Legislator Case Law & Legislation
B19520700159 DK

Vedtægt for fiskeriet i den sydlige del af de sønderjyske vande.

16 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (16)

Statutory Text (16 Articles)

Vedtægter 1952 7001 Historic

§ 1

Vedtægtens område omfatter den danske del Flensborg fjord inden for linien Kegnæs fyr - Birknakke - derunder Nybøl nor - og samtlige bugter, sunde, fjorde og indskæringer syd for linien Varnæs hoved - Hellesøgaard på Als.

Vedtægter 1952 7001 Historic

§ 2

Indtagelse, afmærkning og benyttelse af bundgarnspladser skal ske efter de i den til enhver tid gældende almindelige lov om saltvandsfiskeri givne bestemmelser, dog skal bundgarn, der måler fra 25 meter til 38 meter i omkreds i ringen, og som er bestemt til fangst af blankål om efteråret, bevare fortrinsretten i 3 år fra den 1. januar at regne, der følger efter indtagelsesdagen af pladsen.

Vedtægter 1952 7001 Historic

§ 3

Plads til åleruser, hvorved forstås ruseredskaber, der er bestemt til fangst af ål, og som måler under 25 meter i omkreds i ringen, skal anses for vedtægtsmæssigt indtaget, når der den 1. juni, eller dersom denne dag er en helligdag, da den først påfølgende hverdag, på strandbredden eller i strandkanten inden for pladsen findes anbragt en pæl mindst 1 meter høj, hvorpå foruden vedkommendes navnebogstaver er angivet, hvor mange ruser der ønskes udsat på pladsen og disses nummerorden i rækken regnet fra land, samt endvidere, hvor mange meter fra land den inderste og den yderste pæl ønskes anbragt. Findes der den pågældende dag flere mærker på pladsen, foretages lodtrækning om denne, om ønskes ved fiskerikontrollens mellemkomst. Berettiget til at deltage i lodtrækning er enhver, hvis pæl har været anbragt på pladsen til rette tid, og som er fyldt 18 år og i mindst 2 år har drevet og driver fiskeri som erhverv.

Den fisker, som lovlig har indtaget eller efter lodtrækning har fået overladt en plads til åleruser, bevarer fortrinsretten til den i 3 år, når han hvert år afmærker pladsen som foran ommeldt, når ruserne udsættes i fiskedygtig stand inden det første mørke i september måned, og når pladsen derefter benyttes til fiskeri for egen regning uden anden afbrydelse end den, eventuel reparation og tørring af redskaberne måtte medføre.

Den, der har erhvervet sig ret til at benytte flere ålerusepladser, end han kan og vil besætte, skal straks afgive de pladser, han ikke kan eller vil besætte; i modsat fald straffes han med bøde i henhold til den gældende lov om saltvandsfiskeri. Om de således afgivne pladser finder der da om fornødent ny lodtrækning sted.

Som bruger af en åleruseplads kan kun indtegnes 1 mand.

Den fisker, som i mindst 1 år forud for denne vedtægts ikrafttræden har haft åleruser på en bestemt, lovlig indtaget åleruseplads, har dermed erhvervet den i denne paragraf omhandlede fortrinsret til pladsen, når afmærkningen og benyttelse af pladsen iøvrigt foregår efter fornævnte regler.

Ålerusepladser skal renses for pæle, så snart fiskeriet ophører, og senest den 1. december.

Vedtægter 1952 7001 Historic

§ 4

Plads til rejeruser skal anses for vedtægtsmæssigt indtaget, når der den 1. marts kl. 9, eller dersom denne dag er en helligdag, da den først påfølgende hverdag kl. 9 på pladsen, hvor redskabet ønskes anbragt, eller i strandkanten eller på strandbredden inden for pladsen findes anbragt en pæl med navnebogstaver. Afmærkningen må ske ved fiskeren selv, hvor ikke sygdomstilfælde eller andet lovligt forfald er til hinder derfor.

Dersom flere fiskere afmærker samme plads, foretages lodtrækning om pladsen, om ønskes ved fiskerikontrollens mellemkomst. Berettiget til at deltage i lodtrækningen er enhver, hvis pæl har været anbragt i rette tid på pladsen, og derhos er fyldt 18 år, og i mindst 2 år har drevet og driver fiskeri som erhverv.

Når den fisker, som lovlig har indtaget eller ved lodtrækning har fået overladt en plads til rejeruser, inden 15. april anbringer sådanne ruser og benytter dem i fiskesæsonen uden anden afbrydelse end den, som ugunstigt vejr samt tørring, rensning og reparation af redskabet måtte medføre, bevarer han fortrinsretten til pladsen sæsonen ud, når han lader mærkepælen og samtlige rusepæle blive stående på stedet, når de til pælene hørende ruser ikke anvendes andet sted, og når afbrydelsen ikke strækker sig over mere end 4 døgn.

Rejeruser skal til enhver tid vige for åleruser bestemt til fangst af blankål, når pladsen for åleruser er indtaget på vedtægtsmæssig måde, jfr. § 3 i denne vedtægt. Fiskeri med rejeruser er forbudt i tiden fra 1. november til 1. marts kl. 9.

Rejerusepælene skal optages og fjernes inden 1. november.

Vedtægter 1952 7001 Historic

§ 5

Den indbyrdes sideafstand mellem bundgarn skal være 565 meter.

Bundgarn må ikke sættes lovlig indtagne ålerusepladser nærmere end 280 meter til siden.

