Bekendtgørelse om monopollovens anvendelse på private banker.

§ 1

Stk. 1. Tilsyn i henhold til monopolloven med private banker udøves af bankinspektøren i overensstemmelse med de i denne bekendtgørelse fastsatte bestemmelser.

Stk. 2. Det påhviler bankinspektøren at opretholde forbindelse såvel med monopoltilsynet som med sparekassetilsynet og forsikringsrådet med henblik på at sikre, at de retningslinier, som disse institutioner følger indenfor de herhenhørende områder, tages i betragtning af bankinspektøren ved afgørelser efter denne bekendtgørelses §§ 2 og 5.

Stk. 3. Bankinspektøren afgiver inden hvert års 15. september en beretning til ministeren for handel, industri og søfart om den af banktilsynet i henhold til nærværende bekendtgørelse i det foregående kalenderår udøvende virksomhed.

§ 2

Stk. 1. Aftaler og vedtagelser mellem banker skal anmeldes til bankinspektøren, såfremt sådanne aftaler og vedtagelser indenfor hele landet eller områder af dette udøver eller vil kunne udøve en væsentlig indflydelse på bankernes pris- og omsætningsforhold, jfr. monopollovens § 6. Det samme gælder aftaler af den nævnte art mellem banker og andre virksomheder.

Stk. 2. Banker og sammenslutninger af banker, som indenfor hele landet eller områder af dette udøver eller vil kunne udøve en væsentlig indflydelse på bankernes pris- og omsætningsforhold, jfr. monopollovens § 6, skal anmeldes til bankinspektøren, når denne fremsætter krav herom. De af sådanne banker eller sammenslutninger trufne konkurrenceregulerende bestemmelser skal ligeledes anmeldes efter krav fra bankinspektøren.

§ 3

Stk. 1. De i § 2, stk. 1, foreskrevne anmeldelser skal ske inden 8 dage efter, at den pågældende aftale eller vedtagelse er truffet. Ændringer i forhold, hvorom anmeldelse er sket, skal ligeledes anmeldes inden 8 dage.

Stk. 2. Under særlige omstændigheder kan bankinspektøren forlænge den i stk. 1 fastsatte frist.

Stk. 3. Aftaler og vedtagelser, der omfattes af forskrifterne i § 2, stk. 1, har ikke gyldighed og kan ikke gøre krav påbeskyttelse ved domstolene, medmindre anmeldelse er sket inden den foreskrevne frist.

§ 4

Stk. 1. Bankinspektøren indfører de indgivne anmeldelser i et offentligt register. Registrering indebærer ikke nogen godkendelse af det anmeldte.

Stk. 2. Hvor ganske særlige omstændigheder taler derfor, kan ministeren for handel, industri og søfart tillade, at registreringen helt eller delvis skal være hemmelig.

Stk. 3. Anmeldelse og registrering sker iøvrigt efter tilsvarende regler, som indeholdes i bekendtgørelse af 18. juni 1955 om registerering af anmeldelser i henhold til monopolloven.

§ 5

Stk. 1. Finder bankinspektøren efter foretagen undersøgelse, at aftaler, vedtagelser og bestemmelser, som i § 2 omhandlet, medfører eller må antages at ville medføre urimelige rente- eller provisionssatser, gebyrer, takster m.v., urimelige forretningsbetingelser, urimelig indskrænkning i den frie erhvervsudøvelse eller urimelig ulighed i vilkårene for erhvervsudøvelsen, påhviler det ham at søge forholdet bragt til ophør ved forhandling med de pågældende banker eller sammenslutninger.

Stk. 2. Kan de i stk. 1 nævnte skadelige virkninger ikke bringes til ophør ved forhandling, udsteder bankinspektøren pålæg i så henseende.

Stk. 3. Et pålæg skal angive, fra hvilket tidspunkt pålægget skal være efterkommet.

§ 6

Stk. 1. Bankinspektøren er beføjet til at kræve alle sådanne oplysninger, som skønnes nødvendige for udøvelsen af den i denne bekendtgørelse omhandlede virksomhed. Bankinspektøren kan således kræve indsendt behørigt bekræftede udskrifter af protokol- og regnskabsmateriale og indkalde personer til mundtlig forklaring. Endvidere er bankinspektøren berettiget til at få adgang til regnskaber og regnskabsbøger og til på stedet at foretage de til forholdenes oplysning fornødne undersøgelser.

Stk. 2. Bankinspektørens afgørelser skal meddeles skriftligt og indeholde oplysning om de forhold og synspunkter, som har været bestemmende for afgørelsen. Efter at afgørelsen er truffet, skal de interesserede organisationer eller banker have adgang til at gøre sig bekendt med det grundlag, på hvilket afgørelsen er truffet, forsåvidt det pågældende materiale ikke indeholder fortrolige oplysninger om enkelte virksomheders forhold eller oplysninger, som ikke uden skade for almindelige samfundsinteresser kan udleveres.

§ 7

Stk. 1. Klage over de af bankinspektøren i henhold til denne bekendtgørelse trufne afgørelser indgives til bankinspektøren, men kan forlanges videresendt senest i løbet af 8 dage til det i monopollovens § 18 omhandlede ankenævn.

Stk. 2. Ankenævnets behandling af de i stk. 1 omhandlede klager sker i overensstemmelse med reglerne i monopollovens § 18.

Stk. 3. Indgivelse af klage over bankinspektørens afgørelser har ikke opsættende virkning, bortset fra bankinspektørens afgørelser i henhold til § 2.

§ 8

Undlader nogen rettidigt at indgive anmeldelse i henhold til § 2 eller at meddele bankinspektøren en i henhold til § 6 begæret oplysning, kan ministeren for handel, industri og søfart efter bankinspektørens indstilling pålægge den pågældende under en daglig eller ugentlig bøde, der kan inddrives ved udpantning, at opfylde sin pligt i så henseende.

§ 9

Bankinspektøren og de i banktilsynet ansatte tjenestemænd og medhjælpere er under ansvar efter borgerlig straffelovs §§ 152 og 263, jfr. tjenestemandslovens § 3, stk. 3, forpligtet til overfor alle uvedkommende at hemmeligholde, hvad de gennem deres virksomhed bliver vidende om.

§ 10

Med hensyn til undladelse af at foretage en i § 2 foreskreven anmeldelse og tilsidesættelse af noget af bankinspektøren i henholdtil § 5 givet pålæg finder bestemmelserne i monopollovens § 22, stk. 1, anvendelse. Iøvrigt finder bestemmelserne i monopollovens § 22, stk. 2-4, tilsvarende anvendelse.

§ 11

Denne bekendtgørelse, der ikke gælder for Færøerne, træder i kraft den 1. juli 1955.

Ministeriet for handel, industri og søfart, den 18. juni 1955.

Lis Groes.

/ P. Villadsen.

Bekendtgørelse om monopollovens anvendelse på private banker.

I medfør af § 3, stk. 2, i lov nr. 102 af 31. marts 1955 om tilsyn med monopoler og konkurrencebegrænsninger fastsættes herved følgende

Ingen