Bekendtgørelse om skibes måling

Artikel 1.

Forinden måling eller ommåling af et skib foretages, indsendes begæring herom af rederiet til vedkommende kompetente målingsmyndighed.

Begæringen skal så vidt muligt ledsages af tegninger.

Såfremt visse nærmere angivne rum ønskes fritaget for indbefattelse i bruttotonnagen, medsendes tegninger, der i enkeltheder viser de forhold, på hvilke begæringen om fritagelse støtter sig.

MÅLING I HENHOLD TIL REGEL I OG REGEL II.

Artikel 1.

Forinden måling eller ommåling af et skib foretages, indsendes begæring herom af rederiet til vedkommende kompetente målingsmyndighed.

Begæringen skal så vidt muligt ledsages af tegninger.

Såfremt visse nærmere angivne rum ønskes fritaget for indbefattelse i bruttotonnagen, medsendes tegninger, der i enkeltheder viser de forhold, på hvilke begæringen om fritagelse støtter sig.

MÅLING I HENHOLD TIL REGEL I OG REGEL II.

§ 1

Alle skibe, der i henhold til lov om skibes registrering skal optages i Det almindelige skibsregister, jfr. bekendtgørelse nr. 162 af 28. marts 1951 angående skibes registrering § 1, samt skibe, der optages i fartøjsfortegnelsen, jfr. bekendtgørelse nr. 161 af s.d. angående fartøjsfortegnelsen, skal underkastes måling.

Artikel 2.

Måling og ommåling udføres i henhold til regel I (indvendig måling) eller regel II (udvendig måling), der er nærmere beskrevet i nærværende bestemmelsers afsnit II-VI.

Anvendelsen af regel II er begrænset til de tilfælde, hvor benyttelsen af regel I ikke er mulig - f.eks. fordi skibet er lastet - og kan kun finde sted efter forud indhentet tilladelse fra den pågældende nationale øverste målingsmyndighed. Skibet skal i så tilfælde, såsnart det er muligt, ommåles efter regel I.

MÅLINGSRAPPORT.

Artikel 2.

Måling og ommåling udføres i henhold til regel I (indvendig måling) eller regel II (udvendig måling), der er nærmere beskrevet i nærværende bestemmelsers afsnit II-VI.

Anvendelsen af regel II er begrænset til de tilfælde, hvor benyttelsen af regel I ikke er mulig - f.eks. fordi skibet er lastet - og kan kun finde sted efter forud indhentet tilladelse fra den pågældende nationale øverste målingsmyndighed. Skibet skal i så tilfælde, såsnart det er muligt, ommåles efter regel I.

MÅLINGSRAPPORT.

§ 2

Når omstændighederne i det enkelte tilfælde måtte findes at tale derfor, kan handelsministeren fritage skibe til særligt formål, pramme og andet ikke-selvbevægende materiel o.lign. for målingspligten i henhold til § 1, dersom det skibet i henhold til lov om tilsyn med skibe tildelte fartsområde ikke strækker sig videre end indenrigs fart. Andragende om sådan fritagelse indgives gennem Direktoratet for Statens Skibstilsyn.

Artikel 3.

Efterhånden som målingen skrider frem, skal de optagne mål tilligemed andre forhold, der i henhold til bestemmelserne i afsnit II-VI tjener til at bestemme brutto- og nettotonnagen, som i afsnit II artikel 7 defineret, indføres på den af vedkommende lands målingsmyndighed benyttede målingsrapport. Når målingen er tilendebragt, fremsendes målingsrapporten i behørig underskrevet stand til en national øverste målingsmyndighed for revision og godkendelse.

Ved revisionen skal denne nationale øverste målingsmyndighed altid (bortset fra det tilfælde hvor et skib måles i henhold til regel II) benytte kontrolkurverne i overensstemmelse med de i afsnit III, artikel 44, indeholdte bestemmelser i det omfang, som skønnes fornødent. Nævnte myndighed skal ligeledes, om fornødent, kompletere målingen ved hjælp af kontrolkurver.

MÅLEBREVET.

Artikel 3.

Efterhånden som målingen skrider frem skal de optagne mål tilligemed andre oplysninger, der i henhold til bestemmelserne i afsnit II-VI tjener til at bestemme brutto- og nettotonnagen, som i afsnit II artikel 7 defineret, indføres på den af vedkommende lands målingsmyndighed benyttede målingsrapport. Når målingen er tilendebragt, fremsendes målingsrapporten i behørig underskrevet stand til en national øverste målingsmyndighed for revision og godkendelse.

Ved revisionen skal denne nationale øverste målingsmyndighed altid (bortset fra det tilfælde hvor et skib måles i henhold til regel II) benytte kontrolkurverne i overensstemmelse med de i afsnit III, artikel 44, indeholdte bestemmelser i det omfang, som skønnes fornødent. Nævnte myndighed skal ligeledes, om fornødent, komplettere målingen ved hjælp af kontrolkurver.

MÅLEBREVE.

§ 3

Målingen foretages i overensstemmelse med de som bilag til nærværende bekendtgørelse optagne »Internationale skibsmålingsregler« (i det følgende kaldet: målingsreglerne).

Artikel 4.

Når målingen er revideret (og eventuelt kompleteret), udfærdiges målebrevet efter regel I, henholdsvis regel II, ved den nationale øverste målingsmyndigheds foranstaltning.

Målebrevet skal have den i tillæg 1 eller 2 angivne form og skal indeholde de derpå anførte nærmere oplysninger.

PÅMÆRKNING.

Artikel 4.

Når målingen er revideret og eventult kompletteret, udfærdiges målebrevet efter regel I, henholdsvis regel II, ved den nationale øverste målingsmyndigheds foranstaltning.

Målebrevene skal have den i tillæg 1, 1 A, 1 B eller 2 angivne form og skal indeholde de deri angivne nærmere oplysninger.

Målebreve af typerne 1 A (med to sæt tonnager) og 1 B må kun udfærdiges efter særlig skriftlig begæring af rederiet og under iagttagelse af bestemmelserne vedrørende et tonnagemærke og må ikke udleveres til skibet, førend en synsmand fra målingsmyndigheden har forvisset sig om, at et tonnagemærke er rigtigt og uudsletteligt afmærket på skibets sider.

Målebreve af typerne 1 A og 1 B skal vise den lodrette afstand fra overkanten af dækslinien til overkanten af tonnagemærkets basislinie (se artikel 5).

PÅMÆRKNING.

§ 4

Hvis et fra udlandet indført skib, jfr. lovens § 8, stk. 1, litra b, er forsynet med gyldigt Internationalt Målebrev, udfærdiget af myndighederne i det land, hvor det hidtil har været hjemmehørende, vil det af danske målingsmyndigheder være at underkaste kontrolmåling i fornøden udstrækning, jfr. lovens § 6, c og art. 6, stk. 3, i Oslo-konventionen af 10. juni 1947. På grundlag af den herved konstaterede tonnage m.v. udfærdiges da nyt Internationalt Målebrev for skibet.

Artikel 5.

De i artiklerne 61-63 og 66-71 omhandlede rum skal, såfremt de er fradraget i den i artikel 7 omhandlede bruttotonnage, behørig mærkes, idet deres rette betegnelse angives i hvert enkelt tilfælde.

Nettotonnagen, som defineret i artikel 7, skal påmærkes med uudslettelige tal på dæksbjælken eller indvendig på agterste lugekarm på en af lugerne på øverste dæk (fortrinsvis luge nr. 2 regnet fra stævnen) eller om nødvendigt på et andet passende sted.

AFSNIT II.

Bestemmelse og definition af tonnage.

MÅLEENHEDER. NØJAGTIGHEDSGRAD. DEFINITION AF LÆNGDE OG BREDDE.

Artikel 5.

1. FRADRAGSBERETTIGEDE RUM.

De i artiklerne 61 til 63 og 66 til 70 omhandlede rum skal, såfremt de er fradraget i den i artikel 7 nævnte bruttotonnage, behørigt mærkes, idet deres rette betegnelse angives i hvert enkelt tilfælde.

2. TONNAGEMÆRKET.

a. Tonnagemærket skal være en vandret linie (basislinie) 15 engelske tommer eller 380 millimeter lang og 1 engelsk tomme eller 25 millimeter bred, hvorpå der er anbragt en ligesidet trekant med en vinkelspids på midten af basislinien. Hver af trekantens sider skal være 12 engelske tommer eller 300 millimeter lang og en engelsk tomme eller 25 millimeter bred (se fig. 1).

Overkanten af basislinien skal angive det største dybgående, hvortil skibet kan lastes, når den tonnage finder anvendelse, som svarer til, at visse rum i mellemdækket ikke er indbefattet i tonnagen i henhold til artikel 57. II.

b. Endnu en linie, som på tilsvarede måde angiver den tilladelige dybgang i ferskvand og i tropiske farvande, kan påmærkes i forbindelse med tonnagemærket. Denne linie skal være en vandret linie, 9 engelske tommer eller 230 millimeter lang og en engelsk tomme eller 25 millimeter bred, målt fra en lodret linie, som er en engelsk tomme eller 25 mm bred, og som afmærkes ved agterkanten af basislinien (se fig. 1).

Den størrelse, som skal anvendes ved fastsættelsen af den yderligere linie, skal være 1/48 af dybgangen (moulded) til overkanten af basislinien.

c. Såfremt tonnagemærket er anbragt i højde med den øverste af de på skibet afmærkede forskriftsmæssige lastelinier (se artikel 57) skal der ikke afmærkes en yderligere linie for ferskvand og tropiske farvande.

3. TONNAGEMÆRKETS LANGSKIBS ANBRINGELSE.

Tonnagemærket skal anbringes agten for en lodret linie gennem lastelinie-cirkelringens centrum, men så tæt til denne som praktisk muligt, og trekantens spids må i intet tilfælde være nærmere cirkelringens centrum end 21 engelske tommer eller 540 millimeter eller længere end 6 engelske fod og 6 engelske tommer eller 2000 millimeter fra den lodrette linie gennem cirkelringens centrum.

Såfremt der ikke er tildelt nogen lastelinie, skal trekantens spids anbringes på midten af den i artikel 57, III, 2, omhandlede længde Lt.

4. TONNAGEMÆRKETS LODRETTE ANBRINGELSE.

Tonnagemærkets lodrette anbringelse bestemmes i overensstemmelse med artikel 57 (se fig. 2 og 3).

5. DÆKSLINIE.

Den i artikel 4 omhandlede dækslinie skal være den linie, som afsættes i højde med det i forbindelse med tildeling af lastelinier anvendte øverste dæk. Hvis der ikke er tildelt nogen lastelinie, skal dækslinien være 12 engelske tommer eller 300 millimeter lang og en engelsk tomme eller 25 millimeter bred og have overkanten i højde med eller så nær som muligt i højde med oversiden af det øverste dæk i borde og med midten lodret over spidsen af tonnagemærkets trekant.

6. NÆRMERE BESTEMMELSER OM MÆRKNINGEN.

Tonnagemærket med tilhørende linier skal males med hvid eller gul farve på mørk grund eller med sort på lys grund.

De skal endvidere omhyggeligt indhugges, afmærkes med kørnermærker eller svejses på skibets sider.

Mærkerne skal være tydeligt synlige, og der skal om fornødent træffes særlige foranstaltninger med henblik herpå.

AFSNIT II

Bestemmelse og definition af tonnage.

MÅLEENHEDER. NØJAGTIGHEDSGRAD.

DEFINITION AF LÆNGDE OG BREDDE.

§ 5

Skibsmålingen og de dertil hørende forretninger varetages af Statens Skibstilsyn, der dog efter aftale med vedkommende toldkammer kan overdrage dette at foretage måling af ikke-registreringspligtige skibe og af fiskefartøjer.

Artikel 6.

Ved bestemmelsen af et skibs tonnage beregnes kubikindholdet af alle rum i engelske fod eller kubikmeter. Hvis beregningen foretages i engelske kubikfod, omsættes disse til engelske registerton a 100 kubikfod, svarende til 1/0,353 kubikmeter.

Såfremt engelske fod anvendes, deles disse i decimalen.

Såfremt intet andet måtte være angivet i nærværende bestemmelser, gælder følgende

I. Målene tages med en nøjagtighed af en tyvendedel engelske fod eller een centimeter.

II. Beregningen skal foretages med følgende nøjagtighed

(a) Ved bestemmelse af

(1) FÆLLESAFSTANDEN MELLEM TVÆRSNITTENE (se artikel 21),

(2) FÆLLESAFSTANDEN MELLEM BREDDERNE I HVERT TVÆRSNIT (se artikel 33),

(3) FÆLLESAFSTANDEN MELLEM BREDDERNE I DOBBELTBUNDSTANKE (se artikel 45), i mellemdæk (se artikel 48) og i overbygninger (se artikel 53)

såfremt fod anvendes: med tre decimaler, idet den fjerde bortkastes, eller

såfremt meter anvendes, med tre decimaler, idet den tredie forhøjes med een, hvis den fjerde decimal er 5 eller derover.

(b) Ved bestemmelse af

(1) EN TREDIEDEL AF FÆLLESAFSTANDEN MELLEM TVÆRSNITTENE (se artikel 41),

(2) EN TREDIEDEL AF FÆLLESAFSTANDEN MELLEM BREDDERNE I HVERT TVÆRSNIT (se artikel 39),

(3) TVÆRSNITAREALER (se artikel 39),

(4) EN TREDIEDEL AF FÆLLESAFSTANDEN MELLEM BREDDERNE I DOBBELTBUNDSTANKE (se artikel 45), i mellemdæk (se artikel 48) og i overbygninger (se artikel 54),

(5) MIDDELHØJDEN AF DOBBELTBUNDSTANK (se artikel 45),

(6) MIDDELHØJDEN AF MELLEMDÆKSRUM (se artikel 49),

(7) MIDDELBREDDEN AF RUM FOR FREMDRIVNINGSMASKINERI,

(8) MIDDELHØJDEN AF RUM FOR FREMDRIVNINGSMASKINERI,

(9) EN TREDIEDEL AF BJÆLKEBUGTEN

såfremt fod anvendes: med to decimaler, idet anden decimal forhøjes med een, hvis den tredie decimal er 5 eller derover, eller

såfremt meter anvendes: med to decimaler, idet den anden decimal forhøjes med een, hvis den tredie er 5 eller derover.

(c) Ved beregningen af

UNDERDÆKSTONNAGEN OG KUBIKINDHOLDET AF ALLE ANDRE RUM (f.eks. dobbeltbundstanke, mellemdæk, overbygninger, luger, fritaget eller fradragsberettiget rum), både i registerton og i kubikmeter: med to decimaler, idet anden decimal forhøjes med een, hvis den tredie decimal er 5 eller derover.

Før målingen påbegyndes, må de pågældende måleredskaber omhyggelig kontrolleres.

Alle de i langskibs retning optagne mål betegnes »LÆNGDER«, og de i tværskibs retning optagne mål betegnes »BREDDER«, uanset formen af det målte rum.

BRUTTOTONNAGE OG NETTOTONNAGE.

Artikel 6.

Ved bestemmelsen af et skibs tonnage beregnes kubikindholdet af alle rum i engelske kubikfod eller i kubikmeter. Hvis beregningen foretages i engelske kubikfod, omsættes disse til registertons a 100 kubikfod svarende til 1 ----0,353 kubikmeter. Såfremt engelske fod anvendes, deles disse i decimaler.

Medmindre andet måtte være angivet i nærværende bestemmelser gælder følgende

I. Målene skal tages med en nøjagtighed af den nærmeste tyvendedel af en engelsk fod eller af den nærmeste centimeter.

II. Beregninger skal foretages med følgende nøjagtighed

a. Ved bestemmelse af

(1) fællesafstanden mellem tværsnittene (se artikel 21).

(2) fællesafstanden mellem bredderne i hvert tværsnit (se artikel 33).

(3) fællesafstanden mellem bredderne i dobbeltbundtanke (se artikel 45), i mellemdæksrum (se artikel 48) og i overbygninger (se artikel 53): hvis eng. fod anvendes: med 3 decimaler, idet den fjerde bortkastes; hvis meter anvendes: med tre decimaler, idet den tredje forhøjes med een, hvis den fjerde decimal er 5 eller derover.

(4) en tredjedel af fællesafstanden mellem tværsnittene (se artikel 41).

(5) en tredjedel af fællesafstanden mellem bredderne i hvert tværsnit (se artikel 39).

(6) en tredjedel af fællesafstanden mellem bredderne i mellemdæksrum (se artikel 48) og i overbygninger (se artikel 54): hvis eng. fod anvendes: med to decimaler, idet den anden forhøjes med een, hvis den tredje decimal er 5 eller derover; hvis meter anvendes: med 3 decimaler, idet den tredje forhøjes med een, hvis den fjerde decimal er 5 eller derover.

(7) tværsnitsarealer (se artikel 39)

(8) en tredjedel af fællesafstanden mellem bredderne i dobbeltbundtanke (se artikel 45).

(9) middelhøjden af dobbeltbundtanke (se artikel 45).

(10)middelhøjden af mellemdæksrum (se artikel 49).

(11) middelbredden af rum for fremdrivningsmaskineri.

(12) middelhøjden af rum for fremdrivningsmaskineri.

(13) en tredjedel af bjælkebugten

hvis eng. fod anvendes: med to decimaler, idet den anden forhøjes med een, hvis den tredje decimal er 5 eller derover; hvis meter anvendes: med to decimaler, idet den anden forhøjes med een, hvis den tredje decimal er 5 eller derover.

b. Ved beregning af

Underdækstonnagen og kubikindholdet af alle andre rum (f.eks. dobbeltbundtanke, mellemdæk, overbygninger, luger, fritagne eller fradragsberettigede rum) både i registertons og i kubikmeter: med to decimaler, idet den anden forhøjes med een, hvis den tredje decimal er 5 eller derover.

Forinden målingen påbegyndes, skal alle de pågældende måleredskaber omhyggeligt kontrolleres.

Alle de i langskibs retning optagne mål betegnes LÆNGDER, og de i tværskibs retning optagne mål betegnes BREDDER, uanset formen af det målte rum.

BRUTTOTONNAGE OG NETTOTONNAGE.

§ 6

Om hver foretaget måling udfærdiges på dertil af Direktoratet for Statens Skibstilsyn fastsatte formularer en detailleret målingsrapport, der underkastes revision af direktoratet, dog at målingsrapporter vedrørende ikke-registreringspligtige skibe vil være at indsende til revision af vedkommende skibsinspektorat.

Artikel 7

Tonnagen beregnes som bruttotonnage og som nettotonnage.

BRUTTOTONNAGEN omfatter, med visse nedenfor angivne undtagelser, summen af

1. Kubikindholdet af rummet under målingsdækket (underdækstonnagen),

2. Kubikindholdet af ethvert mellemdæksrum over målingsdækket,

3. Kubikindholdet af overbygninger (uanset om disse strækker sig fra borde til borde eller ej) (* 1).

4. Tillæg for luger.

NETTOTONNAGEN opnås ved i bruttotonnagen at foretage de i nærværende bestemmelser fastsatte fradrag for

(1) Førerens og besætningens opholdsrum (se artiklerne 61-64),

(2) Rum, der anvendes til skibets navigering og drift (se artiklerne 65-71), og for maskindrevne skibe

(3) Rum for fremdrivningsmaskineriet (se artiklerne 74-81).

AFSNIT III.

Måling og beregning af bruttotonnagen efter regel I.

Artikel 7.

Tonnagen beregnes som bruttotonnage og som nettotonnage.

I. BRUTTOTONNAGEN omfatter med de i vedkommende efterfølgende artikler nævnte undtagelser summen af

1. Kubikindholdet af rummet under målingsdækket eller dets flugt som defineret i artiklerne 9 og 15 (underdækstonnage).

2. Kubikindholdet af rummet mellem målingsdækket og det øverste dæk eller deres flugt som defineret i artiklerne 9 og 15 (mellemdækstonnage).

3. Kubikindholdet af overbygninger uanset om disse strækker sig fra borde til borde eller ikke.

4. Tillæg for luger.

II. NETTOTONNAGEN fås ved i bruttotonnagen at foretage de i nærværende bestemmelser fastsatte fradrag for

1. Rum for fører og mandskab (se artiklerne 61 til 64);

2. Rum, der anvendes til skibets navigering og drift (se artiklerne 65 til 71); samt for maskindrevne skibe

3. Rum for fremdrivningsmaskineriet (se artiklerne 74 til 81).

AFSNIT III

Måling og beregning af bruttotonnagen efter regel I.

§ 7

Om enhver foretaget og revideret måling oversender den i § 6 nævnte revisionsmyndighed underretning til vedkommende registreringsmyndighed (skibsregistreringskontoret i København, og for skibe, der udenfor registreringsdistrikt nr. 1 skal optages i fartøjsfortegnelsen, vedkommende distriksregistreringskontor). Underretningen skal angive vedkommende målingsrapports dato og af hvilken myndighed rapporten er udfærdiget, den beregnede brutto- og nettotonnage, den målingsmetode (regel I, henholdsvis regel II), der herved er lagt til grund, og skibets kendingsmål, jfr. målingsreglerne art. 90.

Artikel 8.

De i artikel 7 omhandlede kubikindhold bestemmes ved særskilt måling og beregning, alt i overensstemmelse med de nedenfor omhandlede bestemmelser.

MÅLINGSDÆK OG ØVERSTE DÆK.

Artikel 8.

Kubikindholdet af hvert af de i artikel 7 ombehandlede dele af bruttotonnagen bestemmes ved særskilt måling og beregning i overensstemmelse med nedenstående bestemmelser.

ØVERSTE DÆK OG MÅLINGSDÆK.

§ 8

Det i tilslutning til målingen udfærdigede eller berigtigede målebrev kan ikke udleveres til skibets fører, forinden målings- og stempelafgiften er erlagt og det i overensstemmelse med lovens § 7, stk. 2, ved Statens Skibstilsyn eller et toldkammer er konstateret, at tallet, der betegner skibets nettotonnage, på tydelig og uudslettelig måde er påmærket skibet, og at eventuelle kabelrum er behørigt påmærket, alt som nærmere angivet i den samtidig med målebrevets fremsendelse meddelte instruktion.

Artikel 9.

Ved måling af skibe med dæk må målingsdækket først bestemmes.

MÅLINGSDÆKKET er det øverste dæk i skibe med højest to gennemgående dæk, og det næstnederste gennemgående dæk i skibe med mere end to dæk.

ØVERSTE dæk er det øverste gennemgående dæk med permanente lukkemidler for alle åbninger på de udsatte dele af dækket, forsåvidt der ikke findes åbninger i skibssiderne, der opfylder de i artikel 58 II (b) indeholdte bestemmelser.

GENNEMGÅENDE DÆK.

Artikel 9.

a. Ved måling af skibe med dæk skal det øverste dæk først bestemmes.

Det øverste dæk er det øverste komplette dæk, der er udsat for vejr og sø, og som har permanente lukkemidler for alle åbninger på de udsatte dele af dækket, forudsat at alle åbninger i skibssiden under dette dæk er forsynet med permanente vandtætte lukkemidler, herfra dog undtaget åbninger agten for et tværskibs vandtæt skod anbragt agten for rorstammen.

Målingsdækket er det øverste dæk i skibe med kun et komplet dæk og det komplette dæk umiddelbart under det øverste dæk i skibe med to eller flere komplette dæk.

b. Ved måling af åbne skibe (skibe uden dæk) fastsættes målingsmetoden af den nationale øverste målingsmyndighed (* 34).

KOMPLETTE DÆK.

§ 9

Målebreve udfærdiges af Direktoratet for Statens Skibstilsyn. I de tilfælde, hvor ifølge § 6 et skibsinspektorat reviderer målingsrapporten, udsteder inspektoratet dog også det dertil svarende målebrev.

Berigtigelsespåtegninger på målebreve meddeles og de i lovens § 7, stk. 4, omhandlede midlertidige attestationer udfærdiges af samme myndighed, der efter foranstående vil have at udfærdige målebrev for vedkommende skib. Attestationer, der meddeles til erstatning for et til berigtigelse indsendt målebrev, og som alene giver vedkommende skib tilladelse til at foretage en indenrigs rejse, kan dog udfærdiges af et toldkammer.

Panama- og Suez-kanalcertifikater udfærdiges af Direktoratet for Statens Skibstilsyn.

Artikel 10.

Ved bestemmelse af målingsdækket og øverste dæk skal kun faste og gennemgående dæk anbragt på faste dæksbjælker tages i betragtning. Dæk, der afbrydes af maskin- og kedelrumsåbninger, kofferdamme og peaktanke betragtes som gennemgående dæk.

Luger, lyskapper (skylights), nedgange, trunke o.l. (se figurerne 1-4) anses ikke som afbrydelser i dækket.

Et dæk underste øveste dæk anses dog for gennemgående, uanset om det i en del af sin længde fortsættes enten i et noget højere eller lavere plan (se fig. 3).

Artikel 10.

Et dæk anses kun for komplet, såfremt det er gennemgående i langskibs retning i det mindste mellem peakskodderne, er gennemgående tværskibs og udgør en integrerende og permanent del af skibets konstruktion med forsvarlige lukkemidler anbragt over alle egentlige luger.

Åbninger til rum for fremdrivningsmaskineri, åbninger til lejdere og trapper, trunke, kædekasser eller kofferdamme anses ikke at afbryde et dæks kontinuitet (se fig. 4).

Forskydninger af en hvilken som helst højde i det øverste dæk og forskydninger i andre dæk, hvis højde tilsammen ikke overstiger 4 engelske fod eller 1,22 meter anses ikke at afbryde disse dæks kontinuitet (se fig. 5 og 6).

Udtrykket »trunke« som anvendt i denne artikel betyder lugetrunke og ventilationstrunke, der i langskibs retning ikke når helt fra et tværskibs hovedskod til et andet.

§ 10

For hvert i henhold til loven målt dansk skib oprettes en målings-akt, hvori indlægges

a) genpart af målebrevet og af midlertidig attestation, meddelt efter lovens § 7, stk. 4, samt afskrift af de berigtigelsespåtegninger, der er blevet påført skibets målebrev,

b) rapport eller anden attestation vedrørende påmærkning, jfr. § 7,

c) sådanne andre oplysninger, målingen vedrørende, som det skønnes af betydning af opbevare på denne måde.

Akterne opbevares af Direktoratet for Statens Skibstilsyn, henholdsvis vedkommende skibsinspektorat.

Af akten kan der på begæring meddeles udskrifter såvel til offentlige myndigheder som - mod betaling - til private.

Artikel 11.

Ved måling af rummet under målingsdækket beregnes kubikindholdet alt efter forholdene til undersiden af målingsdækket, bundstokkenes eller dobbeltbundens overkant og til spanternes, respektive garneringens, inderkant, idet der ikke tages hensyn til bjælker, støtter, strigere, kølsvin og andre fremspringende dele.

GARNERING (FULDSTÆNDIG ELLER UFULDSTÆNDIG).

Artikel 11.

Ved måling af rummet under målingsdækket beregnes kubikindholdet til undersiden af målingsdækket eller dets flugt således som denne er defineret i artikel 15, til overkanten af bundstokkene eller dobbeltbunden og til underkanten af spanterne, henholdsvis garneringen, idet der ikke tages hensyn til bjælker, støtter, stringere, kølsvin eller andre fremspringende dele, men under iagttagelse af de i vedkommende efterfølgende artikler nævnte begrænsninger.

GARNERING (FULDSTÆNDIG ELLER UFULDSTÆNDIG).

§ 11

Målingsmyndighederne bør ved gennemførelsen af deres hverv drage omsorg for, at skibet ikke derved unødig opholdes eller arbejdet om bord unødig vanskeliggøres.

De skal ved rekvisition af bistand fra skibets eller værftets side, jfr. lovens § 9, fremvise fornøden legitimation.

Artikel 12.

Medmindre andet er fastsat i nærværende bestemmelser, optages målene til spanternes inderkant og til bundstokkenes eller dobbeltbundens overkant, idet der i disse mål gøres fradrag for middeltykkelsen af den fuldstændige garnering, såfremt sådan er anbragt direkte på spanter, bundstokke eller dobbeltbund. Hvis der er anbragt ufuldstændig garnering (ribber el. lign.) på spanternes inderkant, og garneringen på bundstokke eller dobbeltbund er anbragt på strøer og ikke direkte på bundstokkenes eller dobbeltbundens overkant, gælder følgende bestemmelser.

Hvor garneringen på bunden er anbragt på strøer og ikke direkte på bundstokke eller dobbeltbund, gives der ved måling af tværsnittenes dybde ingen begunstigelse for strøernes tykkelse. Hvis lastribber eller ufuldstændig garnering (lastribber af træ eller stål) er anbragt direkte på spanternes inderkant og mellemrummet mellem ribberne ikke overstiger 1 fod eller 0,305 meter, fradragenes tykkelse af den ufuldstændige garnering i breddemålene med indtil 0,25 fod eller 0,076 meter på hver side af skibet. Hvis imidlertid mellemrummet overstiger 1 fod eller 0,305 meter, måles bredden til spanternes inderkant. I skibe med bjælkeknæ af almindelig størrelse, kan det øverste mellemrum regnet fra dæksbjælkens underside overstige 1 fod eller 0,305 meter, såfremt den øverste lastribbe er anbragt tæt op til bjælkeknæet. Ved bedømmelsen af mellemrummet mellem lastribberne betragtes sidestringere som ufuldstændig garnering.

Når lastrummene er isoleret (f.eks. i kølelaster) og isolationen er anbragt indenfor spanternes inderkant, eller over bundstokkenes eller dobbeltbundens overkant, kan der gives begunstigelse for indtil 0,25 fod eller 0,08 meter ved målingen af tværsnittenes bredder og dybder, men hvis fremspringet er under 0,25 fod eller 0,076 meter, fradrages kun det virkelige fremspring.

Artikel 12.

Medmindre andet er fastsat i nærværende bestemmelser, tages målene til inderkant af spanterne og til overkant af bundstokkene eller med fradrag af middeltykkelsen af eventuel fuldstændig garnering anbragt direkte på spanter, bundstokke eller dobbeltbund. Hvis ufuldstændig garnering er anbragt på spanternes inderkant, og garneringen på bundstokke eller tanktop er anbragt på strøer og ikke lagt direkte på bundstokkene eller tanktoppen, gælder følgende bestemmelser

Hvor garneringen på bunden er lagt på strøer og ikke anbragt direkte på bundstokke eller tanktop, gives der ved måling af tværsnittenes dybde intet fradrag for strøernes tykkelse. Hvis ufuldstændig garnering (træ eller stål) er anbragt direkte på spanternes inderkant, og mellemrummet mellem lastribberne ikke overstiger 1 engelsk fod eller 0,30 meter, fradrages tykkelsen af den ufuldstændige garnering i breddemålene med indtil 0,25 engelske fod eller 0,08 meter på hver side af skibet. Hvis imidlertid den indbyrdes afstand overstiger 1 engelsk fod eller 0,30 meter, måles bredderne til spanternes inderkant. I skibe med bjælkeknæ af almindelig størrelse, kan det øverste mellemrum regnet fra dæksbjælkens underside overstige 1 engelsk fod eller 0,30 meter, såfremt den øverste lastribbe er anbragt tæt op til bjælkeknæet. Sidestringere betragtes som ufuldstændig garnering ved bestemmelse af mellemrummene mellem lastribberne.

Når lastrummene er isoleret (f.eks. i kølelaster), og isolationen strækker sig ud over spanternes inderkant eller over bundstokkenes overkant eller oversiden af tanktoppen, kan der gives et fradrag af indtil 0,25 engelske fod eller 0,08 meter ved måling af tværsnittenes horisontale bredder og dybder, men hvis fremspringet er under 0,25 engelske fod eller 0,08 meter, fradrages kun det virkelige fremspring.

Hvor garnering er lagt på bundstokke eller tanktop, som i henhold til bestemmelserne i artikel 26 er begrænset i højde af målingsmæssige grunde, foretages der dog fradrag for sådan garnering ved måling af beregningsdybden.

§ 12

Denne bekendtgørelse træder i kraft den 30. december 1954.

Samtidig bortfalder bekendtgørelse nr. 157 (i lovtidende 1910 A) af skibsmålingsinstruktion af 26. november 1909 og bekendtgørelserne nr. 260 af 29. september 1911, nr. 84 af 14. april 1913, nr. 236 af 7. oktober 1913 og nr. 501 af 21. november 1922 om tillæg til samme bekendtgørelse nr. 32 af 27. februar 1926 om udfærdigelse af appendixmålebreve.

MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART, DEN 22. DECEMBER 1954.

Lis Groes.

/E. Lysgaard.

Internationale skibsmålingsregler.

Optaget som bilag til den i Oslo den 10. juni 1947 afsluttede konvention om et ensartet system for måling af skibe.

De figurer, der i nærværende bestemmelser henvises til, findes i et særligt hæfte.

INDHOLD

Afsnit I. - Administrative bestemmelser

Afsnit II. - Bestemmelse og definition af tonnage

Afsnit III. - Måling og beregning af bruttotonnagen efter regel I

Afsnit IV. - Måling og beregning af fradragene efter regel I

Afsnit V. - Måling og beregning af tonnage efter regel II

Afsnit VI. - Kendingsmål.

AFSNIT I

Administrative bestemmelser.

BEGÆRING FRA REDERIET.

Artikel 13

Målingsrapporterne eller tegningerne skal indeholde oplysning om spanternes dybde, side- og bundgarneringens tykkelse, og om fornødent tykkelsen af strøerne under sidstnævnte, samt i skibe, hvor ingen garnering forefindes, ligeledes nærmere oplysninger om, hvorvidt målene er taget til spanterne, til dobbeltbundens eller til bundstokkenes overkant. Den nationale øverste målingsmyndighed bør også kræve sig meddelt indgående oplysninger om bundstokkenes dybde eller dobbeltbundens højde i diametralplanet og i middelspantet eller, hvor rummet under målingsdækkt måles i afdelinger, ved hver dels miderste tværsnit.

Artikel 13.

Målingsrapporterne eller tegningerne skal i almindelighed indeholde oplysning om spanternes dybde, side- og bundgarneringens tykkelse, og om fornødent tykkelsen af strøerne under sidstnævnte samt, hvor ingen garnering forefindes, ligeledes nærmere oplysninger om, hvorvidt målene er taget til spanterne, til tanktoppens overside eller til bundstokkenes overkant. Den nationale øverste målingsmyndighed skal yderligere meddeles indgående oplysninger om bundstokkenes dybde eller dobbeltbundens højde i diametralplanet hvor dette skærer det midterste tværsnit eller, hvis rummet under målingsdækket måles i afdelinger, ved midten af hver afdeling.

Artikel 14.

Kubikindholdet af rummet under målingsdækket bestemmes ved hjælp af rummets længde - »beregningslængden« - i forbindelse med arealerne af et vist antal tværsnit med lige store langskibs mellemrum, hvis areal er afhængig af længden i overensstemmelse med artikel 21.

Arealet af hvert tværsnit bestemmes ved hjælp af dets dybde og et antal bredder, der tages med lodrette mellemrum i overensstemmelse med artikel 32.

BEREGNINGSLÆNGDEN.

Artikel 14.

Kubikindholdet af rummet under målingsdækket bestemmes ved hjælp af rummets længde - »beregningslængden« - i forbindelse med arealerne af et vist antal tværsnit med lige store langskibs mellemrum, hvis antal er bestemt af længden i overensstemmelse med artikel 21.

Arealet af hvert tværsnit bestemmes ved hjælp af dets dybde og et antal bredder, der tages med lige store lodrette mellemrum i overensstemmelse med artikel 32.

BEREGNINGSLÆNGDEN.

Artikel 15.

Beregningslængden er afstanden mellem det punkt, hvor målingsdækket underside ved forstævnen skærer garneringens inderside eller flugten af spanternes inderkanter, og det punkt, hvor målingssdækkets underside agter skærer garneringens inderside eller flugten af spanternes inderkanter i diamentralplantet. (* 2)

BESTEMMELSEN AF BEREGNINGSLÆNGDENS YDERPUNKTER.

Artikel 15.

Beregningslængden er afstanden mellem 2 punkter, hvoraf det forreste er det punkt, hvor målingsdækkets underside ved forstævnen skærer garneringens inderside eller flugten af spanternes inderkanter og det agterste punkt, hvor målingsdækkets underside agter skærer garneringens inderside eller flugten af spanternes inderkanter i diametralplanet.

Såfremt der i målingsdækkets ender i skibe med plant afskåret bov eller agterstævn er bjælkebugt, eller dækket hæver sig retlinet fra skibssiden mod diametralplanet, regnes disse punkter som beliggende henholdsvis en tredjedel af bjælkebugten eller halvdelen af stigningen under undersiden af målingsdækket i diametralplanet (se fig. 12).

Hvor målingsdækket er det øverste dæk og har en eller flere forskydninger, måles beregningslængden på en imaginær linie i flugt med den laveste del af dækket, som er udsat for vejr og sø, og parallelt med den løftede del af dækket (se fig. 7 og 8).

Hvor målingsdækket er det komplette dæk umiddelbart under det øverste dæk og har en eller flere forskydninger, måles beregningslængden på en imaginær linie i flugt med den laveste del af dækket, mellem peakskodderne, idet forsænkede dele inden for åbninger til rum for fremdrivningsmaskineriet, åbninger til lejdere og trapper, kædekasser eller kofferdamme lades ude af betragtning (se fig. 9).

BESTEMMELSE AF BEREGNINGSLÆNGDENS YDERPUNKTER.

Artikel 16.

Ved bestemmelse af beregningslængdens yderpunkter i henhold til artikel 15 bør følgende iagttages

1. I skibe med lodret forstævn og lodret agterstævn både under og over målingsdækket måles spanternes dybde og garneringens tykkelse (såfremt sådan findes) forude og agterude umiddelbart under målingsdækket. Disse mål afmærkes på dækkets overside fra yderklædningen i den retning, i hvilken spanterne er målt, og gennem de således fundne punkter trækkes linier parallelt med yderklædningen. Disse liniers skæringspunkter for og agter er da beregningslængdens yderpunkter (se fig. 5 og 6).

2. I skibe, som ikke har lodret forstævn eller lodret agterstævn udfor målingsdækket, bestemmes beregningslængdens yderpunkter, hvor dette er muligt, på målingsdækkets underside. Afstanden fra disse punkter til en lugekarm, et skod eller lign., bør måles og afmærkes på målingsdækkets overside, således som vist i fig. 7.

Såfremt det ikke er muligt at bestemme beregningslængdens yderpunkter på undersiden af målingsdækket, og såfremt dette dæk er ret tykt (f.eks. trædæk), skal beregningslængden korrigeres for udfaldet af forstævnen eller agterstævnen svarende til dækkets tykkelse. Denne korrektion foretages, efter at de i pkt. 1 omhandlede målinger er udført, således som angivet i fig. 5 og 6, ved at måle målingsdækkets tykkelse, hvorpå man ved hjælp af en svingvinkel bestemmer udfaldsvinklen, som forstævnen eller agterstævnen danner med målingsdækket. Denne vinkel overføres derpå til et plan (f.eks. et skod eller oversiden af et dæk) ved at trække linierne a, b, c (fig. 8) og gå frem, som i forklaringen angivet.

Det bør erindres, at betingelsen for anvendelse af denne metode er, at stævnen har samme udfaldsvinkel både over og umiddelbart under målingsdækket. Såfremt f.eks. udfaldsvinklerne over eller umiddelbart under målingsdækket er forskellige, skal vinklen under dækket benyttes.

3. Såfremt et skib af den i stykke 2 omhandlede type har platgattet for- eller agterstævn, vil det være nødvendigt eventuelt at foretage korrektion for bjælkebugt. Dette bør gøres ved at forøge tykkelsen af dækket således som i fig. 8 angivet med en trediedel af bjælkebugten ved beregningslængdens yderpunkt. (* 3).

BJÆLKEBUGT.

Artikel 16.

Ved bestemmelse af beregningslængdens yderpunkter i henhold til principperne i artikel 15 anvendes følgende fremgangsmåde

1. I skibe med lodret bov (eller forstævn) og lodret agterstævn både under og over målingsdækket måles spanternes dybde og tykkelsen af eventuel garnering vandret forude og agterude umiddelbart under målingsdækket. Disse mål afmærkes på dækkets overside fra yderklædningen i den retning, i hvilken spanterne er målt, og gennem de således fundne punkter trækkes linier parallelt med yderklædningen. Disse liniers skæringspunkter for og agter er da beregningslængdens yderpunkter (se fig. 10 og 11).

2. I skibe, som ikke har lodret bov (eller forstævn) eller lodret agterstævn i højde med målingsdækket, bestemmes beregningslængdens yderpunkter, hvor dette er muligt, på målingsdækkets underside. Afstanden fra disse punkter til en lugekarm, et skod eller ligende, måles og afmærkes på målingsdækkets overside som vist i fig. 12.

Såfremt det ikke er muligt at bestemme beregningslængdens yderpunkter på undersiden af målingsdækket, og såfremt dette dæk har en stor tykkelse (f.eks. trædæk), skal beregningslængden korrigeres for udfaldet af boven (eller forstævnen) eller agterstævnen svarende til hældningen i dækkets tykkelse. Denne korrektion foretages efter udførelse af målinger som angivet i stk. 1 og som vist i fig. 10 og 11 ved at måle målingsdækkets tykkelse og ved at bestemme udfaldsvinklen, som boven (eller forstævnen) eller agterstævnen danner med målingsdækket ved hjælp af en smigvinkel. Denne vinkel overføres derpå til et plan (f.eks. et skod eller oversiden af dækket) ved at trække linierne ab og bc (se fig. 13) og gå frem som angivet i forklaringen til figuren.

Det bør erindres, at betingelsen for at udsætte vinklerne på oversiden af målingsdækket er, at forstævnen og agterstævnen har samme udfaldsvinkel både over og umiddelbart under målingsdækket. Hvis for eksempel udfaldsvinklerne ved eller umiddelbart under målingsdækket er forskellige, skal sidstnævnte vinkel benyttes.

3. Såfremt et skib som omhandlet i stk. 2 har plant afskåret for- eller agterstævn, vil det være nødvendigt at foretage korrektion for bjælkebugt, hvor en sådan forefindes. Dette gøres ved at forøge tykkelsen af dækket i fig. 13 med en tredjedel af bjælkebugten ved beregningslængdens yderpunkt.

4. I skibe med rund forstævn fastsættes beregningslængdens forreste yderpunkt på lignende måde som vist i fig. 11.

BJÆLKEBUGT.

Artikel 17.

Bjælkebugten bestemmes ved at strække en line tværskibs fra borde til borde på de ønskede punkter i beregningslængden i lige stor højde over dækket på begge sider af skibet. Afstanden fra denne line til dækket i borde minus afstanden fra linen til dækket i diamentralplanet er da den søgte bjælkebugt (se fig. 9).

AFBRYDELSEN I MÅLINGSDÆKKET.

Artikel 17.

Bjælkebugten bestemmes ved at strække en line tværskibs fra borde til borde på de ønskede punkter i beregningslængden i lige stor højde over dækket på begge sider af skibet. Afstanden fra denne line til dækket i borde minus afstanden fra linen til dækket i diametralplanet er da den søgte bjælkebugt (se fig. 14).

Artikel 18.

Såfremt målingsdækket er brudt på en del af sin længde, således som i artikel 10, stk. 3, omhandlet, (se fig. 10) måles beregningslængden ved en tænkt linie i fortsættelse af selve dækket.

I det i fig. 10 omhandlede tilfælde kan det være tilrådeligt at overføre beregningslængdens yderpunkter til overbygningernes overside og at måle længden her. Da afstanden fra undersiden af overbygningen til fortsættelseslinien er lig med højden af overbygningen, findes beregningslængdens yderpunkter ved at korrigere for denne højde. Det er selvfølgeligt nødvendigt at tage hensyn til spanter, eventuel garnering og til bjælkebugt, hvor en sådan findes.

MÅLING AF BEREGNINGSLÆNGDEN.

Artikel 18.

UDGÅR.

MÅLING AF BEREGNINGSLÆNGDEN.

Artikel 19.

Såfremt det er umuligt, hvilke almindeligvis er tilfældet, at måle hele beregningslængden direkte mellem yderpunkterne, og man har bestemt og afmærket disse på målingsdækket, bør de forreste og agterste dele af længden fra yderpunkterne til et skod, eventuelt lugekarm eller lignende, måles.

I skibe med normalt spring måles resten af længden ved hjælp af et båndmål, der lægges på målingsdækket, eller ved en line, der strækkes så stramt som muligt fra for til agter. Denne længde måles mellem skodderne, lugekarmene eller lignende til hvilken den forreste og agterste del af længden er målt. Båndmålet lægges eller linen strækkes, klar af alle forhindringer parallelt med skibets diamentralplan på eller over målingsdækket eller dets fortsættelse. Såfremt en strakt line benyttes (hvilket altid må gøres, når springet er særlig stort), bør linen strækkes fra for til agter. Linens længde måles ved hjælp af målestænger eller båndmål. Beregningslængden opnås ved til længden af den forreste del at lægge længden af den ved linen eller båndmålet opmålte del samt længden af den agterste del.

BESTEMMELSE AF MIDTERSTE TVÆRSNIT.

Artikel 19.

Såfremt det er umuligt, hvilket almindeligvis er tilfældet, at måle hele beregningslængden direkte mellem yderpunkterne, og disse er bestemt og afmærket på målingsdækket, bør de forreste og agterste dele af længden fra yderpunkterne til et skod, eventuelt lugekarm eller lignende, måles.

I skibe med normalt spring måles resten af længden ved hjælp af et båndmål, der lægges på målingsdækket, eller ved en line, der strækkes så stramt som muligt fra for til agter. Denne længde måles mellem skodderne, lugekarmene eller ligende, til hvilket den foreste og agterste del af længden er målt. Båndmålet lægges, eller linen strækkes, klar af alle forhindringer parallelt med skibets dimetralplan på eller over målingsdækket eller dets flugt. Såfremt en line benyttes (hvilket altid må gøres, når springet er særlig stort), bør linen strækkes fra for til agter. Linens længde måles ved hjælp af målestænger eller båndmål. Beregningslængden findes ved til længden af den forreste del at lægge længden af den ved linen eller båndmålet opmålte del samt længden af den agterste del.

BESTEMMELSE AF MIDERSTE TVÆRSNIT.

Artikel 20.

Når beregningslængden er bestemt, må midterste tværsnits plads bestemmes. Dette gøres ved at afsætte halvdelen af beregningslængden fra det agterste punkt og forefter, eller fra det forreste punkt og agterefter på samme måde, således som i artikel 19 forklaret. Længdens midtpunkt afmærkes på linen eller på dækket, og dets afstand fra et skod, en lugekarm eller lign., bestemmes. Den således bestemte plads kontrolleres derefter ved på samme måde at måle den anden halvdel af længden fra midtpunktet. Hvis endepunktet af den halve længde stemmer overens med beregningslængdens yderpunkter, er denne længde målt nøjagtigt, og det midterste tværsnits plads rigtigt afmærket. Såfremt de to punkter ikke falder sammen, vil det være nødvendigt at foretage en ommåling af beregningslængden.

På en lignende måde kan pladsen for de forskellige tværsnit, som i artikel 21 angivet, bestemmes ved på dækket at afmærke fællesafstanden mellem tværsnittene fra hvert yderpunkt i beregningslængden; det midterste tværsnits beliggenhed vil da være det punkt, hvor disse tværsnit falder sammen midtskibs.

TVÆRSNIT.

Artikel 20.

Når beregningslængden er bestemt, må midterste tværsnits plads bestemmes. Dette gøres ved at afsætte halvdelen af beregningslængden fra det agterste punkt og forefter, eller fra det forreste punkt og agterefter på samme måde, således som forklaret i artikel 19. Længdens midtpunkt afmærkes på linen og på dækket, og dets afstand fra et skod, en lugekarm eller lignende, bestemmes. Den således bestemte plads kontrolleres derefter ved på samme måde at måle den anden halvdel af længden fra midtpunktet. Hvis endepunktet af den halve længde falder sammen med beregningslængdens yderpunkter, er denne længde målt nøjagtigt, og det midterste tværsnits plads rigtigt afmærket. Såfremt de to punkter ikke falder sammen, vil det være nødvendigt at foretage en ommåling af beregningslængden.

På lignende måde kan pladsen for de i henhold til artikel 21 bestemte tværsnit fastsættes ved på dækket at afmærke fællesafstanden fra hvert yderpunkt i beregningslæntgden; det midterste tværsnits beliggenhed vil da være det punkt, hvor disse tværsnit falder sammen midtskibs.

TVÆRSNIT

Artikel 21.

Beregningslængden deles i nedenstående antal lige store dele

BEREGNINGSLÆNGDE Antal dele 50 fod = 15,24 m, eller derunder 4

over 50 fod = 15,24 m, men ikke over 120 fod = 36,58 m 6

over 120 fod = 36,58 m, men ikke over 180 fod = 54,86 m 8

over 180 fod = 54,86 m, men ikke over 225 fod = 68,58 m 10

over 225 fod = 68,58 m 12

Fællesafstanden mellem tværsnittene bestemmes ved at dividere beregningslængden med den således bestemte divisor.

De lodrette tværsnit anbringes i delingspunkterne og i beregningslængdens yderpunkter vinkelret på skibets diamentralplan. De nummeres 1, 2, 3, o.s.v., således at nr. 1 er tværsnittet ved det forreste og det sidste er tværsnittet ved det agterste punkt af beregningslængden.

Artikel 21.

Beregningslængden deles i et antal lige store dele som angivet i nedenstående tabel (se også artikel 42)

Antal Beregningslængde lige store dele 50 eng. fod = 15,24 m eller derunder 4 Over 50 eng. fod = 15,24 m, men ikke over 120 eng. fod = 36,58 m 6 Over 120 eng. fod = 36,58 m, men ikke over 180 eng. fod = 54,86 m 8 Over 180 eng. fod = 54,86 m, men ikke over 225 eng. fod = 68,58 m 10 Over 225 eng. fod = 68,58 m................. 12

Fællesafstanden mellem tværsnittene bestemmes ved at dividere beregningslængden med den således udfundne divisor.

Lodrette tværsnit lægges gennem delingspunkterne og i beregningslængdens yderpunkter vinkelret på skibets diametralplan. De nummereres 1, 2, 3, o.s.v. således at nr. 1 er tværsnittet ved det forreste og det sidste nr er tværsnittet ved det agterste punkt af beregningslængden.

Artikel 22.

Det på målingsdækket fastsatte midterste tværsnit afmærkes nu i lasten (maskinrummet, kulrum el. lign.) vinkelret på køllinien, (i skibe bygget med styrlastighed vinkelret på konstruktionsvandlinien) ved at benytte afstanden fra et skod, en lugekarm el.lign., således som omhandlet i artikel 20.

De øvrige tværsnit bestemmes nu ved fra det midterste tværsnit at afsætte fællesafstanden for og agterefter og de afmærkes derefter på garneringen, akselgangen, kølsvinet el.lign. Fællesafstanden afsættes parallelt med køllinenrespkt. kontruktionsvandlinien og i skibets diamentralplan eller parallelt med dette. Tværsnittenes rigtige beliggenhed kontrolleres ved at måle afstandene til skodder, lugekarme el. lign. og ved at efterregne disse mellemrum oven på målingsdækket.

Når det ikke er muligt at måle et tværsnit på dets rette plads, bør der måles et tværsnit så tæt derved som muligt. (* 4) Det bør beregnes meget nøjagtigt, hvor langt vedkommende tværsnit måles foran eller agten for dets rette plads, og nærmere oplysninger herom skal i så fald angives i målingsrapporten.

I maskindrevne skibe bør afstanden fra maskinrumsskoddet til det nærmeste tværsnit bestemmes, både med hensyn til det forreste og agterste skod, og anføres i målingsrapporten.

Artikel 22.

Beliggenheden af det på målingsdækket bestemte midterste tværsnit afmærkes nu i lasten (maskinrum, bunkerrum el.lign.) vinkelret på køllinien ved at benytte afstanden fra et skod, en lugekarm el.lign. således som målt i henhold til artikel 20.

De øvrige tværsnits plads bestemmes ved fra det midterste tværsnit som afmærket i lasten at afsætte fællesafstanden mellem de forskellige tværsnit for- og agterefter og afmærke dem på garneringen, akselgangen, kølsvinet eller andet egnet sted. Fællesafstanden afsættes parallelt med køllinien og i skibets dimetralplan eller parallelt med dette. Tværsnittenes rigtige beliggenhed kontrolleres ved at måle afstandene til skodder, lugekarme el.lign. og ved at efterregne disse mellemrum oven på målingsdækket.

Når det ikke er muligt at måle et tværsnit på dets rette plads, måles det så tæt derved som muligt. Det beregnes meget nøjagtigt, hvor langt vedkommende tværsnit måles foran for eller agten for dets rette plads, og oplysninger herom skal i så fald angives i målingsrapporten. Om nødvendigt måles to hjælpetværsnit anbragt henholdsvis foran for og agten for den rette plads (se artikel 44).

I maskindrevne skibe bestemmes afstanden fra maskinrumsskoddet til det nærmeste tværsnits rette plads både med hensyn til det forreste og agterste skod og anføres i målingsrapporten.

Artikel 23.

Før målingen af tværsnittene foretages, er det nødvendigt at undersøge på de steder, hvor disse tværsnit måles, om tværsnittenes underste begrænsning - enten overkanten af almindelige bundstokke (tværskibs eller langskibs), tanktoppen eller oversiden af bundgarneringen i et træskib - er vandret i tværskibs retning, eller om den stiger eller falder fra diametralplanet til siderne. (* 5)

Artikel 23.

Før målingen af tværsnittene foretages, er det nødvendigt at undersøge på de steder, hvor disse tværsnit måles, om tværsnittenes underste begrænsning - enten overkanten af bundstokkene (tværskibs eller langskibs), tanktoppen eller oversiden af bundgarneringen i et træskib - er vandret i tværskibs retning, eller om den stiger eller falder fra diametralplanet til siderne.

Artikel 24

For fastsættelse af beregningsdybderne bestemmes bjælkebugten for hvert enkelt tværsnit i overensstemmelse med det i artikel 17 angivne (fig. 9).

DEFINITION AF BEREGNINGSDYBDE.

Artikel 24.

For fastsættelse af beregningsdybderne bestemmes bjælkebugten for hvert enkelt tværsnit i overensstemmelse med det i artikel 17 angivne (fig. 14).

DEFINITION AF BEREGNINGSDYBDE

Artikel 25

Et tværsnits beregningsdybde er afstanden i diametralplanet fra målingsdækkets underside til hovedbundstokkenes overkant eller til den almindelige dobbeltbunds overside, således som i artikel 26 defineret, minus bundgarneringens tykkelse, hvis sådan findes, og en trediedel af bjælkebugten, idet denne dybde om nødvendigt korrigeres som i artikel 28 angives for ikke vandrette bundstikke eller dobbeltbund. (* 6)

Såfremt et tværsnit befinder sig udfor et løftet eller sænket dæk, er dybden lig med afstanden fra målingsdækkets fortsættelse til bundstokkenes eller dobbeltbundens overside eventuelt med de ovenfor omhandlede korrektioner og fradrag.

HOVEDBUNDSTOKKENS OG DOBBELTBUNDENS OVERSIDE.

Artikel 25.

Et tværsnits beregningsdybde er afstanden (i diametralplanet) fra målingsdækkets underside til hovedbundsstokkenes overkant eller til tanktoppens overside, således som i artikel 26 defineret, minus bundgarneringens tykkelse, hvis sådan findes, (se artikel 12) og en tredjedel af bjælkebugten, idet denne dybde om nødvendigt korrigeres som i artikel 28 angivet, hvor oversiden af tanktoppen ikke er vandret.

Såfremt målingsdækkets bjælker hæver sig retliniet fra borde mod diametralplanet, er korrektionen for bjælkens stigning halvdelen i stedet for en tredjedel af bjælkens bugt. Denne stigning bestemmes og anvendes på samme måde som anført i artiklerne 24, 25, 30 og 43 for bjælkebugten.

Hvor bjælkens stigning er dels retliniet og dels vandret, kan korrektionen for bjælkebugt beregnes i overensstemmelse med følgende formel

B - b Korrektion = a ---- 2B

hvor a = stigningen, B = tværsnittets øverste målingsbredde og b = bredden af den vandrette del (se fig. 15).

Såfremt et tværsnit befinder sig på et sted, hvor dækket er afbrudt eller forskudt, er dybden lig med afstanden fra målingsdækkets flugt til bundstokkenes eller tanktoppens overside eventuelt med de ovenfor omhandlede korrektioner og fradrag.

HOVEDBUNDSTOKKENE OG TANKTOPPENS OVERSIDE.

Artikel 26.

Ved bestemmelse af et skibs hovedbundstokke eller en almindelig dobbeltbunds overside, således som i artikel 25 omhandlet, skal de nedenfor angivne anvisninger følges

(a) Med hensyn til den del af skibet, der er beliggende mellem kollisionsskoddet og agterpeakskoddet

SKIBE MED ENKELTBUND.

(1) Bundkonstruktionen med tværskibs pladebundstokke på hvert spant anses som standard-konstruktion, og når sådanne bundstokke findes, skal de betragtes som hovedbundsstokke (se fig. 11).

(2) Såfremt bundkonstruktionen består af pladebundstokke med en indbyrdes afstand af to eller flere spantefag, og knæbundstokke af samme dybde på de mellemliggende spanter, betragtes disse bundstokke som hovedbundstokke (se fig. 12 og 13).

(3) Såfremt bundkonstruktionen består af pladebundstokke på hvert andet spant og mellemliggende lavere bundstokke eller spanter, skal beregningsdybden måles til de højeste bundstokke (se fig. 14).

(4) Såfremt bundkonstruktionen består af bundstokke af forskellige dybder, må det i de enkelte tilfælde bestemmes, hvorvidt de højeste eller de laveste bundstokke skal betragtes som hovedbundstokke. I almindelighed bemærkes, at de laveste bundstokke skal betragtes som hovedbundstokke i sådanne tilfælde, hvor de højeste bundstokke har en indbyrdes afstand af mere end to spantefag (se fig. 15).

(5) I tilfælde af, at bundkonstruktionen er udført af langskibs spanter af ensartet dybde, skal overkanten af de langskibs spanter anses som hovedbundstokkens overkant (se fig. 16).

(6) Hvor de langskibs bundspanter har forskellige dybder, finder de i stk. 3 og 4 indeholdte bestemmelser tilsvarende anvendelse (se fig. 17 og 18).

(7) Blandede konstruktioner af tværskibs og langskibs spanter skal,for at bestemme hovedbundstokkene, sammenlignes med de i foregående stykker omhandlede systemer.

SKIBE MED DOBBELTBUND

(8) Hvor der findes dobbeltbund - bygget enten efter det lanskibs eller tværskibs system - indrettet alene til vandballast, skal beregningsdybden måles til dobbeltbundens overside, men såfremt dobbeltbunden er indrettet til last, stores eller brændsel, skal beregningsdybden måles til hovedbundstokkenes overkant bestemt i overensstemmelse med det i stk. 1 til 7 for skibe med enkeltbund fastsatte (se fig. 19-22).

Såfremt hovedbundstokkenes overkant når op til tanktoppen, kan dennes overside betragtes som hovedbundstokkens overkant.

(9) Tykkelsen af den i artikel 25 omhandlede garnering vil stedse være at fradrage, uanset om denne garnering er anbragt på en dobbeltbund eller på bundstokke, hvortil beregningsdybden ifølge foranstående ikke skal måles.

(b) Med hensyn til de dele af skibet, der findes foran kollisionsskoddet og agten for agterpeakskoddet

(1) Såfremt bundstokkene enten er af samme højde eller lavere end de almindelige bundstokke eller den umiddelbart op til kollisionsskoddet, respektive agterpeakskoddet, stødende dobbeltbund, betragtes disse bundstokke som hovedbundstokkene (se fig. 23).

(2) Såfremt bundstokkene er højere end de almindelige bundstokke eller den umiddelbart op til kollisionsskoddet, respektive agterskoddet, stødende dobbeltbund, måles beregningsdybden til en tænkt linie, der trækkes parallelt med kølen i en til den almindelige bundstok eller dobbeltbund svarende højde (se fig. 24 (* 7) og 25).

MÅLING AF BEREGNINGSDYBDER.

Artikel 26.

Ved bestemmelse af et skibs hovedbundstokke eller tanktoppens overside, således som omhandlet i artikel 25, skal de nedenfor angivne anvisninger følges

a. Med hensyn til den del af skibet, der er beliggende mellem kollionsskoddet og agterpeakskoddet

I. SKIBE MED ENKELTBUND.

1. Bundkonstruktionen med tværskibs pladebundstokke på hvert spant anses som standardkonstruktion, og når sådanne bundstokke findes, skal de betragtes som hovedbundstokke (se fig. 16).

2. Såfremt bundkonstruktionen består af pladebundstokke med en indbyrdes afstand af to eller flere spantefag, og knæbundstokke af samme dybde på de mellemliggende spanter, betragtes disse bundstokke som hovedbundstokke (se fig. 17 og 18).

3. Såfremt bundkonstruktionen består af pladebundstokke på hvertandet spant og mellemliggende lavere bundstokke eller spanter, skal beregningsdybden måles til de højeste bundstokke (se fig. 19).

4. Såfremt bundkonstruktionen består af bundstokke af forskellige dybder, må der træffes bestemmelse om, hvorvidt de højeste eller de laveste bundstokke skal betragtes som hovedbundstokke. Som hovedregel gælder, at de laveste bundstokke skal betragtes som hovedbundstokke i sådanne tilfælde, hvor de højeste bundstokke har en indbyrdes afstand af mere end to spantefag (se fig. 20).

5. I tilfælde af, at bundkonstruktionen er udført af langskibs spanter af ensartet dybde, skal overkanten af de langskibs spanter anses som hovedbundstokkenes overkant (se fig. 21).

6. Hvor det langskibs spantesystem består af elementer af forskellig dybde, finder de i stk. 3 og 4 indeholdte bestemmelser tilsvarende anvendelse (se fig. 22 og 23).

7. Blandede konstruktioner af tværskibs og langskibs spanter skal sammenlignes med de i de foregående stykker omhandlede systemer med henblik på bestemmelse af hovedbundstokkene.

Uanset ovenstående bestemmelser skal der for bundstokke, som ikke er beliggende i et af de i artikel 76 a. omhandlede rum, ses bort fra den del af en bundstok, som ligger over en vandret linie, der går gennem et punkt i diametralplanen i en højde, der overstiger den i kolonne A i tabel 1 i denne artikel angivne med en størrelse lig med stigningen af den ydre spantelinie på en fjerdedel af bredden mellem de ydre spantelinier ved den i kolonne A angivne højde (se fig. 24 og 25).

Foranstående regler finder også anvendelse på skibe med langskibs bundstokke og/eller spanter.

Under særlige omstændigheder behøver ovennævnte begrænsninger i bundstokkes højde ikke fuldt ud at overholdes, såfremt den nationale øverste målingsmyndighed finder, at en fravigelse er af væsentlig betydning af hensyn til sikkerhed eller styrke.

Hvis bundstokkene i dele af et i artikel 76 a omhandlet skib på siderne af hovedfremdrivningsmaskineriet har en urimelig højde over overkanten af fundamenterne under hovedmaskinen, skal deres højde begrænses til den i kolonne A i tabel 1 givne eller til overkanten af hovedmaskinens fundamenter, idet det største af disse to tal benytes.

II. SKIBE MED DOBBELTBUND.

Hvor der findes dobbeltbund i de i artikel 76 a. omhandlede rum, skal beregningsdybden måles til oversiden af tanktoppen.

I alle andre rum skal beregningsdybden måles til oversiden af en tanktop, hvis tankens højde ikke overstiger den i kolonne B i tabel 1 angivne.

I tilfælde, hvor højden af bundtanken overstiger den i tabellen anførte værdi, skal tanken betragtes som en højtank, og den pågældende del af skibet skal måles på samme måde som i et skib med enkeltbund (se fig. 26), medmindre der forefindes en tilfredsstillende linie i fortsættelse af tanktoppen i et tilstødende hovedafsnit af skibet, i hvilket tilfælde dybderne skal måles til denne linie.

Under særlige omstændigheder behøver ovennævnte begrænsninger i dobbeltbundens dybde ikke fuldt ud at overholdes, såfremt den nationale øverste målingsmyndighed finder, at en afvigelse er af væsentlig betydning af hensyn til sikkerhed eller styrke.

Hvis tanktoppen i dele af et i artikel 76 a omhandlet skib på siderne af hovedfremdrivningsmaskineriet er højere end overkanten af fundamenterne under hovedmaskinen, skal dybderne måles til den i kolonne B i tabellen angivne højde eller til overkanten af hovedmaskinens fundamenter, idet det største af disse to tal benyttes.

b. Med hensyn til de dele af skibet, der ligger foran for kollisionsskoddet og agten for agterpeakskoddet

1. Såfremt bundstokkene er af samme højde eller lavere end bundstokkene eller tanktoppen, der ligger umiddelbart op til kollisionsskoddet, henholdsvis agterpeakskoddet, betragtes disse bundstokke som hovedbundstokke (se fig. 27).

2. Såfremt bundstokkene er højere end de bundstokke eller den tanktop, der ligger umiddelbart op til kollisionsskoddet, henholdsvis agterpeakskoddet, måles beregningsdybden til en tænkt linie, trukket parallelt med kølen i en til nævnte bundstok eller tanktop svarende højde (* 35) (se fig. 28 og 29).

Hvis skæringspunktet for spanternes inderkanter er beliggende over en tænkt linie trukket parallelt med kølen i en højde svarende til højden af bundstokkene eller tanktoppen, der ligger umiddelbart op til kollisionsskoddet henholdsvis agterpeakskoddet, måles beregningsdybden til dette skæringspunkt (se fig. 30).

MÅLING AF BEREGNINGSDYBDER.

Artikel 27.

Beregningsdybden i et tværsnit, placeret som angivet i artikel 22, måles ved hjælp af stænger, der anbringes i eller så tæt som muligt ved diametralplanet. Dybden måles til bundstokkenes overkant eller dobbeltbundens overside; herfra trækkes dog tykkelsen af garneringen, såfremt sådan findes (se fig. 26).

Ved træskibe måles dybden til garneringen overside, forsåvidt garneringen er anbragt direkte på bundstokkene (se fig. 27 og 28).

Fremspringende dele af sidekølsvin eller andre styrkeelementer betragtes ikke som garnering.

KORREKTIONER TIL DE MÅLTE DYBDER.

Artikel 27.

Beregningsdybden i et tværsnit, placeret som angivet i artikel 22, måles ved hjælp af stænger, der anbringes i eller så tæt som muligt ved diametralplanet. Dybden måles til bundstokkenes overkant eller tanktoppens overside; herfra trækkes dog tykkelsen af eventuel garnering (se fig. 31).

Ved træskibe måles dybden til garneringens overside, for så vidt garneringen er anbragt direkte på bundstokkene (se fig. 32 og 33).

Fremspringende dele af sidekølsvin eller af andre styrkeelementer betragtes ikke som garnering.

KORREKTIONER TIL DE MÅLTE DYBDER.

Artikel 28.

1. I skibe med dobbeltbund, hvor tanktoppen i et tværsnit har fald fra diametralplanet mod skibssiderne, skal den i midten målte dybde forøges med halvdelen af faldet, såfremt dette er retliniet, og med en trediedel, såfremt tanktoppen er konveks (se fig. 29).

2. I skibe med dobbeltbund, hvor tanktoppen i et tværsnit stiger fra diametralplanet mod skibssiderne, skal den i midten målte dybde formindskes med halvdelen af stigningen, såfremt denne er retliniet, og med en trediedel, såfremt tanktoppen er konkav (se fig. 30).

3. I skibe med enkeltbund, hvor overkanten af bundstokkene stiger eller falder fra diametralplanet mod skibssiderne, finder den i stk. 1 og 2 omhandlede korrektion ikke anvendelse.

RUM, DER INDBEFATTES I ELLER IKKE INDBEFATTES I UNDERDÆKSTONNAGEN.

Artikel 28.

1. I skibe med dobbeltbund, hvor tanktoppen i et tværsnit har fald fra diametralplanet mod skibssiderne, skal den i midten målte dybde forøges med halvdelen af faldet, såfremt dette er retliniet, og med en tredjedel, såfremt tanktoppen er konveks (se fig. 34).

2. I skibe med dobbeltbund, hvor tanktoppen i et tværsnit stiger fra diametralplanet mod skibssiderne, skal den i midten målte dybde formindskes med halvdelen af stigningen, såfremt denne er retliniet, og med en tredjedel, såfremt tanktoppen er konkav (se fig. 35).

3. I skibe med enkeltbund, hvor overkanten af bundstokkene stiger eller falder fra diametralplanet mod skibssiderne, finder de i stk. 1 og 2 omhandlede korrektioner ikke anvendelse.

Tabel I

A B Skibets Bundstokkens Dobbeltbundens beregningslængde højde (* 36) højde (* 36) i eng. i i eng. i i eng. i fod meter tommer centimeter tommer centimeter 60 18.29 23 58 34.5 88 80 24.38 24 61 36 91 100 30.48 25 64 37.5 95 120 36.58 26 66 39 99 140 42.67 27 69 40.5 103 160 48.77 28 71 42 107 180 54.86 29 74 43.5 110 200 60.96 30 76 45 114 220 67.06 31 79 46.5 118 240 73.15 32 81 48 122 260 79.25 33 84 49.5 126 280 85.34 34 86 51 130 300 91.44 35 89 52.5 133 320 97.54 36 91 54 137 340 103.63 37 94 55.5 141 360 109.73 38 97 57 145 380 115.82 39 99 58.5 149 400 121.92 40 102 60 152 420 128.02 41 104 61.5 156 440 134.11 42 107 63 160 460 140.21 43 109 64.5 164 480 146.30 44 112 66 168 500 152.40 45 114 67.5 171 520 158.50 46 117 69 175 540 164.59 47 119 70.5 179 560 170.69 48 122 72 183 580 176.78 49 124 73.5 187 600 182.88 50 127 75 191 620 188.98 51 130 76.5 194 640 195.07 52 132 78 198 660 201.17 53 135 79.5 202 680 207.26 54 137 81 206 700 213.36 55 140 82.5 210

(* 37)

RUM, DER INDBEFATTES I ELLER IKKE INDBEFATTES I UNDERDÆKSTONNAGEN.

Artikel 29.

1. Såfremt der i dobbeltbunden eller på de almindelige bundstokke findes fordybninger eller fremspring, der ikke strækker sig fra borde til borde, måles disse særskilt, og kubikindholdet tillægges henholdsvis fradrages underdækstonnagen, forudsat at fremspringet er en del af skibets bundkonstruktion. Tværsnittets dybde måles fra tanktoppens eller bundstokkenes fortsættelse (se fig. 31 og 32).

2. Såfremt der kun forefindes bundgarnering under lugeåbnerningerne, måles denne bundgarnering imidlertid særskilt, og dens kubikindhold fradrages underdækstonnagen. Der gives intet fradrag for tykkelsen af sådan garnering ved bestemmelsen af tværsnittenes beregningsdybde (se fig. 33).

3. Såfremt der på skibssiden findes akseludbygninger eller lignende, måles bredderne herudfor til fortsættelsen af de normale spanter. Udbygningernes rumindhold udfindes særskilt og bør tillægges underdækstonnagen.

4. I skibe med krydserhæk, hvor en væsentlig del af hækken ligger agten for beregningslængdens endepunkt bestemmes kubikindholdet af denne del særskilt og tillægges underdækstonnagen (se fig. 34).

Artikel 29.

1. Såfremt der i tanktoppen eller på de almindelige bundstokke findes recesser eller fremspring, der ikke strækker sig fra borde til borde, måles disse særskilt, og kubikindholdet tillægges henholdsvis fradrages underdækstonnagen, dog at fremspringet kun fradrages, såfremt det udgør en integrerende del af skibets bundkonstruktion, ligesom begrænsningerne i artikel 26 skal iagttages. Tværsnittets dybde måles fra tanktoppens eller overkanten af bundstokkenes flugt (se fig. 36 og 37).

2. Såfremt der kun forefindes bundgarnering under lugeåbningerne, måles denne bundgarnering imidlertid særskilt, og dens kubikindhold fradrages underdækstonnagen. Der gives intet fradrag for tykkelsen af garnering ved bestemmelsen af tværsnittenes beregningsdybde, hvor et sådant tværsnit ligger i lugeåbningen (se fig. 38).

3. Såfremt der på skibssiden findes akseludbygninger eller lignende udbygninger, måles eventuelle bredder ud for udbygningerne til den normale spantelinie. Udbygningernes rumindhold udfindes særskilt og tillægges underdækstonnagen.

4. I skibe med krydserhæk, hvor en væsentlig del af hækken ligger agten for beregningslængdens endepunkt og under målingsdækket, bestemmes kubikindholdet af denne del særskilt og lægges til underdækstonnagen (se fig. 39).

Artikel 30.

Når der forefindes et tværsnit udfor en dæksåbning (f.eks. lugeåbning, maskincasing etc.) kan dybden måles

(1) enten på side-lugekarmen, idet der til den dybde lægges den del af bjælkebugten, der svarer til åbningens bredde,

(2) eller på siden af skibet, idet der til denne dybde lægges hele bjælkebugten (se fig. 35). Denne bjælkebugt bestemmes som middeltallet af bjælkebugterne ved åbningens ender.

Herefter bestemmes tværsnittet beregningsdybde ved at anvende bestemmelserne i artikel 25.

Artikel 30.

Når et tværsnit er beliggende i en dæksåbning (f.eks. lugeåbning, maskincasing etc.), kan dybden måles

1. ENTEN på sidelugekarmen, idet der til denne dybde lægges den del af bjælkebugten, der svarer til åbningens bredde,

2. ELLER i borde, idet der til denne dybde lægges hele bjælkebugten (se fig. 40). Denne bjælkebugt bestemmes som middeltallet af bjælkebugterne ved åbningens ender.

Herefter bestemmes tværsnittets beregningsdybde ved at anvende bestemmelserne i artikel 25.

Artikel 31.

Såfremt der findes afbrydelse (trin) i målingsdækket, og dækket fortsættes enten i et højere eller lavere liggende plan, måles dybden af et tværsnit udfor det pågældende højere eller lavere dæk til undersiden af dette dæk. Denne dybde henholdsvis formindskes eller forøges med højden af afbrydelsen (se fig. 36).

Såfremt der under målingsdækket findes nedsænkede dele, der er fuldstændig åbne for søen og derfor ikke skal indbefattes i bruttotonnagen (f.eks. slidsken i et hvalkogeri), beregnes denne del særskilt og dets kubikindhold medregnes ikke i underdækstonnagen.

ANTAL BREDDER

Artikel 31.

Såfremt der under målingsdækket findes recesser, der er fuldstændig åbne for søen og derfor ikke skal indbefattes i bruttotonnagen (f.eks. slidsken i et hvalkogeri), beregnes denne del særskilt og kubikindholdet fradrages underdækstonnagen.

Rum inden for en gennemhullet bund eller en gennemhullet skibsside, f.eks. i skibe, der transporterer levende fisk, anses ikke at være »fuldstændig åbne for søen«.

ANTAL BREDDER.

Artikel 32.

Hvert tværsnits beregningsdybde skal inddeles i

(a) fire lige store dele, hvis beregningsdybden på beregningslængdens midtpunkt ikke overstiger 16 fod eller 4,88 meter,

(b) seks lige store dele, hvis beregningsdybden på beregningslængdens midtpunkt overstiger 16 fod eller 4,88 meter.

Artikel 32.

Hvert tværsnits beregningsdybde skal inddeles i

a. fire lige store dele, hvis beregningsdybden på beregningslængdens midtpunkt ikke overstiger 16 eng. fod eller 4,88 meter,

b. seks lige store dele, hvis beregningsdybden på beregningslængdens midtpunkt overstiger 16 eng. fod eller 4,88 meter.

Artikel 33.

Når beregningsdybden er konstateret, bestemmes fællesafstanden mellem bredderne ved at dividere dybden som angivet i artikel 32. Delingspunkterne afsættes så på en af målstængerne, idet man begynder ved det laveste delingspunkt og afsætter fællesafstanden fra dette punkt. Ved afmærksning af det laveste delingspunkt må det påses, at dette er beliggende i den rigtige højde ovenover beregningsdybdens virkelig laveste punkt.(* 8)

MÅLING AF BREDDERNE.

Artikel 33.

Når beregningsdybden er bestemt, beregnes fællesafstanden mellem bredderne ved at dividere dybden med den i artikel 32 omhandlede divisor. Delingspunkterne afsættes så på en af målestængerne fra det laveste delingspunkt, hvorefter fællesafstanden afsættes fra dette punkt. Ved afmærkning af det laveste delingspunkt må det påses, at dette er beliggende i den rigtige højde ovenover beregningsdybdens virkelig laveste punkt. (* 38)

MÅLING AF BREDDER.

Artikel 34.

Bredderne af hvert tværsnit nummereres fra oven og nedefter, ider den øverste bredde i højde med beregningsdybdens øverste yderpunkt er nr. 1 og den laveste bredde er henholdsvis nr. 5 eller nr. 7.

Bredderne måles vinkelret på diametralplanet i beregningsdybdens og delingspunkternes yderpunkter fra garnering til garnering, hvis sådan forefindes; ellers mellem spanternes inderkanter. Garneringens tykkelse bestemmes ligeledes. De fremspringende dele af stringere, hylder eller andre styrkeelementer betragtes ikke som garnering (se fig. 37 og 38).

Når ufuldstændig garnering (ribbegarnering) i stålskibe ikke er anbragt direkte mod spanterne, tilrådes det at måle til disse og fra den således målte bredde at fradrage garneringens tykkelse målt vandret.

Hvis der ikke på det sted, hvor bredden skal tages, findes spanter, bør sådanne bredder måles til yderklædningen og den vandrette dybde af det nærmeste spant fradrages på hver side.

Hvis det ikke er muligt at måle en bredde i sin rette højde, bør den måles så tæt derved som muligt. Det bør meget nøje konstateres, hvor langt over eller under dens rette højde bredden måles, og nøjagtige oplysninger herom skal i så fald anføres i målingsrapporterne.

Ved måling af den øverste og nederste bredde må de i artiklerne 37 og 38 indeholdte bestemmelser iagtages.

SPANTER AF FORSKELLIGE DYBDER.

Artikel 34.

Bredderne af hvert tværsnit nummereres fra oven og nedefter, idet den øverste bredde i højde med beregningsdybdens øverste yderpunkt er nr. 1 og den laveste bredde efter omstændighederne nr. 5 eller nr. 7.

Bredderne måles vinkelret på diametralplanet i højde med delingspunkterne og beregningsdybdens yderpunkter fra garnering til garnering, hvis sådan forefindes; ellers mellem spanternes inderkanter. Garneringens tykkelse bestemmes ligeledes. De fremspringende dele af stringere, hylder eller andre fremspringende styrkeelementer betragtes ikke som garnering (se fig. 41 og 42.).

Når ufuldstændig garnering i stålskibe ikke er anbragt direkte mod spanternes kant, tilrådes det at måle til spanterne og fra den således målte bredde fradrage garneringens tykkelse målt vandret.

Hvis der ikke på det sted, hvor bredden skal tages, findes spanter, måles sådanne bredder til yderklædningen, og den vandrette dybde af det nærmeste spant fradrages på hver side.

Hvis det ikke er muligt at måle en bredde i sin rette højde, bør den måles så tæt derved som muligt. Det bør meget nøje konstateres, hvor langt over eller under dens rette højde bredden måles, og nøjagtige oplysninger herom skal om nødvendigt anføres i målingsrapporterne.

Den del af et spant, som ligger i større afstand fra yderbeklædningen end den i følgende tabel 2 angivne, betragtes ikke som et spant.

Tabellen finder samme anvendelse, uanset om skibet har langskibs eller tværskibs spanter, og spantedybder for bredder, der ligger imellem tabellens værdier, fås ved interpolation. Særlige, visse steder anbragte spanter, f.eks. forstærkning for sejlads i is, skal ikke tages i betragtning, såfremt den nationale øverste målingsmyndighed finder. at spanterne faktisk er afstivningselementer.

Ved måling af den øverste og nederste bredde skal de i artiklerne 37 og 38 indeholdte bestemmelser iagttages.

Tabel 2 Kendingsbredde Dybde af spant Eng. fod Meter Eng. tommer Centimeter ikke over 20 ikke over 6,10 14 35,6 30 9,14 16 40,6 40 12,19 18 45,7 50 15,24 20 50,8 60 18,29 22 55,9 70 21,34 25 63,5 80 24,38 28 71,1 90 27,43 31 78,7 100 og derover 30,48 og derover 34 86,4

SPANTER AF FORSKELLIGE DYBDER.

Artikel 35.

I skibe med spanter af forskellig dybde (se fig. 39 og 40) måles bredderne til de laveste spanter, såfremt de dybere spanter er anbragt i en indbyrdes afstand af mere end to spantefag. Såfremt der findes garnering, skal dens tykkelse fradrages de således målte bredder, eller bredderne kan måles fra garnering til garnering, således som i artikel 34 omhandlet.

Ovennævnte regel finder ikke anvendelse på skibe med langskibs spanter, hvis dybde aftager opefter mod målingsdækket (se fig.41). I dette tilfælde forholdes der som i artikel 34, 4. stk. omhandlet. Såfremt der samtidig findes garnering, skal dennes tykkelse fradrages.

Artikel 35.

I skibe med spanter af forskellig dybde (se fig. 43 og 44), måles bredderne til de laveste spanter, såfremt de dybere spanter er anbragt i en indbyrdes afstand af mere end to spantefag. Såfremt der findes garnering, skal dens tykkelse fradrages de således målte bredder, eller bredderne skal måles fra garnering til garnering, således som i artikel 34 omhandlet.

Ovennævnte regel finder ikke anvendelse på skibe med langskibs spanter, hvis dybde aftager opefter mod målingsdækket (se fig. 45). I dette tilfælde forholdes der som i artikel 34, 4 stk. omhandlet. Såfremt der findes garnering, skal dennes tykkelse fradrages.

Den del af et dybere spant, som ligger i større afstand fra yderklædningen end det mindste af følgende to tal: to gange dybden af det lavere spant eller den i artikel 34 angivne dybde, betragtes ikke som et spant.

Artikel 36.

I skibe med bølgeformede sider måles bredderne til en tænkt spantelinie anbragt således, at det udfundne areal svarer til det virkelige areal indbefattet udbølgningen (se fig.42). Såfremt der findes garnering, skal dennes tykkelse fradrages de således målte bredder.

ØVERSTE BREDDE.

Artikel 36.

I skibe med korrugerede sider måles bredderne til en tænkt spantelinie med henblik på at bestemme de nøjagtige arealer af tværsnittene herunder korrugeringerne (se fig. 46). Såfremt der findes garnering, skal dennes tykkelse fradrages de således målte bredder.

ØVERSTE BREDDE.

Artikel 37.

Den øverste bredde i beregningsdybdens øverste yderpunkt måles umiddelbart under målingsdækket. Såfremt det ikke er muligt at måle bredden under dækket, kan målingen foretages på dækkets overside, men i så tilfælde må det konstateres, om spantedybden under og over dækket er den samme, og om skibets sider udfor dækket er lodrette. Såfremt spantedybden over dækket afviger fra dybden under dækket, må den målte bredde korrigeres således som vist på fig. 43. Såfremt skibssiderne ikke er lodrette, korrigeres den målte bredde som på fig. 44 angivet.

NEDERSTE BREDDE.

Artikel 37.

Den øverste bredde i beregningsdybdens øverste yderpunkt måles umiddelbart under målingsdækket. Såfremt det ikke er muligt at måle bredden under dækket, kan målingen foretages på dækkets overside, men i så tilfælde må det konstateres, om spantedybden under og over dækket er den samme, og om skibets sider udfor dækket er lodrette. Såfremt spantedybden over dækket afviger fra dybden under dækket, må den målte bredde korrigeres således som vist på fig. 47. Såfremt skibssiderne ikke er lodrette, korrigeres den målte bredde som på fig. 48 angivet.

NEDERSTE BREDDE.

Artikel 38.

Den nederste bredde i beregningsdybdens nederste yderpunkt måles enten på overkanten af bundstokkene, oversiden af garneringen, såfremt der findes sådan, eller på tanktoppen i overensstemmelse med følgende regler

1. I skibe med dobbeltbund, hvis overside er vandret eller stiger, eventuelt falder, fra diamentralplanet mod siderne, måles bredden mellem tanksidepladernes knæklinier (se fig. 45-48). Såfremt tanksideknæenes overkant danner en fortsættelse af tanktoppen (se fig. 49), måles bredderne til spanternes inderkant eller til side-garneringen, såfremt der findes en sådan. Sidstnævnte måde anvendes også, når tanktoppen strækker sig helt ud til skibssiderne, og knæene er anbragt i en indbyrdes afstand af mere end to spantefag (se fig. 50), men hvis knæene er anbragt tættere, måles bredderne til knæenes inderkanter ved tanktoppen (se fig. 51).

2. I skibe med enkeltbund måles den nederste bredde mellem de punkter, hvortil oversiden af bundstokkene eller garneringen er vandret (se fig. 52-56).

TVÆRSNITSAREALER.

Artikel 38.

Den nederste bredde i højde med beregningsdybdens nederste punkt måles efter omstændighederne på overkanten af bundstokkene, oversiden af eventuel garnering eller på tanktoppen i overensstemmelse med følgende regler

1. I skibe med dobbeltbund, hvis overside er vandret eller falder eller stiger fra diametralplanet mod siderne, måles bredderne mellem tanksidepladernes knæklinier (se fig. 49, 50, 51 og 52). Såfremt tanksideknæenes overkant fortsætter i linie med eller under flugten af tanktoppen (se fig. 53), måles bredderne til spanternes eller eventuel derpå anbragt sidegarnerings overside. Sidstnævnte måde anvendes også, når tanktoppen strækker sig helt ud til skibssiderne, og knæene er anbragt i en indbyrdes afstand af mere end to spantefag (se fig. 54), men hvis knæene er anbragt tættere, måles bredderne til knæenes skæringspunkter med tanktoppen (se fig. 55).

2. Såfremt tanksideknæ af unormal størrelse er anbragt i skibe med dobbeltbund, må den vandrette afstand fra yderklædningen i højde med tanktoppen til de punkter, hvor imellem den nederste højde skal måles, ikke overstige den ved kolonne B i tabel 1 i artikel 26 angivne størrelse.

3. I skibe med enkeltbund måles den nederste bredde mellem de punkter, hvortil oversiden af bundstokkene eller garneringen er vandret (se fig. 56, 57, 59 og 60), eller efter omstændighederne til sideknæenes tå.

4. I tilfælde, hvor bundstokkenes eller dobbeltbundens højde er begrænset i henhold til til tabellen , måles den nederste bredde mellem tænkte sideknæ, hvis vandrette bredde fra yderklædningen ikke overstiger de ved kolonne A i tabel 1 i artikel 26 angivne størrelser (se fig. 24, 25 og 26).

TVÆRSNITSAREALER.

Artikel 39.

Tværsnitsarealerne beregnes ved at anvende Simpson's regel. Følgelig bestemmes arealet af et tværsnit således

(a) Når fem bredder tages, multipliceres de således: bredderne nr. 1 og 5 med 1, bredderne nr. 2 og 4 med 4, bredden nr. 3 med 2.

(b) Når syv bredder tages, multipliceres de således: bredderne nr. 1 og 7 med 1, bredderne nr. 2, 4 og 6 med 4, bredderne nr. 3 og 5 med 2.

Summen af de således opnåede produkter multipliceres med en trediedel af fællesafstanden mellem bredderne, og sidstnævnte produkt er tværsnittets areal.

Artikel 39.

Tværsnitsarealerne beregnes ved at anvende Simpson's regel. Arealet af et tværsnit bestemmes herefter således

a. Når fem bredder tages, multipliceres bredderne nr. 1 og 5 med 1, bredderne nr. 2 og 4 med 4, bredden nr. 3 med 2. b. Når syv bredder tages, multipliceres bredderne nr. 1 og 7 med 1, bredderne nr. 2, 4 og 6 med 4, bredderne nr. 3 og 5 med 2.

Summen af de således udregnede produkter multipliceres med en tredjedel af fællesafstanden mellem bredderne, og sidstnævnte produkt er tværsnittets areal.

Artikel 40.

Når det ikke er muligt at måle et tværsnit på dets rette plads, således som i artikel 22 angivet, kan arealet af det rigtige tværsnit bestemmes ved benyttelse af de i artikel 44 omhandlede kontrolkurver.

KUBIKINDHOLDET AF RUMMET UNDER MÅLINGSDÆKKET.

Artikel 40.

Når det ikke er mulig at måle et tværsnit på dets rette plads, således som angivet i artikel 22, kan arealet af det rigtige tværsnit bestemmes ved benyttelse af de i artikel 44 omhandlede kontrolkurver.

KUBIKINDHOLDET AF RUMMET UNDER MÅLINGSDÆKKET.

Artikel 41.

Efter at arealet af hvert på sin rette plads anbragte tværsnit er bestemt, beregnes kubikindholdet af rummet under målingsdækket således

Arealerne af det første og sidste tværsnit multipliceres med 1.

Arealerne af de med lige numre forsynede tværsnit multipliceres med 4.

Arealerne af de med ulige numre forsynede tværsnit (bortset fra det første og sidste) multipliceres med 2.

Summen af disse produkter multipliceres med en trediedel af fællesafstanden mellem tværsnittene. Dette sidste produkt giver kubikindholdet af rummet under målingsdækket i kubikfod eller i kubikmeter. Underdækstonnagen i registertons udfindes ved at dividere antallet af kubikfod med 100 eller ved at multiplicere antallet af kubikmeter med 0,353.

Efter at kubikindholdet af rummet under målingsdækket er beregnet, skal kubikindholdet af de i artikel 29 eller artikel 31, stk. 2, omhandlede rum efter forholdene tillægges eller fradrages, og det udkomne - omsat i registertons - udgør da skibets underdækstonnage.

AFBRYDELSER (KNÆK) I DOBBELTBUNDEN.

Artikel 41.

Efter at arealet af hvert på sin rette plads anbragte tværsnit er bestemt, beregnes kubikindholdet af rummet under målingsdækket således

Arealerne af det første og sidste tværsnit multipliceres med 1.

Arealerne af tværsnit med lige numre multipliceres med 4.

Arealerne af tværsnit med ulige numre (bortset fra det første og sidste) multipliceres med 2.

Summen af disse produkter multipliceres med en tredjedel af fællesafstanden mellem tværsnittene. Dette sidste produkt giver kubikindholdet af rummet under målingsdækket i kubikfod eller i kubikmeter. Underdækstonnagen i registertons fås ved at dividere antallet af kubikfod med 100 eller ved at multiplicere antallet af kubikmeter med 0,353.

Efter beregning af kubikindholdet af rummet under målingsdækket, skal kubikindholdet af de i artikel 29 eller artikel 31, stk. 1, omhandlede rum efter omstændighederne tillægges eller fradrages, og resultatet udgør da skibets underdækstonnage.

AFBRYDELSER I TANKTOPPEN.

Artikel 42.

Såfremt der er en eller flere afbrydelser (knæk) i dobbeltbunden, skal rummet under målingsdækket opmåles i afdelinger. Hver afdeling måles da, som om det var et skib for sig med en beregningslængde svarende til længden af den pågældende afdeling, og længden af hver afdeling skal derfor inddeles som i artikel 21 anført, dog med den undtagelse, at længden kun skal inddeles i to dele, hvis den ikke overstiger 30 fod eller 9,14 meter.

I nærværende artikel anvendes ordet »afbrydelse« (knæk) på de tilfælde, hvor (a) der er en brat forandring i dobbeltbundens dybde, (b) dobbeltbunden fortsættes til en lavere højde, og (c) hvor ved enden af en partiel dobbeltbund de tilstødende bundstokke har en fra dobbeltbunden afvigende dybde. Sidstnævnte bestemmelse gælder dog ikke for bundstokkene i peaktanke, såfremt disse bundstokke er dybere end de tilstødende dele af dobbeltbunden (se fig.57, 58 og 59).

Tværsnittene måles ved enderne og ved deres delingspunkter for hver afdeling, idet beregningsdybden af tværsnittet på midten af beregningslængden er bestemmende for den inddelingsfaktor, der i overensstemmelse med artikel 32 skal anvendes også for de øvrige tværsnit.

Alle tværsnitarealer og kubikindholdet af hver afdeling af rummet under målingsdækket beregnes i overensstemmelse med de i artiklerne 39, 40 og 41 angivne regler, og summen af de forskellige afdelingers kubikindhold udgør da - omsat til registertons - skibets underdækstonnage.

Bestemmelserne i stk (c) ovenfor finder ikke anvendelse for bundstokke af forskellig dybde, forsåvidt angår skibe med dobbeltbund eller i afdelinger med enkeltbund i skibe med partiel dobbeltbund (se fig. 60).

Artikel 42.

Såfremt der er en eller flere afbrydelser i tanktoppen, skal rummet under målingsdækket måles i afdelinger. Hver afdeling måles da, som om det var et skib for sig med en beregningslængde svarende til længden af den pågældende afdeling, og længden af hver afdeling skal derfor deles som anført i artikel 21, dog med den undtagelse, at længden kun skal deles i to dele, hvis den ikke overstiger 30 eng. fod eller 9,14 meter.

Afbrydelser, som er 0,25 eng. fod eller 0,08 meter eller derunder, tages ikke i betragtning.

I nærværende artikel anvendes ordet »afbrydelse« på de tilfælde, hvor

a. der er en brat forandring i dobbeltbundens dybde,

b. tanktoppen fortsætter i en lavere højde, og

c. de tilstødende bundstokke ved enden af en partiel dobbeltbund har en fra dobbeltbunden afvigende dybde.

Sidstnævnte bestemmelse gælder dog ikke for bundstokke i peaktanke, såfremt disse bundstokke er dybere end de tilstødende dele af dobbeltbunden (se fig. 61, 62 og 63).

Tværsnittene måles ved hver afdelings ender og delingspunkter, idet den på midten af skibets beregningslængde målte beregningsdybde er bestemmende for, om de andre beregningsdybder skal deles i fire eller seks lige store dele i overensstemmelse med artikel 32.

Alle tværsnitsarealer og kubikindholdet af hver afdeling af rummet under målingsdækket beregnes i overensstemmelse med de artiklerne 39, 40 og 41 angivne regler, og summen af de forskellige afdelingers kubikindhold udgør da skibets underdækstonnage.

Med forbehold af det under punkt c. i tredie stykke anførte finder den i nærværende artikel fastsatte fremgangsmåde ikke anvendelse, hvor der forekommer forandring i dybder af bundstokke i skibe med enkeltbund eller partiel dobbeltbund (se fig. 64).

Artikel 43.

I skibe med et dæk under målingsdækket udføres målingen af tværsnittene dels under og dels over det nederste dæk. Dette foretages på følgende måde

Tværsnittenes plads afmærkes på det nederste dæk, hvorpå afstanden fra dette dæks overside til målingsdækkets underside måles ved diamentralplanet i hvert tværsnit, og tykkelsen af det nederste dæk bestemmes.

Tværsnittenes plads under det nederste dæk bestemmes derpå, og dybden fra det laveste dæks underside måles. Summen af den i det nederste lastrum tagne dybde, tykkelsen af det nederste dæk og dybden mellem målingsdækket og det nederste dæk, efter at have foretaget de nødvendige korrektioner (se art. 25), udgør da hele beregningsdybden. Denne dybde inddeles på den sædvanlige måde for bestemmelse af de delingspunkter, på hvilke bredderne tages.

KONTROLKURVER.

Artikel 43.

I skibe med et eller flere dæk under målingsdækket udgør målingsdybden af hvert tværsnit summen af dybden i det underste lastrum, dybderne mellem de pågældende dæk og tykkelsen af disse dæk efter anvendelse af de nødvendige korrektioner (se artikel 25).

Denne målingsdybde inddeles på sædvanlig måde for bestemmelse af de delingspunkter, hvor bredderne tages.

KONTROLKURVER.

Artikel 44.

De ombord målte dimesioner kontrolleres ved hjælp af kontrolkurver, f.eks. som angivet nedenfor (se fig.61).

1. Beregningslængden afsættes, i skala, på en vandret linie AB. dennes længdes delingspunkter, nummereret fra for til agter, afmærkes. Vinkelret på AB oprejses i hvert delingspunkt en linie, på hvilken det tilsvarende tværsnits beregningsdybde afmærkes i passende målestoksforhold. Den kurve cd, der fremkommer, når man ved hjælp af en trækstok eller lignende forbinder disse dybders øverste punkter, svarer omtrent til dækkets spring, såfremt dobbeltbundens overside eller de almindelige bundstokkes overkant er vandret i langskibs retning. Hvis den ovennævnte kurve er jævn og regelmæssig, kan de forskellige beregningsdybder betragtes som rigtige.

Hver dybdes delingspunkter afmærkes på de linier, der er vinkelrette på AB, og på hvilke dybderne er afmærket. Vandrette linier trækkes gennem delingspunkterne, og på disse linier afmærkes halvdelen af de på de tilsvarende delingspunkter målte bredder i vedkommende skala.

Såfremt målene er taget nøjagtigt, vil halvbreddernes yderpunkter være beliggende på en jævn kurve; i modsat fald vil kurvens uregelmæssighed angive fejl i målingen.

2. (a) Hvor beregningsdybdernes laveste punkter på de forskellige tværsnit ligger på en ret linie eller på en jævn fortsat kurve tegnes langskibs breddekurver - svarende til breddernes antal - på følgende måde: fra basislinien xy, afsættes, på de til tværsnittene svarende lodrette linier, tværsnittenes halve bredder.

Såfremt der gennem de til hinanden svarende halvbredders yderpunkter kan trækkes en jævn kurve, er målingerne nøjagtig udført.

(b) Hvor beregningsdybdernes laveste punkter på de forskellige tværsnit ligger på en brudt linie, tegnes langskibs kurver (vandlinier) på følgende måde: et vist antal vandrette planer (vandlinieplaner) i lige stor indbyrdes afstand (f.eks. syv, nummereret fra I til VII) trækkes parallelt med linien AB.

For at undgå sammenblanding med tværsnittenes bredder, vises disse planer i eksemplet (fig. 61) kun i for- og agterparten.

Hvert vandlinieplans skæringspunkter med tværsnittene findes nu let. For tværsnit 3 og 7 er skæringspunkterne henholdsvis h, i, j, k, l, m, og n og h', i', j', k', l', m' og n'. Derefter bestemmes afstandene hg, ig, jg ... ng, h'g', i'g', j'g' ... n'g' d.v.s. de respektive afstande fra hvert af punkterne h, i, j, ... n og h', i', j' ... n' til midterlinien af henholdsvis tværsnit 3 og 7. Disse afstande afsættes på basislinien xy parallelt med AB udad de til de forskellige tværsnit svarende lodrette linier; punkterne h, i, j, k, l, m og n, og h', i', j', k', l', m' og n', i det vandrette plan (fig. 61) er afmærket på denne måde.

De øvrige tværsnit behandles på samme måde.

Ved at forbinde de tilsvarende punkter h, i, j, ... n og h', i', j' ... n' fås de kurver, der viser de vandrette snit (vandlinierne) I, II, III ... VII. Hvis målingen er nøjagtig, vil kurverne være jævne.

3. På de lodrette linier, gennem længdens delingspunkter, afsættes tværsnittenes arealer som længder i et passende målestoksforhold. Såfremt arealkurven er jævn og regelmæssig (»trækker«), er der sandsynlighed for, at arealerne er rigtig målt og beregnet. Uregelmæssigheder i kurven viser, at der foreligger fejl.

4. Kontrolkurverne giver ikke alene et hensigtsmæssigt middel til kontrol af målingerne og beregningerne; de gør det også muligt om fornødent at konstruere et tværsnit, som på grund af særlige vanskeligheder ikke har kunnet måles.

Hvis dette er tilfældet, er det tilrådeligt under opmålingen at måle to hjælpetværsnit henholdsvis foran og agten for det utilgængelige tværsnit, og så nær som muligt ved dette (se artikel 22). Disse to hjælpetværsnit sammen med de rigtige tværsnit, som det har været muligt at måle, er en god hjælp til at finde breddekurverne for tilsvarende halvbredder, eventuelt vandlinierne.

På den lodrette linie, der går gennem delingspunktet for det ikke-opmålte tværsnit, tages afstandene mellem basislinien xy og liniens skæringspunkter med kurverne (se nederste del af fig. 61).

Denne fremgangsmåde bør anvendes i de under 2(a) og 2(b) i nærværende artikel omhandlede tilfælde, og vil gøre det let at udfinde tværsnittet. Hvis man anvender denne metode ved breddekurverne, vil de udfundne afstande svare til halvdelen af vedkommende tværsnits virkelige bredder.

KUBIKINDHOLD AF DOBBELTBUNDSTANKE.

Artikel 44.

De om bord målte dimensioner skal kontrolleres ved hjælp af kontrolkurver, f.eks. som angivet nedenfor (se fig. 65).

1. Beregningslængden afsættes, i skala, på en vandret linie AB. Denne længdes delingspunkter, nummereret fra for til agter, afmærkes. Vinkelret på AB oprejses i hvert delingspunkt en linie, på hvilken det tilsvarende tværsnits beregningsdybde afmærkes i passende målestoksforhold. Den kurve cd, der fremkommer, når man ved hjælp af en træstok forbinder disse punkter, svarer omtrent til dækkets spring, såfremt tanktoppens overside eller de almindelige bundstokkes overkant er vandret i langskibs retning. Hvis den ovennævnte kurve er jævn og regelmæssig, kan de forskellige beregningsdybder betragtes som rigtige.

Hver dybdes delingspunkter afmærkes på de linier, der er vinkelrette på AB, og på hvilke dybderne er afmærket. Vandrette linier trækkes gennem delingspunkterne, og på disse linier afmærkes halvdelen af de på de tilsvarende delingspunkter målte bredder i vedkommende skala.

Såfremt målene er taget nøjagtigt, vil halvbreddernes yderpunkter være beliggende på en jævn kurve; i modsat fald vil kurvens uregelmæssighed angive fejl i målingen.

2.a. Hvor beregningsdybdernes laveste punkter på de forskellige tværsnit ligger på en ret linie eller på en jævn fortsat kurve tegnes langskibs breddekurver - svarende til breddernes antal - på følgende måde: fra basislinien xy, afsættes, på de til tværsnittene svarende lodrette linier, tværsnittenes halve bredder.

Såfremt der gennem de til hinanden svarende halvbredders yderpunkter kan trækkes en jævn kurve, er målingerne nøjagtig udført.

b. Hvor beregningsdybdernes laveste punkter på de forskellige tværsnit ligger på en brudt linie, tegnes langskibs kurver (vandlinier) på følgende måde: et vist antal vandrette planer (vandlinieplaner) i lige stor indbyrdes afstand (f.eks. syv, nummereret fra I til VII) trækkes parallelt med linien AB.

For at undgå sammenblanding med tværsnittenes bredder, vises disse planer i eksemplet (fig. 65) kun i for- og agterparten.

Hvert vandlinieplans skæringspunkter med tværsnittene findes nu let. For tværsnit 3 og 7 er skæringspunkterne henholdsvis h, i, j, k, l, m og n og h', i', j', k', l', m' og n'. Derefter bestemmes afstandene hg, ig, jg ... ng, h'g', i'g', j'g' ... n'g' - d.v.s. de respektive afstande fra hvert af punkterne h, i, j ... n og h', i', j' ...n' til midterlinien af henholdsvis tværsnit 3 og 7. Disse afstande afsættes fra basislinien xy der er parallel med AB udad de til de forskellige tværsnit svarende linier vinkelret på xy; punkterne h, i, j, k, l, m og n, og h', i', j', k', l', m' og n' er således fundet på denne måde.

De øvrige tværsnit behandles på samme måde.

Ved at forbinde de tilsvarende punkter h, i, j, ... n og h', i', j' ... n' fås de kurver, der viser de vandrette snit (vandlinierne) I, II, III ... VII. Hvis målingen er nøjagtig, vil kurverne være jævne.

3. På de lodrette linier, gennem længdens delingspunkter, afsættes tværsnittenes arealer som længder i et passende målestokforhold. Såfremt arealkurven er jævn og regelmæssig er der sandsynlighed for, at arealerne er rigtig målt og beregnet. Uregelmæssigheder i kurven viser, at der foreligger fejl.

4. Kontrolkurverne giver ikke alene et uundværligt middel til kontrol af målingerne og beregningerne; de gør det også muligt om fornødent at konstruere et tværsnit, som på grund af særlige vanskeligheder ikke har kunnet måles.

Hvis dette er tilfældet, er det tilrådeligt under målingen at måle to hjælpetværsnit henholdsvis foran og agten for det utilgængelige tværsnit, og så nær som muligt ved dette (se artikel 22). Disse to hjælpetværsnit er sammen med de rigtige tværsnit, som det har været muligt at måle, en god hjælp til at finde breddekurverne for tilsvarende halvbredder, eventuelt kurver for vandlinierne.

På den lodrette linie, der går gennem delingspunktet for det ikke opmålte tværsnit, tages afstandene mellem basislinien xy og liniens skæringspunkter med kurverne (se nederste del af fig. 65).

Denne fremgangsmåde kan anvendes i de under 2 a. og 2 b. i nærværende artikel omhandlede tilfælde, og vil gøre det let at finde tværsnittet. Hvis man anvender denne metode ved breddekurverne, vil de fundne afstande svare til halvdelen af vedkommende tværsnits virkelige bredder.

KUBIKINDHOLDET AF DOBBELTBUNDTANKE.

Artikel 45.

Kubikindholdet af enhver dobbeltbundstank, der må kendes af hensyn til fastsættelse af maksimumfradraget for vandballast (jfr. art. 71), bestemmes enten fra den til skibets brug foreliggende kapacitetsplan (* 9) eller som nedenfor anført

Såfremt tankens længde ikke overstiger 50 fod eller 15,24 meter, tages tre bredder og tre højder, men såfremt længden overstiger 50 fod eller 15,24 meter, tages fem bredder og fem højder.

Længden af hver tank måles mellem bundstokkene ved enden af tanken. Ved længdens delingspunkter og ved enderne måles højderne derpå i en afstand af en fjerdedel af tanktoppens bredde regnet fra diamentralplanet. Bredden måles i samme snit på midten af den således fundne højde. Hvis en tank er af uregelmæssig form, måles i afdelinger.

Alle målene tages til yderklædningen, tanksidepladerne og undersiden af tanktoppen uanset stag, spanter eller lignende (se fig. 62-65).

Kubikindholdet af hver tank bestemmes således

Summen af de to endebredder plus fire gange midterbredden, hvor der er tre bredder, eller summen af de to endebredder plus fire gange bredderne med lige numre plus to gange midterbredden, hvor der er fem bredder, multipliceres med en trediedel af fællesafstanden mellem bredderne. Det således opnåede areal multipliceres med middelhøjden (d.v.s. det aritmetiske middeltal af de forskellige målte højder), og 95 pct. af sidstnævnte produkt giver tankens kubikindhold i kubikfod eller i kubikmeter. Rumindholdet i registertons fås ved at dividere antallet af kubikfod med 100 eller ved at at multiplicere antallet af kubikmeter med 0,353.

Kubikindholdet i registertons eller i kubikmeter for hver dobbeltbundstank eller hvert særskilt rum i dobbeltbunden påføres målebrevet.

Kubikindholdet af et i dobbeltbunden beliggende rum, der ikke anvendes til vandballast, stores, brændselsolie eller last, skal ikke indbefattes i dobbeltbundstankes kubikindhold.

MELLEMDÆKSRUM.

Artikel 45.

Kubikindholdet af enhver dobbeltbundtank, der må kendes af hensyn til fastsættelsen af maksimumsfradraget for vandballastrum (jfr. art. 71), bestemmes enten fra den til skibets brug foreliggende kapacitetsplan (* 39) eller som nedenfor anført

Såfremt tankens længde ikke overstiger 50 eng. fod eller 15,24 meter, tages tre bredder og tre højder, men såfremt længden overstiger 50 eng. fod eller 15,24 meter, tages fem bredder og fem højder.

Længden af hver tank måles mellem bundstokkene ved enderne af tanken. Ved længdens delingspunkter og ved enderne måles højderne derpå i en afstand af en fjerdedel af tanktoppens bredde regnet fra diametralplanet. Bredden måles på midten af den således fundne højde. Hvis en tank er af uregelmæssig form, måles i afdelinger.

Alle målene tages til yderklædningen, tanksidepladerne og undersiden af tanktoppen uanset stag, spanter eller lignende ( se fig. 66-69).

Kubikindholdet af hver tank bestemmes således

Summen af de to endebredder plus fire gange midterbredden, hvor der er tre bredder, eller summen af de to endebredder plus fire gange bredderne med lige numre plus to gange midterbredden, hvor der er fem bredder, multipliceres med en tredjedel af fællesafstanden mellem bredderne. Det således opnåede areal multipliceres med middelhøjden (d.v.s. det aritmetiske middeltal af de forskellige målte højder), og 95 pct. af sidstnævnte produkt giver tankens kubimindhold i eng. kubikfod eller i kubikmeter. Kubikindholdet i registertons fås ved at dividere antallet af eng. kubikfod med 100 eller ved at multiplicere antallet af kubikmeter med 0,353.

Kubikindholdet i registertons eller kubikmeter for hver dobbeltbundtank eller hvert særskilt rum i dobbeltbunden påføres målebrevet.

Kubikindholdet af et i dobbeltbunden beliggende rum, der ikke er anvendeligt til vandballast, stores, brænselsolie eller last, skal ikke indbefattes i dobbeltbundtankenes kubikindhold.

MELLEMDÆKSRUM.

Artikel 46.

Rum beliggende mellem målingsdækket og øverste dæk, i det efterfølgende betegnet som mellemdæksrum, opmåles og indbefattes i bruttotonnagen. Hvert mellemdæksrum måles mellem to over hinanden liggende dæk.

Artikel 46.

Rummet mellem målingsdækket og det øverste dæk (mellemdæksrum) skal under iagttagelse af den i artikel 57, II, nævnte undtagelse måles og indbefattes i bruttotonnagen.

I tilfælde af forskydninger i det øverste dæk skal målene tages til den i artikel 15 nærmere angivne flugtlinie.

I tilfælde af forskydninger i målingsdækket skal målene tages til den i artikel 15 nærmere angivne flugtlinie (se fig. 7, 8 og 9).

Artikel 47.

De i artiklerne 11, 12 og 13 indeholdte bestemmelser finder tilsvarende anvendelse på mellemdæksrum.

METODER TIL MÅLING AF MELLEMDÆKSRUM.

Artikel 47.

Bestemmelserne i artiklerne 11, 12, 13 og 31 finder med de nødvendige ændringer anvendelse på mellemdæksrum.

METODER TIL MÅLING AF MELLEMDÆKSRUM.

Artikel 48.

Måling af mellemdæksrum udføres efter en af de nedenfor anførte metoder.

METODE 1.

(a) Rummets længde måles i to dele. Længde 1 tages i diamentralplanet, på halv højde for og agter, enten fra garneringens eller spanternes inderside på forstævnen til rorstævnens forside. Længde 2 tages i diamentralplanet, på halv højde, fra rorstævnens forside til indersiden af hækspantet, eller til garneringen på dette (se fig.66).

(b) Længde 1 deles i et antal lige store dele i overensstemmelse med de i artikel 21 fastsatte bestemmelser, og længde 2 deles i fire lige store dele. Den indvendige bredde på halv højde måles dernæst på begge længders yderpunkter samt på delingspunkterne, alt i overensstemmelse med bestemmelserne i artiklerne 34, 35 og 36. Bredden ved forstævnen og bredden på længde 2's agterste yderpunkt vil i de fleste tilfælde være nul.

(c) Højden måles i diamentralplanet i hvert delingspunkt. Såfremt der imidlertid er forskel i bjælkebugten i de to dæk, mellem hvilke rummet skal måles, måles højden på en fjerdedel af bredden. Højden måles fra det underste dæks overside eller fra oversiden af den faste dæksbeklædning, såsom dæksplanker, cement, gummi el.lign. til det ovenover (* 10) liggende dæks underside. Såfremt der findes garnering eller lignende beklædning på undersiden af dette dæk, tages højden igennem den pågældende garnering eller beklædning.

METODE 2.

(a) Rummets hele længde (* 11) i diamentralplanet på halv højde bestemmes mellem de samme punkter på for- og agterstævnen, som under metode 1 angivet.

(b) Hele længden deles i et antal lige store dele i overensstemmelse med det i artikel 21 indeholdte, og de to agterste fællesafstande deles hver i to lige store dele. Bredden måles derpå i det forreste yderpunkt, i delingspunkterne og ligeledes i de to sidste fællesafstandes delingspunkter. Hver bredde måles på halv højde og i overensstemmelse med de i artiklerne 34, 35 og 36 indeholdte bestemmelser.

(c) Højden måles i hvert delingspunkt over hele længden. Ved bestemmelsen af højderne skal de under metode 1 (c) givne anvisninger følges.

METODE 3. (Særlige tilfælde).

(a) I platgattede skibe, hvor den agterste bredde kan måles ved det agterste punkt af mellemdæksrummets hele længde, samt i skibe med mellemdæksrum, hvis agterste part har lignende form som forparten (se fig. 67) kræves ingen særlig måling af den agterste part. I sidstnævnte tilfælde vil bredden ved yderpunkterne agten for hele længden være nul eller næsten nul.

(b) Når hele længden er opmålt og inddelt, således som i artikel 21 angivet, måles bredden ved hvert delingspunkt samt ved yderpunkterne. Disse bredder måles på halv højde og i overensstemmelse med det i artiklerne 34-36 fastsatte.

(c) Højden måles ved hvert delingspunkt. Højden bestemmes som i metode 1 (c) angivet.

MELLEMDÆKSRUMS KUBIKINDHOLD.

Artikel 48.

Måling af mellemdæksrum udføres efter en af de nedenfor anførte metoder.

METODE 1 - a. Rummets længde måles i to dele. Længde 1 tages i diametralplanet, på halv højde for og agter, enten fra garneringens eller spanternes inderside på forstævnen til rorstævnens forside. Længde 2 tages i diametralplanet, på halv højde, fra rorstævnens forside til indersiden af hækspantet, eller til garneringen på dette (se fig. 70).

b. Længde 1 deles i et antal lige store dele i overensstemmelse med de i artikel 21 fastsatte bestemmelser, og længde 2 deles i fire lige store dele. Den indvendige bredde på halv højde måles dernæst på begge længders yderpunkter samt på delingspunkterne i overensstemmelse med bestemmelserne i artiklerne 34, 35 og 36. Bredden ved forstævnen og bredden på længde 2's agterste yderpunkt vil i de fleste tilfælde være nul.

c. Højden måles i diametralplanet i hvert delingspunkt. Såfremt der imidlertid er forskel på bjælkebugten i de to dæk, mellem hvilke rummet skal måles, måles højden på en fjerdedel af den tilsvarende bredde. Højden måles fra det underste dæks overside eller fra oversiden af den faste dæksbelægning, såsom dæksplanker, cement, gummi el. lign. til det ovenover (* 40) liggende dæks underside. Såfremt der findes garnering eller lignende beklædning på undersiden af dette dæk, tages højden igennem den pågældende garnering eller beklædning.

METODE 2. - a. Rummets hele længde (* 41) i diametralplanet på halv højde bestemmes mellem de samme punkter på for- og agterstævnen som angivet under metode 1.

b. Hele længden deles i et antal lige store dele i overensstemelse med artikel 21, og de to agterste fællesafstande deles hver i to lige store dele. Bredden måles derpå i hele længdens forreste yderpunkt, i delingspunkterne og ligeledes i de to sidste fællesafstandes delingspunkter. Hver bredde måles på halv højde og i overensstemmelse med de i artiklerne 34, 35 og 36 indeholdte bestemmelser.

c. Højden måles i hvert delingspunkt over hele længden. Ved bestemmelsen af højden skal de under metode 1 c. givne anvisninger følges.

METODE 3. (Særlige tilfælde). - a. I skibe med plant afskåret agterstævn, hvor den agterste bredde kan måles ved det agterste yderpunkt af mellemdæksrummets hele længde,samt i skibe med mellemdæksrum, hvis agterste part har lignende form som forparten (se fig. 71), kræves ingen særlig måling af den agterste part. I sidstnævnte tilfælde vil bredden ved hele længdens agterste yderpunkt være nul eller næsten nul.

b. Når hele længden er målt og inddelt, således som angivet i artikel 21, måles bredderne ved hvert delingspunkt samt ved yderpunkterne af hele længden. Disse bredder måles på halv højde og i overensstemmelse med det i artiklerne 34-36 fastsatte.

c. Højden måles ved hvert delingspunkt. Højden bestemmes som i metode 1 c angivet.

MELLEMDÆKSRUMS KUBIKINDHOLD.

Artikel 49.

Et mellemdæksrums kubikindhold bestemmes efter nedenstående regler

1. Såfremt metode 1 i artikel 48 benyttes, nummereres bredderne i rummets forreste del, begyndende med nr. 1 ved forstævnen og sluttende ved rorstævnens forside. Det først og sidst nummererede breddeareal multipliceres derpå med een, de øvrige med ulige numre betegnede bredder med to og de med lige numre betegnede bredder med fire. Summen af disse produkter multipliceres derpå med en trediedel af fællesafstanden mellem bredderne; det således opnåede areal multipliceres derefter med middelhøjden (d.v.s. det aritmetiske middeltal af de i hvert delingspunkt på længde 1 målte højder, idet der dog ikke tages hensyn til højderne i yderpunkterne for og agter (* 12). Sidstnævnte produkt giver kubikindholdet i kubikfod eller i kubikmeter af rummets forpart. De i artikel 41 indeholdte bestemmelser finder anvendelse ved omsætningen til registertons.

Bredderne af rummets agterste part nummereres derpå, idet nr. 1 er bredden ved rorstævnens forside og nr. 5 bredden i det agterste yderpunkt på længde 2. Summen af den første og sidste bredde plus fire gange den anden og fjerde bredde og plus to gange midterbredden multipliceres derpå med en trediedel af fællesafstanden mellem bredderne. Det således beregnede areal multipliceres derpå med middelhøjden, således som denne ovenfor er defineret, og sidstnævnte produkt angiver da kubikindholdet i kubikfod eller i kubikmeter af mellemdæksrummets agterste part.

Summen af kubikindholdet af den forreste og den agterste part udgør hele mellemdæksrummets kubikindhold.

2. Såfremt den i artikel 48 omhandlede metode 2 anvendes, nummereres alle bredderne i rummet fra for til agter, begyndende med nr.1 ved forstævnen. Hele mellemdæksrummets kubikindhold bestemmes derpå således som i den første til fig. 68 knyttede forklarende bemærkning angivet.

Alternativt er det også muligt at beregne den agterste bredde ved, ved hjælp af et planimeter, at bestemme det areal, der ligger agten for det næstsidste delingspunkt, således som vist i fig. 68. Når således den korrekte agterste bredde er bestemt, beregnes hele mellemdæksrummets kubikindhold som nærmere i den anden til fig. 68 knyttede forklarende bemærkning angivet.

3. Såfremt den i artikel 48 nævnte metode 3 benyttes, nummereres bredderne på sædvanlig måde fra for til agter. Hele rummets kubikindhold bestemmes ved at anvende de i stykke 1 i nærværende artikel givne forskrifter for bestemmelsen af kubikindholdet af den forreste del af mellemdæksrummet.

OVERBYGNINGER.

Artikel 49.

Et mellemdæksrums kubikindhold bestemmes efter nedenstående regler

1. Såfremt metode 1 i artikel 48 har været benyttet, nummereres bredderne i rummets forreste del, begyndende med nr. 1 ved forstævnen og sluttende ved rorstævnens forside. Den først og sidst nummererede bredde multipliceres derpå med een, de øvrige med ulige numre betegnede bredder med to og de med lige numre betegnede bredder med fire. Summen af disse produkter multipliceres derpå med en trediedel af fællesafstanden mellem bredderne, hvorefter det således udregnede areal multipliceres med middelhøjden (d.v.s. det aritmetiske middeltal af de i hvert delingspunkt på længde 1 målte højder, idet der ikke tages hensyn til højderne i yderpunkterne for og agter).

Sidstnævnte produkt giver kubikindholdet i eng. kubikfod eller i kubikmeter af rummets forpart. De i artikel 41 indeholdte bestemmelser finder anvendelse ved omsætning til registertons.

Bredderne af rummets agterste part nummereres derpå, idet nr. 1 er bredden ved rorstævnens forside og nr. 5 bredden i det agterste yderpunkt på længde 2. Summen af den første og sidste bredde plus fire gange den anden og fjerde bredde og plus to gange midterbredden multipliceres derpå med en tredjedel af fællesafstanden mellem bredderne. Det således beregnede areal multipliceres derpå med middelhøjden, således som denne er defineret ovenfor, og sidstnævnte produkt angiver da kubikindholdet i eng. kubikfod eller i kubikmeter af mellemdæksrummets agterste part. (* 42)

Summen af kubikindholdet af den forreste og den agterste part udgør kubikindholdet af hele mellemdæksrummet.

2. Såfremt den i artikel 48 omhandlede metode 2 har været benyttet, nummereres alle bredderne i rummet fra for til agter, begyndende ved nr. 1 ved forstævnen. Kubikindholdet af hele mellemdæksrummet bestemmes derpå som angivet i anm. 1 til fig 72.

Som en alternativ metode er det endvidere tilladt at beregne den agterste bredde ved under anvendelse af et planimeter at bestemme det areal, der ligger agten for hele længdens næstsidste delingspunkt, således som vist i fig. 72. Når således den korrekte agterste bredde er bestemt, beregnes kubikindholdet af hele mellemdæksrummet som angivet i anm. 2 til fig. 72. (* 42)

3. Såfremt den i artikel 48 nævnte metode 3 har været benyttet, nummereres bredderne på sædvanlig måde fra for til agter. Hele rummets kubikindhold bestemmes ved at anvende de i stykke 1 i nærværende artigivne forskrifter for bestemmelse af kubikindholdet af den forreste del af mellemdæksrummet. (* 42)

OVERBYGNINGER.

Artikel 50.

Alle på eller over det øverste dæk beliggende faste rum, der i det efterfølgende betegnes som overbygninger, skal måles samt - under hensyntagen til de i artikel 51 fastsatte bestemmelser og de i artiklerne 57 og 58 indeholdte undtagelser - indbefattes i bruttotonnagen.

Artikel 50.

Rum af permanent karakter, der er beliggende på eller over det øverste dæk eller dettes flugt som nærmere angivet i artikel 15 for målingsdækket, og som i det efterfølgende betegnes overbygninger, skal måles og under iagttagelse af de i artikel 51 fastsatte bestemmelser samt de i artiklerne 57 og 58 indeholdte undtagelser indbefattes i brottotonnagen.

Artikel 51.

Med de i artikel 57 indeholdte undtagelser skal enhver lukket overbygning (f.eks. bak, hytte, bro, dækshuse o.s.v.), hvori last eller store kan befordres, eller som kan anvendes til befordring af eller ophold for passagerer eller mandskab, medregnes i bruttotonnagen.

Såfremt rum, som i henhold til bestemmelserne i artikel 58 anses som åbne rum, indrettes og benyttes til befordring af eller ophold for passagerer eller mandskab, skal de medregnes i bruttotonnagen. Med hensyn til medregningen i bruttotonnagen af rum, der delvis benyttes af mandskab eller passagerer, se fig. 69.

Såfremt en overbygning er konstrueret på en sådan måde (* 13), at det er tvivlsomt, hvorvidt den kan anses som værende af fast beskaffenhed, skal en tegning af overbygningen med indgående beskrivelse af dens konstruktion vedlægges målingsrapporten.

Artikel 51.

Med de i artikel 57 indeholdte undtagelser skal enhver lukket overbygning (f.eks. bak, poop, bro, dækshuse o.s.v.), der kan benyttes til transport af last eller stores eller til sove- eller opholdsrum for passagerer eller mandskab, medregnes i bruttotonnagen.

Såfremt en overbygnings begrænsninger (overdække, skodder o. lign.) er konstrueret på en sådan måde (f.eks. ved fastspænding eller fastkiling), at det er tvivlsomt, hvorvidt den kan anses som værende af permanent karakter, skal en tegning af overbygningen med nøjagtig beskrivelse af dens konstruktion vedlægges målingsrapporten, og den nationale øverste målingsmyndighed træffer bestemmelse om, hvorvidt det pågældende rum skal medregnes eller ikke.

Artikel 52.

Bestemmelserne i artiklerne 11, 12 og 13 finder tilsvarende anvendelse på måling af overbygninger.

MÅLING AF OVERBYGNINGER.

Artikel 52.

Bestemmelserne i artiklerne 11, 12, 13, 31 og 46 finder med de nødvendige ændringer anvendelse på måling af overbygninger.

MÅLING AF OVERBYGNINGER.

Artikel 53.

Måling af overbygninger udføres dæk for dæk på følgende måde

1. De indvendige længder og bredder tages til inderkanten af de på skodderne i normal indbyrdes afstand anbragte stag eller til inderkanten af spanterne eller til indersiden af garnering eller beklædning, hvis en sådan findes, og højderne fra underste dæks overside (eller fra oversiden af den faste dæksbeklædning, såsom dæksplanker, cement, gummi eller lignende) til underkant af det overliggende dæk. Såfremt der på undersiden af dette dæk findes garnering eller lignende beklædning, tages højderne gennem vedkommende garnering eller beklædning.

Såfremt der måtte være tvivl om, hvorvidt afstanden mellem stagene på skodderne kan betragtes som normal, skal dybden af disse stag og deres indbyrdes afstand angives i målingsrapporten tilligemed en indgående beskrivelse af, hvorledes målene er taget.

Såfremt der i nogen del af en overbygning findes dæksbeklædning af forskellig tykkelse, bortses der fra den overskydende tykkelse, hvis kun en mindre del af dækkets overflade er forsynet med tykkere beklædning. I andre tilfælde tages gennemsnitstykkelsen af dæksbeklædningen.

2. Bestemmelserne i artikel 48 angående mellemdæksrum finder også anvendelse på målingen af hytte eller halvdæk, der strækker sig helt til agterstævnen, dog med forbehold af de nedenfor nævnte særlige forhold

Længden 1 ved anvendelse af metode 1, eller hele længden i tilfælde af, at metode 2 eller 3 anvendes, deles i et antal lige store dele i overensstemmelse med følgende tabel: Længde Antal dele 50 fod = 15,24 m eller derunder 2

over 50 fod = 15.24 m, men ikke over 225 fod = 68,58 m 4

over 225 fod = 68,58 m 6

Såfremt længde 1 eller hele længden kun er inddelt i to lige store dele, måles højderne ligeledes på disse yderpunkters længder (* 14).

3. Længden af andre overbygninger (f.eks. bak, bro el.lign.), deles ligeledes i et antal lige store dele i overensstemmelse med ovenstående tabel. Længden af en bak måles fra samme punkt i forstævnen, som i artikel 48, metode 1, for måling af mellemdæksrum angivet.

Bredderne måles i hvert delingspunkt og i yderpunkterne af længden i overensstemmelse med de i artikel 48 samt 1 stk. af nærværende artikel indeholdte bestemmelser (* 15).

Såfremt længden kun er inddelt i to lige store dele, måles højden ligeledes ved længdens yderpunkter, idet de i artikel 48 og nærværende artikels stk.1 indeholdte bestemmelser iøvrigt finder anvendelse.

4. Hvis en overbygning, der ikke strækker sig fra borde til borde (f.eks. dækshuse el.lign.), har rektangulær eller omtrent rektangulær form, vil det være tilstrækkeligt at måle een bredde på halv længde.

I sådanne tilfælde afhænger stedet, hvor højden skal måles, af overbygningens beliggenhed og af forskellen i bjælkebugten af de ovenover og det nedenunder liggende dæk (se fig.70).

5. Såfremt en overbygning er af uregelmæssig form, skal den måles i afdelinger.

OVERBYGNINGERS KUBIKINDHOLD.

Artikel 53.

Måling af overbygninger udføres dæk for dæk på følgende måde

1. De indvendige længder og bredder måles til inderkanten af de på skodderne i normal indbyrdes afstand anbragte stag eller til inderkanten af spanterne eller til indersiden af eventuel garnering eller beklædning og højderne måles fra underste dæks overside (eller fra oversiden af den faste dæksbelægning, såsom dæksplanker, cement, gummi eller lignende) til undersiden af det overliggende dæk. Såfremt der på undersiden af dette dæk findes garnering eller lignende beklædning, måles højderne gennem denne.

Såfremt der måtte være tvivl om, hvorvidt afstanden mellem stagene på skodderne kan betragtes som normal, skal dybden af disse stag og deres indbyrdes afstand angives i målingsrapporten tilligemed en indgående beskrivelse af, hvorledes målene er taget.

Såfremt der i en overbygning findes dæksbelægninger af forskellig tykkelse, bortses der fra den overskydende tykkelse, hvis kun en mindre del af dækkets overflade er forsynet med tykkere belægning. I andre tilfælde tages gennemsnitstykkelsen af dæksbelægningen.

2. Bestemmelserne i artikel 48 angående mellemdæksrum finder også anvendelse på målingen af en poop eller et halvdæk, der strækker sig helt til agterstævnen, dog med forbehold af de nedenfor nævnte særlige forhold

Længden 1 ved anvendelse af metode 1, eller hele længden i tilfælde af, at metode 2 eller 3 anvendes, deles i et antal lige store dele i overensstemmelse med følgende tabel

Længde Antal dele 50 eng. fod = 15,24 m eller derunder 2 Over 50 eng. fod = 15,24 m, men ikke over 225 fod = 68,58 4 Over 225 eng. fod = 68,59 m 6

Såfremt længde 1 eller hele længden kun er inddelt i to lige store dele, måles højderne ligeledes på disse længders yderpunkter. (* 43)

3. Længden af andre overbygninger (f.eks. bak, bro el. lign.), deles ligeledes i et antal lige store dele i overensstemmelse med ovenstående tabel. Længden af en bak måles fra samme punkt i forstævnen, som angivet i artikel 48, metode 1, for måling af mellemdæksrum.

Bredderne måles i hvert delingspunkt og i yderpunkterne af længden i overensstemmelse med vedkommende bestemmelser i artikel 48 og med stk. 1 i nærværende artikel. (* 44)

Såfremt længden kun er inddelt i to lige store dele, måles højderne ligeledes ved længdens yderpunkter, idet vedkommende bestemmelser i artikel 48 og bestemmelserne i nærværende artikels stk. 1 i øvrigt finder anvendelse.

4. Hvis en overbygning, der ikke strækker sig fra borde til borde (f.eks. dækshuse el. lign.), har rektangulær eller omtrent rektangulær form, vil det være tilstrækkeligt at måle een bredde på halv længde.

I sådant tilfælde afhænger måden, hvorpå højden skal måles, af overbygningens beliggenhed og af forskellen i bjælkebugt af dækkende ovenover og nedenunder (se fig. 73).

5. Såfremt en overbygning er af uregelmæssig form, skal den måles i afdelinger.

OVERBYGNINGERS KUBIKINDHOLD.

Artikel 54.

Kubikindhold bestemmes således

1. Efter at bredderne er nummererede fra for til agter, finder bestemmelsen i artikel 49 angående fastsættelsen af kubikindholdet af mellemdæksrum anvendelse ved bestemmelsen af en overbygnings kubikindhold. Såfremt længden imidlertid kun er inddelt i to lige store dele, multipliceres summen af de to ende bredder plus fire gange midterbredden med 1/3 af fællesafstanden mellem bredderne. Det derved opnåede areal multipliceres med middelhøjden og sidstnævnte produkt giver da overbygningens kubikindhold i kubikfod eller kubikmeter.

2. Hvad angår de i fodnoten til pkt. 3 af artikel 53 og i pkt.4 af samme artikel omhandlede overbygninger, multipliceres længden med bredden, og det således beregnede areal multipliceres med middelhøjden. Sidstnævnte produkt giver overbygningens kubikindhold i kubikfod eller kubikmeter.

LUGER.

Artikel 54.

En overbygnings kubikindhold bestemmes således

1. Efter at bredderne er nummerede fra for til agter, finder bestemmelserne i artikel 49 (med fodnote) angående bestemmelse af kubikindholdet af mellemdæksrum anvendelse ved udregningen af en overbygnings kubikindhold. Såfremt længden imidlertid kun er inddelt i to lige store dele, multipliceres summen af de to endebredder plus fire gange midterbredden med en tredjedel af fællesafstanden mellem bredderne. Det derved fundne areal multipliceres med middelhøjden og sidstnævnte produkt giver da overbygningens kubikindhold i eng. kubikfod eller kubikmeter.

2. For så vidt angår de i fodnote 2 til artikel 53, stk. 3, samt de i stk. 4 i samme artikel omhandlede overbygninger, multipliceres længden med bredden, og det således beregnede areal multipliceres med middelhøjden. Sidstnævnte produkt giver overbygningens kubikindhold i eng. kubikfod eller kubikmeter.

LUGER.

Artikel 55.

En luges kubikindhold bestemmes ved at multiplicere den indvendige længde med den indvendige middelbredde, og produktet med middelhøjden (det aritmetiske middeltal af højderne målt fra dækkets underside til undersiden af lugedækslerne).

Hvis lugernes samlede tonnage overstiger 1/2 pct. af den del af bruttotonnagen, der består af underdækstonnagen, mellemdæksrummene, ikke fritagne overbygninger samt sådanne rum til lys og luft for maskinrummet, som måtte være inbefattet i bruttotonnagen, indbefattes det overskydende i denne.

Artikel 55.

En luges kubikindhold bestemmes ved at multiplicere den indvendige længde med den indvendige middelbredde og produktet med middelhøjden (det aritmetiske middeltal af højderne målt fra dækkets underside til undersiden af lugedækslerne).

De i artikel 53 i så henseende indeholdte bestemmelser finder anvendelse, idet der dog ikke må anvendes større højder end højden af lugekarmen.

Artikel 56. Lugernes samlede tonnage består af summen af kubikindholdet af samtlige luger, der fører til de i bruttotonnagen indbefattede rum. Derfor skal en luge til et rum, der er fritaget i henhold til artikel 57 og 58, ikke indbefattes i den samlede tonnage. Dog vil kubikindholdet af en luge, der er anbragt i et åbent rum, men fører til et i bruttotonagen indbefattet rum, være at indbefatte i den samlede tonnage af lugerne.

Luger, der fører til rum, der ikke er indbefattet i bruttotonnagen, vil desuagtet være at måle, og deres dimensioner angives i målingsrapporten.

Den del af en indelukket trunk (f.eks. kultrunk), der er anbragt inden i en overbygning, vil være at behandle som en lukket overbygning og indbefattes derfor i bruttotonnagen (se fig. 71), medmindre en sådan trunk fører til et fritaget rum (se fig. 72).

LUKKEDE RUM DER IKKE INDBEFATTES I BRUTTOTONNAGEN.

Artikel 56.

Luger og lugetrunke, der fører til ikke indbefattede rum, skal ikke medregnes i bruttotonnagen.

En halv procent af bruttotonnagen fraregnet lugerne trækkes fra tonnagen af alle luger, der fører til rum, som er indbefattet i bruttotonnagen, og den eventuelle rest lægges til bruttotonnagen som »tillæg for luger«.

LUKKEDE RUM, DER IKKE MEDREGNES I BRUTTOTONNAGEN.

Artikel 57.

Følgende på eller over det øverste dæk beliggende rum indbefattes ikke i bruttotonnagen, såfremt de udelukkende er indrettet og benyttet til de nedenfor angivne formål.

1. Rum, der kan betragtes som udgørende en del af rummet til fremdrivningsmaskineriet, eller som tjener til at give lys og luft adgang dertil. De i artikel 77 indeholdte bestemmelser finder anvendelse på behandlingen af disse rum.

2. Rum, i hvilke der er anbragt maskineri, som ikke hører til fremdrivningsmaskineriet. I nærværende artikels forstand betragtes efterfølgende som maskineri: ankerspil, kædekasse, varpespil, styremaskine, pumper, køle- og destillationsanlæg, elevatorer, vaskemaskiner, kedler og maskiner til fremstilling af hvalolie, fiskeolie eller guano, dynamoer, ladebatterier, ildslukningsapparater o.lign. Samme bestemmelse gælder med hensyn til de donkeykedler, som i henhold til artiklerne 78 og 79 ikke betragtes som henhørende til fremdrivningsmaskineriet.

3. Rum, der tjener til ly for rorgængere (styrehus). Såfremt rummet benyttes dels som styrehus og dels som bestiklukaf, indbefattes den del deraf, der benyttes som styrehus, ikke i bruttotonnagen.

4. Rum, der benyttes som kabysrum eller bageri og er forsynet med komfur eller ovne, uden hensyn til hvilke personer der betjenes fra disse rum.

5. Rum, såsom lyskapper, kupler og trunke, der giver ventilation eller lys til nedenfor beliggende rum. Rum under en overbygnings tag eller overdækning fritages imidlertid ikke for indbefatning i bruttotonnagen, medmindre der findes en åbning i overbygningens dørk under lyskappen, kuplen eller trunken, hvorved lys og luft har adgang til rum under sådan dørk (se fig. 73 og 74).

6. Rum såsom nedgangs- og lugekapper til beskyttelse for nedgange, trapper eller lejdere, der fører til nedenfor beliggende rum. Såfremt en ikke afskoddet nedgang er beliggende i et til andre formål benyttet rum f.eks. rygesalon, kan kun den del af rummet, der er beliggende direkte over nedgangsåbningen, fritages. Nedgangsrum (enten trapper eller lejdere), anbragt umiddelbart under nedgangstrapper eller -luger indbefattes ejheller i bruttotonnagen (se fig. 75-79).

7. Rum, der benyttes til W.C.'er, pissoirer eller som toiletrum for officerer, mandskab og passagerer. Der vil imidlertid ikke blive givet fritagelse for rum, til hvilke der kun er adgang for passagerer mod erlæggelse af særlig betaling; disse rum vil ligeledes være at indbefatte i bruttotonnagen, når de direkte hører til passagererrum.

Hvor W.C. og pissoirer findes i et toiletrum, kan selve toiletrummet ikke fritages, medmindre det er af ringe omfang i forhold til det af W.C.er og pissoirer optagne rum (se fig. 80).

8. Vandballastrum, der opfylder de i artikel 71 omhandlede betingelser.

Fritagelse for medindbefatning i bruttotonnagen af de under pkt. 2-6 omhandlede rum er betinget af, at disse ikke er større end nødvendigt for formålet.

Alle de i nærværende artikel nævnte rum skal opmåles og indføres i målingsrapporten i en særlig afdeling. Målingen af de i pkt. 2-8 omhandlede rum skal tages udvendigt, medmindre de pågældende rum har en del af yderklædningen eller skod fælles med en overbygning, hvoraf det udgør en del, i hvilket tilfælde længden og bredden måles til samme overflade som overbygningen (se fig. 81-82). Iøvrigt finder de tilsvarende i artiklerne 53 og 54 omhandlede bestemmelser anvendelse på målingen og beregningen af kubikindholdet.

Såfremt sådanne rum findes indenfor en overbygning, vil det i almindelighed være mest praktisk først at måle hele overbygningen og derefter foretage en særlig måling af de rum, der ikke indbefattes i bruttotonnagen (se fig. 77). Kubikindholdet af de nævnte rum fradrages i hele overbygningens kubikindhold, og resten indbefattes i bruttotonnagen.

Hvor det i henhold til de i nærværende artikler indeholdte bestemmelser findes nødvendigt at formindske det rum, der kan fritages, fordi det er urimeligt stort eller benyttes til andre formål end de i pkt. 2-6 nævnte, indskrænkes fritagelsen til det rum, der er strængt nødvendigt til formålet - ved maskineri f.eks., begrænses det til det rum, der virkelig optages af det pågældende maskineri, og som er nødvendigt for dets drift. Som almindelig regel må imidlertid rummets fulde højde benyttes. Såfremt det fritagne rum er blevet begrænset, anføres i målingsrapporterne såvel de begrænsede mål som målene for hele rummet.

ÅBNE RUM, DER IKKE INDBEFATTES I BRUTTONNAGEN.

Artikel 57.

I. RUM PÅ ELLER OVER DET ØVERSTE DÆK.

De neden for i stykkerne 1 til 10 omhandlede rum medregnes ikke i bruttotonnagen, når de er beliggende på eller over det egentlige øverste dæk, og det samme gælder de neden for i stykkerne 1 til 9 nævnte rum, når de er beliggende mellem flugten af det øverste dæk, således som denne er nærmere bestemt i artikel 15 for målingsdækket, og det egentlige dæk, hvis dette har forskydninger, forudsat at de udelukkende er beregnet for og alene er indrettet og benyttet til følgende formål

1. Rum, der kan betragtes som udgørende en del af rummet til fremdrivningsmaskineriet, eller som tjener til at give lys og luft adgang dertil. De i artikel 77 indeholdte bestemmelser finder anvendelse på behandlingen af disse rum.

2. Rum, i hvilke der er anbragt maskineri, som ikke hører til fremdrivningsmaskineriet. I nærværende artikels forstand betragtes efterfølgende som maskineri: maskineri til ankerspil, capstan, styremaskine, pumper, køle- og destillationsanlæg, elevatorer, vaskemaskiner, kedler og maskiner til fremstilling af hvalolie, fiskeolie eller guano, maskineri til bearbejdning af fisk, dynamoer, akkumulatorbatterier, brandslukningsapparatur o.s.v. Samme bestemmelse gælder med hensyn til de donkeykedler, som i henhold til artiklerne 78 og 79 betragtes som ikke henhørende til fremdrivningsmaskineriet.

Små maskiner, apparater o.s.v. behandles imidlertid som en del af det rum, i hvilket de er anbragt, forudsat at kubikindholdet af det enkelte aggregat, når de ikke er opstillet i grupper, ikke overstiger 20 eng. kubikfod eller 0,57 kubikmeter.

3. Styrehus, bestiklukaf, radiorum, kædekasse og rum til navigeringshjælpemidler.

4. Rum, der benyttes som kabysrum eller bagerier og er forsynet med komfurer eller ovne, uden hensyn til den kategori af personer der betjenes fra disse rum. Hvis en del af et rum benyttes som kabys og resten til andre formål, skal kun den del,der anvendes til kabys, fritages for at medregnes i bruttotonnagen.

5. Rum, såsom skylighter, kupler og trunke, der giver ventilation eller lys til nedenfor beliggende rum. Ingen del af det under en overbygnings tag eller overdækning beliggende rum fritages imidlertid for at medregnes i bruttotonnagen, medmindre der findes en åbning i overbygningens dørk under skylightet, kuplen eller trunken, hvorved ventilation eller lys har adgang til rum under sådan dørk.

6. Rum, såsom nedgangs- og lugekapper til beskyttelse for nedgange, trapper eller lejdere, der fører til nedenfor beliggende rum. Såfremt en ikke afskoddet nedgang er beliggende i et til andre formål benyttet rum, f.eks. rygesalon, fritages kun den del af rummet, der er beliggende direkte over nedgangsåbningen. Nedgange (trapper eller lejdere), beliggende umiddelbart under nedgangs- eller lugekapper indbefattes ej heller i bruttotonnagen (se fig. 74).

7. Vaskerum, baderum, brusebade, vandklosetter og pissoirer for fører og mandskab.

8. Vandballastrum, der opfylder de i artikel 71 fastsatte bestemmelser, herunder peaktanke indrettet til ferskvand.

9. Værksteder og storesrum for maskinmestre, elektrikere, pumpemænd, tømmermænd og bådsmænd herunder lamperummet.

10. Lastrum, såfremt de ikke benyttes til eller er beregnet for transport af flydende last eller luftarter i bulk.

Rum til transport af køretøjer betragtes som lastrum.

Alle de i nærværende artikel opregnede rum skal måles og indføres i målingsrapporten. Med hensyn til måling og beregning af kubikindholdet finder de i artiklerne 53 og 54 i så henseende indeholdte bestemmelser anvendelse. Stag og beklædning på skodder mellem sådanne rum skal imidlertid ikke tages i betragtning.

Såfremt sådanne rum er beliggende inden for en overbygning, måles først hele overbygningen, hvorefter nævnte rum, der ikke skal medregnes i bruttotonnagen, måles særskilt og fradrages kubikindholdet af hele overbygningen. Resten indbefattes i bruttotonnagen.

Isolation samt luftkanaler, der fører til et kølerum på samme dæk, betragtes som en del af dette rum.

II. MELLEMDÆKSRUM.

Såfremt et tonnagemærke som nærmere omhandlet i artiklerne 4 og 5 er afmærket på skibet, skal de ovenfor under I., stykkerne 1 til 10, nævnte rum, når de er beliggende mellem det egentlige målingsdæk og det egentlige øverste dæk, ikke medregnes i bruttotonnagen ved beregning af tonnagerne til brug ved udfærdigelse af målebreve af typerne 1 A eller 1 B, og det samme gælder de ovenfor under I., stykkerne 1 til 9, nævnte rum, når de er beliggende mellem flugten af målingsdækket, således som denne er nærmere bestemt i artikel 15, og det egentlige målingsdæk, hvis dette har forskydninger.

Med hensyn til måling og beregning af kubikindholdet finder de i artiklerne 11, 12, 13, 48, 49, 53 og 54 i så henseende indeholdte bestemmelser anvendelse. Stag og beklædning på skodder mellem de forskellige dele af sådanne rum skal imidlertid ikke tages i betragtning (se fig 77).

Isolation samt luftkanaler, der fører til et kølerum på samme dæk, betragtes som en del af dette rum.

III. BESTEMMELSE AF TONNAGEMÆRKET.

1. Den mindste lodrette afstand fra målingsdækkets overside ud for midten af lasteliniecirkelringen eller, hvor målingsdækket har forskydninger, fra det ækvivalente dæks overside til tonnagemærkets basislinie (tabelafstanden) udledes af nedenstående tonnagemærketabel (se figurerne 2 og 3)

2. Tabellængden (Lt), som anvendes i tonnagemærketabellen, er afstanden på målingsdækket mellem to punkter, af hvilke det forreste er det punkt, hvor undersiden af målingsdækket eller flugten af dette dæk ved forstævnen skærer indersiden af garnering, laststriber eller spanter, og det agterste er det punkt, hvor undersiden af målingsdækket eller flugten af dette dæk skærer indersiden af garnering, laststriber eller spanter i diametralplanet ved agterstævnen. Hvis målingsdækket har forskydninger, anvendes en ækvivalent længde. Figurerne 75 og 76 viser, hvorledes det ækvivalente målingsdæk bestemmes på grundlag af lige store langskibs arealer.

3. Tabeldybden (Dt), som anvendes i tonnagemærketabellen, er dybden (moulded) til målingsdækket. Hvis målingsdækket har forskydninger, anvendes den ækvivalente dybde (se figurerne 75 og 76).

4. For mellemliggende længder og mellemliggende værdier af forholdet Lt/Dt fås den tilsvarende afstand ved liniær interpolation. I andre tilfælde må tabelafstanden findes ved ekstrapolation.

5. Uanset foranstående bestemmelser kan tonnagemærket afmærkes på en linie i højde med den øverste af det forskriftsmæssige lasteliniemærkes lastelinier, som er tildelt og afmærket under forudsætning af, at målingsdækket er fribordsdækket.