Sideafstanden mellem almindelige små åleruser indbyrdes og mellem sådanne ruser og bundgarn eller åleruser, der er indrettet til at klæde vandskorpen, skal være lig med ruserækkens egen længde, dog ikke mindre end 70 meter og ikke ud over 150 meter.

Den indbyrdes sideafstand mellem åleruser, der er indrettet til at klæde vandskorpen, skal være mindst 280 meter. Når sådanne ruser står på fangstsiden af almindelige små åleruser, skal afstanden ligeledes være 280 meter.

Sættes åleruser uden for anden mands åleruser, skal de sættes i samme flugtlinie som det inderste redskab, og der skal være en åbning mellem redskaberne på 10 meter.

Den indbyrdes sideafstand mellem rejeruser skal være 50 meter.

Sættes rejeruser og andet redskab til fangst af rejer uden for anden mands rejeredskab, skal de sættes i samme flugtlinie som det inderste redskab, og der skal være en åbning mellem redskaberne på 5 meter. Sommeråleruser, hvis største bøjle er mindre end 1/2 meter i diameter, må sættes i en afstand af 20 meter fra rejeruser.

Alle andre fiskeredskaber, kroge undtagne, må ikke sættes rejeruser nærmere end 50 meter til siden og 5 meter uden for den yderste pæl.

Vodtræk af enhver art må ikke udføres i en afstand af mindre end 50 meter fra faststående redskaber.

Rødspætte-, torske-, makrel- og sildegarn skal holdes i en afstand af 140 meter til siden af udsatte bundgarn og i en afstand af 40 meter udenfor.

Vedtægter 1952 7001 Historic

§ 6

I tilfælde, hvor to eller flere redskabsejere er enige derom, skal der intet være til hinder for, at deres redskaber kan anbringes med indbyrdes mindre afstand end i denne vedtægt fastsat.

Vedtægter 1952 7001 Historic

§ 7

De anførte afstande mellem redskaber må ikke overskrides på steder, hvor flere fiskere ønsker at indtage fiskepladser, og forholdene iøvrigt egner sig for anbringelse af flere redskaber eller rækker af redskaber inden for disse afstande. I tvivlstilfælde kan det efter fiskernes begæring afgøres af fiskerikontrollen, om forholdene kræver større afstand mellem redskaberne.

Vedtægter 1952 7001 Historic

§ 8

Snurpenot må ikke anvendes på de dele af vedtægtsområdet, hvor brug af skovlvod i henhold til denne vedtægts § 9 er forbudt.

Vedtægter 1952 7001 Historic

§ 9

Brug af skovlvod er forbudt på de i det følgende nærmere angivne dele af vedtægtens område: 1. Vest for en linie fra Nykirke fyr på den tyske kyst over vageren på Kragesand til St. Borreshoved. 2. Nord for Sønderborg havns sydlige grænse. 3. I Høruphav øst for en linie fra Kegnæs færgebro til krattet på pynten af Trille.

I de nævnte områder må fartøjer, der er under fiskeri, ikke have skovle om bord.

På vedtægtens øvrige område er brugen af skovlvod tilladt året rundt fra 1 time før solopgang til 1 time efter solnedgang.

Vedtægter 1952 7001 Historic

§ 10

Sildetrawl, der spiles mellem 2 fartøjer, må under iagttagelse af de til enhver tid for anvendelsen af dette redskab fastsatte bestemmelser angående mål og de tider, hvori redskabet må bruges m.v., anvendes på den del af vedtægtens område, hvor brug af skovlvod i henhold til denne vedtægts § 9 er tilladt.

Vedtægter 1952 7001 Historic

§ 11

I Nybøl nor, i Høruphav øst for en linie fra Kegnæs færgebro til krattet på pynten af Trille, i Augustenborg fjord syd for en linie fra den nordligste spids af Arnkilds huk til nordvestsiden af Stevning hoved (pynten mellem Stevning nor og Sandvig), og i Dyvig inden for Steg skal brug af ethvert vodredskab, der slæbes over bunden fæstnet til båd eller fartøj, der bevæges ved maskine eller sejlkraft, være forbudt med undtagelse af ålevod med stage.

Ligeledes skal det være tilladt fra eet fartøj at udsætte silkevod under benyttelse af motorkraft, hvorimod det ved indhivningen skal være forbudt at anvende anden kraft end håndkraft eller håndspil.

Vedtægter 1952 7001 Historic

§ 12

På vedtægtens område skal brugen af stangredskaber være forbudt i tiden fra 1. april til 31. oktober.

Vedtægter 1952 7001 Historic

§ 13

Ved tidsangivelser i denne vedtægt medregnes såvel den førstnævnes som den sidstnævnte dag.

Vedtægter 1952 7001 Historic

§ 14

For alle forhold, hvorom der ikke i denne vedtægt er givet særlige bestemmelser, gælder bestemmelserne i den til enhver tid gældende almindelige lov om saltvandsfiskeri.

Foranstående i henhold til lov om saltvandsfiskeri af 19. december 1951, kapitel 2, udarbejdede vedtægt stadfæstes herved, således at den træder i kraft den 1. oktober 1952, fra hvilket tidspunkt den under 15. maj 1931 stadfæstede vedtægt for fiskeriet i den sydlige del af de sønderjydske vande med tillæg af 29. juli 1931 bortfalder.

FISKERIMINISTERIET, den 3. september 1952.

KNUD REE

/G.L. Mourier.

Vedtægter 1952 7001 Historic

Vedtægt for fiskeriet i den sydlige del af de sønderjyske vande.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →