Legislator Case Law & Legislation
B19560700405 DK

Regulativ for fiskeriet i en del af Tejn å.

13 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (13)

Statutory Text (13 Articles)

Bekendtgørelse 1956 7004 Historic

§ 1

Nærværende regulativ gælder for fiskeriet i Tejn å fra vandfaldet på Bjerregaards 26. parcel i Olsker sogn til Åens udløb i havet.

Interessentskabet af lodsejere benævnes »Fiskeriforeningen for Tejn å«.

2. BESTEMMELSERNE OM FISKERIET.

Bekendtgørelse 1956 7004 Historic

§ 2

A. Fredningstiden for gedde bortfalder.

B. Bestyrelsen bemyndiges til at søge om dispensation fra fredningsbestemmelserne i lov om ferskvandsfiskeri af 19. december 1951, § 17a., så der i tidsrummet fra 1. november til 31. januar må fanges farvet ørred til udklækningsanstalten »Rønne's forsyning med befrugtet rogn. Til dette fiskeri må kun benyttes ruser og ketcher i fredningstiden, og fiskeriet drives for foreningens regning. Fiskeriet varetages efter de på den årlige generalforsamling vedtagne regler.

C. De i lov om ferskvandsfiskeri af 19. december 1951 § 19, under litra e. og f. nævnte bortfalder.

Bekendtgørelse 1956 7004 Historic

§ 3

I åen udsættes årlig det antal ørredyngel, som er fastsat i den af Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser udarbejdede udsætningsplan for åen, i nøje overensstemmelse med planen for så vidt angår yngelens fordeling.

3. FORBEDRINGER AF VANDOMRÅDET.

Bekendtgørelse 1956 7004 Historic

§ 4

Bestyrelsen er bemyndiget til at tage initiativ til opførelse af sådanne for vandet stemmende værker, som hensynet til fiskeyngelens trivsel kunne gøre ønskelige, og som vandsynsautoriteterne kan tiltræde.

Bekendtgørelse 1956 7004 Historic

§ 5

Foreningens bestyrelse skal påtale alle forureninger af vandet, som kan antages at skade fiskeriet. Den skal særlig have sin opmærksomhed henvendt på at skaffe yngelen så gode vilkår for trivsel og vækst som muligt.

4. FORENINGENS INDRE ANLIGGENDER.

Bekendtgørelse 1956 7004 Historic

§ 6

Medlem af foreningen er enhver lodsejer på det i § 1 nævnte område. Ingen anden kan være medlem.

Bekendtgørelse 1956 7004 Historic

§ 7

A. Foreningens bestyrelse består af 3 medlemmer, hvoraf en ulønnet formand, der tillige er kasserer. Han vælges på den ordinære generalforsamling med simpel majoritet for 2 år ad gangen.

B. Valg til bestyrelse skal modtages, derimod kan et medlem nægte at modtage genvalg for lige så langt tidsrum, som han har fungeret.

C. Når bestyrelsen er valgt, skal der ske indberetning til fiskeriministeriet, om hvem der er valgt, ligesom der skal gives indberetning til ministeriet om senere stedfundne ændringer i bestyrelsens sammensætning. Dersom regulativets bestemmelser om valg af bestyrelse ikke overholdes, kan fiskeriministeren, hvis der ikke inden 6 måneder efter derom fremsat henstilling fra fiskeriministeriet vælges en bestyrelse, efter fristens udløb ophæve regulativet, hvilket ved fiskeriministerens foranstaltning bringes til almindelig kundskab for alle vedkommende.

D. Regnskabet fremlægges til godkendelse på den ordinære generalforsamling, efter at være revideret og underskrevet af formanden, der er ansvarlig for foreningens eventuelle midler.

Bekendtgørelse 1956 7004 Historic

§ 8

Den ordinære generalforsamling sammenkaldes af formanden inden hver februar måneds udgang enten ved bekendtgørelse i lokale blade eller ved mundtlig eller skriftlig indvarsling med opgivelse af dagsorden til hvert enkelt medlem.

På den ordinære generalforsamling skal formanden aflægge beretning om foreningens virksomhed og fremlægge det reviderede regnskab til godkendelse. Desuden skal der hvert andet år ske valg af formand.

Ekstraordinær generalforsamling bekendtgøres som den ordinære generalforsamling og sammenkaldes som denne så ofte, formanden finder det nødvendigt, eller når mindst halvdelen af medlemmerne tilstiller formanden en af disse underskreven begæring herom indeholdende dagsorden, hvorefter formanden inden 8 dage skal bekendtgøre generalforsamlingen.

Om indkaldelse til generalforsamling tilstilles der fiskeriministeriet meddelelse med dagsorden.

Fiskeriministeren eller dennes stedfortræder har ret til at overvære generalforsamlingen og deltage i forhandlingerne, men har ingen stemmeret.

Bekendtgørelse 1956 7004 Historic

§ 9

Enhver lovlig indvarslet generalforsamling er beslutningsdygtig og tager sine bestemmelser med simpel majoritet. Skriftlig fuldmagt er gyldig, jfr. dog lov om ferskvandsfiskeri af 19. december 1951, § 23.

Bekendtgørelse 1956 7004 Historic

§ 10

Udbyttet af fiskeriet i fredningstiden fordeles, efter at foreningens udgifter til redskaber, klækning o.l. er fradraget, blandt medlemmerne i forhold til hvers andel i fiskeriet. Når nogen af medlemmerne bemyndiges til at fiske udfor et andet medlems åbred, afgiver han herfor 5 pct. af nettoudbyttet til lodsejeren.

Bekendtgørelse 1956 7004 Historic

§ 11

Overtrædelse af regulativets bestemmelser forebringes, for så vidt de ikke skal pådømmes af domstolene, for generalforsamlingen, der tager bestemmelse om, hvorledes overtræderen skal straffes.

---------

Foranstående i henhold til § 19 i lov om ferskvandsfiskeri af 2. juni 1917 udarbejdede regulativ stadfæstes herved påny i medfør af lov nr. 501 af 19. december 1951 om ferskvandsfiskeri, efter at regulativet er ændret i overensstemmelse med denne lov.

Dette ændrede regulativ træder i kraft den 15. august 1956.

Fiskeriministeriet, den 24. juli 1956.

CHR. CHRISTIANSEN.

/G.L. Mourier.

Bekendtgørelse 1956 7004 Historic

Regulativ for fiskeriet i en del af Tejn å.

1. REGULATIVETS OMRÅDE.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →