. 9, eller som er tilsat sukker (bortset fra det i § 4, nr. 10, omhandlede forhold) eller essenser, ekstrakter, udtræk, urter etc., jfr. § 4, nr. 14, må ikke anvendes nogen af de i henhold til §§ 7 og 8 beskyttede betegnelser.

§ 10. For en vare, der er fremstillet her i landet med anvendelse af essenser eller ekstrakter, leveret fra et udenlandsk firma og eventuelt på licensbasis kan det karakteristiske hovedord, hvorunder den tilsvarende udenlandske vare er kendt, angives på etiketten, såfremt det udenlandske firma er indforstået hermed, og uanset om der ved varens fremsilling er anvendt dansk spiritus eller sukker. Det udenlandske firmas domicil og hjemland m.v. må ikke angives, heller ikke som adresse etc., jfr. §§ 7 og 8.

§ 11. Nærværende bekendtgørelse gælder også ved salg til skibsproviantering i danske havne.

§ 12. Dispensationer fra denne bekendtgørelses bestemmelser kan meddeles af indenrigsministeriet.

§ 13. Overtrædelser af denne bekendtgørelse straffes efter levnedsmiddellovens § 23.

§ 14. Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. januar 1960. Samtidig ophæves anordning nr. 18 af 22. januar 1930 om vin og spirituosa, anordning nr. 311 af 18. november 1935, anordning nr. 590 af 9. november 1940 samt anordning nr. 257 af 7. juni 1941.

Stk. 2. Tilbageværende beholdninger ved bekendtgørelsens ikrafttræden af etiketter, der var lovlige i henhold til den hidtidige anordnings bestemmelser kan dog af de banderolerende virksomheder anvendes indtil 1. juli 1960. Varer, der lovligt er udleveret fra banderolerende virksomheder, kan lovligt videreforhandles eller udskænkes indtil 1. juli 1962, selv om de ikke opfylder bestemmelserne i nærværende bekendtgørelse.

Indenrigsministeriet, den 28. oktober 1959.

Søren Olesen.

/Fl. Martensen-Larsen.

Kapitel II.

Kapitel III.

Kapitel IV.

Kapitel VI.

Kapitel VII.

Kapitel VIII.

Bekendtgørelse om vin og spiritus.

I henhold til lov nr. 174 af 28. april 1950 om levnedsmidler m.m. §§ 12 og 13 og efter forhandling med handelsministeren fastsættes herved følgende bestemmelser om vin og spiritus, som sælges, udbydes til salg eller udleveres.

Ingen