6. Nærmere enkeltheder om de i stykkerne 2, 3 og 4 ovenfor påbudte udregninger skal fremgå af målingsrapporten.

IV. IKKE INDBEFATTEDE RUM, SOM SKAL ANFØRES I MÅLEBREVET.

Længden som angivet i fig. 77 samt kubikindholdet af hvert lastrum, som er blevet fritaget for indbefatning i bruttotonnagen i henhold til bestemmelserne i nærværende artikels afsnit I stk. 10, og afsnit II skal anføres i målebrevet.

Tonnagemærketabel

MINDSTEAFSTANDEN FRA DET ANDET DÆKS OVERKANT TIL OVERKANTEN AF TONNAGEMÆRKET.

I engelske tommer.

Længden Lt/Dt Lt i eng. fod 12 13 14 15 16 17 18 19 20 --------------------------------------------------------------------- 220 og derunder 2.0 2.0 2.0 2.0 2.0 2.0 2.0 2.0 2.0 230 3.2 2.0 2.0 2.0 2.0 2.0 2.0 2.0 2.0 240 4.7 2.0 2.0 2.0 2.0 2.0 2.0 2.0 2.0 250 6.3 3.3 2.0 2.0 2.0 2.0 2.0 2.0 2.0 260 8.0 4.8 2.1 2.0 2.0 2.0 2.0 2.0 2.0 270 9.9 6.4 3.5 2.0 2.0 2.0 2.0 2.0 2.0 280 11.8 8.1 4.9 2.1 2.0 2.0 2.0 2.0 2.0 290 13.9 9.9 6.5 3.5 2.0 2.0 2.0 2.0 2.0 300 16.0 11.7 8.1 4.9 2.1 2.0 2.0 2.0 2.0 310 18.3 13.7 9.8 6.4 3.5 2.0 2.0 2.0 2.0 320 20.7 15.8 11.7 8.1 4.9 2.1 2.0 2.0 2.0 330 23.2 18.0 13.6 9.8 6.4 3.5 2.0 2.0 2.0 340 25.9 20.4 15.7 11.6 8.1 4.9 2.1 2.0 2.0 350 28.7 22.9 17.9 13.6 9.8 6.5 3.6 2.0 2.0 360 31.7 25.5 20.2 15.7 11.7 8.2 5.0 2.2 2.0 370 34.7 28.3 22.7 17.9 13.6 9.9 6.6 3.7 2.0 380 38.0 31.1 25.3 20.2 15.7 11.8 8.3 5.2 2.4 390 41.3 34.1 27.9 22.6 17.9 13.8 10.1 6.8 3.8 400 44.8 37.2 30.7 25.0 20.1 15.8 11.9 8.4 5.3 410 48.2 40.3 33.5 27.7 22.6 18.1 14.0 10.4 7.2 420 51.5 43.4 36.4 30.4 25.2 20.6 16.4 12.7 9.4 430 54.8 46.5 39.4 33.3 27.9 23.2 19.0 15.2 11.8 440 58.4 49.9 42.6 36.4 30.9 26.0 21.7 17.8 14.4 450 62.1 53.4 46.0 39.6 33.9 29.0 24.6 20.6 17.1 460 65.9 57.0 49.5 42.9 37.1 32.1 27.6 23.5 19.9 470 69.8 60.7 53.0 46.3 40.4 35.2 30.6 26.5 22.8 480 73.7 64.4 56.5 49.7 43.7 38.4 33.7 29.5 25.7 490 77.5 68.1 60.0 53.0 46.9 41.5 26.7 32.4 28.5 500 81.2 71.6 63.4 56.2 50.0 44.5 39.6 35.2 31.2 510 84.9 75.1 66.7 59.4 53.0 47.4 42.4 37.9 33.9 520 88.4 78.4 69.9 62.4 55.9 50.2 45.1 40.5 36.4 530 91.8 81.6 72.9 65.3 58.7 52.9 47.7 43.0 38.8 540 95.2 84.8 75.9 68.1 61.4 55.5 50.2 45.4 41.2 550 98.4 87.8 78.8 70.9 64.0 58.0 52.6 47.8 43.4 560 101.6 90.8 81.6 73.6 66.6 60.5 55.0 50.1 45.6 570 104.8 93.8 84.4 76.3 69.2 62.9 57.3 52.3 47.8 580 107.9 96.8 87.2 78.9 71.7 65.3 59.6 54.5 49.9 590 111.0 99.7 90.0 81.5 74.2 67.7 61.9 56.7 52.0 600 114.0 102.5 92.6 84.0 76.5 69.9 64.0 58.8 54.0 610 117.0 105.3 95.2 86.5 78.9 72.1 66.2 60.8 56.0 620 120.0 108.0 97.8 88.9 81.2 74.4 68.3 62.8 58.0 630 122.9 110.7 100.4 91.3 83.5 76.6 70.4 64.8 59.9 640 125.7 113.4 102.9 93.7 85.8 78.7 72.4 66.8 61.7 650 128.6 116.1 105.4 96.1 88.0 80.8 74.4 68.7 63.6 660 131.4 118.7 107.8 98.3 90.1 82.8 76.3 70.6 65.3 670 134.2 121.2 110.2 100.6 92.2 84.8 78.3 72.4 67.1 680 136.9 123.8 112.6 102.9 94.3 86.8 80.2 74.2 68.9 690 139.6 126.3 115.0 105.1 96.4 88.8 82.1 76.0 70.6 700 142.3 128.8 117.3 107.3 98.5 90.8 83.9 77.8 72.3 710 144.9 131.3 119.6 109.4 100.5 92.7 85.7 79.5 73.9 720 147.5 133.7 121.8 111.5 102.5 94.6 87.5 81.2 75.5 730 150.1 136.1 124.0 113.6 104.5 96.5 89.3 82.9 77.1 740 152.7 138.5 126.2 115.7 106.5 98.3 91.1 84.5 78.7 750 155.3 140.8 128.5 117.8 108.4 100.1 92.8 86.1 80.3 760 157.8 143.1 130.6 119.7 110.3 101.9 94.4 87.8 81.7 770 160.2 145.4 132.7 121.7 112.1 103.6 96.0 89.3 83.2 780 162.6 147.6 134.8 123.7 113.9 105.3 97.6 90.8 84.7 790 165.1 149.9 136.9 125.6 115.7 107.0 99.2 92.3 86.1 800 167.5 152.1 138.9 127.4 117.4 108.6 100.8 93.8 87.4

Tonnagemærketabel

MINDSTEAFSTANDEN FRA DET ANDET DÆKS OVERKANT TIL OVERKANTEN AF TONNAGEMÆRKET.

I millimeter.

Længden Lt/Dt Lt i meter 12 13 14 15 16 17 18 19 20 --------------------------------------------------------------------- 67 og derunder 51 51 51 51 51 51 51 51 51 70 81 51 51 51 51 51 51 51 51 73 118 51 51 51 51 51 51 51 51 76 157 82 51 51 51 51 51 51 51 79 201 119 51 51 51 51 51 51 51 82 246 159 84 51 51 51 51 51 51 85 294 200 120 51 51 51 51 51 51 88 344 244 158 83 51 51 51 51 51 91 398 291 199 119 51 51 51 51 51 94 455 341 243 158 83 51 51 51 51 97 515 393 288 198 119 51 51 51 51 100 577 447 336 240 155 81 51 51 51 103 643 506 388 286 196 117 51 51 51 106 713 567 442 334 239 156 82 51 51 109 785 631 499 385 285 196 118 51 51 112 862 699 559 438 333 240 157 83 51 115 943 772 624 497 386 288 200 122 52 118 1026 845 690 556 439 336 243 161 87 121 1111 921 758 617 494 385 288 202 124 124 1199 1000 829 682 553 439 338 247 165 127 1279 1075 900 749 617 500 397 304 220 130 1362 1154 975 820 685 566 460 365 279 133 1450 1237 1054 896 757 635 527 429 342 136 1541 1323 1135 974 832 707 596 496 407 139 1636 1413 1222 1057 912 784 671 569 478 142 1732 1504 1309 1140 992 862 746 642 548 145 1829 1597 1397 1225 1074 941 823 717 621 148 1926 1688 1485 1309 1155 1019 898 790 692 151 2020 1778 1570 1390 1233 1095 971 861 761 154 2112 1865 1653 1470 1309 1168 1042 930 828 157 2203 1951 1735 1548 1384 1241 1112 998 894 160 2288 2032 1812 1622 1455 1308 1177 1061 955 163 2374 2112 1888 1694 1525 1375 1241 1122 1015 166 2455 2189 1961 1763 1591 1438 1302 1181 1072 169 2537 2266 2033 1832 1656 1501 1363 1239 1128 172 2616 2340 2103 1899 1720 1562 1421 1295 1182 175 2694 2414 2173 1965 1783 1622 1479 1351 1236 178 2772 2487 2242 2030 1845 1682 1536 1406 1289 181 2850 2560 2312 2096 1907 1741 1593 1461 1342 184 2924 2629 2376 2157 1965 1797 1646 1512 1391 187 2999 2699 2441 2219 2024 1853 1700 1563 1440 190 3072 2768 2506 2280 2083 1909 1753 1614 1489 193 3144 2835 2569 2340 2139 1962 1804 1663 1536 196 3215 2901 2632 2398 2195 2015 1855 1711 1582 199 3286 2967 2694 2456 2250 2067 1905 1759 1628 202 3356 3032 2754 2513 2304 2118 1953 1805 1672 205 3425 3096 2814 2570 2357 2169 2001 1851 1716 208 3493 3160 2874 2626 2410 2219 2049 1897 1760 211 3561 3223 2933 2682 2462 2268 2096 1942 1803 214 3628 3285 2991 2736 2513 2317 2142 1986 1845 217 3694 3346 3048 2790 2562 2365 2187 2029 1886 220 3760 3407 3105 2843 2613 2412 2232 2072 1927 223 3825 3467 3161 2895 2662 2458 2276 2113 1966 226 3889 3526 3216 2947 2710 2504 2319 2154 2005 229 3951 3584 3270 2998 2758 2549 2361 2194 2043 232 4013 3642 3323 3047 2805 2593 2402 2233 2080 235 4075 3699 3376 3096 2851 2636 2443 2272 2117 238 4136 3755 3428 3144 2897 2678 2483 2310 2153 241 4197 3810 3479 3192 2941 2720 2523 2347 2188 244 4257 3865 3530 3240 2986 2762 2562 2384 2223

ÅBNE RUM, DER IKKE INDBEFATTES I BRUTTOTONNAGEN.

Artikel 58.

Som en undtagelse fra den i artikel 50 opstillede almindelige regel, men med forbehold af bestemmelserne i artikel 51, skal det mellem det øverste dæk og et shelterdæk værende rum - almindeligvis betegnet som »shelterdæksrummet« - og andre overbygninger ikke indbefattes i bruttotonnagen, når de i overensstemmelse med følgende bestemmelser må anses for at være åbne rum

I. Et rum skal i tonnagemæssig henseende betragtes som »åbent«, såfremt et skod eller overdækningen alene består af metalfletværk eller lignende ristværk eller af planker i en indbyrdes afstand af over 0,25 fod eller 0,076 meter, for så vidt angår et skod, og over 0,08 fod eller 0,024 meter, for så vidt angår en overdækning (* 16).

II. (a) ÅBNINGER I DÆK ELLER OVERDÆKNING.

1. Et rum kan i tonnagemæssig henseende betragtes som åbent, når der findes en åbning i midten af dækket eller overdækningen over et sådant rum. Længden af denne åbning må være mindst 4 fod eller 1,219 meter, og bredden mindst lig med bredden af den nærmeste lasteluge på samme dæk eller overdækning.

2. Såfremt det kræves, at et shelterdæksrum eller en del af et sådant skal fritages for indbefatning i bruttotonnagen, må afstanden mellem agterkanten (agterste lugekarm) af dæksåbningen og agterkanten af rorstævnen ikke være mindre end en tyvendedel af skibets kendingslængde, når åbningen findes agter, eller afstanden mellem dæksåbningens forkant (forreste lugekarm) og forstævnens forkant ikke under en femtedel af kendingslængden, såfremt åbningen findes forude.

3. Såfremt åbningen er forsynet med lugekarme, må disses middelhøjde over dækket eller overdækningen ikke overstige 1 fod eller 0,305 meter. Stræktove, støtter, eller spor rundt om åbningen må være således anbragt, at det ikke ved hjælp heraf er muligt at skalke åbningen. Kun løse trædæksler er tilladt; disse dæksler kan holdes på plads ved hjælp af rebsurringer af hamp eller lignende materiale under disse (men ikke stålwire) (se fig. 83).

4. Tonnageåbninger i dækket må ikke være anbragt under et dæk, fast platform eller andre lignende konstruktioner (se fig. 84).

b) ÅBNINGER I SKIBSSIDER ELLER I EN OVERBYGNINGS SIDESKODDER.

1. Et rum kan i tonnagemæssig henseende betragtes som »åbent«, når der på begge sider findes en eller flere åbninger i yderklædningen eller i en overbygnings sideskodder. Når der kun findes een åbning på hver side, må længden ikke være mindre end 18 fod eller 5,486 meter, og dens højde ikke under 2,5 fod eller 0,762 meter. Når der findes mere end een åbning i hver side, må højden af den enkelte åbning ikke være under 2,5 fod eller 0,762 meter, og åbningernes samlede areal på hver side ikke mindre end 60 kvadratfod eller 5,574 kvadratmeter. Ingen åbning må have et areal mindre end 25 kvadratfod eller 2,323 kvadratmeter (se fig. 85 og 86).

2. Såfremt der findes en brønd mellem tværskodder, skal åbningen i yderklædningen eller i sideskodderne om muligt have en længde af 18 fod eller 5,486 meter, eller mindst tre fjerdedele af længden mellem tværskodderne. Højden må ikke være mindre end 2,5 fod eller 0,762 meter. Arealet af åbningen på hver side må være mindst 45 kvadratfod eller 4,181 kvadratmeter.

3. Alle sideåbninger skal være anbragt lige overfor hinanden på begge sider af skibet eller overbygningen; de må ikke være forsynet med nogen art af permanente lukkemidler. Det eneste tilladte middel til lukning af sideåbninger er løse planker anbragt i kanaljern, der er nittet eller svejst til yderklædningen eller sideskoddene. Hverken yderklædningen, sideskodderne ved åbningerne, kanaljernene eller de spanter, der skærer åbningerne, må ved disse være forsynet med huller, hængsler, øjebolte, klamper eller andre midler, der kan tjene til lukning eller skalkning af åbningerne.

4. Sideåbningerne må ikke omsluttes af skodder eller lignende.

(c) ÅBNINGER I TVÆRSKIBS SKODDER.

1. I tonnagemæssig henseende betragtes et rum som åbent

i) Når der i et af endeskodderne findes to tonnageåbninger, een på hver side af diamentralplanet. Såfremt åbningen har karme, må disses højde ikke overstige 2 fod eller 0,610 meter. Åbningens højde må i intet tilfælde være under 4 fod eller 1,219 meter, og bredden mindst 3 fod eller 0,914 meter;

ii) Når der i et af endeskodderne findes en enkelt tonnageåbning mindst 5 fod eller 1,524 meter høj og 4 fod eller 1,219 meter bred, forudsat at denne åbning findes så nær som muligt ved vedkommende rums eller - såfremt rummet strækker sig fra borde til borde - ved skibets diamentralplan (se fig. 87, 88 og 89). Såfremt der findes en karm, må dennes højde ikke overstige 2 fod eller 0,610 meter.

2. Åbningerne tillades lukket enten med løse planker (* 17), der er anbragt i kanaljern, nittet eller svejset til vedkommende skod, eller med løse plader (* 18), der holdes på plads ved hagebolte i en indbyrdes afstand af mindst 1 fod eller 0,305 meter fra centrum til centrum, eller ved bolte eller løse spændbolte, som ikke må føres igennem skoddet. Skodderne eller kanaljernene ved åbningerne må ikke være forsynet med huller, hængsler, øjebolte, klamper eller andre midler, der kan tjene til at holde åbningerne stadig lukket eller skalket.

3. Såfremt der i rummet findes skodder, skal disse have åbninger af de ovenfor omhandlede dimensioner og kan være forsynet med lukkemidler, som foran anført.

4. Hvor en overbygnings fritagelse er betinget af, at der findes en eller flere tonnageåbninger i et afgrænsende skod, må der ikke i dette skod findes andre adgange til det fritagne rum (se fig. 90).

5. Rum, der er fuldstændig åbne fra dæk til dæk og uden lukkemidler, fritages, såfremt bredden af disse rum er mindst 3 fod eller 0,914 meter (se fig. 91).

(d) ALMINDELIGE BESTEMMELSER.

1. Alle tonnageåbninger, under henvisning til hvilke der er krævet fritagelse for indbefatning i bruttotonnagen, skal være således anbragt, at de kan anses som åbne for vejr og sø.

2. De ovenfor omhandlede tonnageåbningers dimensioner tjener til bestemmelse af det frie minimumsareal af en åbning; derfor skal minimumslængden findes i hele minimumsbreddens udstrækning (se fig. 92), eller minimumshøjden i hele minimumslængdens udstrækning (se fig. 85 og 86).

3. Ved fastsættelse af dimensionerne for tonnageåbninger skal fremspringende dele, sceptre, spor eller lignende beslag fradrages ved beregningen af disse åbningers frie areal. Hvor der findes sideåbninger, kan spanternes flanger dog forløbe ind over åbningernes frie overflade (se fig. 85 og 86).

Artikel 58.

Rum beliggende på eller over det øverste dæk medregnes ikke i bruttotonnagen, når de er fuldstændig åbne for vejr og sø som nævnt nedenfor

I. OVERBYGNINGER FRA BORDE TIL BORDE.

a. Hvis overbygningen er åben i tværskibs retning

1. fra dæk til dæk i mindst halvdelen af skibets bredde ved det pågældende tværsnit. Den åbne del skal være udelt; støtter anses ikke at opdele åbningen (se fig. 78)

2. i mindst 3/4 af skibets bredde ved det pågældende tværsnit, såfremt åbningen har en karm af ikke over 2 engelske fod eller 0,61 meter i højden

b. Hvis overdækningen har en fuldstændig åben del, hvis størrelse er mindst halvdelen af det samlede areal af vedkommende rums overdækning.

c. Hvis længden er åbningen eller åbningerne i mindst den ene side af skibet mellem en normal skanseklædning og en gardinplade er mindst 3/4 af det indvendige rums samlede længde, dog kun såfremt åbningens højde er mindst 2,5 engelske fod eller 0,76 meter og der ikke forefindes midler til lukning af åbningerne (se fig. 79).

d. Såfremt et dæksområde af rimelig størrelse, der er fuldstændig åbent i begge ender og alene anvendes som promenadedæk, er forsynet med glasruder til beskyttelse mod vejrliget, medregnes det pågældende rum ikke i bruttotonnagen.

II. DÆKSHUSE.

a. Hvis mindst en fjerdedel af den samlede længde af alle begrænsningsskodder er fuldstændig åben fra dæk til dæk på vilkår, at denne åbning ikke er delt i flere afdelinger. Støtter anses ikke at opdele åbningen.

b. Hvis en del af overdækningen er fuldstændig åben for vejr og sø, og åbningens areal er mindst havldelen af arealet af rummets overdækning.

III. RECESSER I OVERBYGNINGER ELLER DÆKSHUSE.

Hvis de er fuldstændig åbne for vejr og sø fra dæk til dæk og ikke er forsynet med lukkemidler, dog kun såfremt den indvendige bredde ikke overstiger bredden ved indgangen (se fig. 80).

Artikel 59.

Åbne overbygninger og åbne shelterdæksrum, således som i artikel 58 defineret, skal altid måles og anføres i målingsrapporten. En nøjagtig beskrivelse af åbningernes dimensioner må fremlægges. Målingerne skal udføres i overensstemmelse med de i artikel 48 (* 19), eventuelt artikel 53, indeholdte bestemmelser.

Beregningerne skal udføres i overensstemmelse med de i artiklerne 49 og 54 indeholdte bestemmelser.

Såfremt der inden i et åbent rum findes overbygninger (fig. 83), der skal indbefattes i bruttotonnagen, eller der findes de i artikel 57 omhandlede luger eller rum, eller sådanne rum, der kan betragtes som hørende til rum for fremdrivningsmaskineriet (casinger o.s.v.), skal alle sådanne rum måles særskilt og anføres i målingsrapporten. Hvert enkelt af disse rum skal med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt de skal indbefattes i bruttotonnagen eller ikke, behandles som i de pågældende artikler fastsat.

Dimensioner og kubikindhold af ethvert åbent rum, således som i artikel 58 bestemt, skal anføres på målebrevet i en særlig afdeling. I dette kubikindhold fradrages kubikindholdet af de rum, der findes indenfor det åbne rum, således som i ovenstående stykke angivet, idet forskellen da udgør nettokubikindholdet af vedkommende åbne rum. Såfremt der måtte være betydelig forskel mellem de indvendige og udvendige dimensioner af et indenfor et åbent rum beliggende lukket rum (f.eks. et isoleret proviantrum), skal de udvendige dimensioner benyttes ved anvendelse af ovennævnte regel.

Det følgende eksempel, der refererer til fig. 93, viser den måde, på hvilket kubikindholdet af den åbne del af et shelterdæksrum anføres på målebrevet.

DEN ÅBNE DEL AF SHELTERDÆKSRUM (* 20).

Total kubikindhold

H = 8 fod (2,44 m); L = 360 fod (109.73 m);

»

Derfra går lukket del (n),

Lugeåbninger (o) og maskincasing........ 150,00 tons (424,93 m3) -------------------------- Netto kubikindhold. 1,347,60 tons (3,817,56 m3)

ÅBEN BRØND.

H = 8 fod (2,44 m); L = 8 fod (2,44 m);

LY FOR DÆKSPASSAGERER.

Artikel 59.

Åbne rum, således som defineret i artikel 58, skal altid måles og anføres i målingsrapporten. En nøjagtig beskrivelse af åbningernes dimensioner må vedlægges.

Målingerne skal udføres i overensstemmelse med de i artikel 53 indeholdte bestemmelser.

Beregningerne skal udføres i overensstemmelse med de i artikel 54 indeholdte bestemmelser.

Såfremt der inden i et åbent rum findes overbygninger, der skal indbefattes i bruttotonnagen, eller der findes luger eller de i artikel 57 omhandlede rum eller rum, der kan betragtes som hørende til rum for fremdrivningsmaskineriet (casinger o.s.v.), skal alle sådanne rum måles særskilt og anføres i målingsrapporten. Hvert enkelt af disse rum skal med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt de skal indbefattes i bruttotonnagen eller ikke, behandles som nærmere angivet i de pågældende artikler.

LY FOR DÆKSPASSAGERER.

Artikel 60.

Uanset de i artikel 51, stk. 1, indeholdte bestemmelser kan vedkommende nationale målingsmyndighed bestemme, at lukkede overbygninger på skibe, der er beskæftiget på korte rejser ikke indbefattes i bruttotonnagen, i tilfælde hvor sådanne overbygninger udelukkende anvendes til ly for dækspassagerer uden erlæggelse af ekstrabetaling.

Målingen og beregningen udføres som angivet i artiklerne 53 og 54, og kubikindholdet (bortset fra W.C.'er for hvilke der allerede i henhold til artikel 57 er givet fritagelse) skal anføres i målebrevet i en særlig afdeling.

AFSNIT IV

Måling og beregning af fradragene efter regel I.

FØRERENS RUM.

Artikel 60.

Uanset de i artikel 51, stk. 1, indeholdte bestemmelser kan vedkommende nationale øverste målingsmyndighed bestemme, at lukkede overbygninger i skibe, der er beskæftiget på korte rejser, ikke indbefattes i bruttotonnagen, hvis sådanne overbygninger udelukkende anvendes til ly for dækspassagerer uden erlæggelse af ekstrabetaling.

Målingen og beregningen udføres som angivet i artiklerne 53 og 54, og kubikindholdet skal anføres i målebrevet under en særlig overskrift.

AFSNIT IV

Måling og beregning af fradragene efter regel I.

FØRERENS RUM.

Artikel 61.

Ethvert rum, der udelukkende er bestemt til ophold og brug for skibets fører og godkendt som sådant, fradrages i bruttotonnagen.

I fradraget for førerens opholdsrum kan indbefattes et soverum med tilstødende(* 21) opholdsrum, et baderum, et kontor samt klædeskabe. Såfremt førerens opholdsrum ikke støder op til styrehuset eller bestiklukafet, kan førerens vagtrum, såfremt et sådant støder op til styrehuset, eller bestiklukafet, også indbefattes i de fradragsberettigede rum.

MANDSKABETS OPHOLDSRUM.

Artikel 61.

Ethvert rum, der er beregnet for og udelukkende anvendes til ophold for føreren, og som er godkendt dertil, skal fradrages bruttotonnagen.

I fradraget for førerens opholdsrum kan indbefattes et soverum, et kontor, et dagrum, et spiserum samt klædeskabe.

Kontor, dagrum og spiserum, der er udstyret med køjer og er således beliggende, at de kan anvendes som reservekamre, må ikke fradrages.

Såfremt førerens opholdsrum ikke støder op til styrehuset eller bestiklukafet, kan førerens vagtrum, hvis det støder op til styrehuset eller bestiklukafet, også medregnes i de fradragsberettigede rum.

MANDSKABSRUM.

Artikel 62.

Ethvert rum, der udelukkende benyttes til ophold og brug for mandskabet og som er godkendt hertil, fradrages i bruttotonnagen.

Udtrykket »mandskab« indbefatter enhver person (bortset fra fører og lodser), der er forhyret eller beskæftiget i en hvilken som helst egenskab om bord under rejsen. I lodsskibe kan kun de lodser, der er nødvendige til det pågældende lodsskibs almindelige navigering, betragtes som hørende til mandskabet.

De fradragsberettigede mandskabsrum kan bestå af soverum, spiserum, baderum, vaskerum, faste klædeskabe, tørrerum, rygerum, opholdsrum, biblioteker, sygerum og lignende.

De til maskinchefens og første styrmands soverum stødende (* 21) kontorer og/eller opholdsrum kan fradrages, såfremt der ikke deri er anbragt køjer. Kontorer for andre officerer, regnskabsførere (* 22) og hovmestre fradrages ikke, ej heller lægens konsultationsrum i passagerskibe.

GANGE OG ANDRE RUM, DER BENYTTES AF FØRER OG MANDSKAB.

Artikel 62.

Ethvert rum, der benyttes til ophold for og udelukkende er beregnet til at anvendes af mandskabet, og som er godkendt dertil, skal fradrages bruttotonnagen.

Udtrykket »mandskab« omfatter enhver person (bortset fra fører og lodser), der er beskæftiget eller forhyret i en hvilken som helst egenskab om bord under rejsen. I lodsskibe kan kun de lodser, der er nødvendige for lodsskibets almindelige navigation, betragtes som hørende til mandskabet.

De fradragsberettigede mandskabsrum kan bestå af soverum, kontorer og dagrum, klædeskabe, tørrerum, spiserum, rygerum, fritidsrum, biblioteker o.s.v.

Rum, bortset fra soverum, der er udstyret med køjer og således beliggende, at de kan anvendes som reservekamre, må ikke fradrages.

I passagerskibe som defineret i artikel 64 må hverken kontorer for regnskabsførere eller for officerer, der fungerer i denne egenskab, og tjenere eller lægens konsultationsrum fradrages.

GANGE OG ANDRE RUM, DER BENYTTES AF FØRER OG MANDSKAB.

Artikel 63.

Pantryer, kabysrum, bagerier, rum der optages af anlæg til filtrering eller destilering af drikkevand, W.C.'er, toiletrum, pissoirer og lignende, udelukkende bestemt for fører og mandskab, fradrages, såfremt disse rum ikke i henhold til de i artikel 57 indeholdte bestemmelser er fritaget for indbefatning i bruttotonnagen. Sygerum, apoteker eller medicinskabe, bestemt udelukkende for føreren og mandskab, kan ligeledes fradrages.

Sidegange og opgange, der udelukkende giver adgang til rum for fører og mandskab, uanset om disse rum er fradragsberettiget eller fritaget, fradrages.

Dette gælder også i tilfælde, hvor disse gange og opgange samtidig tjener som adgang til

(a) andre fradragsberettigede eller fritagne rum (indbefattet rum til fremdrivningsmaskineriet) (se fig. 94),

(b) ikke-fradragsberettigede rum, hvortil der kun er adgang gennem almindelige mandehuller (se fig. 95),

(c) ikke-fradragsberettigede rum, der er indrettet udelukkende til brug for fører og mandskab (f.eks. linnedskabe),

(d) ikke-fradragsberettigede gange og opgange, for så vidt de lukker særskilt (se fig. 95).

En del af en gang, der ikke er afskoddet, fradrages ikke.

Rum, der er behørig indrettet til opbevaring af flydende og fast proviant alene bestemt for fører og mandskab, skal også fradrages, såfremt rummene er strengt nødvendige for og udelukkende benyttes til dette formål. Det således tilladte fradrag må imidlertid ikke overstige 15 pct af de øvrige fradragsberettigede rum for fører og mandskab.

I skibe hvor fører og besætning holder sig med kost, kan madskabe fradrages uden begrænsning, i hvilket tilfælde der dog intet fradrag gøres for proviantrum.

Artikel 63.

Vaskerum, baderum, brusebade, vandklosetter, pissoirer, kabysser, bagerier, vaskerier, rum der benyttes til anlæg til filtrering eller destillering af drikkevand, opvarmnings- og ventilationsanlæg, trykvandssystemer (hydroforer), kølemaskineri o.lign., udelukkende bestemt for fører og mandskab, skal fradrages, hvis disse rum ikke er blevet fritaget for indbefatning i bruttotonnagen.

Pantryer, sygerum, apoteker medicinskabe, rum til linned, olietøj og snavsede klæder, kabys- og spiserumsudstyr o.lign., bestemt udelukkende for fører og mandskab, kan ligeledes fradrages.

Behørigt konstruerede rum, der er strengt nødvendige for og udelukkende benyttes til opbevaring af proviant for fører og mandskab skal også fradrages. Det således tilladte fradrag må imidlertid ikke overstige 15 pct. af de øvrige fradragne rum for fører og mandskab.

Madskabe kan fradrages uden nogen begrænsning i skibe, hvor fører og mandskab holder sig med kost, men i så fald gøres intet fradrag for proviantrum.

Gange og trapper, der fortrinsvis tjener til at give adgang for fører og mandskab til fritagne og/eller fradragne rum, skal fradrages. Sådanne gange og trapper skal også fradrages, hvor de samtidig giver adgang til

a. Ikke-fradragsberettigede rum, hvortil der kun er adgang gennem almindelige mandehuller.

b. Ikke-fradragsberettigede rum, såsom særlige rum til lodser, vagtmænd, taljemænd, toldfunktionærer, o.lign.

c. Ikke-fradragsberettigede gange og trapper, for så vidt de er særskilt aflukkede.

d. Reservekamre i et ikke-passagerskib.

En del af en gang, der ikke er afskoddet, skal ikke fradrages. Hvælvede åbninger eller døre, hvis areal ikke overstiger halvdelen af åbningens areal, betragtes ikke som adskillelser.

En gang, der fører til såvel fradragsberettigede som ikke-fradragsberettigede rum, såsom passagerkahytter, hvortil der kun er adgang ad en sådan gang, kan ikke anses at være indrettet til fortrinsvis at føre til fradragsberettigede rum i denne artikels forstand og er ikke fradragsberettigede. Hvis imidlertid adgangen til det eller de ikke-fradragsberettigede rum ad sådan en gang kun lejlighedsvis benyttes, og der på anden måde er adgang dertil, især ad en mere direkte vej, bør gangen ikke udelukkes som fradragsberettiget rum.

Artikel 64.

Reservekamre fradrages ikke. Den omstændighed, at der findes to reservekamre til brug f.eks. for lodser eller overtallige officerer, medfører ikke, at skibet betragtes som passagerskib, medmindre de pågældende reservekamre er udstyrede med mere end fire køjer ialt, heri indbefattet sofakøjer.

I passagerskibe, hvor der ikke findes et eller flere af følgende udelukkende for passagerers brug bestemte rum: spisesalon, rygesalon, pantry, kabysrum, bageri, proviantrum, anlæg til filtrering eller destilering af drikkevand, baderum, vaskerum, W.C., toiletrum eller pissoir, gives der intet fradrag for de tilsvarende rum for fører og mandskab. Såfremt skibet imidlertid fører dækspassagerer, som f.eks. pilgrimme, og ikke er udstyret med køjepladser til passagerer, finder nærværende bestemmelse ikke anvendelse for andre rum end W.C.'er, toiletrum og pissoirer.

I nærværende artikel betyder udtrykket »passagerskib« ethvert skib, der befordrer betalende passagerer, eller ethvert skib (selv om det ikke befordrer passagerer) med mere end to reservekamre, der er udstyret som ovenfor omhandlet.

Artikel 64.

Reservekamre må ikke fradrages. Den omstændighed, at der findes to reservekamre til brug for rederen eller andre personer, der ikke hører til mandskabet, medfører ikke, at skibet betragtes som passagerskib, såfremt de pågældende reservekamre er udstyrede med højst fire køjer i alt, heri indbefattet sovesofaer. Særlige rum for lodser, vagtmænd, taljemænd, toldfunktionærer o.lign. betragtes ikke som reservekamre, men de må ikke fradrages.

I passagerskibe, hvor der ikke findes spisesalon, rygesalon, pantry, kabysrum, bageri, proviantrum, anlæg til filtrering eller destillering af drikkevand, baderum, vaskerum, brusebad, vandkloset eller pissoir udelukkende til brug for passagerer, gives der intet fradrag for de tilsvarende rum for fører og mandskab. Såfremt skibet imidlertid fører dækspassagerer, såsom pilgrimme og ikke er udstyret med køjepladser til passagerer, finder nærværende bestemmelser ikke anvendelse for andre rum end vandklosetter eller pissoirer.

I nærværende artikel betyder udtrykket »passagerskib« ethvert skib, der befordrer flere end fire betalende passagerer, eller ethvert skib med mere end to reservekamre, der er udstyret som oven for omhandlet.

Artikel 65.

De i artiklerne 66-71 omhandlede rum anses i nærværende måleregler som »rum, der anvendes til skibets navigering og drift«, således som i artikel 7, stk. 2, omhandlet, og skal på de i ovennævnte artikler omhandlede betingelser fradrages i bruttotonnagen, medmindre de er fritagne i henhold til artikel 57.

De til skibets drift og navigering bestemte rum omfatter

(a) rum til navigering (undtagen rum til donkeykedler og hovedpumper) (artikel 66),

(b) rum til donkeykedler og til hovedpumper (artikel 67),

(c) rum til pumpeinstallationer i tankskibe (artikel 68),

(d) kabelrum (artikel 69),

(e) sejlkøjer (artikel 70),

(f) vandballastrum (artikel 71).

RUM TIL NAVIGERING (UNDTAGEN RUM TIL DONKEYKEDLER OG HOVEDPUMPER).

Artikel 65.

De i artiklerne 66 til 71 omhandlede rum anses i nærværende måleregler som »rum til skibets navigering og drift«, således som nævnt i artikel 7, II, 2. og skal fradrages i henhold til bestemmelserne i ovennævnte artikler medmindre de ikke er blevet fritaget for indbefatning i bruttotonnagen.

De til skibets drift og navigering bestemt rum omfatter

a. Rum til navigering (undtagen rum til donkeykedler og hovedpumper) (artikel 66).

b. Rum til donkeykedler og til hovedpumper (artikel 67).

c. Rum til pumpeinstallationer i skibe, der transporterer flydende last i bulk (artikel 68).

d. Værksteder og storesrum, der er nødvendige for skibets drift og vedligeholdelse (artikel 69).

e. Sejlkøjer (artikel 70).

f. Vandballastrum (artikel 71).

RUM TIL NAVIGERING (UNDTAGEN RUM TIL DONKEYKEDLER OG HOVEDPUMPER).

Artikel 66.

Rum som udelukkende benyttes til navigering af skibet, og som ikke er fritaget i henhold til artikel 57, kan fradrages i bruttotonnagen i det omfang, som må anses for rimeligt.

De fradragsberettigede navigationsrum indbefatter ordenligvis rum til opbevaring og benyttelse af søkort og instrumenter til navigering, radiotelegraf- og -telefonrum (* 23), rum for lanterner, flag, raketter etc., rum til undervands-signal- og loddeapparater, rum til automatiske styrekompasser, gyrostabilisatorer eller lignende apparater, rum til ror, styremaskiner, varpespil og ankerspil samt kædekasser.

I skibe hvor en del af styrehuset benyttes som bestiklukaf, kan denne del fradrages.

Såfremt ror, styremaskiner, varpespil, ankerspil eller lignende indretninger er anbragt i rum, der er større end nødvendigt for det pågældende formål, skal den plads, der virkelig optages af hver enkelt af disse indretninger, fradrages, og desuden gives der fradrag på begge sider af apparatet for den til dets pasning nødvendige plads (ordentligvis højst 2 fod eller 0,610 meter på alle sider). Den samlede tilladte højde bør som regel ikke overstige den almindelige mellemdækshøjde.

DONKEYKEDLER OG HOVEDPUMPER.

Artikel 66.

Rum, som udelukkende benyttes til navigering af skibet, skal fradrages i rimeligt omfang, såfremt de ikke er blevet fritaget for indbefatning i bruttotonnagen.

De fradragsberettigede navigationsrum omfatter i almindelighed rum til opbevaring og benyttelse af søkort og navigeringshjælpemidler, radiorum (men ikke venteværelse for passagerer), rum for lanterner, flag, raketter etc., rum til undervandssignal- og loddeapparater, rum til automatiske styrekompasser, gyrostabilisatorer eller lignende apparater, rum til styringen, styremaskinen, capstan og maskineri til ankerspil samt kædekasser.

Fradragsberettigede rum i henhold til denne artikel er endvidere rum til luftkompressorer og trykluftbeholdere, som har til formål at levere luft, der anvendes i forbindelse med skibets almindelige vedligeholdelse eller dets navigering eller sikkerhed, rum der udelukkende anvendes til opbevaring af brandsluknings- og redningsmidler samt rum, der alene anvendes til anordninger til forhindring af olieforurening af havet (bortset fra tanke med olierester).

Såfremt styreanordningen, styremaskinen, capstan og maskineri til ankerspil eller lignende installationer er anbragt i rum, der er større end nødvendigt for det pågældende formål, skal den plads, der faktisk optages af hver enkelt af disse installationer,fradrages, og desuden gives der fradrag på begge sider af apparatet for den til dets betjening nødvendige plads (ordentligvis højst 2 eng. fod eller 0,61 meter på alle sider). Den samlede tilladte højde bør som regel ikke overstige den almindelige mellemdækshøjde.

DONKEYKEDLER OG HOVEDPUMPER.

Artikel 67.

Forsåvidt ikke andet følger af bestemmelserne i artikel 79 angående sådanne rum for donkeykedler, der kan betragtes som en del af rummet for fremdrivningsmaskineriet, er den del af rummet, der virkelig optages af kedlerne, fradragsberettiget, såfremt de er i forbindelse med skibets hovedpumper, uanset om donkeykedlerne samtidig benyttes til drift af ladespillende eller lignende formål.

Såfremt donkeykedlerne ikke er forbundet med hovedpumperne, men alene tjener til drift af varpespil, ankerspil, styremaskiner eller lignende indretninger til navigering, kan vedkommende rum betragtes som navigeringsrum og fradrages som sådant.

Rum, der benyttes til og er nødvendige for driften af lænsepumper, og rum, der alene tjener som adgang til disse, er fradragsberettiget. Samme bestemmelse gælder for ballastpumper, såfremt de kan anvendes til lænsning af skibet.

Såfremt en donkeykedel, lænsepumpe eller ballastpumpe, der ikke kan betragtes som en del af fremdrivningsmaskineriet, men som opfylder ovennævnte betingelser, er anbragt i selve rummet for fremdrivningsmaskineriet, skal kun den del, der virkelig optages af disse indretninger, fradrages og indføres i målingsrapporten under »rum til skibets navigering og drift«.

PUMPEINSTALLATIONER I TANKSKIBE.

Artikel 67.

For så vidt andet ikke følger af bestemmelserne i artikel 79 angående behandlingen af rum for donkeykedler, der kan betragtes som en del af rummet for fremdrivningsmaskineriet skal den del af rummet fradrages, der faktisk optages af kedlerne, såfremt de er forbundet med skibets hovedpumper, uanset om donkeykedlerne samtidig benyttes til drift af laste- og lossespillene eller lignende formål.

Såfremt donkeykedlerne ikke er forbundet med hovedpumperne, men alene tjener til drift af capstan, ankerspil, styremaskiner eller lignende materiel til brug ved skibets sejlads, kan det dertil benyttede rum betragtes som navigeringsrum og skal derfor fradrages som sådant.

Rum, der benyttes til og er nødvendige for driften af lænsepumper, og rum, der alene tjener som adgang til disse, skal fradrages. Samme bestemmelse gælder for ballastpumper, såfremt de kan anvendes til lænsning af skibet.

Såfremt en donkeykedel, lænsepumpe eller en ballastpumpe, der opfylder ovennævnte betingelser, er beliggende i selve rummet for fremdrivningsmaskineriet og ikke skal betragtes som en del af fremdrivningsmaskineriet, skal kun den del, der faktisk optages af sådant materiel, fradrages og indføres i målingsrapporten under navigeringsrum.

PUMPEINSTALLATIONER I SKIBE, DER TRANSPORTERER FLYDENDE LAST I BULK.

Artikel 68.

I tankskibe gives fradrag for rum, der er optaget af og strengt nødvendige for adgang til og driften af de pumper, der benyttes som lastpumper eller - med undtagelse af rum for de i artikel 78 under A (6) (n) omhandlede brændselsoliepumper - rum for sådanne brændselsoliepumper, der er anbragt udenfor selve rummet for fremdrivningsmaskineriet, for så vidt alle sådanne pumper samtidig kan benyttes til lænsning af skibet.

Et fradragsberettiget pumperum beregnes således

For rum, der er optaget af og nødvendigt for betjening af en pumpe, tages en højde svarende til pumpens højde eller 7 fod eller 2,135 meter, idet det største af disse mål anvendes, og et vandret areal bestående af det af pumpen optagne dæksareal med tilstrækkelig plads udenom til betryggende betjening af pumpen.

Bruttotonnage Fradrag i pct. af bruttotonnagen dog højst Over 3,000 t (8,498,58 m3) 0,9 Over 1,500 t (4,249,29 m3) til og med 3,000 t (8,498,58 m3) 1,2 27 t (76,49 m3) Over 500 t (1,416,43 m3) til og med 1,500 t (4,249,29 m3) 2 18 t (50,99 m3) 500 t (1,416,43 m3) eller mindre.................... 4 10 t (28,33 m3)

For det til adgang nødvendige rum tages en højde, regnet fra oversiden af ovennævnte rum til det øverste dæk, og et vandret areal svarende til produktet af lejderens bredde og 3 fod eller 0,914 meter, dog højst 6 kvadratfod eller 0,557 kvadratmeter.

Hele fradraget for pumperum må ikke overstige det i foranstående tabel angivne.

KABELRUM.

Artikel 68.

I skibe, der transporterer flydende last i bulk, skal der gives fradrag for rum, der er optaget af og strengt nødvendige for adgang til og driften af de pumper, der benyttes som lastpumper eller, under iagttagelse af bestemmelserne i artikel 78 under A 6, n, transferpumper til flydende brændsel, der er beliggende uden for selve rummet for fremdrivningsmaskineriet, for så vidt alle sådanne pumper samtidig kan benyttes til lænsning af skibet.

Et fradragsberettiget pumperum beregnes således

Det rum, der er optaget af og nødvendigt for betjening af en pumpe, skal have en højde, der svarer til pumpens højde eller 7 eng. fod eller 2,13 meter, idet det største af disse mål anvendes, og et vandret areal bestående af det af pumpen optagne dørkareal med tilstrækkelig plads udenom til betryggende betjening af pumpen. I almindelighed anvendes hele dørkarealet i et pumperum, der kun indeholder last- og transferpumper, idet højden af dette rum måles fra undersiden af pumpefundamentet (d.v.s. efter omstændighederne normalt til overkanten af langskibs spanter eller bundstokke eller tanktop).

Det til adgang nødvendige rum, der strækker sig fra oversiden af det oven for nævnte rum, skal have et vandret areal, der har dimensionerne 2 eng. fod eller 0,61 meter multipliceret med henholdsvis 3 eng. fod eller 0,91 meter.

Hele det tilladte fradrag for pumperum må ikke overstige det i nedenstående tabel angivne

»

VÆRKSTEDER OG STORESRUM, DER ER NØDVENDIGE FOR SKIBETS DRIFT OG VEDLIGEHOLDELSE.

Artikel 69.

Med de nedenfor omhandlede begrænsninger skal ethvert rum, der udelukkende er indrettet og benyttet til opbevaring af bådsmandsgods (kabelrum) fradrages i bruttotonnagen.

Udtrykket »bådsmandsgods« indbefatter alt til skibets drift og vedligeholdelse nødvendigt gods, som er undergivet bådsmandens tilsyn. Bådsmandsgods indbefatter ordentligvis wirer, trosser, tovværk, tjære, maling, blokke, sjækler, solsejl, presenninger, taljer, koste, svabere, pøse o.s.v.

Fradraget for kabelrum begrænses efter nedenstående tabel

Bruttotonnage Fradrag i pct. af bruttotonnagen dog højst Over 20,000 t (56,657,22 m3) 1/2 125 t (354,11 m3) Over 10,000 t (28,328,61 m3) til og med 20,000 t (56,657,22 m3) 3/4 100 t (283,29 m3) Over 2,000 t ( 5,665,72 m3) til og med 10,000 t (28,328,61 m3) 1 75 t (212,46 m3) Over 1,000 t ( 2,832,86 m3) til og med 2,000 t ( 5,665,72 m3) 1 1/2 20 t (56,66 m3) Over 500 t ( 1,416,43 m3) til og med 1,000 t ( 2,832,86 m3) 2 15 t (42,49 m3) Over 150 t ( 424,93 m3) til og med 500 t ( 1,416,43 m3) 2 1/2 10 t (28,33 m3) 150 t (424,93 m3) el. mindre --- 3 t (8,50 m3)

Såfremt bådsmandsgods i skibe, hvis bruttotonnage ikke overstiger 150 registertons eller 424,93 kubikmeter, opbevares i et rum, der ikke udelukkende er indrettet som kabelrum, tillades dog fradraget for kabelrum efter ovennævnte skala.

I fiske- og fangstskibe (f.eks. hval- eller sælfangerskibe) af en bruttotonnage på over 150 registertons eller 424,93 kubikmeter, i hvilke der ikke findes særligt kabelrum, kan gives et passende fradrag, dog ikke over 3 tons eller 8,50 kubikmeter, for det bådsmandsgods, der opbevares i rum for fiske- og fangstredskaber.

SEJLKØJER.

Artikel 69.

Med de nedenfor anførte begrænsninger skal værksteder og storesrum for pumpemænd, tømmermænd og bådsmænd fradrages bruttotonnagen, såfremt de ikke allerede er blevet fritaget for indbefatning i bruttotonnagen.

Det samlede fradrag begrænses efter følgende tabel

»

Såfremt bådsmandsgods i skibe, hvis bruttotonnage ikke overstiger 150 registertons eller 424,93 kubikmeter, opbevares i et rum , der ikke udelukkende anvendes dertil, tillades dog fradraget for rum til bådsmandsgods efter ovennævnte skala.

I fiske- og fangstskibe (f.eks. hval- eller sælfangerskibe), hvis bruttotonnage overstiger 150 registertons eller 424,93 kubikmeter, og i hvilke der ikke findes særligt rum til bådsmandsgods, skal der gives et passende fradrag, dog ikke over 3 tons eller 8,50 kubikmeter, for det bådsmandsgods, der opbevares i rum for fiske- og fangstredskaber.

SEJLKØJER.

Artikel 70.

I skibe, der benytter sejl som fremdrivningsmiddel, fradrages i bruttotonnagen de rum, som udelukkende er indrettet og benyttet til opbevaring af sejl efter følgende regler

1. I skibe, der udelukkende anvender sejl som fremdrivningsmiddel, må fradraget ikke overstige 4 pct. af bruttotonnagen.

2. Såfremt sejlkøje og kabelrum er fælles, gives der først fradrag for den til sejlene benyttede del eventuelt begrænset som i foran stykke anført, hvorefter der foretages fradrag for det i den øvrige del af rummet værende kabelrum i henhold til tabellen i artikel 69.

VANDBALLASTRUM

Artikel 70.

I skibe, der benytter sejl som fremdrivningsmiddel, fradrages i bruttotonnagen de rum, som udelukkende er indrettet og benyttes til opbevaring af sejl efter følgende regler

1. I skibe, der udelukkende anvender sejl som fremdrivningsmiddel, må fradraget ikke overstige 4 pct. af bruttotonnagen.

2. Såfremt sejlkøje og rum for bådsmandsgods er fælles, gives der først fradrag for den til sejlene benyttede del begrænset som i foranstående stykke anførte, hvorefter der for så vidt angår den øvrige del af rummet foretages fradrag for rum til bådsmandsgods i henhold til tabellen i artikel 69.

VANDBALLASTRUM.

Artikel 71.

Vandballastrum indbefatter vandballasttanke i dobbeltbunden og alle vandballastrum udenfor dobbeltbunden under øverste dæk (f.eks. for- og agterpeaktanke, højtanke og kofferdamme), for så vidt de omhandlede rum opfylder nedenstående bestemmelser.

På skriftlig begæring af rederen og med nedenstående begrænsninger kan ikke-fritagne rum, der udelukkende er indrettet og udelukkende benyttes til vandballast, fradrages i bruttotonnagen, for så vidt de opfylder følgende betingelser, nemlig

(a) at de er behørigt indrettet og prøvet som ballasttanke,

(b) at de er indrettede udelukkende til vandballast,

(c) at de eneste adgangsåbninger er mandehuller af almindelig størrelse.

Ad (a) - Udtrykket »behørig indrettet og prøvet som ballasttanke« betyder, at tanken har den fornødne styrke. Tætning med cement af åbningerne i tanktoppen omkring spanterne er ikke tilladt.

Ad (b) - Midlerne til fyldning og lænsning af vandballasttanke (f.eks. pumper, rør o.s.v.) må være permanent og af tilfredsstillende udførelse og uafhængige af pumpeinstallationerne for kølevand, køleolie, fødevand, spulevand og lign. samt brændselsolie eller last. Endvidere må de være af passende type og have de nødvendige dimensioner for en effektiv behandling af vandballasten. Til - og afgangsrørene skal således ordentligvis have en indvendig diameter af mindst 2 1/2 eng. tomme eller 64 millimmeter. Håndpumper, transportable pumper eller slangeforbindelser betragtes ikke som permanente og tilfredsstillende midler til påfyldning og lænsning. I alle skibe på indtil og med 200 tons brutto eller 566,57 kubikmeter, og i skibe på over 200 tons brutto eller 566,57 kubikmeter med sejl som hovedfremdrivningsmiddel, er håndpumper tilladt, for så vidt de er det eneste middel til fyldning og lænsning af vandballastrum, og den pågældende installation er af permanent karakter.

Ad (c) - Mandehullernes areal må ikke overstige 2,5 kvadratfod eller 0,233 kvadratmeter.

Kofferdamme vil være at betragte som vandballastrum, for så vidt de opfylder foranstående betingelser.

Dobbeltbundstanke, der er forbundne med ballastpumpesystemet, eller hvori der føres kølevand til motorer, fødevand til kedler, drikkevand og ligende, brændselsolie eller last, skal betragtes som vandballastrum ved bestemmelse af det fradrag, der kan gives for sådanne.

Ved beregningen af kubikindholdet af det fradragsberettigede vandballastrum bør det iagttages, at det totale kubikindhold af både fritagne og fradragsberettigede vandballastrum (indbefattet hele dobbeltbunden eller dele af dobbeltbunden, peaktanke, højtanke, kofferdamme og alle andre virkelige vandballasttanke under øverste dæk) ikke må overstige den på nedenstående tabel nævnte procentdel af bruttotonnagen. Såfremt kubikindholdet af det i dobbeltbunden beliggende vandballastrum er lig med eller overstiger det ifølge nævnte tabel angivne største fradrag for vandballastrum, kan intet fradrag for vandballastrum gives. Fradrag af en del af en tank er tilladt, når hele tanken er indrettet, konstrueret og prøvet til vandballast.

TABEL OVER DET STØRSTE FRADRAG FOR VANDBALLAST, ANGIVET I PROCENT AF BRUTTOTONNAGEN (* 24)

Brutto- Pct. tonnage 1,000(* 25) 19,00 1,100 18,85 1,200 18,71 1,300 18,56 1,400 18,42 1,500 18,27 1,600 18,12 1,700 17,99 1,800 17,85 1,900 17,71 2,000 17,57 2,100 17,43 2,200 17,29 2,300 17,16 2,400 17,02 2,500 16,89 2,600 16,76 2,700 16,62 2,800 16,49 2,900 16,36 3,000 16,23 3,100 16,11 3,200 15,98 3,300 15,85 3,400 15,73 3,500 15,60 3,600 15,48 3,700 15,35 3,800 15,23 3,900 15,11 4,000 14,99 4,100 14,87 4,200 14,75 4,300 14,64 4,400 14,52 4,500 14,41 4,600 14,29 4,700 14,18 4,800 14,06 4,900 13,95 5,000 13,84 5,200 13,62 5,400 13,41 5,600 13,20 5,800 12,99 6,000 12,79 6,200 12,59 6,400 12,39 6,600 12,20 6,800 12,01 7,000 11,83 7,200 11,65 7,400 11,47 7,600 11,30 7,800 11,13 8,000 10,96 8,200 10,80 8,400 10,64 8,600 10,48 8,800 10,33 9,000 10,19 9,200 10,04 9,400 9,91 9,600 9,77 9,800 9,64

10,000 9,51

10,200 9,38

10,400 9,26

10,600 9,14

10,800 9,03

11,000 8,92

11,200 8,82

11,400 8,71

11,600 8,61

11,800 8,52

12,000 8,43

12,200 8,34

12,400 8,26

12,600 8,18

12,800 8,10

13,000 8,03

13,200 7,96

13,400 7,90

13,600 7,84

13,800 7,78

14,000 7,73

14,200 7,68

14,400 7,64

14,600 7,59

14,800 7,55

15,000(* 26) 7,50

Artikel 71.

På skriftlig begæring af rederen og under iagttagelse af nedenstående begrænsninger, skal rum, der er indbefattet i bruttotonnagen, og som er bestemt for og udelukkende benyttes til vandballast, fradrages bruttotonnagen, for så vidt de opfylder følgende betingelser

a. At de er godkendt som forsvarligt konstruerede og afprøvede ballasttanke.

b. At de er indrettet udelukkende til vandballast, dog at en peaktank også skal fradrages, hvis der er indrettet til opbevaring af ferskvand til skibets eget forbrug, selv om den ikke er forbundet med vandballastsystemet.

c. At de eneste adgangsåbninger er mandehuller af almindelig størrelse.

AD a. Udtrykket »forsvarligt konstruerede og afprøvede ballasttanke« betyder, at tanken er i stand til at modstå trykket af en vandsøjle. Tætning af åbningerne i tanktoppen omkring spanterne med cement er ikke tilladt.

AD b. Midlerne til fyldning og lænsning af vandballasttanke (f.eks. pumper, rør o.s.v.). skal være fast anbragt og af tilfredsstillende beskaffenhed og uafhængige af installationerne for vand eller olie til motorkøling, vand til fødning eller til skibets eget forbrug eller for brændselsolie eller last. Pumpeinstallationerne for vandballast skal være af egnet type og have passende dimensioner. Til- og afgangsrør skal i almindelighed have en indvendig diameter på mindt 2 1/2 eng. tomme eller 64 mm. Håndpumper, transportable pumper eller slangeforbindelser betragtes ikke som permanente og tilfredsstillende midler til påfyldning og lænsning. I alle skibe på 200 bruttotons eller 566,57 kubikmeter og derunder og i skibe over 200 bruttotons eller 566,57 kubikmeter med sejl som hovedfremdrivningsmiddel, er håndpumper tilladt, for så vidt de er det eneste middel til fyldning og lænsning af vandballastrum og installationerne er af permanent karakter.

En peaktank er en tank, der grænser op til skibssiden og til agterstævnen eller forstævnen, der er beliggende agten for agterpeakskoddet eller foran for kollisionsskoddet.

AD c. Mandehullernes areal må ikke overstige 4,91 eng. kvadratfod eller 0,46 m2.

Kofferdamme anses som vandballastrum, for så vidt de opfylder foranstående betingelser.

Dobbeltbundtanke, der er forbundet med ballastpumpesystemet, eller som kan benyttes til vand eller olie til motorkøling, vand til kedelfødning eller til skibets eget forbrug, eller til transport af brændselsolie, smøreolie eller last, skal anses som vandballastrum ved bestemmelse af fradrag for sådanne tanke.

Ved beregningen af kubikindholdet af de fradragsberettigede vandballastrum bør det bemærkes, at det samlede kubikindhold af såvel de vandballastrum, der er indbefattet i bruttotonnagen, som af de ikke indbefattede dobbeltbundtanke, ikke må overstige 19 pct. af bruttotonnagen. Såfremt kubikindholdet af dobbeltbundtankene er lig med eller overstiger 19 pct. af bruttotonnagen, gives intet fradag for vandballastrum.

Fradrag kan indrømmes for en del af en tank, forudsat at hele tanken er indrettet, konstrueret og prøvet til vandballast.

Artikel 72.

Der gives intet fradrag for noget af de i artiklerne 61-71 omhandlede rum, medmindre de forinden har været indbefattet i bruttotonnagen (se fig. 96 og 97, der angiver måden, på hvilken målingen af forpeaktankens bredde og dybde foretages).

Artikel 72.

Der gives intet fradrag for noget af de i artiklerne 61 til 71 omhandlede rum, medmindre de forinden har været indbefattet i bruttotonnagen.

Artikel 73.

Målingen og beregningen af kubikindholdet af de i artiklerne 61-63 og 66-70 omhandlede rum skal udføres således som i artiklerne 53 og 54 angivet. Således måles højderne til undersiden af det ovenover beliggende dæk eventuelt gennem garnering eller beklædning. De vandrette mål tages mellem deleskodderne og indenklædningen eller garneringen, såfremt sådan forefindes, eller til spanternes inderkanter, eller til inderkanten af de normalt anbragte stag, hvortil målene er taget ved beregningen af bruttotonnagen. Hvert rum måles særskilt, og målingsrapporten skal påføres oplysninger om anvendelsen af hvert enkelt rum. Såfremt kun en del af et rum er fradraget, skal hele rummets dimensioner, tilligemed dimensionerne af den fradragne del, angives i målingsrapporten (se fig. 98).

Måling af peaktanke og andre vandballastrum, der strækker sig fra borde til borde udenfor dobbeltbunden og under målingsdækket eller dets fortsættelse, udføres i overensstemmelse med reglerne for måling af rummet under målingsdækket. Længden måles ved toppen af tanken (se fig. 96 og 97). Tværsnit måles på sædvanlig måde på halv længde og i endepunkterne, men der skal kun tages fem bredder i hvert tværsnit. Såfremt et vandballastrum er beliggende dels under og dels over målingsdækket eller dets fotsættelse, f.eks. en agterpeaktank, der strækker sig op til undersiden af et løftet agterdæk, måles den del af rummet, der er beliggende under målingsdækket eller dets fortsættelse, på den ovenfor angivne måde, og den øvrige del måles som en overbygning.

For alle tanke, der strækker sig fra borde til borde af skibet, udfindes afstanden fra endeskoddet eller skodderne til det nærmeste rigtige tværsnit af rummet under målingsdækket og anføres i målingsrapporten.

Måling af vandballastrum, som ikke strækker sig fra borde til borde, og som er beliggende under målingsdækket og udenfor dobbeltbunden, udføres således: først måles længden af tanken; denne længde deles som i artikel 21 angivet, dog skal længden ikke deles i mere end to lige store dele, såfremt den ikke overstiger 30 fod eller 9,14 meter. Derpå måles tværsnittene i lægdens endepunkter og i delingspunkterne. Når de i nærværende stykke omhandlede rum er af forholdsvis ringe højde, kan de også måles i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 53, såfremt de begrænses af omtrent plane flader. Såfremt en tank er af uregelmæssig form skal den måles i afdelinger.

Vandballastrum over målingsdækket eller dets fortsættelse måles som i artikel 53 anført.

Kubikindholdet af ethvert ballastrum beregnes ved at anvende tilsvarende bestemmelser, som benyttes for beregningen af kubikindholdet af rummet under målingsdækket eller af overbygninger.

FRADRAG FOR RUM TIL FREMDRIVNINGSMASKINERIET.

Artikel 73.

Målingen og beregningen af kubikindholdet af de i artiklerne 61 til 63 og 66 til 70 omhandlede rum skal udføres således som angivet i artiklerne 53 og 54. Højderne måles følgelig til undersiden af dækket ovenover gennem eventuel garnering eller beklædning. De vandrette mål af disse rum skal på sammen måde som ved måling af bruttotonnagen tages mellem deleskodderne og skodbeklædningen, såfremt sådan forefindes, eller til spanternes inderkanter eller til inderkanten af de med normal afstand anbragte stag. Hvert rum skal måles særskilt, og målingsrapporten skal påføres oplysninger om anvendelsen af hvert enkelt rum. Såfremt kun dele af et rum er fradraget, skal dimensionerne af hele rummet, tillige med dimensionerne af den fradragne del, angives i målingsrapporten.

Måling af peaktanke og andre vandballastrum, der strækker sig ud til skibssiden, og som er beliggende uden for dobbeltbunden og under målingsdækket eller dets flugt, skal udføres i overensstemmelse med reglerne for måling af rummet under målingsdækket. Længden måles ved toppen af tanken (se fig.81). Tværsnit måles på sædvandlig måde på halv længde og i endepunkterne, men der skal kun tages fem bredder i hvert tværsnit. Såfremt et vandballastrum er beliggende dels under og dels over målingsdækket eller dets flugt (f.eks. en agterpeaktank, der strækker sig op til undersiden af et løftet agterdæk) skal den del af rummet, der er beliggende under målingsdækket eller dets flugt, måles på den ovenfor angivne måde, og den øvrige del skal måles særskilt.

For alle tanke, der strækker sig fra borde til borde af skibet, udfindes afstanden fra endeskoddet eller skodderne til det nærmeste rigtige tværsnit af rummet under målingsdækket og anføres i målingsrapporten.

Måling af vandballastrum, som ikke strækker sig ud til skibssiden, og som er beliggende under målingsdækket og uden for dobbeltbunden, udføres således: først måles længden af tanken; denne længde deles som angivet i artikel 21, dog skal længden ikke deles i mere end to lige store dele, såfremt den ikke overstiger 30 eng. fod eller 9,14 meter. Derpå måles tværsnittene i længdens endepunkter og i delingspunkterne. Når de i nærværende stykke omhandlede rum er af forholdsvis ringe højde, kan de også måles i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 53, såfremt de begrænses af omtrent plane flader. Såfremt en tank er af uregelmæssig form, skal den måles i afdelinger.

Vandballastrum over målingsdækket eller dets flugt måles som anført i artikel 53. Kubikindholdet af ethvert vandballastrum beregnes ved at anvende tilsvarende bestemmelser, som benyttes ved beregningen af kubikindholdet af rummet under målingsdækket og af overbygninger.

FRADRAG FOR RUM TIL FREMDRIVNINGSMASKINERIET.

Artikel 74.

I skibe, der fremdrives ved maskinkraft, gives der fradrag for rum til fremdrivningsmaskineriet i henhold til de i artikel 75 indeholdte bestemmelser, og det således tilladte fradrag trækkes fra skibets bruttotonnage.

I nærværende regler anses rum til fremdrivningsmaskineriet - herefter benævnt maskinrummet - for at være det rum, der optages af og er nødvendigt for den tilbørlige drift af hovedfremdrivningsmaskineriet og af det hjælpemaskineri, der er nødvendigt for hovedmaskineriets tilbørlige drift, således som nærmere i artiklerne 78 og 79 angivet, med eller uden de i artikel 77 omhandlede rum for lys og luft.

Uanset afvigelserne i måden til bestemmelsen af kubikindholdet af rummet under målingsdækket og kubikindholdet af maskinrummet - beregnet således som i artiklerne 41, 80, 1. stk., og 82 anført - skal ved beregningen af maskinrumsfradraget intet rum indbefattes i maskinrummets kubikindhold, medmindre det først er indbefattet i skibets bruttotonnage (* 27).

Alle dele af maskinrummet skal måles og deres kubikindhold beregnes i henhold til bestemmelserne i artiklerne 80, 81 og 82.

BEREGNING AF MASKINRUMSFRADRAGET.

Artikel 74.

I skibe, der fremdrives ved maskineri, hvortil rum er nødvendigt, gives der fradrag for rum til fremdrivningsmaskineriet i henhold til de i artikel 75 indeholdte bestemmelser og den således tilladte størrelse skal trækkes fra skibets bruttotonnage.

I nærværende regler anses rum til fremdrivningsmaskineriet for at være det rum, der optages af og er nødvendigt for den forsvarlige drift af hovedfremdrivningsmaskineriet og det hjælpemaskineri, der er nødvendigt, for hovedmaskineriets forsvarlige drift, således som nærmere angivet i artiklerne 78 og 79, efter omstændighederne med eller uden de i artikel 77 omhandlede rum for lys og luft.

Uanset at fremgangsmåderne til bestemmelse af kubikindholdet af rummet under målingsdækket og kubikindholdet af rum for fremdrivningsmaskineriet i henhold til artiklerne 41, 80, 1. og 82 afviger fra hinanden, skal ved beregningen af maskinrumsfradraget intet rum indbefattes i kubikindholdet af rum for fremdrivningsmaskineriet, medmindre det først er indbefattet i skibets bruttotonnage.

Fig. 82 viser fremgangsmåden ved måling af højden af en akselgang, når beregningsdybden ud for samme er målt til oversiden af den garnering, der tænkes anbragt direkte på tanktoppen.

Alle dele af rum for fremdrivningsmaskineriet skal måles og deres kubikindhold beregnes i henhold til bestemmelserne i artiklerne 80, 81 og 82.

BEREGNING AF FRADRAGET FOR FREMDRIVNINGSMASKINERI.

Artikel 75.

Maskinrumsfradraget bestemmes således

1. MASKINFREMDREVNE SKIBE BORTSET FRA HJULSKIBE.

(a) Såfremt det i henhold til bestemmelserne i artiklerne 77-82 beregnede kubikindhold af maskinrummet er 13 pct. eller derover, men under 20 pct. af bruttotonnagen, er fradraget 32 pct. af bruttotonnagen.

(b) Såfremt kubikindholdet af maskinrummet er mindre end 13 pct. af bruttotonnagen, er fradraget 32 pct. af bruttotonnagen forholdsmæssig reduceret.

(c) Såfremt kubikindholdet af maskinrummet er 20 pct. eller derover af bruttotonnagen, er fradraget rummets kubikindhold forøget med 75 pct.

2. HJULSKIBE.

(a) Såfremt det i henhold til bestemmelserne i artiklerne 77-82 beregnede kubikindhold af maskinrummet er 20 pct. eller derover, men under 30 pct. af bruttotonnagen, er fradraget 37 pct. af bruttotonnagen.

(b) Såfremt kubikindholdet af maskinrummet er mindre end 20 pct. af bruttotonnagen, er fradraget 37 pct. af bruttotonnagen forholdsmæssig reduceret.

(c) Såfremt kubikindholdet af maskinrummet er 30 pct. eller derover af bruttotonnagen, er fradraget rummets kubikindhold forøget med 50 pct.

3. Bortset fra skibe, der udelukkende anvendes som slæbebåde (* 28), og skibe, der er indrettet til og udelukkende anvendes til isbrydning, må maskinrumsfradraget i intet tilfælde overstige 55 pct. af den del af skibets tonnage, der er tilbage, efter at der i bruttotonnagen er foretaget alle fradrag med undtagelse af maskinrumsfradraget.

MASKINRUMMETS SÆRLIGE AFDELINGER.

Artikel 75.

Fradraget for fremdrivningsmaskineriet bestemmes således

1. Maskindrevne skibe bortset fra hjulskibe.

a. Såfremt det i henhold til bestemmelserne i artiklerne 77 - 82 beregnede kubikindhold af maskinrummet er 13 pct. eller derover, men under 20 pct. af bruttotonnagen skal fradraget være 32 pct. af bruttotonnagen.

b. Såfremt kubikindholdet af maskinrummet er mindre end 13 pct. af bruttotonnagen, skal fradraget være 32 pct. af bruttotonnagen forholdsmæssig reduceret.

c. Såfremt kubikindholdet af maskinrummet er 20 pct. eller derover af bruttotonnagen, skal fradraget være rummets kubikindhold forøget med 75 pct.

2. Hjulskibe.

a. Såfremt det i henhold til bestemmelserne i artiklerne 77 - 82 beregnede kubikindhold af maskinrummet er 20 pct. eller derover, men under 30 pct. af bruttotonnagen skal fradraget være 37 pct. af bruttotonnagen.

b. Såfremt kubikindholdet af maskinrummet er mindre end 20 pct. af bruttotonnagen, skal fradraget være 37 pct. af bruttotonnagen forholdsmæssig reduceret.

c. Såfremt kubikindholdet af maskinrummet er 30 pct. eller derover af bruttotonnagen, skal fradraget være rummets kubikindhold forøget med 50 pct.

3. Bortset fra skibe, der udelukkende anvendes som slæbebåde (* 45), og skibe, der er indrettet til og udelukkende anvendes til isbrydning, må maskinrumsfradraget i intet tilfælde overstige 55 pct. af den del af skibets tonnage, der er tilbage, efter at der i bruttotonnagen er foretaget alle fradrag med undtagelse af maskinrumsfradraget.

DE ENKELTE AFDELINGER AF RUM FOR FREMDRIVNINGSMASKINERIET.

Artikel 76.

I rummet til fremdrivningsmaskineriet indbefattes følgende afdelinger

(a) hovedrummet,

(b) akselgange eller trunke i skrueskibe og nødudgange,

(c) rum mellem hovedrummets overside og øverste dæk,

og kan indbefatte

(d) rum på eller over det øverste dæk, betegnet som rum for lys og luft.

Ad (a), (b) og (c). - Disse afdelinger indbefatter alle rum under øverste dæk, og som i henhold til de i artiklerne 78 og 79 indeholdte bestemmelser kan betragtes som maskinrum.

Udtrykket »hovedrummet« betyder det rum, der indeholder hovedparten af det til skibets fremdrivning nødvendige maskineri, bortset fra de under (b) anførte rum. »Overside« betyder undersiden af det umiddelbart ovenover beliggende dæk. Såfremt det således definerede rum strækker sig op til undersiden af et halvdæk eller et løftet agterdæk, skal den del, der er beliggende i selve denne overbygning, behandles som under (d) angivet (se fig. 100 - 101).

Ad (d). - Denne afdeling indbefatter indbyggede lys- og luftcasinger, beregnet til at give lys og luft til maskin- og kedelrum. Det indbefatter ligeledes alle andre indbyggede rum for sådant maskineri, som i henhold til de i artiklerne 78 og 79 indeholdte bestemmelser kan betragtes som hørende til fremdrivningsmaskineriet (* 29).

Indbefatningen i maskinrummet af de under (d) omhandlede rum er afhængig af de i artikel 77 fastsatte bestemmelser.

RUM FOR LYS OG LUFT.

Artikel 76.

Rum for fremdrivningsmaskineriet skal omfatte følgende

a. De i artiklerne 78 A og 79 nævnte rum under målingsdækket eller dets flugt som defineret i artiklerne 9 og 15.

b. De i artiklerne 78 A og 79 nævnte rum mellem målingsdækket og det øverste dæk eller deres flugt som defineret i artiklerne 9 og 15.

De kan endvidere indbefatte

c. De i artikel 77 nævnte rum på eller over det øverste dæk.

Ved beregningen af den tonnage, som er knyttet til ikke indbefatning af visse mellemdæksrum i henhold til artikel 57 II, skal rum for fremdrivningsmaskineriet indbefatte de under a. ovenfor nævnte rum og kan med de begrænsninger, som følger af artikel 77, indbefatte de under b. og c. ovenfor nævnte (se fig. 83).

RUM FOR LYS OG LUFT.

Artikel 77.

Rum og dele af sådanne rum, der i artikel 76 (d) betegnes som rum for lys og luft, kan på rederiets begæring blive indbefattet i såvel skibets bruttotonnage som i det maskinrum, der lægges til grund for maskinrumsfradraget, forsåvidt de er

(a) af rimeligt omfang,

(b) forskriftsmæssige med hensyn til styrke og sødygtighed,

(c) således konstrueret af de ikke vil kunne benyttes til andre formål end at skaffe tilgang for lys og luft for maskinrummet eller til maskineri, indretninger eller apparater, som i henhold til bestemmelserne i artiklerne 78 og 79 betragtes som hørende til fremdrivningsmaskineriet.

I målingsrapporten angives, om de omhandlede rum opfylder ovennævnte betingelser.

ENKELTHEDER MED HENSYN TIL DE RUM, DER SKAL BETRAGTES SOM HØRENDE TIL RUM FOR FREMDRIVNINGSMASKINERIET.

Artikel 77.

De rum eller dele af rum, der er henvist til i artikel 76 c., skal betegnes som rum for lys og luft, og skal på rederiets begæring indbefattes i såvel skibets bruttotonnage som i det rum for fremdrivningsmaskineriet, der lægges til grund for maskinrumsfradraget, for så vidt de er

a. Af rimeligt omfang.

b. Godkendt med hensyn til styrke og sødygtighed.

c. Således konstrueret at de ikke kan benyttes til andre formål end til at skaffe adgang for lys og luft til rum for fremdrivningsmaskineriet eller til maskineri, indretninger eller apparater, som i henhold til bestemmelserne i artiklerne 78 og 79 kan anses som hørende til fremdrivningsmaskineriet.

I målingsrapporter angives, om de omhandlede rum opfylder ovennævnte betingelser.

FREMDRIVNINGSMASKINERIETS ENKELTE AFDELINGER.

Artikel 78.

A. Følgende rum skal betragtes som hørende til maskinrummet

(1) rum for HOVEDKEDLERNE,

(2) rum for HOVEDMASKINERIET,

(3) rum for det HJÆLPEMASKINERI, der er nødvendigt for driften af hovedkedlerne eller hovedmaskineriet,

(4) AKSELGANGE eller -TRUNKE og NØDOPGANGE,

(5) rum til MASKINSTORES og REPARATIONSVÆRKSTEDER indtil højst 3/4 pct. af bruttotonnagen, såfremt det er beliggende i selve maskinrummet under øverste dæk.

(6) Rum for følgende maskineri, indretninger og apparater

(a) SETTLINGTANKE af rimelig størrelse (* 30) i motorskibe og oliefyrede dampskibe, såfremt tankene er anbragt i selve maskinrummet, i casinger ovenover eller direkte stødende op til vedkommende rum eller casinger,

(b) DYNAMOER, AFBRYDERE og STRØMTAVLER, med undtagelse af de under B (4), (f) i nærværende artikel omhandlede,

(c) LYDDÆMPERE (indbefattet lyddæmpere i skorstene),

(d) FØDEBRØNDE, såfremt disse findes i selve maskinrummmet under øverste dæk,

(e) ASKEEJEKTORER,

(f) APPARATER TIL FREMBRINGELSE AF KUNSTIGT TRÆK til kedlerne,

(g) OLIERENSERE OG OLIEKØLERE FOR BRÆNDELSOLIE OG SMØREOLIE (indbefattet tanke til tilsvarende formål),

(h) FØDEVANDSFORVARMERE og lignende til driften af hovedmaskineriet nødvendige anlæg,

i) EVAPORATORER, der udelukkende anvendes til fremstilling af fødevand til kedler,

(j) PUMPER TIL SMØREOLIE,

(k) VENTILATIONSANLÆG, der er anbragt i maskinrummet og nødvendigt for dets ventilering,

(l) AKKUMULATORBATTERIER, der kun anvendes i forbindelse med fremdrivningsmaskineriet,

(m) DAMP- OG ELEKTRISKE KOMPRESSORER SAMT LUFTKEDLER, der benyttes i forbindelse med fremdrivningsmaskineriet,

(n) BRÆNDSELSOLIEPUMPER, der alene benyttes til brændselsolie, såfremt de findes i selve maskinrummet, i casinger ovenover eller direkte stødende op til vedkommende rum eller casinger.

B. Følgende rum skal ikke betragtes som maskinrum

(1) BRÆNDELSRUM,

(2) RUM TIL FØDEVAND,

(3) TANKE TIL SMØREOLIE,

(4) rum, der optages af følgende maskineri, indretninger eller apparater

(a) HJÆLPEKONDENSATORER, der ikke anvendes i forbindelse med fremdrivningsmaskineriet,

(b) BRANDSLUKNINGSANLÆG,

(c) KØLEMASKINERI,

(d) MASKINERI TIL VENTILATION OG TIL OPVARMNING AF MANDSKABETS OG PASSAGERERNES OPHOLDSRUM,

(e) SANITÆRPUMPER OG ANDRE PUMPER, der ikke benyttes i forbindelse med fremdrivningsmaskineriet,

(f) DYNAMOER, AFBRYDERE OG STRØMTAVLER, der udelukkende anvendes til belysning eller navigering, til laste- og lossearbejde og lignende, og som er ganske uafhængige af skibets fremdrivningsmaskineri,

(g) DONKEYKEDLER, bortset fra de i artikel 79 omhandlede.

RUM FOR DONKEYKEDLER.

Artikel 78.

A. Følgende rum skal betragtes som hørende til rum for fremdrivningsmaskineriet

1. Rum for hovedkedlerne.

2. Rum for hovedmaskineriet.

3. Rum for det hjælpemaskineri, der er nødvendigt for driften af hovedkedlerne eller hovedmaskineriet.

4. Akselgange eller -trunke, nødopgange og elevatorer, der navnlig betjener maskinrummet.

5. Rum til maskinstores og reparationsværksteder indtil højst 3/4 pct. af bruttotonnagen, såfremt sådanne rum ikke er blevet fritaget for indbefatning i bruttotonnagen.

6. Rum for følgende maskineri,indretninger og apparater

a. Settlingtanke og daglige forbrugstanke i motorskibe og skibe med oliefyrede kedler (tanke indbefattet i bruttotonnage og/eller fritaget for indbefatning i bruttotonnagen) af et rumindhold svarende til ikke over 2 dages forbrug af brændselsolie, såfremt tankene er anbragt i selve maskinrummet, i casinger ovenover eller direkte stødende op til vedkommende rum eller casinger.

En tank anses kun som en settlingtank, såfremt den er forsynet med afløb for vand og indgår i brændselsolierørsystemet, således at al brændselsolie, der under normale driftsforhold tages fra hovedtankene, må passere gennem settlingtanken, forinden den tilføres hovedmaskinen og/eller hoved- og /eller hjælpekedler eller før den pumpes op i en daglig forbrugstank.

b. Dynamoer, strømtavler og kontrolpaneler, med undtagelser af de under B. 4.

f. i nærværende artikel omhandlede.

c. Lyddæmpere (indbefattet lyddæmpere i skorstene).

d. Fødebrønde, såfremt disse findes i selve maskinrummet under øverste dæk.

e. Askeejektorer.

f. Apparater til kunstigt træk til kedlerne.

g. Olierensere og oliekølere for brændselsolie og smøreolie (indbefattet tanke til rensning og klaring af olie.)

h. Fødevandsforvarmere og andre lignende anlæg, der er nødvendige for driften af hovedmaskineriet.

i. Evaporatorer, der navnlig anvendes til fremstilling af fødevand til kedler.

j. Pumper til smøreolie.

k. Ventilationsanlæg, der navnlig anvendes til ventilering af maskinrum.

i. Akkumulatorbatterier, der navnlig anvendes i forbindelse med fremdrivningsmaskineriet.

m. Kompressorer og startluftbeholdere, der benyttes i forbindelse med fremdrivningsmaskineriet.

n. Brændselsoliepumper, der alene benyttes til brændselsolie, såfremt de findes i selve maskinrummet, i casinger ovenover eller direkte stødende op til vedkommende rum eller casinger.

B. Følgende rum skal ikke betragtes som rum for fremdrivningsmaskineriet

1. Rum for brændselsolie eller kul.

2. Fødevandstanke.

3. Lagertanke til smøreolie.

Smøreolietanke, der indgår i cirkulationssystemet, betragtes ikke som lagertanke, hvis de er beliggende inden for grænserne af maskinrummet eller casingerne ovenover (se fig. 84).

4. Rum, der optages af følgende maskineri, indretninger eller apparater

a. Hjælpekondensatorer, der ikke anvendes i forbindelse med fremdrivningsmaskineriet.

b. Brandslukningsanlæg.

c. Kølemaskineri.

d. Maskineri til ventilation og til opvarmning af mandskabets og passagerernes opholdsrum.

e. Sanitærpumper og andre pumper, der ikke benyttes i forbindelse med fremdrivningsmaskineriet.

f. Dynamoer, strømtavler og kontrolpaneler, der udlukkende anvendes til belysning eller navigering, til behandling af lasten og lignende, og som er helt uafhængige af skibets fremdrivningsmaskineri.

g. Donkeykedler, bortset fra de i artikel 79 omhandlede.

RUM FOR DONKEYKEDLER.

Artikel 79.

Donkeykedler, som efter vedkommende nationale øverste målingsmyndigheds skøn er nødvendige for og bruges i forbindelse med hovedfremdrivningsmaskineriet eller det til dettes drift nødvendige hjælpemaskineri, hvortil det da hører, anses som hørende til fremdrivningsmaskineriet.

Såfremt donkeykedler er anbragt under øverste dæk, enten i eller udenfor selve maskinrummet, skal det rum, der optages af og er nødvendigt for driften af de pågældende donkeykedler, indbefattes i maskinrummet. Såfremt disse kedler er anbragt over øverste dæk, skal det rum, der optages af og er nødvendigt for deres drift, betragtes som de i artikel 77 omhandlede rum for lys og luft.

MÅLING AF MASKINRUM.

Artikel 79.

Donkeykedler, som vedkommende nationale øverste målingsmyndighed finder er nødvendige for og bruges i forbindelse med hovedfremdrivningsmaskineriet eller hjælpemaskineri, der anses som en del af dette, skal betragtes som hørende til fremdrivningsmaskineriet.

mÅLING AF RUM FOR FREMDRIVNINGSMASKINERIET.

Artikel 80.

Måling af maskinrum udføres således

(1) HOVEDRUM, således som omhandlet i artikel 76, (a) måles ved at bestemme

i) længden,

ii) tre, fem eller om nødvendigt syv dybder,

iii) tre, fem eller om nødvendigt syv bredder.

LÆNGDEN af rummet mellem dets endeskodder måles; denne længde deles derpå i to, fire eller seks lige store dele, afhængigt af, om der skal måles tre, fem eller syv dybder.

DYBDEN måles i diametralplanet fra hovedrummets overside til dobbeltbundens overside (eller overkanten af de almindelige bundstokke, eventuelt garneringens overside), i længdens yderpunkter og i delingspunkterne. Dybden korrigeres, om nødvendigt, for stigning eller fald af dobbeltbunden, således som i artikel 28 omhandlet.

På midten af hver dybde måles derpå BREDDEN mellem sideskodderne (eller mellem spanternes inderkanter på skibssiden, eller eventuelt garneringens inderside).

Med hensyn til det antal dybder og bredder, der skal tages, tjener rummets længde og beliggenhed som vejledning. For et stort maskinrum, beliggende agter og strækkende sig fra borde til borde, tages fra fem til syv dybder og tilsvarende antal bredder. Hvis det er beliggende midtskibs, vil derimod tre dybder og tre bredder som regel være tilstrækkeligt.

Når der i et maskinrum findes et eller flere knæk i dobbeltbunden, eller, i skibe med enkeltbund, en brat forandring i bundstokkenes dybde, eller hvor sideskodderne i maskinrummet er buet eller har knæk (f.eks. sidekulskodder), eller i almindelighed når maskinrummet er af uregelmæssig form, skal det måles i afdelinger, idet hver afdeling behandles på den for måling af hele rummet foreskrevne måde. I tilfælde, hvor rummet er et rektangulært parallelepipedum, er een dybde og een bredde tilstrækkelig.

Alle målte dybder og bredder skal indføres i målingsrapporten med bemærkning om, hvorvidt de er taget til dobbeltbundens overside eller til de almindelige bundstokkes overkant, spanternes inderkant eller til garneringen.

Ved måling af rum under hovedrummets overside skal der tages tilbørligt hensyn til eventuelle fordybninger eller forhøjninger i dobbeltbunden eller på bundstokkene, således som i stk. 1 af artikel 29 omhandlet.

Fig.103 - 110 viser nærmere enkeltheder med hensyn til måling af maskinrum.

(2) DE I ARTIKEL 76, (B), (C) OG (D) OMHANDLEDE RUM måles med hensyn til længde, højde og bredde, således som i nærværende artikels stk. 1 omhandlet. I de fleste tilfælde vil imidlertid benyttelsen af een højde og een bredde være tilstrækkelig, medmindre vedkommende rum strækker sig fra borde til borde (f.eks. akselrecesser), i hvilket tilfælde tre, eventuelt fem, bredder bør måles.

Rum beliggende over hovedrummets overside bør måles dæk for dæk. Hvert rum måles særskilt, og målene tages mellem deleskodderne uden hensyn til stag.

(3) Ved beregning af kubikindholdet af de i nærværende artikel omhandlede rum bør det påses, at rum, der ikke betragtes som henhørende til fremdrivningsmaskineriet samt de i artikel 78 A, nr. 5, omhandlede rum, hvis hele eller delvise indbefatning ikke kan finde sted, forinden skibets bruttotonnage er beregnet, ikke indbefattes. I denne anledning vil det i de fleste tilfælde være mest praktisk at tage de udvendige mål af hvert af de rum, der er optaget af maskineri, indretninger og apparater, der ikke betragtes som henhørende til fremdrivningsmaskineriet, og dernæst trække deres samlede kubikindhold fra kubikindholdet af hele rummet (se fig. 103 - 110).

Hvis nævnte maskineri, indretninger, apparater o.lign. er afskoddet, beregnes kubikindholdet af det afskoddede rum.

Måling af rum, der er optaget af maskineri, indretninger, apparater og lignende, som ikke henregnes til fremdrivningsmaskineriet, uanset om de er afskoddet eller ikke, skal indføres i målingsrapporten.

Såfremt det i overensstemmelse med artikel 81 har været nødvendigt at begrænse maskinrummets størrelse, skal såvel de begrænsede som de fulde mål indføres i målingsrapporten.

BEGRÆNSNING AF MASKINRUMMETS STØRRELSE.

Artikel 80.

Måling af rum for fremdrivningsmaskineriet skal udføres således: 1. De rum, der er henvist til i artikel 76 a. måles ved at bestemme

(i) Længden.

(ii) Tre, fem eller om nødvendigt syv dybder.

(iii) Tre, fem eller om nødvendigt syv bredder.

LÆNGDEN af rummet mellem dets endeskodder måles; denne længde deles derpå i to, fire eller seks lige store dele, afhængigt af, om der skal måles tre, fem eller syv dybder.

DYBDEN måles i diametralplanet til tanktoppen (eller overkanten af de almindelige bundstokke, eller efter omstændighederne til garneringens overside), i længdens yderpunkter og i delingspunkterne. Hver dybde skal om nødvendigt korrigeres for stigning eller fald af tanktoppen således som omhandlet i artikel 28.

BREDDEN måles derpå mellem sideskodderne på midten af hver dybde (eller mellem spanternes inderkanter ved skibssiden, eller efter omstændighederne til garneringens inderside).

Med hensyn til det antal dybder og bredder, der skal tages, tjener rummets længde og beliggenhed som vejledning. For et stort maskinrum, der er beliggende agter, og som strækker sig fra borde til borde vil det være nødvendigt at måle fem eller syv dybder og et tilsvarende antal bredder. Hvis det er beliggende midtskibs, vil derimod tre dybder og tre bredder som regel være tilstrækkeligt.

Når der i et maskinrum findes et eller flere knæk i tanktoppen, eller der i skibe med enkeltbund findes en brat forandring i bundstokkenes dybde, eller når sideskodderne i maskinrummet er buede eller har knæk (f.eks. sideskodder i bunkerrum), eller i almindelighed når maskinrummet er af uregelmæssig form, skal det måles i aflinger, idet hver afdeling behandles på den for måling af hele rummet foreskrevne måde. I tilfælde, hvor rummet er et rektangulært parallelepipedum, er een dybde og een bredde tilstrækkelig.

Alle målte dybder og bredder skal indføres i målingsrapporten med bemærkning om, hvorvidt de er taget til tanktoppens eller til de almindelige bundstokkes overkant, spanternes inderkant eller til garneringen.

Ved måling af rum under målingsdækket skal der tages tilbørligt hensyn til eventuelle fordybninger eller forhøjninger i tanktoppen eller på bundstokkene, således som omhandlet i artikel 29, stk. 1.

Fig. 85 til 90 viser nærmere enkeltheder med hensyn til måling af rum for fremdrivningsmaskineriet.

2. De rum, der er henvist til i artikel 76, b. og c. måles med hensyn til længde, højde og bredde, således som omhandlet i stk. 1 i nærværende artikel. I de fleste tilfælde vil imidlertid benyttelsen af een højde og een bredde være tilstrækkelig, medmindre vedkommende rum strækker sig fra borde til borde, i hvilket tilfælde tre, eventuelt fem bredder måles.

Rum beliggende over målingsdækket eller dets flugt måles dæk for dæk. Hvert rum måles særskilt, og målene tages mellem deleskodderne uden hensyn til stag.

3. Ved beregning af kubikindholdet af de i nærværende artikel omhandlede rum må det påses, at rum, der ikke skal betragtes som henhørende til fremdrivningsmaskineriet eller de i artikel 78 A, 5. omhandlede rum, hvis hele eller delvise indbefatning ikke kan finde sted, forinden skibets bruttotonnage er beregnet, ikke indbefattes. I denne anledning vil det i de fleste tilfælde være mest praktisk at tage de udvendige mål af hvert af de rum, der er optaget af maskineri, indretninger og apparater, der ikke betragtes som henhørende til fremdrivningsmaskineriet, og dernæst trække deres samlede kubikindhold fra kubikindholdet af hele rummet (se fig. 86 og 90).

Hvis nævnte maskineri, indretninger, apparater o.lign. er afskoddet, beregnes kubikindholdet af det afskoddede rum.

Målene af rum, der er optaget af maskineri, indretninger, apparater og lignende, som ikke henregnes til fremdrivningsmaskineriet, skal, uanset om rummene er afskoddet eller ikke, indføres i målingsrapporten.

Såfremt det i overensstemmelse med artikel 81 har været nødvendigt at begrænse størrelsen af rummene for fremdrivningsmaskineriet, skal såvel de begrænsede som de fulde mål indføres i målingsrapporten.

BEGRÆNSNING AF STØRRELSEN AF RUM FOR FREMDRIVNINGSMASKINERIET.

Artikel 81.

(a) LÆNGDEN AF HOVEDRUMMET.

(1) Såfremt det ved målingen af maskinrummet konstateres, at længden af dette rum overstiger, hvad der er nødvendigt for hovedfremdrivningsmaskineriets og hjælpemaskineriets behørige drift, skal længden begrænses, dog med de i stk. (4) indeholdte undtagelser.

(2) I dampskibe vil følgende være at iagttage

(i) Såfremt fyrene er anbragt langskibs, skal der gøres fradrag for en til fyrene svarende længde forøget med ca. 1 fod eller 0,305 meter foran fyrene til pasning og driften af disse, men ingen yderligere længde forlanges, når fyrene er anbragt tværskibs (* 31).

(ii) I skibe, der fremdrives med stempelmaskiner, bør det punkt, til hvilket den agterste grænse af længden af maskinrummet skal måles, ikke være beliggende længere agten for den agterste cylinder, dens gliderkasse eller andre dele af hovedmaskineriet end nødvendigt for sikker drift, men i intet tilfælde må det virkelige målingspunkt ligge mere end 4 fod eller 1,219 meter agten for vedkommende cylinder eller lignende uden forud indhentet godkendelse fra den pågældende nationale øverste målingsmyndighed.

(3) I turbineskibe skal de i nærværende litra a pkt. 2 omhandlede begrænsninger finde anvendelse på måling af kedelrum.

(4) De i nærværende litra a punkterne (1), (2) og (3) omhandlede begrænsninger finder kun anvendelse på skrueskibe, hvori kubikindholdet af det maskinrum, på hvilket maskinrumsfradraget er baseret, er mindst 20 pct. af bruttotonnagen, og på hjulskibe, hvor dette fradrag er mindst 30 pct. af bruttotonnagen, men uanset maskinrummets størrelse skal disse begrænsninger i intet tilfælde anvendes på fiske- og fangstskibe, slæbebåde, således som i artikel 75 defineret, eller på skibe, der er konstrueret og udelukkende anvendes til isbrydning eller som lystfartøjer.

(5) Såfremt det på grund af stor hestekraft eller ejendommelighed i maskineriets anbringelse viser sig nødvendigt at foretage afvigelse fra ovennævnte regler med hensyn til længden, afgør den pågældende nationale øverste målingsmyndighed, hvem alle nødvendige enkeltheder og tegninger skal forelægges, hvilken længde der vil være at benytte ved beregningen af kubikindholdet.

(b) AKSELGANGE I SKRUESKIBE, NØDOPGANGE.

(1) Rum for tryklejer. Når et trykleje ikke er anbragt i en almindelig tryklejerecess, men i selve hovedrummet udenfor den i henhold til nærværende artikel begrænsede del af maskinrummets længde, må højden af det tilladte rum for tryklejet i intet tilfælde tages større, end hvad der må anses for nødvendigt for overhaling af tryklejet (se fig. 111).

(2) Når der ikke findes nogen indbygget akselgang

(i) I enkeltskrueskibe skal det som akselgang tilladte rum være af almindelige til skibets størrelse passende dimensioner; såfremt det agterste maskinrumsskod er recesset, må højden af det tilladte rum over akslen ikke overstige, hvad der måtte være nødvendigt for pasning og overhaling (se fig. 111 og 112).

(ii) I skibe med to eller flere skruer, finder i almindelighed de samme bestemmelser anvendelse, men hvor der findes større rum eller recess, der går fra borde til borde umiddelbart agten for hovedrummet, må det i maskinrummet indbefattede rum ikke overstige, hvad der ville være nødvendigt for akselgange af almindelig størrelse for hver aksel (se fig. 113).

(3) I skibe med to eller flere skruer og indbyggede akselgange, må den recessede del umiddelbart foran stævnrøret ikke være større end rimeligt for at muliggøre eftersyn og trækning af skrueakslen, alt under tilbørlig hensyntagen til den almindelige indretning af denne del af skibet (se fig. 114).

(4) Nødopgange skal betragtes som hørende til maskinrummet, såfremt de ikke er større end nødvendigt for adgang til og udgang fra akselgangen.

Alle tvivlstilfælde skal med de nødvendige oplysninger forelægges den pågældende nationale øverste målingsmyndighed til afgørelse.

(c) RUM MELLEM HOVEDRUMMETS OVERSIDE OG ØVERSTE DÆK.

Almindeligvis skal kun de under (a) anførte begrænsninger anvendes.

(d) RUM PÅ ELLER OVER DET ØVERSTE DÆK.

Til afgørelse af spørgsmålet om, hvorvidt disse rum er »af rimeligt omfang«, bemærkes

(1) Rum, som er beliggende udenfor begrænsningen af maskinrummet eller casingerne over samme, og som er udstyret med maskineri, der i overensstemmelse med de i artiklerne 78 og 79 indeholdte bestemmelser kan betragtes som hørende til fremdrivningsmaskineriet, må ikke være større end nødvendigt for vedkommende maskineris tilbørlige drift.

(2) Rum for lys og luft til maskinrummet

(i) må i deres hele længde ikke overstige det nedenunder liggende maskinrums længde (se fig. 115), og såfremt nogen del er dækket med plader, formindskes længden i vedkommende dæk med denne del (se fig. 116).

(ii) må i den tilladte bredde ikke overstige halvdelen af den største indvendige bredde; dog at begrænsning af bredden ikke finder anvendelse, for så vidt angår et halvdæk eller et løftet agterdæk således som i artikel 76 omhandlet (se fig. 100 og 101).

BEREGNING AF MASKINRUMMETS KUBIKINDHOLD.

Artikel 81.

A. LÆNGDEN AF DE I ARTIKEL 78 A 1., 2. OG 3. NÆVNTE RUM

1. Såfremt det ved målingen af rum for fremdrivningsmaskineriet konstateres, at længden af dette rum overstiger, hvad der er nødvendigt for den forsvarlige drift af hovedfremdrivningsmaskineriet og af det hjælpemaskineri, der er nødvendigt for hovedmaskineriet, skal længden begrænses medmindre andet følger af bestemmelserne i stk. 4.

2. I dampskibe skal følgende fremgangsmåde iagttages

(i) Såfremt fyrristene er anbragt langskibs, tillægges en til fyrristene svarende længde forøget med ca. 1 eng. fod eller 0,30 meter foran fyrene til pasning og drift af disse, men når fyrristene er anbragt tværskibs, tillægges der ingen yderligere længde.

Samme begrænsning finder anvendelse, såfremt hovedkedlerne helt eller delvis er beliggende over målingsdækket.

(ii) I skibe, der fremdrives med stempelmaskiner, må det punkt, til hvilket den agterste grænse af længden af maskinrummet skal måles, ikke være beliggende længere agten for den agerste cylinder, dens gliderkasse eller andre dele af hovedmaskineriet end nødvendigt for sikker drift, og i intet tilfælde må det virkelige målingspunkt ligge mere end 4 eng. fod eller 1,22 meter agten for den oven for nævnte cylinder eller andre maskindele uden forud indhentet godkendelse fra den pågældende nationale øverste målingsmyndighed.

3. I turbineskibe skal de i litra a, stk. 2. i nærværende artikel omhandlede begrænsninger finde anvendelse på måling af kedelrum.

4. De i litra a, punkterne 1. 2. og 3. i nærværende artikel omhandlede begrænsninger finder kun anvendelse i de tilfælde, hvor kubikindholdet af det rum for fremdrivningsmaskineriet, der danner grundlag for maskinrumsfradraget, er mindst 20 pct. af bruttotonnagen i skrueskibe eller mindst 30 pct. af bruttotonnagen i hjulskibe, men uanset maskinrummets størrelse må disse begrænsninger i intet tilfælde anvendes på fiske- og fangstskibe, på slæbebåde som defineret i artikel 75, på skibe, der er konstrueret og udelukkende anvendes til isbrydning eller på lystfartøjer.

5. Såfremt det på grund af stor hestekraft eller en ejendommelighed ved maskineriets anbringelse viser sig nødvendigt at foretage afvigelse fra en af ovennævnte regler med hensyn til længden, afgør den pågældende nationale øverste målingsmyndighed, hvem alle nødvendige enkeltheder og tegninger skal forelægges, hvilken længde der vil være at benytte ved beregningen af kubikindholdet.

B. AKSELGANGE I SKRUESKIBE OG NØDOPGANGE.

1. Rum for tryklejer.

Når tryklejet ikke er anbragt i en almindelig tryklejerecess, og når der i henhold til nærværende artikel skal foretages begrænsning i hovedmaskinrummets længde, og tryklejet er beliggende i selve hovedrummet men uden for den begrænsede del, må højden af det tilladte rum for tryklejet i intet tilfælde tages større, end hvad der må anses for nødvendigt for overhaling af tryklejet (se fig.91.)

2. Når der ikke findes nogen indbygget akselgang

i. I enkeltskrueskibe skal det som akselgang tilladte rum være af normale dimensioner svarende til skibets størrelse; såfremt det agterste maskinrumsskod har recesser, må højden af det tilladte rum over akslen ikke overstige, hvad der måtte være nødvendigt for pasning og overhaling (se fig. 91 og 92).

ii. I skibe med to eller flere skruer, finder i almindelighed de samme bestemmelser anvendelse, men hvor der findes et stort rum eller en recess, der går fra borde til borde umiddelbart agten for hovedrummet, må det i rummet for fremdrivningsmaskineriet indbefattede rum ikke overstige, hvad der ville være nødvendigt for akselgange af almindelig størrelse for hver aksel (se fig.93).

3. I skibe med to eller flere skruer og indbyggede akselgange, må recessen umiddelbart foran stævnrøret ikke være større end rimeligt for at muliggøre eftersyn og trækning af skrueakslen, idet det herved tages tilbørligt hensyn til den almindelige indretning af denne del af skibet (se fig. 94).

4. Nødopgange skal betragtes som hørende til rummet for fremdrivningsmakineriet, såfremt de ikke er større end nødvendigt for passage til og fra akselgangen.

C. RUM MELLEM MÅLINGSDÆKKET OG ØVERSTE DÆK.

I almindelighed skal kun de under A. anførte begrænsninger finde anvendelse, men såfremt der i henhold til artikel 57 II er indrømmet fritagelse for indbefatning i bruttotonnagen, finder bestemmelserne i D. neden for anvendelse.

D. RUM PÅ ELLER OVER DET ØVERSTE DÆK.

Ved afgørelsen af, hvorvidt sådanne rum har et »rimeligt omfang«, bør følgende iagttages

1. Såfremt rummene er beliggende uden for begrænsningen af rummet for fremdrivningsmaskineriet eller casingerne over dette og er udstyret med maskineri, som i henhold til bestemmelserne i artiklerne 78 og 79 kan anses som hørende til fremdrivningsmaskineriet må de ikke være større end nøvendigt for behørig drift af nævnte maskineri.

2. For såvidt angår rum, der giver adgang for lys og luft til rummet for fremdrivningsmaskineriet,

i. må deres samlede længde ikke overstige længden af det nedenunder beliggende maskinrum (se fig.95),

ii. må den tilladte bredde ikke overstige halvdelen af den største målingsbredde.

Hvis rummet, hvori de vigtigste installationer for skibets fremdrivning er beliggende, strækker sig lodret til undersiden af et løftet dæk, finder begrænsningen af bredden ikke anvendelse for så vidt angår den del, der ligger i sådant løftet dæk, jfr. artikel 76 c.

Alle tvivlstilfælde skal med de nødvendige oplysninger forelægges vedkommende nationale øverste målingsmyndighed til afgørelse.

BEREGNING AF KUBIKINDHOLD AF RUM FOR FREMDRIVNINGSMASKINERI.

Artikel 82.

Når maskinrummet er målt som i artikel 80 anført, og de i artikel 81 omhandlede begrænsninger eventuelt er anvendt, beregnes maskinrummets således

Kubikindholdet af hvert rum (eventuelt af hver del af et rum) beregnes særskilt ved først at multiplicere dets længde med dets bredde. Det således opnåede areal multipliceres derpå med dybden (højden), og sidstnævnte produkt udgør da rummets kubikindhold (eventuelt af en del af rummet) i kubikfod eller i kubikmeter.

Såfremt der er målt mere end een bredde, benyttes ved beregningen det aritmetiske middeltal af bredderne; samme bestemmelse finder anvendelse med hensyn til dybder (højder).

Artikel 82.

Når maskinrummet er målt som anført i artikel 80, og de i artikel 81 omhandlede begrænsninger eventuelt er anvendt, beregnes maskinrummet således

Kubikindholdet af hvert rum (eventuelt af hver del af et rum) beregnes særskilt ved først at multiplicere dets længde med dets bredde. Det således beregnede areal multipliceres derpå med dybden (højden), og sidstnævnte produkt udgør da rummets kubikindhold (eventuelt af en del af rummet) i kubikfod eller i kubikmeter.

Såfremt der er målt mere end een bredde benyttes ved beregningen det aritmetiske middeltal af bredderne; samme bestemmelse finder anvendelse med hensyn til dybder (højder).

Artikel 83.

Følgende to eksempler vedrørende to skrueskibe indeholder mere detaillerede anvisninger med hensyn til anvendelse af bestemmelserne vedrørende de fradrag, der kan gives for maskinrum.

Beregningsskemaet viser, hvorledes den del af rum for lys og luft, der er nødvendig for at opnå et maskinrumsfradrag på 32 pct. af bruttotonnagen, beregnes.

Beregningsskema.

Bruttotonnage, heri ikke indbefattet rum for lys

og luft samt luger 1,555,00 Overskud for luger (baseret på ovennævnte bruttotonnage) 17,25 -------- Bruttotonnage indbefattet overskud for luger, men uden rum for lys og luft 1,567,25 13 pct. af 1,567,25 tons 203,74 Maskinrum under øverste dæk 160,00 ------ Forskel 43,74 14,95 pct. heraf 6,54 ------ Forskellen forøget med 14,95 pct 50,28 50,28 ----------------- Bruttotonnage indbefattet rum for lys og luft og midlertidig overskud for luger 1,617,53 Yderligere fradrag for luger samt rum til lys og luft = 1/2 pct. af 50,28 0,25 -------- 1,617,28 13 pct. af bruttotonnagen 1,617,28 = 210,25 -------- Maskinrum under øverste dæk 160,00 Rum for lys og luft 50,28 -------- Sum 210,28 --------

»

AFSNIT V

Måling og beregning af tonnage efter regel II.

MÅLING AF RUMMET UNDER ØVERSTE DÆK.

Artikel 83.

Følgende to eksempler vedrørende to skrueskibe indeholder mere detaillerede anvisninger med hensyn til anvendelse af bestemmelserne vedrørende de fradrag, der kan gives for rum til fremdrivningsmaskineri.

Beregningsskemaet viser, hvorledes den del af rum for lys og luft, der er nødvendig for at opnå et maskinrumsfradrag på 32 pct. af bruttotonnagen, beregnes.

Beregningsskema.

Bruttotonnage, heri ikke indbefattet rum for lys

og luft samt luger 1,550,00 Overskud for luger (baseret på ovennævnte bruttotonnage) 17,25 -------- Bruttotonnage indbefattet overskud for luger, men uden rum for lys og luft 1,567,25 13 pct. af 1,567,25 tons 203,74 Maskinrum under øverste dæk 160,00 ------ Forskel 43,74 14,95 pct. heraf 6,54 ------ Forskellen forøget med 14,95 pct 50,28 50,28 ----------------- Bruttotonnage indbefattet rum for lys og luft og midlertidig overskud for luger 1,617,53 Yderligere fradrag for luger samt rum til lys og luft = 1/2 pct. af 50,28 0,25 -------- 1,617,28 13 pct. af bruttotonnagen 1,617,28 = 210,25 -------- Maskinrum under øverste dæk 160,00 Rum for lys og luft 50,28 -------- Sum 210,28 --------

Afsnit V.

Måling og beregning af tonnage efter regel II.

MÅLING AF RUMMET UNDER ØVERSTE DÆK.

Artikel 84.

Når i henhold til artikel 2, 2. stk., regel II anvendes, udføres målingen af rummet under ØVERSTE DÆK (* 32) ved på følgende måde at bestemme skibets længde, dets største udvendige bredde samt omkredsen

1) Længden måles på øverste dæk fra agterkanten af forstævnen til agterkanten af rorstævnen. Såfremt der ikke findes rorstævn, eller denne ikke strækker sig til det øverste dæk, måles længden til forsiden af rorstammen, idet denne eventuelt tænkes fortsat op til øverste dæk (se fig. 117).

2) Den øverste udvendige bredde fastsættes ved at måle øverste dæks største bredde til skibets ydersider, hvor oversiden af dækket derefter afmærkes i den rigtige højde. Eventuelt indfald af skibssiderne måles derpå ved hjælp af et lod eller lignende. Summen af bredden og indfaldet på begge sider udgør den største udvendige bredde (se fig. 118). Fendere og friholdter indbefattes ikke i denne bredde.

Hvor det er muligt at beregne den største udvendige bredde ved indvendige mål (f.eks. maskinrummet i stålskibe), måles den største bredde til yderklædningens inderside, og til denne bredde lægges yderklædningens tykkelse på begge sider.

3) Omkredsen bør helst måles ved hjælp af en kæde, der føres rundt om skibet udenbords på det sted, hvor skibets største udvendige bredde er målt (se fig. 119 og 120). Denne kæde hales tot vinkelret på køllinien, og på kæden afmærkes øverste dæks overkant på begge sider. Omkredsen udfindes derpå ved på kæden at måle afstanden mellem de afmærkede punkter.

BEREGNING AF KUBIKINDHOLDET AF RUMMET UNDER ØVERSTE DÆK.

Artikel 84.

Når den i artikel 2, stk., 2. omhandlede regel II skal anvendes, udføres målingen af rummet under ØVERSTE DÆK ved at bestemme skibets længde, dets største udvendige bredde samt girden på følgende måde

1. Længden måles på øverste dæk fra agterkanten af forstævnen til agterkanten af rorstævnen. Såfremt der ikke findes rorstævn, eller denne ikke strækker sig til det øverste dæk, måles længden til forsiden af rorstammen, idet denne om nødvendigt tænkes fortsat op til øverste dæk (se fig. 96).

2. Den største udvendige bredde fastsættes ved at måle øverste dæks største bredde til skibets ydersider, hvor oversiden af dækket derefter afmærkes i den rigtige højde. Eventuelt indfald af skibssiderne måles derpå ved hjælp af et lod eller lignende. Summen af bredden og indfaldet på begge sider udgør den største udvendige bredde (se fig. 97). Fenderlister indbefattes ikke i denne bredde.

Hvor det er muligt at bestemme den største udvendige bredde ved indvendige mål (f.eks. i maskinrummet i stålskibe), måles den største bredde til yderklædningens inderside, og til denne bredde lægges yderklædningens tykkelse på begge sider.

3. Girden skal helst måles ved hjælp af en kæde, der føres rundt om skibet udenbords på det sted, hvor skibets største udvendige bredde er målt (se fig. 98 og 99). Denne kæde hales tot vinkelret på køllinien, og på kæden afmærkes øverste dæks overkant på begge sider. Girden fås derpå ved at måle afstanden mellem de på kæden afmærkede punkter.

BEREGNING AF KUBIKINDHOLDET AF RUMMET UNDER ØVERSTE DÆK.

Artikel 85.

Kubikindholdet af rummet under øverste dæk beregnes ved til halvdelen af omkredsen at lægge halvdelen af den største udvendige bredde. Denne sum opløftes så til anden potens og resultatet multipliceres med længden. Dette produkt multipliceres, såfremt der anvendes fod, med faktoren 0,0017 for træ og kompositskibe, og med 0,0018 for stålskibe, og såfremt meter anvendes, med faktoren 0,17 henholdsvis 0,18. Sidstnævnte produkt er da kubikindholdet af rummet under øverste dæk, henholdsvis i registertons eller i kubikmeter.

Artikel 85.

Kubikindholdet af rummet under øverste dæk beregnes ved til halvdelen af girden at lægge halvdelen af den største udvendige bredde. Denne sum opløftes så til anden potens og resultatet multipliceres med længden. Dette produkt multipliceres, såfremt der anvendes eng. fod, med faktoren 0,0017 for træ- og kompositskibe, og med 0,0018 for stålskibe, og såfremt meter anvendes, med faktoren 0,17 henholdsvis 0,18. Sidstnævnte produkt er da kubikindholdet af rummet under øverste dæk, i henholdsvis registertons eller i kubikmeter.

Artikel 86.

Når regel II anvendes, skal der ikke foretages måling af dobbeltbundstanke.

OVERBYGNINGER M. M.

Artikel 86.

Når regel II anvendes, skal der ikke foretages måling af dobbeltbundtanke.

OVERBYGNINGER M.M.

Artikel 87.

Med de i artikel 88 indeholdte undtagelser behandles rum på eller over øverste dæk (bak, halvdæk, dækshuse, luger o.s.v.) i overensstemmelse med det i afsnit III for de pågældende rum fastsatte bestemmelser.

MÅLING OG BEREGNING AF OVERBYGNINGERS KUBIKINDHOLD.

Artikel 87.

Med de i artikel 88 indeholdte undtagelser behandles rum på eller over øverste dæk (bak, halvdæk, dækshuse, luger o.s.v.) i overensstemmelse med de i afsnit III for de pågældende rum fastsatte bestemmelser.

MÅLING OG BEREGNING AF OVERBYGNINGERS KUBIKINDHOLD.

Artikel 88.

Målingen af alle overbygninger og luger på eller over øverste dæk udføres ved at beregne middelbredden, middellængden og middelhøjden, hvor det er muligt i overensstemmelse med de i afsnit III fastsatte bestemmelser. Der skal imidlertid i intet tilfælde benyttes mere end een bredde. Når det ikke er muligt at beregne de indvendige mål, tages målene udvendigt.

Disse rums kubikindhold bestemmes ved at multiplicere længden med bredden og produktet af det således opnåede areal med højden. Sidstnævnte produkt anses da for at være kubikindholdet i kubikfod eller i kubikmeter.

MÅLING OG BEREGNING AF FRADRAGSBERETTIGEDE RUM.

Artikel 88.

Målingen af alle overbygninger og luger på eller over øverste dæk udføres ved at bestemme deres middelbredde, middellængde og middelhøjde, så vidt muligt i overensstemmelse med de i afsnit III fastsatte bestemmelser. Når det ikke er muligt at bestemme de indvendige mål, tages målene udvendigt.

Disse rums kubikindhold beregnes ved at multiplicere længden med bredden og det således udfundne areal med højden. Sidstnævnte produkt anses da for at være kubikindholdet i eng. kubikfod eller kubikmeter.

MÅLING OG BEREGNING AF FRADRAGSBERETTIGEDE RUM.

Artikel 89.

De i artikel 7 omhandlede fradragberettigede rum måles og deres rumindhold beregnes i henhold til de i artikel 88 indeholdte bestemmelser. Alle fradrag er undergivet de i afsnit IV omhandlede begrænsninger og indskrænkninger, og i de tilfælde, hvor det er umuligt at beregne disse begrænsninger og indskrænkninger for noget rum (f.eks. vandballastrum), tillades intet fradrag for vedkommende rum.

AFSNIT VI

Kendingsmål.

KENDINGSMÅL, NÅR REGEL I ANVENDES.

Artikel 89.

De i artikel 7 omhandlede fradragsberettigede rum måles og deres kubikindhold beregnes i henhold til de i artikel 88 indeholdte bestemmelser. Alle fradrag er undergivet de i afsnit IV omhandlede begrænsninger og indskrænkninger, og i sådanne tilfælde, hvor det er umuligt at beregne disse begrænsninger og indskrænkninger for visse rum (f.eks. vandballastrum), tillades intet fradrag for vedkommende rum.

Afsnit VI.

Kendingsmål.

KENDINGSMÅL, NÅR REGEL I ANVENDES.

Artikel 90.

1) KENDINGSLÆNGDEN (* 33) er længden fra forkanten af forstævnens øverste ende (se fig. 121) til den agterste kant af rorstævnens øverste ende.

Såfremt der ikke findes rorstævn, tages længden til det punkt, hvor rorstammens forkant (eller dens fortsættelse) skærer øverste dæk.

2) KENDINGSBREDDEN er den største udvendige bredde, fastsat på samme måde som i artikel 84 anført for bredden efter regel II (se fig. 118).

Fendere og friholdter indbefattes ikke i denne bredde.

3) KENDINGSDYBDEN er den lodrette afstand målt i diametralplanet på den halve kendingslængde mellem målingsdækkets underside og oversiden af inderbunden eller bundstokkene. I skibe med tre dæk eller derover, måles en yderligere kendingsdybde til øverste dæks underside (se fig. 122).

Når kendingsdybden ligger udfor en fordybning eller en forhøjning i dobbeltbunden, måles dybden henholdsvis til bunden af fordybningen eller til forhøjningens overside (se fig. 123).

KENDINGSMÅL VED ANVENDELSE AF REGEL II.

Artikel 90.

1. KENDINGSLÆNGDEN er længden fra forkanten af forstævnens øverste ende (se fig. 100) til den agterste kant af rorstævnens øverste ende.

Såfremt der ikke findes rorstævn, tages længden til det punkt, hvor rorstammens forkant (eller dens forlængelse) skærer øverste dæk.

Når beregningslængden er fastsat, findes kendingslængden let ved efter omstændighederne at forøge eller formindske beregningslængden med længden af den vandrette afstand målt i diametralplanet mellem beregningslængdens yderpunkter og de oven for nævnte punkter (se fig. 96).

2. KENDINGSBREDDEN er den største udvendige bredde, og den bestemmes på samme måde som anført i artikel 84 for bredden efter regel II (se fig. 97).

Fenderlister indbefattes ikke i denne bredde.

3. KENDINGSDYBDEN er den lodrette afstand målt i diametralplanet på den halve kendingslængde mellem øverste dæks underside og oversiden af tanktoppen eller bundstokkene (se fig. 101).

Såfremt kendingsdybden træffer en forsænkning i eller en forhøjning på tanktoppen, måles dybden efter omstændighederne til bunden af forsænkningen eller til forhøjningens overside (se fig. 102.

KENDINGSMÅL VED ANVENDELSE AF REGEL II.

Artikel 91.

Kendingsmålene for skibe, der måles i henhold til regel II, er længden, bredden og omkredsen, således som disse måles i henhold til artikel 84.

STØRSTE LÆNGDE.

Artikel 91.

Kendingsmålene for skibe, der måles i henhold til regel II, er længden, bredden og girden, således som disse måles i henhold til artikel 84.

STØRSTE LÆNGDE.

Artikel 92.

Den største længde skal også fastsættes. Den måles fra forsiden af den forreste faste del til den agterste side af skibets agterste faste del (se fig. 124).

TABEL I A.

Tabel I A angiver i fod, fællesafstandene og een tredjedel af fællesafstandene mellem bredderne ved de forskellige dybder.

Beregningsdybden på halv længde IKKE OVER 16 fod.

TABEL I B.

Tabel I B angiver i fod, fællesafstandene og een tredjedel af fællesafstandene mellem bredderne ved de forskellige dybder.

Beregningsdybden på halv længde OVER 16 fod.

TABEL II A.

Tabel II A angiver, i meter, fællesafstandene og een tredjedel af fællesafstandene mellem bredderne ved de forskellige dybder.

Beregningsdybden på halv længde IKKE OVER 4,88 meter

TABEL II B

Tabel II B angiver, i meter, fællesafstandene og een tredjedel af fællesafstandene mellem bredderne ved de forskellige dybder.

Beregningsdybden på halv længde IKKE OVER 4,88 meter.

TABEL III A.

Omsætning af registertons til kubikmeter.

TABEL III B.

Omsætning af registertons til kubikmeter.

TABEL IV A.

Omsætning af kubikmeter til registertons.

TABEL IV B.

Omsætning af kubikmeter til registertons.

TABEL V A.

Omsætning af fod til meter.

TABEL V B.

Omsætning af tyvendedele af fod til meter.

TABEL VI A.

Omsætning af meter til fod.

TABEL VI B.

Omsætning af hundrededele af meter til fod.

Artikel 92.

Den største længde skal også bestemmes. Den måles fra forkanten af skibets forreste faste del til agterkanten af skibets agterste faste del (se fig. 103).

Tabel I A.

Tabel I A angiver, i engelske fod, fællesafstandene og een tredjedel af fællesafstandene mellem bredderne ved de forskellige dybder.

Beregningsdybden på halv længde IKKE OVER 16 fod.

1/3 af Fællesafstanden 1/4 mellem Dybden dybde bredderne 2,00 0,500 0,17 ,05 0,512 0,17 ,10 0,525 0,18 ,15 0,537 0,18 ,20 0,550 0,18 ,25 0,562 0,19 ,30 0,575 0,19 ,35 0,587 0,20 ,40 0,600 0,20 ,45 0,612 0,20 ,50 0,625 0,21 ,55 0,637 0,21 ,60 0,650 0.22 ,65 0,662 0,22 ,70 0,675 0,23 ,75 0,687 0,23 ,80 0,700 0,23 ,85 0,712 0,24 ,90 0,725 0,24 ,95 0,737 0,25 3,00 0,750 0,25 ,05 0,762 0.25 ,10 0,775 0,26 ,15 0,787 0,26 ,20 0,800 0,27 ,25 0,812 0,27 ,30 0,825 0,28 ,35 0,837 0,28 ,40 0,850 0,28 ,45 0,862 0,29 ,50 0,875 0,29 ,55 0,887 0,30 ,60 0,900 0,30 ,65 0,912 0,30 ,70 0,925 0,31 ,75 0,937 0,31 ,80 0,950 0,32 ,85 0,962 0,32 ,90 0,975 0,33 ,95 0,987 0,33 4,00 1,000 0,33 ,05 1,012 0,34 ,10 1,025 0,34 ,15 1,037 0,35 ,20 1,050 0,35 ,25 1,062 0,35 ,30 1,075 0,36 ,35 1,087 0,36 ,40 1,100 0,37 ,45 1,112 0,37 ,50 1,125 0,38 ,55 1,137 0,38 ,60 1,150 0,38 ,65 1,162 0,39 ,70 1,175 0,39 ,75 1,187 0,40 ,80 1,200 0,40 ,85 1,212 0,40 ,90 1,225 0,41 ,95 1,237 0,41 5,00 1,250 0,42 ,05 1,262 0,42 ,10 1,275 0,43 ,15 1,287 0,43 ,20 1,300 0,43 ,25 1,312 0,44 ,30 1,325 0,44 ,35 1,337 0,45 ,40 1,350 0,45 ,45 1,362 0,45 ,50 1,375 0,46 ,55 1,387 0,46 ,60 1,400 0,47 ,65 1,412 0,47 ,70 1,425 0,48 ,75 1,437 0,48 ,80 1,450 0,48 ,85 1,462 0,49 ,90 1,475 0,49 ,95 1,487 0,50 6,00 1,500 0,50 ,05 1,512 0,50 ,10 1,525 0,51 ,15 1,537 0,51 ,20 1,550 0,52 ,25 1,562 0,52 ,30 1,575 0,53 ,35 1,587 0,53 ,40 1,600 0,53 ,45 1.612 0,54 ,50 1,625 0,54 ,55 1,637 0,55 ,60 1,650 0,55 ,65 1.662 0,55 ,70 1.675 0,56 ,75 1.687 0,56 ,80 1,700 0,57 ,85 1,712 0,57 ,90 1,725 0,58 ,95 1,737 0,58 7,00 1,750 0,58 ,05 1,762 0,59 ,10 1,775 0,59 ,15 1,787 0,60 ,20 1,800 0,60 ,25 1,812 0,60 ,30 1,825 0,61 ,35 1,837 0,61 ,40 1,850 0,62 ,45 1,862 0,62 ,50 1,875 0,63 ,55 1.887 0,63 ,60 1,900 0,63 ,65 1,912 0,64 ,70 1,925 0,64 ,75 1,937 0,65 ,80 1,950 0,65 ,85 1,962 0,65 ,90 1,975 0,66 ,95 1,987 0,66 8,00 2,000 0,67 ,05 2,012 0,67 ,10 2,025 0,68 ,15 2,037 0,68 ,20 2,050 0,68 ,25 2,062 0,69 ,30 2,075 0,69 ,35 2,087 0,70 ,40 2,100 0,70 ,45 2,112 0,70 ,50 2,125 0,71 ,55 2,137 0,71 ,60 2,150 0,72 ,65 2,162 0,72 ,70 2,175 0,73 ,75 2,187 0,73 ,80 2,200 0,73 ,85 2,212 0,74 ,90 2,225 0,74 ,95 2,237 0,75 9,00 2,250 0,75 ,05 2,262 0,75 ,10 2,275 0,76 ,15 2,287 0,76 ,20 2,300 0,77 ,25 2,312 0,77 ,30 2,325 0,78 ,35 2,337 0,78 ,40 2,350 0,78 ,45 2,362 0,79 ,50 2,375 0,79 ,55 2,387 0,80 ,60 2,400 0,80 ,65 2,412 0,80 ,70 2,425 0,81 ,75 2,437 0,81 ,80 2,450 0,82 ,85 2,462 0,82 ,90 2,475 0,83 ,95 2,487 0,83 10,00 2,500 0,83 ,05 2,512 0,84 ,10 2,525 0,84 ,15 2,537 0,85 ,20 2,550 0,85 ,25 2,562 0,85 ,30 2,575 0,86 ,35 2,587 0,86 ,40 2,600 0,87 ,45 2,612 0,87 ,50 2,625 0,88 ,55 2,637 0,88 ,60 2,650 0,88 ,65 2,662 0,89 ,70 2,675 0,89 ,75 2,687 0,90 ,80 2,700 0,90 ,85 2,712 0,90 ,90 2,725 0,91 ,95 2,737 0,91 11,00 2,750 0,92 ,05 2,762 0,92 ,10 2,775 0,93 ,15 2,787 0,93 ,20 2,800 0,93 ,25 2,812 0,94 ,30 2,825 0,94 ,35 2.837 0,95 ,40 2,850 0,95 ,45 2,862 0,95 ,50 2,875 0,96 ,55 2,887 0,96 ,60 2,900 0,97 ,65 2,912 0,97 ,70 2,925 0,98 ,75 2,937 0,98 ,80 2,950 0,98 ,85 2,962 0,99 ,90 2,975 0,99 ,95 2,987 1,00 12,00 3,000 1,00 ,05 3,012 1,00 ,10 3,025 1,01 ,15 3,037 1,01 ,20 3,050 1,02 ,25 3,062 1,02 ,30 3,075 1,03 ,35 3,087 1,03 ,40 3,100 1,03 ,45 3,112 1,04 ,50 3,125 1,04 ,55 3,137 1,05 ,60 3,150 1,05 ,65 3,162 1,05 ,70 3,175 1,06 ,75 3,187 1,06 ,80 3,200 1,07 ,85 3,212 1,07 ,90 3,225 1,08 ,95 3,237 1,08 13,00 3,250 1,08 ,05 2,262 1,09 ,10 3,275 1,09 ,15 3,287 1,10 ,20 3,300 1,10 ,25 3,312 1,10 ,30 3,325 1,11 ,35 3,337 1,11 ,40 3,350 1,12 ,45 3,362 1,12 ,50 3,375 1,13 ,55 3,387 1,13 ,60 3,400 1,13 ,65 3,412 1,14 ,70 3,425 1,14 ,75 3,437 1,15 ,80 3,450 1,15 ,85 3,462 1,15 ,90 3,475 1,16 ,95 3,487 1,16 14,00 3,500 1,17 ,05 3,512 1,17 ,10 3,525 1,18 ,15 3,537 1,18 ,20 3,550 1,18 ,25 3,562 1,19 ,30 3,575 1,19 ,35 3,587 1,20 ,40 3,600 1,20 ,45 3,612 1.20 ,50 3,625 1.21 ,55 3,637 1,21 ,60 3,650 1,22 ,65 3,662 1,22 ,70 3,675 1,23 ,75 3,687 1,23 ,80 3,700 1,23 ,85 3,712 1,24 ,90 3,725 1,24 ,95 3,737 1,25 15,00 3,750 1,25 ,05 3,762 1,25 ,10 3,775 1,26 ,15 3,787 1,26 ,20 3,800 1,27 ,25 3,812 1,27 ,30 3,825 1,28 ,35 3,837 1,28 ,40 3,850 1,28 ,45 3,862 1,29 ,50 3,875 1,29 ,55 3,887 1,30 ,60 3,900 1,30 ,65 3,912 1,30 ,70 3,925 1,31 ,75 3.937 1,31 ,80 3.950 1,32 ,85 3,962 1,32 ,90 3,975 1,33 ,95 3,987 1,33 16,00 4.000 1,33 ,05 4,012 1,34 ,10 4,025 1,34 ,15 4.037 1,35 ,20 4,050 1,35 ,25 4,062 1,35 ,30 4,075 1,35 ,35 4,087 1,36 ,40 4,100 1,37 ,45 4,112 1,37 ,50 4,125 1,38 ,55 4,137 1,38 ,60 4,150 1,38 ,65 4,162 1,39 ,70 4,175 1,39 ,75 4,187 1,40 ,80 4,200 1,40 ,85 4,212 1,40 ,90 4.225 1.41 ,95 4,237 1,41 17,00 4,250 1,42 ,05 4,262 1,42 ,10 4,275 1,43 ,15 4,287 1,43 ,20 4,300 1,43 ,25 4,312 1,44 ,30 4,325 1,44 ,35 4,337 1,45 ,40 4,350 1,45 ,45 4,362 1,45 ,50 4,375 1,46 ,55 4,387 1,46 ,60 4,400 1,47 ,65 4,412 1,47 ,70 4,425 1,48 ,75 4,437 1,48 ,80 4,450 1,48 ,85 4,462 1,49 ,90 4,475 1,49 ,95 4,487 1,50 18,00 4,500 1,50 ,05 4,512 1,50 ,10 4,525 1,51 ,15 4,537 1,51 ,20 4,550 1,52 ,25 4,562 1,52 ,30 4,575 1,53 ,35 4,587 1,53 ,40 4,600 1,53 ,45 4,612 1,54 ,50 4,625 1,54 ,55 4,637 1,55 ,60 4,650 1,55 ,65 4,662 1,55 ,70 4,675 1,56 ,75 4,687 1,56 ,80 4,700 1,57 ,85 4,712 1,57 ,90 4,725 1,58 ,95 4,737 1,58 19,00 4,750 1,58 ,05 4,762 1,59 ,10 4,775 1,59 ,15 4,787 1,60 ,20 4,800 1,60 ,25 4,812 1,60 ,30 4,825 1,61 ,35 4,837 1,61 ,40 4,850 1,62 ,45 4,862 1,62 ,50 4,875 1,63 ,55 4,887 1,63 ,60 4,900 1,63 ,65 4,912 1,64 ,70 4,925 1,64 ,75 4,937 1,65 ,80 4,950 1,65 ,85 4,962 1,65 ,90 4,975 1,66 ,95 4,987 1,66 20,00 5,000 1,67 ,05 5,012 1,67 ,10 5,025 1,68 ,15 5,037 1,68 ,20 5,050 1,68 ,25 5,062 1,69 ,30 5,075 1,69 ,25 5,087 1,70 ,40 5,100 1,70 ,45 5,112 1,70 ,50 5,125 1,71 ,55 5,137 1,71 ,60 5,150 1,72 ,65 5,162 1,72 ,70 5,175 1,73 ,75 5,187 1,73 ,80 5,200 1,73 ,85 5,212 1,74 ,90 5,225 1,74 ,95 5,237 1,75 21,00 5,250 1,75 ,05 5,262 1,75 ,10 5,275 1,76 ,15 5,287 1,76 ,20 5,300 1,77 ,25 5,312 1,77 ,30 5,325 1,78 ,35 5,337 1,78 ,40 5,350 1,78 ,45 5,362 1,79 ,50 5,375 1,79 ,55 5,387 1,80 ,60 5,400 1,80 ,65 5,412 1,80 ,70 5,425 1,81 ,75 5,437 1,81 ,80 5,450 1,82 ,85 5,462 1,82 ,90 5,475 1,83 ,95 5,487 1,83 22,00 5,500 1,83 ,05 5,512 1,84 ,10 5,525 1,84 ,15 5,537 1,85 ,20 5,550 1,85 ,25 5,562 1,85 ,30 5,575 1,86 ,35 5,587 1,86 ,40 5,600 1,87 ,45 5,612 1,87 ,50 5,625 1,88 ,55 5,637 1,88 ,60 5,650 1,88 ,65 5,662 1,89 ,70 5,675 1,89 ,75 5,687 1,90 ,80 5,700 1,90 ,85 5,712 1,90 ,90 5,725 1,91 ,95 5,737 1,91 23,00 5,750 1,92 ,05 5,762 1,92 ,10 5,775 1,93 ,15 5,787 1,93 ,20 5,800 1,93 ,25 5,812 1,94 ,30 5,825 1,94 ,35 5,837 1,95 ,40 5,850 1,95 ,45 5,862 1,95 ,50 5,875 1,96 ,55 5,887 1,96 ,60 5,900 1,97 ,65 5,912 1,97 ,70 5,925 1,98 ,75 5,937 1,98 ,80 5,950 1,98 ,85 5,962 1,99 ,90 5,975 1,99 ,95 5,987 2,00 24,00 6,000 2,00 ,05 6,012 2,00 ,10 6,025 2,01 ,15 6,025 2,01 ,20 6,050 2,02 ,25 6,062 2,02 ,30 6,075 2,03 ,35 6,087 2,03 ,40 6,100 2,03 ,45 6,112 2,04 ,50 6,125 2,04 ,55 6,137 2,05 ,60 6,150 2,05 ,65 6,162 2,05 ,70 6,175 2,06 ,75 6,187 2,06 ,80 6,200 2,07 ,85 6,212 2,07 ,90 6,225 2,08 ,95 6,237 2,08 25,00 6,250 2,08 ,05 6,262 2,09 ,10 6,275 2,09 ,15 6,287 2,10 ,20 6,300 2,10 ,25 6,312 2,10 ,30 6,325 2,11 ,35 6,337 2,11 ,40 6,350 2,12 ,45 6,362 2,12 ,50 6,375 2,13 ,55 6,387 2,13 ,60 6,400 2,13 ,65 6,412 2,14 ,70 6,425 2,14 ,75 6,437 2,15 ,80 6,450 2,15 ,85 6,462 2,15 ,90 6,475 2,16 ,95 6,487 2,16 26,00 6,500 2,17 ,05 6,512 2,17 ,10 6,525 2,18 ,15 6,537 2,18 ,20 6,550 2,18 ,25 6,562 2,19 ,30 6,575 2,19 ,35 6,587 2,20 ,40 6,600 2,20 ,45 6,612 2,20 ,50 6,625 2,21 ,55 6,637 2,21 ,60 6,650 2,22 ,65 6,662 2.22 ,70 6,675 2,23 ,75 6,687 2,23 ,80 6,700 2,23 ,85 6,712 2,24 ,90 6,725 2,24 ,95 6,737 2,25 27,00 6,750 2,25 ,05 6,762 2,25 ,10 6,775 2,26 ,15 6,787 2,26 ,20 6,800 2,27 ,25 6,812 2,27 ,30 6,825 2,28 ,35 6,837 2,28 ,40 6,850 2,28 ,45 6,862 2,29 ,50 6,875 2,29 ,55 6,887 2,30 ,60 6,900 2,30 ,65 6,912 2,30 ,70 6,925 2,31 ,75 6,937 2,31 ,80 6,950 2,32 ,85 6,962 2,32 ,90 6,975 2,33 ,95 6,987 2,33 28,00 7,000 2,33 ,05 7,012 2,34 ,10 7,025 2,34 ,15 7,037 2,35 ,20 7,050 2,35 ,25 7,062 2,35 ,30 7,075 2,36 ,35 7,087 2,36 ,40 7,100 2,37 ,45 7,112 2,37 ,50 7,125 2,38 ,55 7,137 2,38 ,60 7,150 2,38 ,65 7,162 2,39 ,70 7,175 2,39 ,75 7,187 2,40 ,80 7,200 2,40 ,85 7,212 2,40 ,90 7,225 2,41 ,95 7,237 2,41 29,00 7,250 2,42 ,05 7,262 2,42 ,10 7,275 2,43 ,15 7,287 2,43 ,20 7,300 2,43 ,25 7,312 2,44 ,30 7,325 2,44 ,35 7,337 2.45 ,40 7,350 2,45 ,45 7,362 2,45 ,50 7,375 2,46 ,55 7,387 2,46 ,60 7,400 2,47 ,65 7,412 2,47 ,70 7,425 2,48 ,75 7,437 2,48 ,80 7,450 2,48 ,85 7,462 2,49 ,90 7,475 2,49 ,95 7,487 2,50 30,00 7,500 2,50 ,05 7,512 2,50 ,10 7,525 2,51 ,15 7,537 2,51 ,20 7,550 2,52 ,25 7,562 2,52 ,30 7,575 2,53 ,35 7,587 2,53 ,40 7,600 2,53 ,45 7,612 2,54 ,50 7,625 2,54 ,55 7,637 2,55 ,60 7,650 2,55 ,65 7,662 2,55 ,70 7,675 2,56 ,75 7,687 2,56 ,80 7,700 2,57 ,85 7,712 2,57 ,90 7,725 2,58 ,95 7,737 2,58

Tabel I B.

Tabel I B angiver, i engelske fod, fællesafstandene og een tredjedel af fællesafstandene mellem bredderne ved de forskellige dybder.

Beregningsdybden på halv længde OVER 16 fod.

1/3 af fællesafstanden 1/6 mellem Dybden dybde bredderne 14,00 2,333 0,78 ,05 2,341 0,78 ,10 2,350 0,78 ,15 2,358 0,79 ,20 2,366 0,79 ,25 2,375 0,79 ,30 2,383 0,79 ,35 2,391 0,80 ,40 2,400 0,80 ,45 2,408 0,80 ,50 2,416 0,81 ,55 2,425 0,81 ,60 2,433 0,81 ,65 2,441 0,81 ,70 2,450 0,82 ,75 2,458 0,82 ,80 2,466 0,82 ,85 2,475 0,83 ,90 2,483 0,83 ,95 2,491 0,83 15,00 2,500 0,83 ,05 2,508 0,84 ,10 2,516 0,84 ,15 2,525 0,84 ,20 2,533 0,84 ,25 2,541 0,85 ,30 2,550 0,85 ,35 2,558 0,85 ,40 2,566 0,86 ,45 2,575 0,86 ,50 2,583 0,86 ,55 2,591 0,86 ,60 2,600 0,87 ,65 2,608 0,87 ,70 2,616 0,87 ,75 2,625 0,88 ,80 2,633 0,88 ,85 2,641 0,88 ,90 2,650 0,88 ,95 2,658 0,89 16,00 2,666 0,89 ,05 2,675 0,89 ,10 2,683 0,89 ,15 2,691 0,90 ,20 2,700 0,90 ,25 2,708 0,90 ,30 2,716 0,91 ,35 2,725 0,91 ,40 2,733 0,91 ,45 2,741 0,91 ,50 2,750 0,92 ,55 2,758 0,92 ,60 2,766 0,92 ,65 2,775 0,93 ,70 2,783 0,93 ,75 2,791 0,93 ,80 2,800 0,93 ,85 2,808 0,94 ,90 2,816 0,94 ,95 2,825 0,94 17,00 2,833 0,94 ,05 2,841 0,95 ,10 2,850 0,95 ,15 2,858 0,95 ,20 2,866 0,96 ,25 2,875 0,96 ,30 2,883 0,96 ,35 2,891 0,96 ,40 2,900 0,97 ,45 2,908 0,97 ,50 2,916 0,97 ,55 2,935 0,98 ,60 2,933 0,98 ,65 2,941 0,98 ,70 2,950 0,98 ,75 2,858 0,99 ,80 2,966 0,99 ,85 2,975 0,99 ,90 2,983 0,99 ,95 2,991 1,00 18,00 3,000 1,00 ,05 3,008 1,00 ,10 3,016 1,01 ,15 3,025 1,01 ,20 3,033 1,01 ,25 3,041 1,01 ,30 3,050 1,02 ,35 3,058 1,02 ,40 3,066 1,02 ,45 3,075 1,03 ,50 3,083 1,03 ,55 3,091 1,03 ,60 3,100 1,03 ,65 3,108 1,04 ,70 3,116 1,04 ,75 3,125 1,04 ,80 3,133 1,04 ,85 3,141 1,05 ,90 3,150 1,05 ,95 3,158 1,05 19,00 3,166 1,06 ,05 3,175 1,06 ,10 3,183 1,06 ,15 3,191 1,06 ,20 3,200 1,07 ,25 3,208 1,07 ,30 3,216 1,07 ,35 3,225 1,08 ,40 3,233 1,08 ,45 3,241 1,08 ,50 3,250 1,08 ,55 3,258 1,09 ,60 3,266 1,09 ,65 3,275 1,09 ,70 3,283 1,09 ,75 3,291 1,10 ,80 3,300 1,10 ,85 3,308 1,10 ,90 3,316 1,11 ,95 3,325 1,11 20,00 3,333 1,11 ,05 3,341 1,11 ,10 3,350 1,12 ,15 3,358 1,12 ,20 3,366 1,12 ,25 3,375 1,13 ,30 3,383 1.13 ,35 3,391 1,13 ,40 3,400 1,13 ,45 3,408 1,14 ,50 3,416 1,14 ,55 3,425 1,14 ,60 3,433 1,14 ,65 3,441 1,15 ,70 3,450 1,15 ,75 3,458 1,15 ,80 3,466 1,16 ,85 3,475 1,16 ,90 3,483 1,16 ,95 3,491 1,16 21,00 3,500 1,17 ,05 3,508 1,17 ,10 3,516 1,17 ,15 3,525 1,18 ,20 3,533 1,18 ,25 3,541 1,18 ,30 3,550 1,18 ,35 3,558 1,19 ,40 3,566 1,19 ,45 3,575 1,19 ,50 3,583 1,19 ,55 3,591 1,20 ,60 3,600 1,20 ,65 3,608 1,20 ,70 3,616 1,21 ,75 3,625 1,21 ,80 3,633 1,21 ,85 3,641 1,21 ,90 3,650 1,22 ,95 3,658 1,22 22,00 3,666 1,22 ,05 3,675 1,23 ,10 3,683 1,23 ,15 3,691 1,23 ,20 3,700 1,23 ,25 3,708 1,24 ,30 3,716 1,24 ,35 3,725 1,24 ,40 3,733 1,24 ,45 3,741 1,25 ,50 3,750 1,25 ,55 3,758 1,25 ,60 3,766 1,26 ,65 3,775 1,26 ,70 3,783 1,26 ,75 3,791 1,26 ,80 3,800 1,27 ,85 3,808 1,27 ,90 3,816 1,27 ,95 3,825 1,28 23,00 3,833 1,28 ,05 3,841 1,28 ,10 3,850 1,28 ,15 3,858 1,29 ,20 3,866 1,29 ,25 3,875 1,29 ,30 3,883 1,29 ,35 3,891 1,30 ,40 3,900 1,30 ,45 3,908 1,30 ,50 3,916 1,31 ,55 3,925 1,31 ,60 3,933 1,31 ,65 3,941 1,31 ,70 3,950 1,32 ,75 3,958 1,32 ,80 3,966 1,32 ,85 3,975 1,33 ,90 3,983 1,33 ,95 3,991 1,33 24,00 4,000 1,33 ,05 4,008 1,34 ,10 4,016 1,34 ,15 4,025 1,34 ,20 4,033 1,34 ,25 4,041 1,35 ,30 4,050 1,35 ,35 4,058 1,35 ,40 4,066 1,36 ,45 4,075 1,36 ,50 4,083 1,36 ,55 4,091 1,36 ,60 4,100 1,37 ,65 4,108 1,37 ,70 4,116 1,37 ,75 4,125 1,38 ,80 4,133 1,38 ,85 4,141 1,38 ,90 4,150 1,38 ,95 4,158 1,39 25,00 4,166 1,39 ,05 4,175 1,39 ,10 4,183 1,39 ,15 4,191 1,40 ,20 4,200 1,40 ,25 4,208 1,40 ,30 4,216 1,41 ,35 4,225 1,41 ,40 4,233 1,41 ,45 4,241 1,41 ,50 4,250 1,42 ,55 4,258 1,42 ,60 4,266 1,42 ,65 4,275 1,43 ,70 4,283 1,43 ,75 4,291 1,43 ,80 4,300 1,43 ,85 4,308 1,44 ,90 4,316 1,44 ,95 4,325 1,44 26,00 4,333 1,44 ,05 4,341 1,45 ,10 4,350 1,45 ,15 4,358 1,45 ,20 4,366 1,46 ,25 4,375 1,46 ,30 4,383 1,46 ,35 4,391 1,46 ,40 4,400 1,47 ,45 4,408 1,47 ,50 4,416 1,47 ,55 4,425 1,48 ,60 4,433 1,48 ,65 4,441 1,48 ,70 4,450 1,48 ,75 4,458 1,49 ,80 4,466 1,49 ,85 4,475 1,49 ,90 4,483 1,49 ,95 4,491 1,50 27,00 4,500 1,50 ,05 4,508 1,50 ,10 4,516 1,51 ,15 4,525 1,51 ,20 4,533 1,51 ,25 4,541 1,51 ,30 4,550 1,52 ,35 4,558 1,52 ,40 4,566 1,52 ,45 4,575 1,53 ,50 4,583 1,53 ,55 4,591 1,53 ,60 4,600 1,53 ,65 4,608 1,54 ,70 4,616 1,54 ,75 4,625 1,54 ,80 4,633 1,54 ,85 4,641 1,55 ,90 4,650 1,55 ,95 4,658 1,55 28,00 4,666 1,56 ,05 4,675 1,56 ,10 4,683 1,56 ,15 4,691 1,56 ,20 4,700 1,57 ,25 4,708 1,57 ,30 4,716 1,57 ,35 4,725 1,58 ,40 4,733 1,58 ,45 4,741 1,58 ,50 4,750 1,58 ,55 4,758 1,59 ,60 4,766 1,59 ,65 4,775 1,59 ,70 4,783 1,59 ,75 4,791 1,60 ,80 4,800 1,60 ,85 4,808 1,60 ,90 4,816 1,61 ,95 4,825 1,61 29,00 4,833 1,61 ,05 4,841 1,61 ,10 4,850 1,62 ,15 4,858 1,62 ,20 4,866 1,62 ,25 4,875 1,63 ,30 4,883 1,63 ,35 4,891 1,63 ,40 4,900 1,63 ,45 4,908 1,64 ,50 4,916 1,64 ,55 4,925 1,64 ,60 4,933 1,64 ,65 4,941 1,65 ,70 4,950 1,65 ,75 4,958 1,65 ,80 4,966 1,66 ,85 4,975 1,66 ,90 4,983 1,66 ,95 4,991 1,66 30,00 5,000 1,67 ,05 5,008 1,67 ,10 5,016 1,67 ,15 5,025 1,68 ,20 5,033 1,68 ,25 5,041 1,68 ,30 5,050 1,68 ,35 5,058 1,69 ,40 5,066 1,69 ,45 5,075 1,69 ,50 5,083 1,69 ,55 5,091 1,70 ,60 5,100 1,70 ,65 5,108 1,70 ,70 5,116 1,71 ,75 5,125 1,71 ,80 5,133 1,71 ,85 5,141 1,71 ,90 5,150 1,72 ,95 5,158 1,72 31,00 5,166 1,72 ,05 5,175 1,73 ,10 5,183 1,73 ,15 5,191 1,73 ,20 5,200 1,73 ,25 5,208 1,74 ,30 5,216 1,74 ,35 5,225 1,74 ,40 5,233 1,74 ,45 5,241 1,75 ,50 5,250 1,75 ,55 5,258 1,75 ,60 5,266 1,76 ,65 5,275 1,76 ,70 5,283 1,76 ,75 5,291 1,76 ,80 5,300 1,77 ,85 5,308 1,77 ,90 5,316 1,77 ,95 5,325 1,78 32,00 5,333 1,78 ,05 5,341 1,78 ,10 5,350 1,78 ,15 5,358 1,79 ,20 5,366 1,79 ,25 5,375 1,79 ,30 5,383 1,79 ,35 5,391 1,80 ,40 5,400 1,80 ,45 5,408 1,80 ,50 5,416 1,81 ,55 5,425 1,81 ,60 5,433 1,81 ,65 5,441 1,81 ,70 5,450 1,82 ,75 5,458 1,82 ,80 5,466 1,82 ,85 5,475 1,83 ,90 5,483 1,83 ,95 5,491 1,83 33,00 5,500 1,83 ,05 5,508 1,84 ,10 5,516 1,84 ,15 5,525 1,84 ,20 5,533 1,84 ,25 5,541 1,85 ,30 5,550 1,85 ,35 5,558 1,85 ,40 5,566 1,86 ,45 5,575 1,86 ,50 5,583 1,86 ,55 5,591 1,86 ,60 5,600 1,87 ,65 5,608 1,87 ,70 5,616 1,87 ,75 5,625 1,88 ,80 5,633 1,88 ,85 5,641 1,88 ,90 5,650 1,88 ,95 5,658 1,89 34,00 5,666 1,89 ,05 5,675 1,89 ,10 5,683 1,89 ,15 5,691 1,90 ,20 5,700 1,90 ,25 5,708 1,90 ,30 5,716 1,91 ,35 5,725 1,91 ,40 5,733 1,91 ,45 5,741 1,91 ,50 5,750 1,92 ,55 5,758 1,92 ,60 5,766 1,92 ,65 5,775 1,93 ,70 5,783 1,93 ,75 5,791 1,93 ,80 5,800 1,93 ,85 5,808 1,94 ,90 5,816 1,94 ,95 5,825 1,94 35,00 5,833 1,94 ,05 5,841 1,95 ,10 5,850 1,95 ,15 5,858 1,95 ,20 5,866 1,96 ,25 5,875 1,96 ,30 5,883 1,96 ,35 5,891 1,96 ,40 5,900 1,97 ,45 5,908 1,97 ,50 5,916 1,97 ,55 5,925 1,98 ,60 5,933 1,98 ,65 5,941 1,98 ,70 5,950 1,98 ,75 5,958 1,99 ,80 5,966 1,99 ,85 5,975 1,99 ,90 5,983 1,99 ,95 5,991 2,00 36,00 6,000 2,00 ,05 6,008 2,00 ,10 6,016 2,01 ,15 6,025 2,01 ,20 6,033 2,01 ,25 6,041 2,01 ,30 6,050 2,02 ,35 6,058 2,02 ,40 6,066 2,02 ,45 6,075 2,03 ,50 6,083 2,03 ,55 6,091 2,03 ,60 6,100 2,03 ,65 6,108 2,04 ,70 6,116 2,04 ,75 6,125 2,04 ,80 6,133 2,04 ,85 6,141 2,05 ,90 6,150 2,05 ,95 6,158 2,05 37,00 6,166 2,06 ,05 6,175 2,06 ,10 6,183 2,06 ,15 6,191 2,06 ,20 6,200 2,07 ,25 6,208 2,07 ,30 6,216 2,07 ,35 6,225 2,08 ,40 6,233 2,08 ,45 6,241 2,08 ,50 6,250 2,08 ,55 6,258 2,09 ,60 6,266 2,09 ,65 6,275 2,09 ,70 6,283 2,09 ,75 6,291 2,10 ,80 6,300 2,10 ,85 6,308 2,10 ,90 6,316 2,11 ,95 6,325 2,11 38,00 6,333 2,11 ,05 6,341 2,11 ,10 6,350 2,12 ,15 6,358 2,12 ,20 6,366 2,12 ,25 6,375 2,13 ,30 6,383 2,13 ,35 6,391 2,13 ,40 6,400 2,13 ,45 6,408 2,14 ,50 6,416 2,14 ,55 6,425 2,14 ,60 6,433 2,14 ,65 6,441 2,15 ,70 6,450 2,15 ,75 6,458 2,15 ,80 6,466 2,16 ,85 6,475 2,16 ,90 6,483 2,16 ,95 6,491 2,16 39,00 6,500 2,17 ,05 6,508 2,17 ,10 6,516 2,17 ,15 6,525 2,18 ,20 6,533 2,18 ,25 6,541 2,18 ,30 6,550 2,18 ,35 6,558 2,19 ,40 6,566 2,19 ,45 6,575 2,19 ,50 6,583 2,19 ,55 6,591 2,20 ,60 6,600 2,20 ,65 6,608 2,20 ,70 6,616 2,21 ,75 6,625 2,21 ,80 6,633 2,21 ,85 6,641 2,21 ,90 6,650 2,22 ,95 6,658 2,22 40,00 6,666 2,22 ,05 6,675 2,23 ,10 6,683 2,23 ,15 6,691 2,23 ,20 6,700 2,23 ,25 6,708 2,24 ,30 6,716 2,24 ,35 6,725 2,24 ,40 6,733 2,24 ,45 6,741 2,25 ,50 6,750 2,25 ,55 6,758 2,25 ,60 6,766 2,26 ,65 6,775 2,26 ,70 6,783 2,26 ,75 6,791 2,26 ,80 6,800 2,27 ,85 6,808 2,27 ,90 6,816 2,27 ,95 6,825 2,28 41,00 6,833 2,28 ,05 6,841 2,28 ,10 6,850 2,28 ,15 6,858 2,29 ,20 6,866 2,29 ,25 6,875 2,29 ,30 6,883 2,29 ,35 6,891 2,30 ,40 6,900 2,30 ,45 6,908 2,30 ,50 6,916 2,31 ,55 6,925 2,31 ,60 6,933 2,31 ,65 6,941 2,31 ,70 6,950 2,32 ,75 6,958 2,32 ,80 6,966 2,32 ,85 6,975 2,33 ,90 6,983 2,33 ,95 6,991 2,33 42,00 7,000 2,33 ,05 7,008 2,34 ,10 7,016 2,34 ,15 7,025 2,34 ,20 7,033 2,34 ,25 7,041 2,35 ,30 7,050 2,35 ,35 7,058 2,35 ,40 7,066 2,36 ,45 7,075 2,36 ,50 7,083 2,36 ,55 7,091 2,36 ,60 7,100 2,37 ,65 7,108 2,37 ,70 7,116 2,37 ,75 7,125 2,38 ,80 7,133 2,38 ,85 7,141 2,38 ,90 7,150 2,38 ,95 7,158 2,39 43,00 7,166 2,39 ,05 7,175 2,39 ,10 7,183 2,39 ,15 7,191 2,40 ,20 7,200 2,40 ,25 7,208 2,40 ,30 7,216 2,41 ,35 7,225 2,41 ,40 7,233 2,41 ,45 7,241 2,41 ,50 7,250 2,42 ,55 7,258 2,42 ,60 7,266 2,42 ,65 7,275 2,43 ,70 7,283 2,43 ,75 7,291 2,43 ,80 7,300 2,43 ,85 7,308 2,44 ,90 7,316 2,44 ,95 7,325 2,44 44,00 7,333 2,44 ,05 7,341 2,45 ,10 7,350 2,45 ,15 7,358 2,45 ,20 7,366 2,46 ,25 7,375 2,46 ,30 7,383 2,46 ,35 7,391 2,46 ,40 7,400 2,47 ,45 7,408 2,47 ,50 7,416 2,47 ,55 7,425 2,48 ,60 7,433 2,48 ,65 7,441 2,48 ,70 7,450 2,48 ,75 7,458 2,49 ,80 7,466 2,49 ,85 7,475 2,49 ,90 7,483 2,49 ,95 7,491 2,50 45,00 7,500 2,50 ,05 7,508 2,50 ,10 7,516 2,51 ,15 7,525 2,51 ,20 7,533 2,51 ,25 7,541 2,51 ,30 7,550 2,52 ,35 7,558 2,52 ,40 7,566 2,52 ,45 7,575 2,53 ,50 7,583 2,53 ,55 7,591 2,53 ,60 7,600 2,53 ,65 7,608 2,54 ,70 7,616 2,54 ,75 7,625 2,54 ,80 7,633 2,54 ,85 7,641 2,55 ,90 7,650 2,55 ,95 7,658 2,55 46,00 7,666 2,56 ,05 7,675 2,56 ,10 7,683 2,56 ,15 7,691 2,56 ,20 7,700 2,57 ,25 7,708 2,57 ,30 7,716 2,57 ,35 7,725 2,58 ,40 7,733 2,58 ,45 7,741 2,58 ,50 7,750 2,58 ,55 7,758 2,59 ,60 7,766 2,59 ,65 7,775 2,59 ,70 7,783 2,59 ,75 7,791 2,60 ,80 7,800 2,60 ,85 7,808 2,60 ,90 7,816 2,61 ,95 7,825 2,61 47,00 7,833 2,61 ,05 7,841 2,61 ,10 7,850 2,62 ,15 7,858 2,62 ,20 7,866 2,62 ,25 7,875 2,63 ,30 7,883 2,63 ,35 7,891 2,63 ,40 7,900 2,63 ,45 7,908 2,64 ,50 7,916 2,64 ,55 7,925 2,64 ,60 7,933 2,64 ,65 7,941 2,65 ,70 7,950 2,65 ,75 7,958 2,65 ,80 7,966 2,66 ,85 7,975 2,66 ,90 7,983 2,66 ,95 7,991 2,66 48,00 8,000 2,67 ,05 8,008 2,67 ,10 8,016 2,67 ,15 8,025 2,68 ,20 8,033 2,68 ,25 8,041 2,68 ,30 8,050 2,68 ,35 8,058 2,69 ,40 8,066 2,69 ,45 8,075 2,69 ,50 8,081 2,69 ,55 8,091 2,70 ,60 8,100 2,70 ,65 8,108 2,70 ,70 8,116 2,71 ,75 8,125 2,71 ,80 8,133 2,71 ,85 8,141 2,71 ,90 8,150 2,72 ,95 8,158 2,72 49,00 8,166 2,72 ,05 8,175 2,73 ,10 8,183 2,73 ,15 8,191 2,73 ,20 8,200 2,73 ,25 8,208 2,74 ,30 8,216 2,74 ,35 8,225 2,74 ,40 8,233 2,74 ,45 8,241 2,75 ,50 8,250 2,75 ,55 8,258 2,75 ,60 8,266 2,76 ,65 8,275 2,76 ,70 8,283 2,76 ,75 8,291 2,76 ,80 8,300 2,77 ,85 8,308 2,77 ,90 8,316 2,77 ,95 8,325 2,78 50,00 8,333 2,78 ,05 8,341 2,78 ,10 8,350 2,78 ,15 8,358 2,79 ,20 8,366 2,79 ,25 8,375 2,79 ,30 8,383 2,79 ,35 8,391 2,80 ,40 8,400 2,80 ,45 8,408 2,80 ,50 8,416 2,81 ,55 8,425 2,81 ,60 8,433 2,81 ,65 8,441 2,81 ,70 8,450 2,82 ,75 8,458 2,82 ,80 8,466 2,82 ,85 8,475 2,83 ,90 8,483 2,83 ,95 8,491 2,83

Tabel II A.

Tabel II A angiver, i meter, fællesafstandene og een tredjedel af fællesafstandene mellem bredderne ved de forskellige dybder.

Beregningsdybden på halv længde IKKE over 4,88 meter.

1/3 af fællesafstanden 1/6 mellem Dybden dybde bredderne 0.50 0.125 0.042 0.51 0.128 0.043 0.52 0.130 0.043 0.53 0.133 0.044 0.54 0.135 0.045 0.55 0.138 0.046 0.56 0.140 0.047 0.57 0.143 0.048 0.58 0.145 0.048 0.59 0.148 0.049 0.60 0.150 0.050 0.61 0.153 0.051 0.62 0.155 0.052 0.63 0.158 0.053 0.64 0.160 0.053 0.65 0.163 0.054 0.66 0.165 0.055 0.67 0.168 0.056 0.68 0.170 0.057 0.69 0.173 0.058 0.70 0.175 0.058 0.71 0.178 0.059 0.72 0.180 0.060 0.73 0.183 0.061 0.74 0.185 0.062 0.75 0.188 0.063 0.76 0.190 0.063 0.77 0.193 0.064 0.78 0.195 0.065 0.79 0.198 0.066 0.80 0.200 0.067 0.81 0.203 0.068 0.82 0.205 0.068 0.83 0.208 0.069 0.84 0.210 0.070 0.85 0.213 0.071 0.86 0.215 0.072 0.87 0.218 0.073 0.88 0.220 0.073 0.89 0.223 0.074 0.90 0.225 0.075 0.91 0.228 0.076 0.92 0.230 0.077 0.93 0.233 0.078 0.94 0.235 0.078 0.95 0.238 0.079 0.96 0.240 0.080 0.97 0.243 0.081 0.98 0.245 0.082 0.99 0.248 0.083 1.00 0.250 0.083 1.01 0.253 0.084 1.02 0.255 0.085 1.03 0.258 0.086 1.04 0.260 0.087 1.05 0.263 0.088 1.06 0.265 0.088 1.07 0.268 0.089 1.08 0.270 0.090 1.09 0.273 0.091 1.10 0.275 0.092 1.11 0.278 0.093 1.12 0.280 0.093 1.13 0.283 0.094 1.14 0.285 0.095 1.15 0.288 0.096 1.16 0.290 0.097 1.17 0.293 0.098 1.18 0.295 0.098 1.19 0.298 0.099 1.20 0.300 0.100 1.21 0.303 0.101 1.22 0.305 0.102 1.23 0.308 0.103 1.24 0.310 0.103 1.25 0.313 0.104 1.26 0.315 0.105 1.27 0.318 0.106 1.28 0.320 0.107 1.29 0.323 0.108 1.30 0.325 0.108 1.31 0.328 0.109 1.32 0.330 0.110 1.33 0.333 0.111 1.34 0.335 0.112 1.35 0.338 0.113 1.36 0.340 0.113 1.37 0.343 0.114 1.38 0.345 0.115 1.39 0.348 0.116 1.40 0.350 0.117 1.41 0.353 0.118 1.42 0.355 0.118 1.43 0.358 0.119 1.44 0.360 0.120 1.45 0.363 0.121 1.46 0.365 0.122 1.47 0.368 0.123 1.48 0.370 0.123 1.49 0.373 0.124 1.50 0.375 0.125 1.51 0.387 0.126 1.52 0.380 0.127 1.53 0.383 0.128 1.54 0.385 0.128 1.55 0.388 0.129 1.56 0.390 0.130 1.57 0.393 0.131 1.58 0.395 0.132 1.59 0.398 0.133 1.60 0.400 0.133 1.61 0.403 0.134 1.62 0.405 0.135 1.63 0.408 0.136 1.64 0.410 0.137 1.65 0.413 0.138 1.66 0.415 0.138 1.67 0.418 0.139 1.68 0.420 0.140 1.69 0.423 0.141 1.70 0.425 0.142 1.71 0.428 0.143 1.72 0.430 0.143 1.73 0.433 0.144 1.74 0.435 0.145 1.75 0.438 0.146 1.76 0.440 0.147 1.77 0.443 0.148 1.78 0.445 0.148 1.79 0.448 0.149 1.80 0.450 1.150 1.81 0.453 0.151 1.82 0.455 0.152 1.83 0.458 0.153 1.84 0.460 0.153 1.85 0.463 0.154 1.86 0.465 0.155 1.87 0.468 0.156 1.88 0.470 0.157 1.89 0.473 0.158 1.90 0.475 0.158 1.91 0.478 0.159 1.92 0.480 0.160 4.93 0.483 0.161 1.94 0.485 0.162 1.95 0.488 0.163 1.96 0.490 0.163 1.97 0.493 0.164 1.98 0.495 0.165 1.99 0.498 0.166 2.00 0.500 0.167 2.01 0.503 0.168 2.02 0.505 0.168 2.03 0.508 0.169 2.04 0.510 0.170 2.05 0.513 0.171 2.06 0.515 0.172 2.07 0.518 0.173 2.08 0.520 0.173 2.09 0.523 0.174 2.10 0.525 0.175 2.11 0.528 0.176 2.12 0.530 0.177 2.13 0.533 0.178 2.14 0.535 0.178 2.15 0.538 0.179 2.16 0.540 0.180 2.17 0.543 0.181 2.18 0.545 0.182 2.19 0.548 0.183 2.20 0.550 0.183 2.21 0.553 0.184 2.22 0.555 0.185 2.23 0.558 0.186 2.24 0.560 0.187 2.25 0.563 0.188 2.26 0.565 0.188 2.27 0.568 0.189 2.28 0.570 0.190 2.29 0.573 0.191 2.30 0.575 0.192 2.31 0.578 0.193 2.32 0.580 0.193 2.33 0.583 0.194 2.34 0.585 0.195 2.35 0.588 0.196 2.36 0.590 0.197 2.37 0.593 0.198 2.38 0.595 0.198 2.39 0.598 0.199 2.40 0.600 0.200 2.41 0.603 0.201 2.42 0.605 0.202 2.43 0.608 0.203 2.44 0.610 0.203 2.45 0.613 0.204 2.46 0.615 0.205 2.47 0.618 0.206 2.48 0.620 0.207 2.49 0.623 0.208 2.50 0.625 0.208 2.51 0.628 0.209 2.52 0.630 0.210 2.53 0.633 0.211 2.54 0.635 0.212 2.55 0.638 0.213 2.56 0.640 0.213 2.57 0.643 0.214 2.58 0.645 0.215 2.59 0.648 0.216 2.60 0.650 0.217 2.61 0.653 0.218 2.62 0.655 0.218 2.63 0.658 0.219 2.64 0.660 0.220 2.65 0.663 0.221 2.66 0.665 0.222 2.67 0.668 0.223 2.68 0.670 0.223 2.69 0.673 0.224 2.70 0.675 0.225 2.71 0.678 0.226 2.72 0.680 0.227 2.73 0.683 0.228 2.74 0.685 0.228 2.75 0.688 0.229 2.76 0.690 0.230 2.77 0.693 0.231 2.78 0.695 0.232 2.79 0.698 0.233 2.80 0.700 0.233 2.81 0.703 0.234 2.82 0.705 0.235 2.83 0.708 0.236 2.84 0.710 0.237 2.85 0.713 0.238 2.86 0.715 0.238 2.87 0.718 0.239 2.88 0.720 0.240 2.89 0.723 0.241 2.90 0.725 0.242 2.91 0.728 0.243 2.92 0.730 0.243 2.93 0.733 0.244 2.94 0.735 0.245 2.95 0.738 0.246 2.96 0.740 0.247 2.97 0.743 0.248 2.98 0.745 0.248 2.99 0.748 0.249 3.00 0.750 0.250 3.01 0.753 0.251 3.02 0.755 0.252 3.03 0.758 0.253 3.04 0.760 0.253 3.05 0.763 0.254 3.06 0.765 0.255 3.07 0.768 0.256 3.08 0.770 0.257 3.09 0.773 0.258 3.10 0.775 0.258 3.11 0.778 0.259 3.12 0.780 0.260 3.13 0.783 0.261 3.14 0.785 0.262 3.15 0.788 0.263 3.16 0.790 0.263 3.17 0.793 0.264 3.18 0.795 0.265 3.19 0.798 0.266 3.20 0.800 0.267 3.21 0.803 0.268 3.22 0.805 0.268 3.23 0.808 0.269 3.24 0.810 0.270 3.25 0.813 0.271 3.26 0.815 0.272 3.27 0.818 0.273 3.28 0.820 0.273 3.29 0.823 0.274 3.30 0.825 0.275 3.31 0.828 0.276 3.32 0.830 0.277 3.33 0.833 0.278 3.34 0.835 0.278 3.35 0.838 0.279 3.36 0.840 0.280 3.37 0.843 0.281 3.38 0.845 0.282 3.38 0.848 0.283 3.40 0.850 0.283 3.41 0.853 0.284 3.42 0.855 0.285 3.43 0.858 0.286 3.44 0.860 0.287 3.45 0.863 0.288 3.46 0.865 0.288 3.47 0.868 0.289 3.48 0.870 0.290 3.49 0.873 0.291 3.50 0.875 0.292 3.51 0.878 0.293 3.52 0.880 0.293 3.53 0.883 0.294 3.54 0.885 0.295 3.55 0.888 0.296 3.56 0.890 0.297 3.57 0.893 0.298 3.58 0.895 0.298 3.59 0.898 0.299 3.60 0.900 0.300 3.61 0.903 0.301 3.62 0.905 0.302 3.63 0.908 0.303 3.64 0.910 0.303 3.65 0.913 0.304 3.66 0.915 0.305 3.67 0.918 0.306 3.68 0.920 0.307 3.69 0.923 0.308 3.70 0.925 0.308 3.71 0.928 0.309 3.72 0.930 0.310 3.73 0.933 0.311 3.74 0.935 0.312 3.75 0.938 0.313 3.76 0.940 0.313 3.77 0.943 0.314 3.78 0.945 0.315 3.79 0.948 0.316 3.80 0.950 0.317 3.81 0.953 0.318 3.82 0.955 0.318 3.83 0.958 0.319 3.84 0.960 0.320 3.85 0.963 0.321 3.86 0.965 0.322 3.87 0.968 0.323 3.88 0.970 0.323 3.89 0.973 0.324 3.90 0.975 0.325 3.91 0.978 0.326 3.92 0.980 0.327 3.93 0.983 0.328 3.94 0.985 0.328 3.95 0.988 0.329 3.96 0.990 0.330 3.97 0.993 0.331 3.98 0.995 0.332 3.99 0.998 0.333 4.00 1.000 0.333 4.01 1.003 0.334 4.02 1.005 0.335 4.03 1.008 0.336 4.04 1.010 0.337 4.05 1.013 0.338 4.06 1.015 0.338 4.07 1.018 0.339 4.08 1.020 0.340 4.09 1.023 0.341 4.10 1.025 0.342 4.11 1.028 0.343 4.12 1.030 0.343 4.13 1.033 0.344 4.14 1.035 0.345 4.15 1.038 0.346 4.16 1.040 0.247 4.17 1.043 0.348 4.18 1.045 0.348 4.19 1.048 0.349 4.20 1.050 0.350 4.21 1.053 0.351 4.22 1.055 0.352 4.23 1.058 0.353 4.24 1.060 0.353 4.25 1.063 0.354 4.26 1.065 0.355 4.27 1.068 0.356 4.28 1.070 0.357 4.29 1.073 0.358 4.30 1.075 0.358 4.31 1.078 0.359 4.32 1.080 0.360 4.33 1.083 0.361 4.34 1.085 0.362 4.35 1.088 0.363 4.36 1.090 0.363 4.37 1.093 0.364 4.38 1.095 0.365 4.39 1.098 0.366 4.40 1.100 0.367 4.41 1.103 0.368 4.42 1.105 0.368 4.43 1.108 0.369 4.44 1.110 0.370 4.45 1.113 0.371 4.46 1.115 0.372 4.47 1.118 0.373 4.48 1.120 0.373 4.49 1.123 0.374 4.50 1.125 0.375 4.51 1.128 0.376 4.52 1.130 0.377 4.53 1.133 0.378 4.54 1.135 0.378 4.55 1.138 0.379 4.56 1.140 0.380 4.57 1.143 0.381 4.58 1.145 0.382 4.59 1.148 0.383 4.60 1.150 0.383 4.61 1.153 0.384 4.62 1.155 0.385 4.63 1.158 0.386 4.64 1.160 0.387 4.65 1.163 0.388 4.66 1.165 0.388 4.67 1.168 0.389 4.68 1.170 0.390 4.69 1.173 0.391 4.70 1.175 0.392 4.71 1.178 0.393 4.72 1.180 0.393 4.73 1.183 0.394 4.74 1.185 0.395 4.75 1.188 0.396 4.76 1.190 1.397 4.77 1.193 0.398 4.78 1.195 0.398 4.79 1.198 0.399 4.80 1.200 0.400 4.81 1.203 0.401 4.82 1.205 0.402 4.83 1.208 0.403 4.84 1.210 0.403 4.85 1.213 0.404 4.86 1.215 0.405 4.87 1.218 0.406 4.88 1.220 0.407 4.89 1.223 0.408 4.90 1.225 0.408 4.91 1.228 0.409 4.92 1.230 0.410 4.93 1.233 0.411 4.94 1.235 0.412 4.95 1.238 0.413 4.96 1.240 0.413 4.97 1.243 0.414 4.98 1.245 0.415 4.99 1.248 0.416 5.00 1.250 0.417 5.01 1.253 0.418 5.02 1.255 0.418 5.03 1.258 0.419 5.04 1.260 0.420 5.05 1.263 0.421 5.06 1.265 0.422 5.07 1.268 0.423 5.08 1.270 0.423 5.09 1.273 0.424 5.10 1.275 0.425 5.11 1.278 0.426 5.12 1.280 0.427 5.13 1.283 0.428 5.14 1.285 0.428 5.15 1.288 0.429 5.16 1.290 0.430 5.17 1.293 0.431 5.18 1.295 0.432 5.19 1.298 0.433 5.20 1.300 0.433 5.21 1.303 0.434 5.22 1.305 0.435 5.23 1.308 0.436 5.24 1.310 0.437 5.25 1.313 0.438 5.26 1.315 0.438 5.27 1.318 0.439 5.28 1.320 0.440 5.29 1.323 0.441 5.30 1.325 0.442 5.31 1.328 0.443 5.32 1.330 0.443 5.33 1.333 0.444 5.34 1.335 0.445 5.35 1.338 0.446 5.36 1.340 0.447 5.37 1.343 0.448 5.38 1.345 0.448 5.39 1.348 0.449 5.40 1.350 0.450 5.41 1.353 0.451 5.42 1.355 0.452 5.43 1.358 0.453 5.44 1.360 0.453 5.45 1.363 0.454 5.46 1.365 0.455 5.47 1.368 0.456 5.48 1.370 0.457 5.49 1.373 0.458 5.50 1.375 0.458 5.51 1.378 0.459 5.52 1.380 0.460 5.53 1.383 0.461 5.54 1.385 0.462 5.55 1.388 0.463 5.56 1.390 0.463 5.57 1.393 0.464 5.58 1.395 0.465 5.59 1.398 0.466 5.60 1.400 0.467 5.61 1.403 0.468 5.62 1.405 0.468 5.63 1.408 0.469 5.64 1.410 0.470 5.65 1.413 0.471 5.66 1.415 0.472 5.67 1.418 0.473 5.68 1.420 0.473 5.69 1.423 0.474 5.70 1.425 0.475 5.71 1.428 0.476 5.72 1.430 0.477 5.73 1.433 0.478 5.74 1.435 0.478 5.75 1.438 0.479 5.76 1.440 0.480 5.77 1.443 0.481 5.78 1.445 0.482 4.79 1.448 0.483 5.80 1.450 0.483 5.81 1.453 0.484 5.82 1.455 0.485 5.83 1.458 0.486 5.84 1.460 0.487 5.85 1.463 0.488 5.86 1.465 0.488 5.87 1.468 0.489 5.88 1.470 0.490 5.89 1.473 0.491 5.90 1.475 0.492 5.91 1.478 0.493 5.92 1.480 0.493 5.93 4.483 0.494 5.94 1.485 0.495 5.95 1.488 0.496 5.96 1.490 0.497 5.97 1.493 0.498 5.98 1.495 0.498 5.99 1.498 0.499 6.00 1.500 0.500 6.01 1.503 0.501 6.02 1.505 0.502 6.03 1.508 0.503 6.04 1.510 0.503 6.05 1.513 0.504 6.06 1.515 0.505 6.07 1.518 0.506 6.08 1.520 0.507 6.09 1.523 0.508 6.10 1.525 0.508 6.11 1.528 0.509 6.12 1.530 0.510 6.13 1.533 0.511 6.14 1.535 0.512 6.15 1.538 0.513 6.16 1.540 0.513 6.17 1.543 0.514 6.18 1.545 0.515 6.19 1.548 0.516 6.20 1.550 0.517 6.21 1.553 0.518 6.22 1.555 0.518 6.23 1.558 0.519 6.24 1.560 0.520 6.25 1.563 0.521 6.26 1.565 0.522 6.27 1.568 0.523 6.28 1.570 0.523 6.29 1.573 0.524 6.30 1.575 0.525 6.31 1.578 0.526 6.32 1.580 0.527 6.33 1.583 0.528 6.34 1.585 0.528 6.35 1.588 0.529 6.36 1.590 0.530 6.37 1.593 0.531 6.38 1.595 0.532 6.39 1.598 0.533 6.40 1.600 0.533 6.41 1.603 0.534 6.42 1.605 0.535 6.43 1.608 0.536 6.44 1.610 0.537 6.45 1.613 0.538 6.46 1.615 0.538 6.47 1.618 0.539 6.48 1.620 0.540 6.49 1.623 0.541 6.50 1.625 0.542 6.51 1.628 0.543 6.52 1.630 0.543 6.53 1.633 0.544 6.54 1.635 0.545 6.55 1.638 0.546 6.56 1.640 0.547 6.57 1.643 0.548 6.58 1.645 0.548 6.59 1.648 0.549 6.60 1.650 0.550 6.61 1.653 0.551 6.62 1.655 0.552 6.63 1.658 0.553 6.64 1.660 0.553 6.65 1.663 0.554 6.66 1.665 0.555 6.67 1.668 0.556 6.68 1.670 0.557 6.69 1.673 0.558 6.70 1.675 0.558 6.71 1.678 0.559 6.72 1.680 0.560 6.73 1.683 0.561 6.74 1.685 0.562 6.75 1.688 0.563 6.76 1.690 0.563 6.77 1.693 0.564 6.78 1.695 0.565 6.79 1.698 0.566 6.80 1.700 0.567 6.81 1.703 0.568 6.82 1.705 0.568 6.83 1.708 0.569 6.84 1.710 0.570 6.85 1.713 0.571 6.86 1.715 0.572 6.87 1.718 0.573 6.88 1.720 0.573 6.89 1.723 0.574 6.90 1.725 0.575 6.91 1.728 0.576 6.92 1.730 0.577 6.93 1.733 0.578 6.94 1.735 0.578 6.95 1.738 0.579 6.96 1.740 0.580 6.97 1.743 0.581 6.98 1.745 0.582 6.99 1.748 0.583 7.00 1.750 0.583 7.01 1.753 0.584 7.02 1.755 0.585 7.03 1.758 0.586 7.04 1.760 0.587 7.05 1.763 0.588 7.06 1.765 0.588 7.07 1.768 0.589 7.08 1.770 0.590 7.09 1.773 0.591 7.10 1.775 0.592 7.11 1.778 0.593 7.12 1.780 0.593 7.13 1.783 0.594 7.14 1.785 0.595 7.15 1.788 0.596 7.16 1.790 0.597 7.17 1.793 0.598 7.18 1.795 0.598 7.19 1.798 0.599 7.20 1.800 0.600 7.21 1.803 0.601 7.22 1.805 0.602 7.23 1.808 0.603 7.24 1.810 0.603 7.25 1.813 0.604 7.26 1.815 0.605 7.27 1.818 0.606 7.28 1.820 0.607 7.29 1.823 0.608 7.30 1.825 0.608 7.31 1.828 0.609 7.32 1.830 0.610 7.33 1.833 0.611 7.34 1.835 0.612 7.35 1.838 0.613 7.36 1.840 0.613 7.37 1.843 0.614 7.38 1.845 0.615 7.39 1.848 0.616 7.40 1.850 0.617 7.41 1.853 0.618 7.42 1.855 0.618 7.43 1.858 0.619 7.44 1.860 0.620 7.45 1.863 0.621 7.46 1.865 0.622 7.47 1.868 0.623 7.48 1.870 0.623 7.49 1.873 0.624 7.50 1.875 0.625 7.51 1.878 0.626 7.52 1.880 0.627 7.53 1.883 0.628 7.54 1.885 0.628 7.55 1.888 0.629 7.56 1.890 0.630 7.57 1.893 0.631 7.58 1.895 0.632 7.59 1.898 0.633 7.60 1.900 0.633 7.61 1.903 0.634 7.62 1.905 0.635 7.63 1.908 0.636 7.64 1.910 0.637 7.65 1.913 0.638 7.66 1.915 0.638 7.67 1.918 0.639 7.68 1.920 0.640 7.69 1.923 0.641 7.70 1.925 0.642 7.71 1.928 0.643 7.72 i.930 0.643 7.73 1.933 0.644 7.74 1.935 0.645 7.75 1.938 0.646 7.76 1.940 0.647 7.77 1.943 0.648 7.78 1.945 0.648 7.79 1.948 0.649 7.80 1.950 0.650 7.81 1.953 0.651 7.82 1.955 0.652 7.83 1.958 0.653 7.84 1.960 0.653 7.85 1.963 0.654 7.86 1.965 0.655 7.87 1.968 0.656 7.88 1.970 0.657 7.89 1.973 0.658 7.90 1.975 0.658 7.91 1.978 0.659 7.92 1.980 0.660 7.93 1.983 0.661 7.94 1.985 0.662 7.95 1.988 0.663 7.96 1.990 0.663 7.97 1.993 0.664 7.98 1.995 0.665 7.99 1.998 0.666 8.00 2.000 0.667 8.01 2.003 0.668 8.02 2.005 0.668 8.03 2.008 0.669 8.04 2.010 0.670 8.05 2.013 0.671 8.06 2.015 0.672 8.07 2.018 0.673 8.08 2.020 0.673 8.09 2.023 0.674 8.10 2.025 0.675 8.11 2.028 0.676 8.12 2.030 0.677 8.13 2.033 0.678 8.14 2.035 0.678 8.15 2.038 0.679 8.16 2.040 0.680 8.17 2.043 0.681 8.18 2.045 0.682 8.19 2.048 0.683 8.20 2.050 0.683 8.21 2.053 0.684 8.22 2.055 0.685 8.23 2.058 0.686 8.24 2.060 0.687 8.25 2.063 0.688 8.26 2.065 0.688 8.27 2.068 0.689 8.28 2.070 0.690 8.29 2.073 0.691 8.30 2.075 0.692 8.31 2.078 0.693 8.32 2.080 0.693 8.33 2.083 0.694 8.34 2.085 0.695 8.35 2.088 0.696 8.36 2.090 0.697 8.37 2.093 0.698 8.38 2.095 0.698 8.39 2.098 0.699 8.40 2.100 0.700 8.41 2.103 0.701 8.42 2.105 0.702 8.43 2.108 0.703 8.44 2.110 0.703 8.45 2.113 0.704 8.46 2.115 0.705 8.47 2.118 07.06 8.48 2.120 0.707 8.49 2.123 0.708 8.50 2.125 0.708 8.51 2.128 0.709 8.52 2.130 0.710 8.53 2.133 0.711 8.54 2.135 0.712 8.55 2.138 0.713 8.56 2.140 0.713 8.57 2.143 0.714 8.58 2.145 0.715 8.59 2.148 0.716 8.60 2.150 0.717 8.61 2.153 0.718 8.62 2.255 0.718 8.63 2.158 0.719 8.64 2.160 0.720 8.65 2.163 0.721 8.66 2.165 0.722 8.67 2.168 0.723 8.68 2.170 0.723 8.69 2.173 0.724 8.70 2.175 0.725 8.71 2.178 0.726 8.72 2.180 0.727 8.73 2.183 0.728 8.74 2.185 0.728 8.75 2.188 0.729 8.76 2.190 0.730 8.77 2.193 0.731 8.78 2.195 0.732 8.79 2.198 0.733 8.80 2.200 0.733 8.81 2.203 0.734 8.82 2.205 0.735 8.83 2.208 0.736 8.84 2.210 0.737 8.85 2.213 0.738 8.86 2.215 0.738 8.87 2.218 0.739 8.88 2.220 0.740 8.89 2.223 0.741 8.90 2.225 0.742 8.91 2.228 0.743 8.92 2.230 0.743 9.93 2.233 0.744 8.94 2.235 0.745 8.95 2.238 0.746 8.96 2.240 0.747 8.97 2.243 0.748 8.98 2.245 0.748 8.99 2.248 0.749 9.00 2.250 0.750

Tabel II B.

Tabel II B angiver, i meter, fællesafstandene og en tredjedel af fællesafstandene mellem bredderne ved de forskellige dybder.

Beregningsdybden på halv længde OVER 4,88 meter.

1/3 af fællesafstanden 1/6 mellem Dybden dybde bredderne 4.00 0.667 0.222 4.01 0.668 0.223 4.02 0.670 0.223 4.03 0.672 0.224 4.04 0.673 0.224 4.05 0.675 0.225 4.06 0.677 0.226 4.07 0.678 0.226 4.08 0.680 0.227 4.09 0.682 0.227 4.10 0.683 0.228 4.11 0.685 0.228 4.12 0.687 0.229 4.13 0.688 0.229 4.14 0.690 0.230 4.15 0.692 0.231 4.16 0.693 0.231 4.17 0.695 0.232 4.18 0.697 0.232 4.19 0.698 0.233 4.20 0.700 0.233 4.21 0.702 0.234 4.22 0.703 0.234 4.23 0.705 0.235 4.24 0.707 0.236 4.25 0.708 0.236 4.26 0.710 0.237 4.27 0.712 0.237 4.28 0.713 0.238 4.29 0.715 0.238 4.30 0.717 0.239 4.31 0.718 0.239 4.32 0.720 0.240 4.33 0.722 0.241 4.34 0.723 0.241 4.35 0.725 0.242 4.36 0.727 0.242 4.37 0.728 0.243 4.38 0.730 0.243 4.39 0.732 0.244 4.40 0.733 0.244 4.41 0.735 0.245 4.42 0.737 0.246 4.43 0.738 0.246 4.44 0.740 0.247 4.45 0.742 0.247 4.46 0.743 0.248 4.47 0.745 0.248 4.48 0.447 0.249 4.49 0.748 0.249 4.50 0.750 0.250 4.51 0.752 0.251 4.52 0.753 0.251 4.53 0.755 0.252 4.54 0.757 0.252 4.55 0.758 0.253 4.56 0.760 0.253 4.57 0.762 0.254 4.58 0.763 0.254 4.59 0.765 0.255 4.60 0.767 0.256 4.61 0.768 0.256 4.62 0.770 0.257 4.63 0.772 0.257 4.64 0.773 0.258 4.65 0.775 0.258 4.66 0.777 0.259 4.67 0.778 0.259 4.68 0.780 0.260 4.69 0.782 0.261 4.70 0.783 0.261 4.71 0.785 0.262 4.72 0.787 0.262 4.73 0.788 0.263 4.74 0.790 0.263 4.75 0.792 0.264 4.76 0.793 0.264 4.77 0.795 0.265 4.78 0.797 0.266 4.79 0.798 0.266 4.80 0.800 0.267 4.81 0.802 0.267 4.82 0.803 0.268 4.83 0.805 0.268 4.84 0.807 0.269 4.85 0.808 0.269 4.86 0.810 0.270 4.87 0.812 0.271 4.88 0.813 0.271 4.89 0.815 0.272 4.90 0.817 0.272 4.91 0.818 0.273 4.92 0.820 0.273 4.93 0.822 0.274 4.94 0.823 0.274 4.95 0.825 0.275 4.96 0.827 0.276 4.97 0.828 0.276 4.98 0.830 0.277 4.99 0.832 0.277 5.00 0.833 0.278 5.01 0.835 0.278 5.02 0.837 0.279 5.03 0.838 0.279 5.04 0.840 0.280 5.05 0.842 0.281 5.06 0.843 0.281 5.07 0.845 0.282 5.08 0.847 0.282 5.09 0.848 0.283 5.10 0.850 0.283 5.11 0.852 0.284 5.12 0.853 0.284 5.13 0.855 0.285 5.14 0.857 0.286 5.15 0.858 0.286 5.16 0.860 0.287 5.17 0.862 0.287 5.18 0.863 0.288 5.19 0.865 0.288 5.20 0.867 0.289 5.21 0.868 0.289 5.22 0.870 0.290 5.23 0.872 0.291 5.24 0.873 0.291 5.25 0.875 0.292 5.26 0.877 0.292 5.27 0.878 0.293 5.28 0.880 0.293 5.29 0.882 0.294 5.30 0.883 0.294 5.31 0.885 0.295 5.32 0.887 0.296 5.33 0.888 0.296 5.34 0.890 0.297 5.35 0.892 0.297 5.36 0.893 0.298 5.37 0.895 0.298 5.38 0.897 0.299 5.39 0.898 0.299 5.40 0.900 0.300 5.41 0.902 0.301 5.42 0.903 0.301 5.43 0.905 0.302 5.44 0.907 0.302 5.45 0.908 0.303 5.46 0.910 0.303 5.47 0.912 0.304 5.48 0.913 0.304 5.49 0.915 0.305 5.50 0.917 0.306 5.51 0.918 0.306 5.52 0.920 0.307 5.53 0.922 0.307 5.54 0.923 0.308 5.55 0.925 0.308 5.56 0.927 0.309 5.57 0.928 0.309 5.58 0.930 0.310 5.59 0.932 0.311 5.60 0.933 0.311 5.61 0.935 0.312 5.62 0.937 0.312 5.63 0.938 0.313 5.64 0.940 0.313 5.65 0.942 0.314 5.66 0.943 0.314 5.67 0.945 0.315 5.68 0.947 0.316 5.69 0.948 0.316 5.70 0.950 0.317 5.71 0.952 0.317 5.72 0.953 0.318 5.73 0.955 0.318 5.74 0.957 0.319 5.75 0.958 0.319 5.76 0.960 0.320 5.77 0.962 0.321 5.78 0.963 0.321 5.79 0.965 0.322 5.80 0.967 0.322 5.81 0.968 0.323 5.82 0.970 0.323 5.83 0.972 0.324 5.84 0.973 0.324 5.85 0.975 0.325 5.86 0.977 0.326 5.87 0.978 0.326 5.88 0.980 0.327 5.89 0.982 0.327 5.90 0.983 0.328 5.91 0.985 0.328 5.92 0.987 0.329 5.93 0.988 0.339 5.94 0.990 0.330 5.95 0.992 0.331 5.96 0.993 0.331 5.97 0.995 0.332 5.98 0.997 0.332 5.99 0.998 0.333 6.00 1.000 0.333 6.01 1.002 0.334 6.02 1.003 0.334 6.03 1.005 0.335 6.04 1.007 0.336 6.05 1.008 0.336 6.06 1.010 0.337 6.07 1.012 0.337 6.08 1.013 0.338 6.09 1.015 0.338 6.10 1.017 0.339 6.11 1.018 0.339 6.12 1.020 0.340 6.13 1.022 0.341 6.14 1.023 0.341 6.15 1.025 0.342 6.16 1.027 0.342 6.17 1.028 0.343 6.18 1.030 0.343 6.19 1.032 0.344 6.20 1.033 0.344 6.21 1.035 0.345 6.22 1.037 0.346 6.23 1.038 0.346 6.24 1.040 0.347 6.25 1.042 0.347 6.26 1.043 0.348 6.27 1.045 0.348 6.28 1.047 0.349 6.29 1.048 0.349 6.30 1.050 0.350 6.31 1.052 0.351 6.32 1.053 0.351 6.33 1.055 0.352 6.34 1.057 0.352 6.35 1.058 0.353 6.36 1.060 0.353 6.37 1.062 0.354 6.38 1.063 0.354 6.39 1.065 0.355 6.40 1.067 0.356 6.41 1.068 0.356 6.42 1.070 0.357 6.43 1.072 0.357 6.44 1.073 0.358 6.45 1.075 0.358 6.46 1.077 0.359 6.47 1.078 0.359 6.48 1.080 0.360 6.49 1.082 0.361 6.50 1.083 0.361 6.51 1.085 0.362 6.52 1.087 0.362 6.53 1.088 0.363 6.54 1.090 0.363 6.55 1.092 0.364 6.56 1.093 0.364 6.57 1.095 0.365 6.58 1.097 0.366 6.59 1.098 0.366 6.60 1.100 0.367 6.61 1.102 0.367 6.62 1.103 0.368 6.63 1.105 0.368 6.64 1.107 0.369 6.65 1.108 0.369 6.66 1.110 0.370 6.67 1.112 0.371 6.68 1.113 0.371 6.69 1.115 0.372 6.70 1.117 0.372 6.71 1.118 0.373 6.72 1.120 0.373 6.73 1.122 0.374 6.74 1.123 0.374 6.75 1.125 1.375 6.76 1.127 0.376 6.77 1.128 0.376 6.78 1.130 0.377 6.79 1.132 0.377 6.80 1.133 0.378 6.81 1.135 0.378 6.82 1.137 0.379 6.83 1.138 0.379 6.84 1.140 0.380 6.85 1.142 0.381 6.86 1.143 0.381 6.87 1.145 0.382 6.88 1.147 0.382 6.89 1.148 0.383 6.90 1.150 0.383 6.91 1.152 0.384 6.92 1.153 0.384 6.93 1.155 0.385 6.94 1.157 0.386 6.95 1.158 0.386 6.96 1.160 0.387 6.97 1.162 0.387 6.98 1.163 0.388 6.99 1.165 0.388 7.00 1.167 0.389 7.01 1.168 0.389 7.02 1.170 0.390 7.03 1.172 0.391 7.04 1.173 0.391 7.05 1.175 0.392 7.06 1.177 0.392 7.07 1.178 0.393 7.08 1.180 0.393 7.09 1.182 0.394 7.10 1.183 0.394 7.11 1.185 0.395 7.12 1.187 0.396 7.13 1.188 0.396 7.14 1.190 0.397 7.15 1.192 0.397 7.16 1.193 0.398 7.17 1.195 0.398 7.18 1.197 0.399 7.19 1.198 0.399 7.20 1.200 0.400 7.21 1.202 0.401 7.22 1.203 0.401 7.23 1.205 0.402 7.24 1.207 0.402 7.25 1.208 0.403 7.26 1.210 0.403 7.27 1.212 0.404 7.28 1.213 0.404 7.29 1.215 0.405 7.30 1.217 0.406 7.31 1.218 0.406 7.32 1.220 0.407 7.33 1.222 0.407 7.34 1.223 0.408 7.35 1.225 0.408 7.36 1.227 0.409 7.37 1.228 0.409 7.38 1.230 0.410 7.39 1.232 0.411 7.40 1.233 0.411 7.41 1.235 0.412 7.42 1.237 0.412 7.43 1.238 0.413 7.44 1.240 0.413 7.45 1.242 0.414 7.46 1.243 0.414 7.47 1.245 0.415 7.48 1.247 0.416 7.49 1.248 0.416 7.50 1.250 0.417 7.51 1.252 0.417 7.52 1.253 0.418 7.53 1.255 0.418 7.54 1.257 0.419 7.55 1.258 0.419 7.56 1.260 0.420 7.57 1.262 0.421 7.58 1.263 0.421 7.59 1.265 0.422 7.60 1.267 0.422 7.61 1.268 0.423 7.62 1.270 0.423 7.63 1.272 0.424 7.64 1.273 0.424 7.65 1.275 0.425 7.66 1.277 0.426 7.67 1.278 0.426 7.68 1.280 0.427 7.69 1.282 0.427 7.70 1.283 0.428 7.71 1.285 0.428 7.72 1.287 0.429 7.73 1.288 0.429 7.74 1.290 0.430 7.75 1.292 0.431 7.76 1.293 0.431 7.77 1.295 0.432 7.78 1.297 0.432 7.79 1.298 0.433 7.80 1.300 0.433 7.81 1.302 0.434 7.82 1.303 0.434 7.83 1.305 0.435 7.84 1.307 0.436 7.85 1.308 0.436 7.86 1.310 0.437 7.87 1.312 0.437 7.88 1.313 0.438 7.89 1.315 0.438 7.90 1.317 0.439 7.91 1.318 0.439 7.92 1.320 0.440 7.93 1.322 0.441 7.94 1.323 0.441 7.95 1.325 0.442 7.96 1.327 0.442 7.97 1.328 0.443 7.98 1.330 0.443 7.99 1.332 0.444 8.00 1.333 0.444 8.01 1.335 0.445 8.02 1.337 0.446 8.03 1.338 0.446 8.04 1.340 0.447 8.05 1.342 0.447 8.06 1.343 0.448 8.07 1.345 0.448 8.08 1.347 0.449 8.09 1.348 0.449 8.10 1.350 0.450 8.11 1.352 0.451 8.12 1.353 0.451 8.13 1.355 0.452 8.14 1.357 0.452 8.15 1.358 0.453 8.16 1.360 0.453 8.17 1.362 0.454 8.18 1.363 0.454 8.19 1.365 0.455 8.20 1.367 0.456 8.21 1.368 0.456 8.22 1.370 0.457 8.23 1.372 0.457 8.24 1.373 0.458 8.25 1.375 0.458 8.26 1.377 0.459 8.27 1.378 0.459 8.28 1.380 0.460 8.29 1.382 0.461 8.30 1.383 0.461 8.31 1.385 0.462 8.32 1.387 0.462 8.33 1.388 0.463 8.34 1.390 0.463 8.35 1.392 0.464 8.36 1.393 0.464 8.37 1.395 0.465 8.38 1.397 0.466 8.39 1.398 0.466 8.40 1.400 0.467 8.41 1.402 0.467 8.42 1.403 0.468 8.43 1.405 0.468 8.44 1.407 0.469 8.45 1.408 0.469 8.46 1.410 0.470 8.47 1.412 0.471 8.48 1.413 0.471 8.49 1.415 0.472 8.50 1.417 0.472 8.51 1.418 0.473 8.52 1.420 0.473 8.53 1.422 0.474 8.54 1.423 0.474 8.55 1.425 0.475 8.56 1.427 0.476 8.57 1.428 0.476 8.58 1.430 0.477 8.59 1.432 0.477 8.60 1.433 0.478 8.61 1.435 0.478 8.62 1.437 0.479 8.63 1.438 0.479 8.64 1.440 0.480 8.65 1.442 0.481 8.66 1.443 0.481 8.67 1.445 0.482 8.68 1.447 0.482 8.69 1.448 0.483 8.70 1.450 0.483 8.71 1.452 0.484 8.72 1.453 0.484 8.73 1.455 0.485 8.74 1.457 0.486 8.75 1.458 0.486 8.76 1.460 0.487 8.77 1.462 0.487 8.78 1.463 0.488 8.79 1.465 0.488 8.80 1.467 0.489 8.81 1.468 0.489 8.82 1.470 0.490 8.83 1.472 0.491 8.84 1.473 0.491 8.85 1.475 0.492 8.86 1.477 0.492 8.87 1.478 0.493 8.88 1.480 0.493 8.89 1.482 0.494 8.90 1.483 0.494 8.91 1.485 0.495 8.92 1.487 0.496 8.93 1.488 0.496 8.94 1.490 0.497 8.95 1.492 0.497 8.96 1.493 0.498 8.97 1.495 0.498 8.98 1.497 0.499 8.99 1.498 0.499 9.00 1.500 0.500 9.01 1.502 0.501 9.02 1.503 0.501 9.03 1.505 0.502 9.04 1.507 0.502 9.05 1.508 0.503 9.06 1.510 0.503 9.07 1.512 0.504 9.08 1.513 0.504 9.09 1.515 0.505 9.10 1.517 0.506 9.11 1.518 0.506 9.12 1.520 0.507 9.13 1.522 0.507 9.14 1.523 0.508 9.15 1.525 0.508 9.16 1.527 0.509 9.17 1.528 0.509 9.18 1.530 0.510 9.19 1.532 0.511 9.20 1.533 0.511 9.21 1.535 0.512 9.22 1.537 0.512 9.23 1.538 0.513 9.24 1.540 0.513 9.25 1.542 0.514 9.26 1.543 0.514 9.27 1.545 0.515 9.28 1.547 0.516 9.29 1.548 0.516 9.30 1.550 0.517 9.31 1.552 0.517 9.32 1.553 0.518 9.33 1.555 0.518 9.34 1.557 0.519 9.35 1.558 0.519 9.36 1.560 0.520 9.37 1.562 0.521 9.38 1.563 0.521 9.39 1.565 0.522 9.40 1.567 0.522 9.41 1.568 0.523 9.42 1.570 0.523 9.43 1.572 0.524 9.44 1.573 0.524 9.45 1.575 0.525 9.46 1.577 0.526 9.47 1.578 0.526 9.48 1.580 0.527 9.49 1.582 0.527 9.50 1.583 0.528 9.51 1.585 0.528 9.52 1.587 0.529 9.53 1.588 0.529 9.54 1.590 0.530 9.55 1.592 0.531 9.56 1.593 0.531 9.57 1.595 0.532 9.58 1.597 0.532 9.59 1.598 0.533 9.60 1.600 0.533 9.61 1.602 0.534 9.62 1.603 0.534 9.63 1.605 0.535 9.64 1.607 0.536 9.65 1.608 0.536 9.66 1.610 0.537 9.67 1.612 0.537 9.68 1.613 0.538 9.69 1.615 0.538 9.70 1.617 0.539 9.71 1.618 0.539 9.72 1.620 0.540 9.73 1.622 0.541 9.74 1.623 0.541 9.75 1.625 0.542 9.76 1.627 0.542 9.77 1.628 0.543 9.78 1.630 0.543 9.79 1.632 0.544 9.80 1.633 0.544 9.81 1.635 0.545 9.82 1.637 0.546 9.83 1.638 0.546 9.84 1.640 0.547 9.85 1.642 0.547 9.86 1.643 0.548 9.87 1.645 0.548 9.88 1.647 0.549 9.89 1.648 0.549 9.90 1.650 0.550 9.91 1.652 0.551 9.92 1.653 0.551 9.93 1.655 0.552 9.94 1.657 0.552 9.95 1.658 0.553 9.96 1.660 0.553 9.97 1.662 0.554 9.98 1.663 0.554 9.99 1.665 0.555 10.00 1.667 0.556 10.01 1.668 0.556 10.02 1.670 0.557 10.03 1.672 0.557 10.04 1.673 0.558 10.05 1.675 0.558 10.06 1.677 0.559 10.07 1.678 0.559 10.08 1.680 0.560 10.09 1.682 0.561 10.10 1.683 0.561 10.11 1.685 0.562 10.12 1.687 0.562 10.13 1.688 0.563 10.14 1.690 0.563 10.15 1.692 0.564 10.16 1.693 0.564 10.17 1.695 0.565 10.18 1.697 0.566 10.19 1.698 0.566 10.20 1.700 0.567 10.21 1.702 0.567 10.22 1.703 0.568 10.23 1.705 0.568 10.24 1.707 0.569 10.25 1.708 0.569 10.26 1.710 0.570 10.27 1.712 0.571 10.28 1.713 0.571 10.29 1.715 0.572 10.30 1.717 0.572 10.31 1.718 0.573 10.32 1.720 0.573 10.33 1.722 0.574 10.34 1.723 0.574 10.35 1.725 0.575 10.36 1.727 0.576 10.37 1.728 0.576 10.38 1.730 0.577 10.39 1.732 0.577 10.40 1.733 0.578 10.41 1.735 0.578 10.42 1.737 0.579 10.43 1.738 0.579 10.44 1.740 0.580 10.45 1.742 0.581 10.46 1.743 0.581 10.47 1.745 0.582 10.48 1.747 0.582 10.49 1.748 0.583 10.50 1.750 0.583 10.51 1.752 0.584 10.52 1.753 0.584 10.53 1.755 0.585 10.54 1.757 0.586 10.55 1.758 0.586 10.56 1.760 0.587 10.57 1.762 0.587 10.58 1.163 0.588 10.59 1.765 0.588 10.60 1.767 0.589 10.61 1.768 0.589 10.62 1.770 0.590 10.63 1.772 0.591 10.64 1.773 0.591 10.65 1.775 0.592 10.66 1.777 0.592 10.67 1.778 0.593 10.68 1.780 0.593 10.69 1.782 0.594 10.70 1.783 0.594 10.71 1.785 0.595 10.72 1.787 0.596 10.73 1.788 0.596 10.74 1.790 0.597 10.75 1.792 0.597 10.76 1.793 0.598 10.77 1.795 0.598 10.78 1.797 0.599 10.79 1.798 0.599 10.80 1.800 0.600 10.81 1.802 0.601 10.82 1.803 0.601 10.83 1.805 0.602 10.84 1.807 0.602 10.85 1.808 0.603 10.86 1.810 0.603 10.87 1.812 0.604 10.88 1.813 0.604 10.89 1.815 0.605 10.90 1.817 0.606 10.91 1.818 0.606 10.92 1.820 0.607 10.93 1.822 0.607 10.94 1.823 0.608 10.95 1.825 0.608 10.96 1.827 0.609 10.97 1.828 0.609 10.98 1.830 0.610 10.99 1.832 0.611 11.00 1.833 0.611 11.01 1.835 0.612 11.02 1.837 0.612 11.03 1.838 0.613 11.04 1.840 0.613 11.05 1.842 0.614 11.06 1.843 0.614 11.07 1.845 0.615 11.08 1.847 0.616 11.09 1.848 0.616 11.10 1.850 0.617 11.11 1.852 0.617 11.12 1.853 0.618 11.13 1.855 0.618 11.14 1.857 0.619 11.15 1.858 0.619 11.16 1.860 0.620 11.17 1.862 0.621 11.18 1.863 0.621 11.19 1.865 0.622 11.20 1.867 0.622 11.21 1.868 0.623 11.22 1.870 0.623 11.23 1.872 0.624 11.24 1.873 0.624 11.25 1.875 0.625 11.26 1.877 0.626 11.27 1.878 0.626 11.28 1.880 0.627 11.29 1.882 0.627 11.30 1.883 0.628 11.31 1.885 0.628 11.32 1.887 0.629 11.33 1.888 0.629 11.34 1.890 0.630 11.35 1.892 0.631 11.36 1.893 0.631 11.37 1.895 0.632 11.38 1.897 0.632 11.39 1.898 0.633 11.40 1.900 0.633 11.41 1.902 0.634 11.42 1.903 0.634 11.43 1.905 0.635 11.44 1.907 0.636 11.45 1.908 0.636 11.46 1.910 0.637 11.47 1.912 0.637 11.48 1.913 0.638 11.49 1.915 0.638 11.50 1.917 0.639 11.51 1.918 0.639 11.52 1.920 0.640 11.53 1.922 0.641 11.54 1.923 0.641 11.55 1.925 0.642 11.56 1.927 0.642 11.57 1.928 0.643 11.58 1.930 0.643 11.59 1.932 0.644 11.60 1.933 0.644 11.61 1.935 0.645 11.62 1.937 0.646 11.63 1.938 0.646 11.64 1.940 0.647 11.65 1.942 0.647 11.66 1.943 0.648 11.67 1.945 0.648 11.68 1.947 0.649 11.69 1.948 0.649 11.70 1.950 0.650 11.71 1.952 0.651 11.72 1.953 0.651 11.73 1.955 0.652 11.74 1.957 0.652 11.75 1.958 0.653 11.76 1.960 0.653 11.77 1.962 0.654 11.78 1.963 0.654 11.79 1.965 0.655 11.80 1.967 0.656 11.81 1.968 0.656 11.82 1.970 0.657 11.83 1.972 0.657 11.84 1.973 0.658 11.85 1.975 0.658 11.86 1.977 0.659 11.87 1.978 0.659 11.88 1.980 0.660 11.89 1.982 0.661 11.90 1.983 0.661 11.91 1.985 0.662 11.92 1.987 0.662 11.93 1.988 0.663 11.94 1.990 0.663 11.95 1.992 0.664 11.96 1.993 0.664 11.97 1.995 0.655 11.98 1.997 0.655 11.99 1.998 0.656 12.00 2.000 0.667 12.01 2.002 0.667 12.02 2.003 0.668 12.03 2.005 0.668 12.04 2.007 0.669 12.05 2.008 0.669 12.06 2.010 0.670 12.07 2.012 0.671 12.08 2.013 0.671 12.09 2.015 0.672 12.10 2.017 0.672 12.11 2.018 0.673 12.12 2.020 0.673 12.13 2.022 0.674 12.14 2.023 0.674 12.15 2.025 0.675 12.16 2.027 0.676 12.17 2.028 0.676 12.18 2.030 0.677 12.19 2.032 0.677 12.20 2.033 0.678 12.21 2.035 0.678 12.22 2.037 0.679 12.23 2.038 0.679 12.24 2.040 0.680 12.25 2.042 0.681 12.26 2.043 0.681 12.27 2.045 0.682 12.28 2.047 0.682 12.29 2.048 0.683 12.30 2.050 0.683 12.31 2.052 0.684 12.32 2.053 0.684 12.33 2.055 0.685 12.34 2.057 0.686 12.35 2.058 0.686 12.36 2.060 0.687 12.37 2.062 0.687 12.38 1.063 0.688 12.39 2.065 0.688 12.40 2.067 0.689 12.41 2.068 0.689 12.42 2.070 0.690 12.43 2.072 0.691 12.44 2.073 0.691 12.45 2.075 0.692 12.46 2.077 0.692 12.47 2.078 0.693 12.48 2.080 0.693 12.49 2.082 0.694 12.50 2.083 0.694 12.51 2.085 0.695 12.52 2.087 0.696 12.53 2.088 0.696 12.54 2.090 0.697 12.55 2.092 0.697 12.56 2.093 0.698 12.57 2.095 0.698 12.58 2.097 0.699 12.59 2.098 0.699 12.60 2.100 0.700 12.61 2.102 0.701 12.62 2.103 0.701 12.63 2.105 0.702 12.64 2.107 0.702 12.65 2.108 0.703 12.66 2.110 0.703 12.67 2.112 0.704 12.68 2.113 0.704 12.69 2.115 0.705 12.70 2.117 0.706 12.71 2.118 0.706 12.72 2.120 0.707 12.73 2.122 0.707 12.74 2.123 0.708 12.75 2.125 0.708 12.76 2.127 0.709 12.77 2.128 0.709 12.78 2.130 0.710 12.79 2.132 0.711 12.80 2.133 0.711 12.81 3.135 0.712 12.82 2.137 0.712 12.83 2.138 0.713 12.84 2.140 0.713 12.85 2.142 0.714 12.86 2.143 0.714 12.87 2.145 0.715 12.88 2.147 0.716 12.89 2.148 0.716 12.90 2.150 0.717 12.91 2.152 0.717 12.92 2.153 0.718 12.93 2.155 0.718 12.94 2.157 0.719 12.95 2.158 0.719 12.96 2.160 0.720 12.97 2.162 0.721 12.98 2.163 0.721 12.99 2.165 0.722 13.00 2.167 0.722 13.01 2.168 0.723 13.02 2.170 0.723 13.03 2.172 0.724 13.04 2.173 0.724 13.05 2.175 0.725 13.06 2.177 0.726 13.07 2.178 0.726 13.08 2.180 0.727 13.09 2.182 0.727 13.10 2.183 0.728 13.11 2.185 0.728 13.12 2.187 0.729 13.13 2.188 0.729 13.14 2.190 0.730 13.15 2.192 0.731 13.16 2.193 0.731 13.17 2.195 0.732 13.18 2.197 0.732 13.19 2.198 0.733 13.20 2.200 0.733 13.21 2.202 0.734 13.22 2.203 0.734 13.23 2.205 0.735 13.24 2.207 0.736 13.25 2.208 0.736 13.26 2.210 0.737 13.27 2.212 0.737 13.28 2.213 0.738 13.29 2.215 0.738 13.30 2.217 0.739 13.31 2.218 0.739 13.32 2.220 0.740 13.33 2.222 0.741 13.34 2.223 0.741 13.35 2.225 0.742 13.36 2.227 0.742 13.37 2.228 0.743 13.38 2.230 0.743 13.39 2.232 0.744 13.40 2.233 0.744 13.41 2.235 0.745 13.42 2.237 0.746 13.43 2.238 0.746 13.44 2.240 0.747 13.45 2.242 0.747 13.46 2.243 0.748 13.47 2.245 0.748 13.48 2.247 0.749 13.49 2.248 0.749 13.50 2.250 0.750 13.51 2.252 0.751 13.52 2.253 0.751 13.53 2.255 0.752 13.54 2.257 0.752 13.55 2.258 0.753 13.56 2.260 0.753 13.57 2.262 0.754 13.58 2.263 0.754 13.59 2.265 0.755 13.60 2.267 0.756 13.61 2.268 0.756 13.62 2.270 0.757 13.63 2.272 0.757 13.64 2.273 0.758 13.65 2.275 0.758 13.66 2.277 0.759 13.67 2.278 0.759 13.68 2.280 0.760 13.69 2.282 0.761 13.70 2.283 0.761 13.71 2.285 0.762 13.72 2.287 0.762 13.73 2.288 0.763 13.74 2.290 0.763 13.75 2.292 0.764 13.76 2.293 0.764 13.77 2.295 0.765 13.78 2.297 0.766 13.79 2.298 0.766 13.80 2.300 0.767 13.81 2.302 0.767 13.82 2.303 0.768 13.83 2.305 0.768 13.84 2.307 0.769 13.85 2.308 0.769 13.86 2.310 0.770 13.87 2.312 0.771 13.88 2.313 0.771 13.89 2.315 0.772 13.90 2.317 0.772 13.91 2.318 0.773 13.92 2.320 0.773 13.93 2.322 0.774 13.94 2.323 0.774 13.95 2.325 0.775 13.96 2.327 0.776 13.97 2.328 0.776 13.98 2.330 0.777 13.99 2.332 0.777 14.00 2.333 0.778 14.01 2.335 0.778 14.02 2.337 0.779 14.03 2.338 0.779 14.04 2.340 0.780 14.05 2.342 0.781 14.06 2.343 0.781 14.07 2.345 0.782 14.08 2.347 0.782 14.09 2.348 0.783 14.10 2.350 0.783 14.11 2.352 0.784 14.12 2.535 0.784 14.13 2.355 0.785 14.14 2.357 0.786 14.15 2.358 0.786 14.16 2.360 0.787 14.17 2.362 0.787 14.18 2.363 0.788 14.19 2.365 0.788 14.20 2.367 0.789 14.21 2.368 0.789 14.22 2.370 0.790 14.23 2.372 0.791 14.24 2.373 0.791 14.25 2.375 0.792 14.26 2.377 0.792 14.27 2.378 0.793 14.28 2.380 0.793 14.29 2.382 0.794 14.30 2.383 0.794 14.31 2.385 0.795 14.32 2.387 0.796 14.33 2.388 0.796 14.34 2.390 0.797 14.35 2.392 0.797 14.36 2.393 0.798 14.37 2.395 0.798 14.38 2.397 0.799 14.39 2.398 0.799 14.40 2.400 0.800 14.41 2.402 0.801 14.42 2.403 0.801 14.43 2.405 0.802 14.44 2.407 0.802 14.45 2.408 0.803 14.46 2.410 0.803 14.47 2.412 0.804 14.48 2.413 0.804 14.49 2.415 0.805 14.50 2.417 0.806 14.51 2.418 0.806 14.52 2.420 0.807 14.53 2.422 0.807 14.54 2.423 0.808 14.55 2.425 0.808 14.56 2.427 0.809 14.57 2.428 0.809 14.58 2.430 0.810 14.59 2.432 0.811 14.60 2.433 0.811 14.61 2.435 0.812 14.62 2.437 0.812 14.63 2.438 0.813 14.64 2.440 0.813 14.65 2.442 0.814 14.66 2.443 0.814 14.67 2.445 0.815 14.68 2.447 0.816 14.69 2.448 0.816 14.70 2.450 0.817 14.71 2.452 0.817 14.72 2.453 0.818 14.73 2.455 0.818 14.74 2.457 0.819 14.75 2.458 0.819 14.76 2.460 0.820 14.77 2.462 0.821 14.78 2.463 0.821 14.79 2.465 0.822 14.80 2.467 0.822 14.81 2.468 0.823 14.82 2.470 0.823 14.83 2.472 0.824 14.84 2.473 0.824 14.85 2.475 0.825 14.86 2.477 0.826 14.77 2.478 0.826 14.88 2.480 0.827 14.89 2.482 0.827 14.90 2.483 0.828 14.91 2.485 0.828 14.92 2.487 0.829 14.93 2.488 0.829 14.94 2.490 0.830 14.95 2.492 0.831 14.96 2.493 0.831 14.97 2.495 0.832 14.98 2.497 0.832 14.90 2.498 0.833 15.00 2.500 0.833 15.01 2.502 0.834 15.02 2.503 0.834 15.03 2.505 0.835 15.04 2.507 0.836 15.05 2.508 0.836 15.06 2.510 0.837 15.07 2.512 0.837 15.08 2.513 0.838 15.09 2.515 0.838 15.10 2.517 0.839 15.11 2.518 0.839 15.12 2.520 0.840 15.13 2.522 0.841 15.14 2.523 0.841 15.15 2.525 0.842 15.16 2.527 0.842 15.17 2.528 0.843 15.18 2.530 0.843 15.19 2.532 0.844 15.20 2.533 0.844 15.21 2.535 0.845 15.22 2.537 0.846 15.23 2.538 0.846 15.24 2.540 0.847 15.25 2.542 0.847 15.26 2.543 0.848 15.27 2.545 0.848 15.28 2.547 0.849 15.29 2.548 0.849 15.30 2.550 0.850 15.31 2.552 0.851 15.32 2.553 0.851 15.33 2.555 0.852 15.34 2.557 0.852 15.35 2.558 0.853 15.36 2.560 0.853 15.37 2.562 0.854 15.38 2.563 0.854 15.39 2.565 0.855 15.40 2.567 0.856 15.41 2.568 0.856 15.42 2.570 0.857 15.43 2.572 0.857 15.44 2.573 0.858 15.45 2.575 0.858 15.46 2.577 0.859 15.47 2.578 0.859 15.48 2.580 0.860 15.49 2.582 0.861 15.50 2.583 0.861 15.51 2.585 0.862 15.52 2.587 0.862 15.53 2.588 0.863 15.54 2.590 0.863 15.55 2.592 0.864 15.56 2.593 0.864 15.57 2.595 0.865 15.58 2.597 0.866 15.59 2.598 0.866 15.60 2.600 0.867 15.61 2.602 0.807 15.62 2.603 0.868 15.63 2.605 0.868 15.64 2.607 0.869 15.65 2.608 0.869 15.66 2.610 0.870 15.67 2.612 0.871 15.68 2.613 0.871 15.69 2.615 0.872 15.70 2.617 0.872 15.71 2.618 0.873 15.72 2.620 0.873 15.73 2.622 0.874 15.74 2.623 0.874 15.75 2.625 0.875 15.76 2.627 0.876 15.77 2.628 0.876 15.78 2.630 0.877 15.79 2.632 0.877 15.80 2.633 0.878 15.81 2.635 0.878 15.82 2.637 0.879 15.83 2.638 0.879 15.84 2.640 0.880 15.85 2.642 0.881 15.86 2.643 0.881 15.87 2.645 0.882 15.88 2.647 0.882 15.89 2.648 0.833 15.90 2.650 0.883 15.91 2.652 0.884 15.92 2.653 0.884 15.93 2.655 0.885 15.94 2.657 0.886 15.95 2.658 0.886 15.96 2.660 0.887 15.97 2.662 0.887 15.98 2.663 0.888 15.99 2.665 0.888 16.00 2.667 0.889 16.01 2.668 0.889 16.02 2.670 0.890 16.03 2.672 0.891 16.04 2.673 0.891 16.05 2.675 0.892 16.06 2.677 0.892 16.07 2.678 0.893 16.08 2.680 0.893 16.09 2.682 0.894 16.10 2.683 0.894 16.11 2.685 0.895 16.12 2.687 0.896 16.13 2.688 0.896 16.14 2.690 0.897 16.15 2.692 0.897 16.16 2.693 0.898 16.17 2.695 0.898 16.18 2.697 0.899 16.19 2.698 0.899 16.20 2.700 0.900 16.21 2.702 0.901 16.22 2.703 0.901 16.23 2.705 0.902 16.24 2.707 0.902 16.25 2.708 0.903 16.25 2.710 0.903 16.27 2.712 0.904 16.28 2.713 0.904 16.29 2.715 0.905 16.30 2.717 0.906 16.31 2.718 0.906 16.32 2.720 0.907 16.33 2.722 0.907 16.34 2.723 0.908 16.35 2.725 0.908 16.36 2.727 0.909 16.37 2.728 0.909 16.38 2.730 0.910 16.39 2.732 0.911 16.40 2.733 0.911 16.41 2.735 0.912 16.42 2.737 0.912 16.43 2.738 0.913 16.44 2.740 0.913 16.45 2.742 0.914 16.46 2.743 0.914 16.47 2.745 0.915 16.48 2.747 0.916 16.49 2.748 0.916 16.50 2.750 0.917 16.51 2.752 0.917 16.52 2.753 0.918 16.53 2.755 0.918 16.54 2.757 0.919 16.55 2.758 0.919 16.56 2.760 0.920 16.57 2.762 0.921 16.58 2.763 0.921 16.59 2.765 0.922 16.60 2.767 0.922 16.61 2.768 0.923 16.62 2.770 0.923 16.63 2.772 0.924 16.64 2.773 0.924 16.65 2.775 0.925 16.66 2.777 0.926 16.67 2.778 0.926 16.68 2.780 0.927 16.69 2.782 0.927 16.70 2.783 0.928 16.71 2.785 0.928 16.72 2.787 0.929 16.73 2.788 0.929 16.74 2.790 0.930 16.75 2.792 0.931 16.76 2.793 0.931 16.77 2.795 0.932 16.78 2.797 0.932 16.79 2.798 0.933 16.80 2.800 0.933 16.81 2.802 0.934 16.82 2.803 0.934 16.83 2.805 0.935 16.84 2.807 0.936 16.85 2.808 0.936 16.86 2.810 0.937 16.87 2.812 0.937 16.88 2.813 0.938 16.89 2.815 0.938 16.90 2.817 0.939 16.91 2.818 0.939 16.92 2.820 0.940 16.93 2.822 0.941 16.94 2.823 0.941 16.95 2.825 0.942 16.96 2.827 0.942 16.97 2.828 0.943 16.98 2.830 0.943 16.99 2.832 0.944 17.00 2.833 0.944 17.01 2.835 0.945 17.02 2.837 0.946 17.03 2.838 0.946 17.04 2.840 0.947 17.05 2.842 0.947 17.06 2.843 0.948 17.07 2.845 0.948 17.08 2.847 0.949 17.09 2.848 0.949 17.10 2.850 0.950 17.11 2.852 0.951 17.12 2.853 0.951 17.13 2.855 0.952 17.14 2.857 0.952 17.15 2.858 0.953 17.16 2.860 0.953 17.17 2.862 0.954 17.18 2.863 0.954 17.19 2.865 0.955 17.20 2.867 0.956 17.21 2.868 0.956 17.22 2.870 0.957 17.23 2.872 0.957 17.24 2.873 0.958 17.25 2.875 0.958 17.26 2.877 0.959 17.27 2.878 0.959 17.28 2.880 0.960 17.29 2.882 0.961 17.30 2.883 0.961 17.31 2.885 0.962 17.32 2.887 0.962 17.33 2.888 0.963 17.34 2.890 0.963 17.35 2.892 0.964 17.34 2.893 0.964 17.37 2.895 0.965 17.38 2.897 0.966 17.39 2.898 0.966 17.40 2.900 0.967 17.41 2.902 0.967 17.42 2.903 0.968 17.43 2.905 0.968 17.44 2.907 0.969 17.45 2.908 0.969 17.46 2.910 0.970 17.47 2.912 0.971 17.48 2.913 0.971 17.49 2.915 0.972 17.50 2.917 0.972 17.51 2.918 0.973 17.52 2.920 0.973 17.53 2.922 0.974 17.54 2.923 0.974 17.55 2.925 0.975 17.56 2.927 0.976 17.57 2.928 0.976 17.58 2.930 0.977 17.59 2.932 0.977 71.60 2.933 0.978 17.61 2.935 0.978 17.62 2.937 0.979 17.63 2.938 0.979 17.64 2.940 0.980 17.65 2.942 0.981 17.66 2.943 0.981 17.67 2.945 0.982 17.68 2.947 0.982 17.69 2.948 0.983 17.70 2.950 0.983 17.71 2.952 0.984 17.72 2.953 0.984 17.73 2.955 0.985 17.74 2.957 0.986 17.75 2.958 0.986 17.76 2.960 0.987 17.77 2.962 0.987 17.78 2.963 0.988 17.79 2.965 0.988 17.80 2.967 0.989 17.81 2.968 0.989 17.82 2.970 0.990 17.83 2.972 0.991 17.84 2.973 0.991 17.85 2.975 0.992 17.86 2.977 0.992 17.87 2.978 0.993 17.88 2.980 0.993 17.89 2.982 0.994 17.90 2.983 0.994 17.91 2.985 0.995 17.92 2.987 0.996 17.93 2.988 0.996 17.94 2.990 0.997 17.95 2.992 0.997 17.96 2.993 0.998 17.97 2.995 0.998 17.98 2.997 0.999 17.99 2.998 0.999

Tabel III A.

Omsætning af engelske fod til meter

Eng. fod Meter Hele 1/10 1 0 3 0479 2 0 6 0959 3 0 9 1438 4 1 2 1918 5 1 5 2397 6 1 8 2877 7 2 1 3356 8 2 4 3836 9 2 7 4315 10 3 0 4794 11 3 3 5274 12 3 6 5753 13 3 9 6233 14 4 2 6712 15 4 5 7192 16 4 8 7671 17 5 1 8151 18 5 4 8630 19 5 7 9110 20 6 0 9589 21 6 4 0068 22 6 7 0548 23 7 0 1027 24 7 3 1507 25 7 6 1986 26 7 9 2466 27 8 2 2945 28 8 5 3425 29 8 8 3904 30 9 1 4383 31 9 4 4863 32 9 7 5342 33 10 0 5822 34 10 3 6301 35 10 6 6781 36 10 9 7260 37 11 2 7740 38 11 5 8219 39 11 8 8699 40 12 1 9178 41 12 4 9657 42 12 8 0137 43 13 1 0616 44 13 4 1096 45 13 7 1575 46 14 0 2055 47 14 3 2534 48 14 6 3014 49 14 9 3493 50 15 2 3972 51 15 5 4452 52 15 8 4931 53 16 1 5411 54 16 4 5890 55 16 7 6370 56 17 0 6849 57 17 3 7329 58 17 6 7808 59 17 9 8287 60 18 2 8767 61 18 5 9246 62 18 8 9726 63 19 2 0205 64 19 5 0685 65 19 8 1164 66 20 1 1644 67 20 4 2123 68 20 7 2603 69 21 0 3082 70 21 3 3561 71 21 6 4041 72 21 9 4520 73 22 2 5000 74 22 5 5479 75 22 8 5959 76 23 1 6438 77 23 4 6918 78 23 7 7397 79 24 0 7876 80 24 3 8356 81 24 6 8835 82 24 9 9315 83 25 2 9794 84 25 6 0274 85 25 9 0753 86 26 2 1233 87 26 5 1712 88 26 8 2192 89 27 1 2671 90 27 4 3150 91 27 7 3630 92 28 0 4109 93 28 3 4589 94 28 6 5068 95 28 9 5548 96 29 2 6027 97 29 5 6507 98 29 8 6986 99 30 1 7465 100 30 4 7945

Omsætning af tyvendedele af engelsk fod til meter.

Eng. fod Meter 0.05 0.0152 0.10 0.0305 0.15 0.0457 0.20 0.0610 0.25 0.0762 0.30 0.0914 0.35 0.1067 0.40 0.1219 0.45 0.1372 0.50 0.1524 0.55 0.1676 0.60 0.1829 0.65 0.1981 0.70 0.2134 0.75 0.2286 0.80 0.2438 0.85 0.2591 0.90 0.2743 0.95 0.2896 1.00 0.3048

Tabel IV A.

Omsætning af meter til engelske fod.

Meter Eng.fod Hele 1/10 dele 1 3 2 8090 2 6 5 6180 3 9 8 4270 4 13 1 2360 5 16 4 0450 6 19 6 8540 7 22 9 6629 8 26 2 4719 9 29 5 2809 10 32 8 0899 11 36 0 8989 12 39 3 7079 13 42 6 5169 14 45 9 3259 15 49 2 1349 16 52 4 9439 17 55 7 7529 18 59 0 5619 19 62 3 3708 20 65 6 1798 21 68 8 9888 22 72 1 7978 23 75 4 6068 24 78 7 4158 25 82 0 2248 26 85 3 0338 27 88 5 8428 29 91 8 6518 29 95 1 4608 30 98 4 2698 31 101 7 0788 32 104 9 8877 33 108 2 6967 34 111 5 5057 35 114 8 3147 36 118 1 1237 37 121 3 9327 38 124 6 7417 39 127 9 5507 40 131 2 3597 41 134 5 1687 42 137 7 9777 43 141 0 7867 44 144 3 5957 45 147 6 4046 46 150 9 2136 47 154 2 0226 48 157 4 8316 49 160 7 6406 50 164 0 4496 51 167 3 2586 52 170 6 0676 53 173 8 8766 54 177 1 6856 55 180 4 4946 56 183 7 3036 57 187 0 1125 58 190 2 9215 59 193 5 7305 60 196 8 5395 61 200 1 3485 62 203 6 1575 63 206 6 9665 64 209 9 7755 65 213 2 5845 66 216 5 3935 67 219 8 2025 68 223 1 0115 69 226 3 8205 70 229 6 6294 71 232 9 4384 72 236 2 2474 73 239 5 0564 74 242 7 8654 75 246 0 6744 76 249 3 4834 77 252 6 2924 78 255 9 1014 79 259 1 9104 80 262 4 7194 81 265 7 5284 82 269 0 3373 83 272 3 1463 84 275 5 9553 85 278 8 7643 86 282 1 5733 87 285 4 3823 88 288 7 1913 89 292 0 0003 90 295 2 8093 91 298 5 6183 92 301 8 4273 93 305 1 2362 94 308 4 0453 95 311 6 8542 96 314 9 6632 97 318 2 4722 98 321 5 2812 99 324 8 0902 100 328 0 8992

Tabel IV A. (fortsat).

Omsætning af hundredele af meter til engelske fod.

Meter Eng. fod 0.01 0.0328 0.02 0.0656 0.03 0.0984 0.04 0.1312 0.05 0.1640 0.06 0.1969 0.07 0.2297 0.08 0.2625 0.09 0.2953 0.10 0.3281 0.11 0.3609 0.12 0.3937 0.13 0.4265 0.14 0.4593 0.15 0.4921 0.16 0.5249 0.17 0.5578 0.18 0.5906 0.19 0.6234 0.20 0.6562 0.21 0.6890 0.22 0.7218 0.23 0.7546 0.24 0.7874 0.25 0.8202 0.26 0.8530 0.27 0.8858 0.28 0.9187 0.29 0.9515 0.30 0.9843 0.31 1.0171 0.32 1.0499 0.33 1.0827 0.34 1.1155 0.35 1.1483 0.36 1.1811 0.37 1.2139 0.38 1.2467 0.39 1.2796 0.40 1.3124 0.41 1.3452 0.42 1.3780 0.43 1.4108 0.44 1.4436 0.45 1.4764 0.46 1.5092 0.47 1.5420 0.48 1.5748 0.49 1.6076 0.50 1.6404 0.51 1.6733 0.52 1.7061 0.53 1.7389 0.54 1.7717 0.55 1.8045 0.56 1.8373 0.57 1.8701 0.58 1.9029 0.59 1.9357 0.60 1.9685 0.61 2.0013 0.62 2.0342 0.63 2.0670 0.64 2.0998 0.65 2.1326 0.66 2.1564 0.67 2.1982 0.68 2.2310 0.69 2.2638 0.70 2.2966 0.71 2.3294 0.72 2.3622 0.73 2.3951 0.74 2.4279 0.75 2.4607 0.76 2.4935 0.77 2.5263 0.78 2.5591 0.79 2.5919 0.80 2.6247 0.81 2.6575 0.82 2.6903 0.83 2.7231 0.84 2.7560 0.85 2.7888 0.86 2.8216 0.87 2.8544 0.88 2.8872 0.89 2.9200 0.90 2.9528 0.91 2.9856 0.92 3.0184 0.93 3.0512 0.94 3.0840 0.95 3.1167 0.96 3.1499 0.97 3.1825 0.98 3.2153 0.90 3.2481 1.00 3.2809

Rekommendationer

(vedtaget på det i Oslo i maj 1965 afholdte møde af skibsmålingseksperter fra de til Oslokonventionen af 10. juni 1947 om et ensartet system for måling af skibe knyttede lande).

1. GENERELT.

Under hensyn til at uberettiget og ubillig fordel kan opnås ved unormale og ukarakteristiske konstruktionsformer samt til, at de internationale skibsmålingsregler aldrig bør fortolkes og anvendes på en sådan måde, at nævnte tendenser fremmes, skal en national øverste målingsmyndighed, som efter nøje gennemgang af de indsendte planer og efter supplerende drøftelser med vedkommende rederi eller skibsværft er overbevist om, at den valgte konstruktionsform vil kunne give uberettiget og ubillig fordel, anlægge en sådan fortolkning af reglerne, at fordel som nævnt ikke kan opnås.

2. ARTIKEL 12. GARNERING (FULDSTÆNDIG ELLER UFULDSTÆNDIG).

Hvis fuldstændig garnering er lagt på strøer, og tykkelsen af denne garnering overstiger 0,25 eng. fod (0,08 meter), skal tykkelsen begrænses til 0,25 eng. fod (0,08 meter). Hvis fuldstændig garnering er lagt direkte på tanktoppen eller oversiden af bundstokkene eller inderkanten af spanterne, skal sådan garnering ikke begrænses i tykkelse, såfremt den er af træ eller af materiale, som udgør en integrerende del af skibets konstruktion, f.eks. homogen cement eller beton.

Garnering anbragt på oversiden af sidetanke eller lignende skal behandles på samme måde som garnering på tanktop eller overkanten af bundstokke.

3. ARTIKEL 26. HOVEDBUNDSTOKKE OG TANKTOPPENS OVERSIDE.

Figur 1 R viser snit i en dobbeltbund, hvor tanktoppen falder i en lige linie fra midten til sidepladerne over kimmingen med en konstruktion af knæplader, hvis øverste tværskibs kant er beliggende over tanktoppen og kan anvendes som understøtning for garnering. Denne konstruktion har også til formål at forbinde skibets sidespanter med tanktoppen.

Beregningsdybden og den nederste bredde skal i dette tilfælde bestemmes i henhold til artikel 26, idet de dele af bundkonstruktionen, som ligger uden for dobbeltbunden anses som knæ af unormal størrelse.

»

4. ARTIKEL 48. METODER TIL MÅLING AF MELLEMDÆKSRUM.

Metode 1.

Bredderne skal måles på halv højde og tages på en fjerdedel af skibets bredde i hvert delingspunkt, idet der i fornødent omfang tages hensyn til ind- eller udfaldende skibssider og forskellige bjælkebugter.

5. ARTIKEL 48. METODER TIL MÅLING AF MELLEMDÆKSRUM.

Metode 1.

Såfremt der måtte opstå vanskeligheder ved måling af agterparten i henhold til metode 1, kan længderne 1 og 2 måles til et passende punkt foran for rorstævnen.

6. ARTIKEL 51. BESKYTTEDE RUM TIL DANS OG LIGNENDE.

1. Til nærmere forståelse af spørgsmålet i artikel 51, 2. stk., om hvorvidt overbygningers overdække, skodder osv. er konstrueret på en sådan måde, at overbygningerne kan anses som værende af permanent karakter, bemærkes, at hængslede forskydelige eller sammenklappelige skodder og lignende, der er konstrueret af stål, træ eller lignende materiale anses som værende af permanent karakter, medmindre andet følger af stk. 2 nedenfor. Hvis de er af sejldug eller lignende, anses de ikke som værende af permanent karakter.

2. Flyttelige, hængslede, forskydelige eller sammenklappelige langskibs skodder, der er konstrueret af træ og glas eller er af tilsvarende let konstruktion, som ikke er i stand til at modstå søens fulde styrke, benævnes »skærme« i det efterfølgende.En skærm anses ikke som værende af permanent karakter i følgende tilfælde

a) Hvis den er anbragt indenbords i en afstand fra skibssiden, som er mindre end bredden af rendestenen eller, såfremt der ikke findes rendestenen, 1 eng. fod eller 0,30 meter.

b) Medmindre den strækker sig mindst 75 pct. af afstanden mellem de tværskibs skodder, som danner de tilstødende begrænsninger af det rum, som er fritaget for indbefatning i bruttotonnagen, og må i intet tilfælde være mindre end 4 eng. fod eller 1,22 meter.

3. Hvis bredden af et sådant dæksområde overstiger 50 pct. af skibets største bredde på spant, skal begge de begrænsende langskibs skodder bestå af skærme som defineret i stk. 2 for at rummet kan anses som åbent, medmindre der forefindes en permanent åbning mindst 4 eng. fod eller 1,22 meter i længde.

4. Dæksområder kan anses som åbne, når de er udstyret med skærm, hvis de kun er forsynet med typiske dæksmøbler og har naturlig ventilation.

7. ARTIKEL 60. LY FOR DÆKSPASSAGERER.

I et ly for dækspassagerer, der er fritaget for indbefatning i bruttotonnagen, må der kun forefindes bænke og borde. Åbninger i begrænsningsskodderne til servering af måltider medfører, at sådanne rum ikke kan fritages.

8. ARTIKEL 78 A (6) (A). FREMDRIVNINGSMASKINERIETS ENKELTE AFDELINGER.

Settlingtanke.

Ved beregningen af maksimumsfradraget (svarende til to dages forbrug af brændselsolie) finder følgende formler anvendelse

»

(* 46)

9. ARTIKEL 63.GANGE OG ANDRE RUM, DER BENYTTES AF FØRER OG MANDSKAB.

Under forudsætning af, at der ikke er anbragt en fast løbebro over dækket, kan der gives fradrag for een umiddelbart under dækket beliggende gang, der fører fra mandskabsrummene til rum for skibets drift.

Det tilladte fradrag for sådan gang skal begrænses til en fri bredde af 3 eng. fod eller 0,91 meter og en fri højde af 7 eng. fod eller 2,13 meter.

10. ARTIKEL 80. MÅLING AF RUM FOR FREMDRIVNINGSMASKINERIET.

Apparater og installationer, der ikke anses som fremdrivningsmaskineri, lades ude af betragtning, uanset hvordan de er beliggende i rum for fremdrivningsmaskineriet, forudsat at rumfanget af det enkelte aggregat, når de ikke er opstillet i grupper, fraregnet det for betjening nødvendige rum omkring dem, ikke overstiger 20 eng. kubikfod eller 0,57 kubikmeter. Denne bestemmelse finder også anvendelse på en tank, hvis rumfang ikke overstiger 100 eng. kubikfod eller 2,83 kubikmeter.

INTERNATIONALE SKIBSMÅLINGSREGLER

TEGNINGER

Bilag

Internationale skibsmålingsregler

AFSNIT I

Administrative bestemmelser.

BEGÆRING FRA REDERIET.

Bekendtgørelse om skibes måling

I medfør af lov nr. 364 af 22. december 1954 om måling af skibe fastsættes herved følgende

(* 1) En overbygning betragtes som gående fra borde til borde, når dens sider er i flugt med skibssiden.

(* 2) Såfremt der i målingsdækkets ender er bjælkebugt - i skibe med meget fyldig bov og stævn - eller dækket hæver sig retlinet fra skibssiden til diametralplanet, regnes disse punkter som liggende henholdsvis en trediedel af bjælkebugten eller halvdelen af stigningen under undersiden af målingsdækket i diametralplanet.

(* 3) Se også fodnote til artikel 15.

(* 4) Det kan undertiden være tilrådeligt at måle to hjælpe-tværsnit, henholdsvis foran for eller agten for den rette plads (se artikel 44).

(* 5) I denne hensigt strækkes en line tværs over bunden i lige stor højde på begge sider. Forskellen mellem højden af linien over bundstokkene i diametralplanet og højden over bunden i borde er bundens stigning eller fald.

(* 6) Såfremt målingsdækkets bjælker hæver sig retliniet fra borde mod diametralplanet, er korrektionen for bjælkens stigning halvdelen i stedet for en trediedel af bjælkens bugt. Denne stigning bestemmes og anvendes på samme måde som i artiklerne 24, 25, 30 og 43 for almindelig bjælkebugt anført.

(* 7) Peaktanke betragtes ikke som dobbeltbundstanke, selv om bundstokkene når op til tanktoppen.

(* 8) F.eks. bør i skibe med vandret tanktop tværskibs og med garnering anbragt på strøer målestangen anbringes på garneringens overkant. Det laveste delingspunkt bestemmes nu ved at afmærke fællesafstand minus strøernes tykkelse.

(* 9) Hvor tallene på kapacitetsplanen er angivet i vægttons enten engelske tons eller metertons anvendes en passende omsætningsfaktor ved fastsættelsen af registertons. Når kubikindholdet er udregnet fra kapacitetsplanen og der måtte være tvivl med hensyn til nøjagtigheden af disse kubikindhold, måles tanken som angivet.

(* 10) Såfremt det nedre dæk slutter ved rorstævnen eller i nærheden deraf, betragtes rorstævnens højde som værende højden af agterparten.

(* 11) Når beregningslængden er bestemt, findes mellemdæksrummets hele længde let ved at tillægge, eventuelt fradrage, i beregningslængden den vandrette afstand målt i diametralplanet, mellem beregningslængdens yderpunkter og de ovenfor nævnte punkter på henholdsvis for- og agterstævn (se fig. 66).

(* 12) Når dækkene har forskellige spring, findes middelhøjden således: -den først og sidst nummererede højde (målt eller virkelig) multipliceres med faktoren een, de øvrige med ulige numre betegnede med faktoren to og de med lige numre betegnede med faktoren fire. Summen af disse produkter divideret med summen af alle faktorernes talværdier er da den søgte middelhøjde.

(* 13) f.eks. ved surring eller opkiling.

(* 14) Længde, se fodnote til artikel 48, metode 1 (c).

(* 15) Ved en overbygning af samme bredde over hele længden er det tilstrækkeligt kun at måle een bredde.

(* 16) Såfremt et sådant rum anvendes til henstuvningsrum, værksted el.lign., skal det indbefattes i bruttotonnagen.

(* 17) I stedet for planker kan benyttes kanaljern eller lignende profiler.

(* 18) Plader beklædt med isolation kan tillades.

(* 19) Almindeligvis vil et shelterdæksrum ikke være åbent helt fra for til agter. I de fleste tilfælde vil der findes et lukket skod forude og et lukket skod agter (se fig. 83), således at de i artikel 48 indeholdte bestemmelser kun sjældent vil finde anvendelse ved målingen af det åbne rum.

(* 20) Dette rum kan, om ønskes, måles i afdelinger mellem tværskibs stålskodder.

(* 21) Udtrykket »tilstødende« gælder også for rum, der er adskilt ved en gang eller lignende.

(* 22) Eller officerer, der fungerer i disse egenskaber.

(* 23) Men ikke venteværelse til passagerer.

(* 24) For mellemliggende værdier af bruttotonnagen findes procenten ved interpolation.

(* 25) og derunder.

(* 26) og derover.

(* 27) Se fig. 99, der viser de måder, på hvilken målingen af en akselgangs højde foretages, når beregningsdybderne udfor samme måles til oversiden af den garnering, der tænkes anbragt direkte på dobbeltbunden.

(* 28) Bjergningsfartøjer og brandslukningsfartøjer betragtes ikke som slæbebåde.

(* 29) F.eks. skal den del af en nødudgang, der er beliggende på eller over øverste dæk behandles i henhold til dette stykke (se fig. 102).

(* 30) For skibe, der går på langfart, må settlingtankes kubikindhold ikke overstige en kapacitet svarende til to dages forbrug af brændselsolie; i modsat fald skal de betragtes udelukkende som rum for brændselsolie.

(* 31) Samme begrænsning vil være at anvende, såfremt hovedkedlerne er beliggende, helt eller delvist, over øverste dæk.

(* 32) Når regel II anvendes på »åbne« shelterdækskibe, betragtes shelterdækket som det øverste dæk.

(* 33) Når beregningslængden er fastsat, findes kendingslængden let ved i beregningslængden henholdsvis at tillægge eller at fradrage længden af den vandrette afstand målt i diametralplanet mellem beregningslængdens yderpunkter og de ovenfor nævnte punkter (se fig. 17).

(* 34) Se ovenfor side 10.

(* 35) Peaktanke betragtes ikke som dobbeltbundtanke, selv om bundstokkene når op til tanktoppen.

(* 36) For mellemliggende længder fås højder ved interpolation.

(* 37) Anm. 1 (kolonnerne A og B).

For de forreste femogtyve procent af skibets beregningslængde og for de agterste femten procent af denne længde kan højderne i kolonnerne A og B forøges med halvtreds procent.

De forøgede værdier af A og B kan om fornødent også finde anvendelse på bredderne af knæ (se artikel 38).

(* 38) F.eks. bør i skibe med vandret tanktop tværskibs og med garnering anbragt på strøer målestangen anbringes på garneringens overside. Det laveste delingspunkt bestemmes nu ved at afmærke fællesafstanden minus strøernes tykkelse.

(* 39) Hvor tallene på kapacitetsplanen er angivet i vægttons enten engelske tons eller metriske tons anvendes den pågældende omsætningsfaktor ved fastsættelsen af registertons. Når kubikindholdet er udregnet fra kapacitetsplanen og der måtte være tvivl med hensyn til nøjagtigheden af disse kubikindhold, måles tanken som angivet.

(* 40) Såfremt det nederste dæk slutter ved rorstævnen eller i nærheden deraf, betragtes rorstævnens højde som værende højden af agterparten.

(* 41) Når beregningslængden er bestemt, findes mellemdæksrummets hele længde let ved i beregningslængden at tillægge, eventuelt fradrage den vandrette afstand målt i diametralplanet, mellem beregningslængdens yderpunkter og de ovenfor nævnte punkter på henholdsvis for- og agterstævn (se fig. 70).

(* 42) Hvis dækkene ikke har samme spring, fås kubikindholdet på følgende måde: Ved hvert delingspunkt multipliceres højden med bredden. Det først og sidst nummererede areal udregnet som nævnt multipliceres derpå med 1, de øvrige med ulige numre betegnede arealer med to og de med lige numre betegnede arealer med fire. Summen af disse produkter multipliceres derpå med en tredjedel af fællesafstanden mellem delingspunkterne. Sidstnævnte produkt giver kubikindholdet af vedkommende rum. Denne fodnote kan med de nødvendige ændringer anvendes, såfremt den i artikel 48 omhandlede metode 2 har været benyttet.

(* 43) Længde, se fodnote til artikel 48, metode 1 c.

(* 44) Ved en overbygning, der har samme bredde over hele længden, er det tilstrækkeligt kun at måle een bredde.

(* 45) Bjergningsfartøjer og brandslukningsfartøjer betragtes ikke som slæbebåde.

(* 46) Fremdrivningsmaskineriets A.H.K.