Vedtægt for fiskeriet i farvandet omkring Samsø.

§ 1

Ved farvandet omkring Samsø forstås i denne vedtægt dansk søterritorium Samsø rundt til Svanegrundens østlige kost og derfra i en linie over Stenkarlen på Tunø til Lillegrunden.

§ 2

Ved alt fiskeri skal det være enhver fiskers pligt at søge undgået, at redskaber kommer hinanden så nær, at de ikke kan holdes fri af hinanden. Den, der sidst har begyndt udsætningen af sine redskaber, skal vige for den, der har begyndt før ham. Viser det sig ved dragningen, at redskaber er blevet uklare af hinanden, da må den, der kommer først til det uklare sted, ikke kappe anden mands redskab. Bliver det nødvendigt at kappe, skal det altid ske på egne redskaber.

§ 3

Indtagelse af bundgarnspladser skal ske efter de i den til enhver tid gældende almindelige lov om saltvandsfiskeri givne bestemmelser.

Den, som en gang lovlig har indtaget eller efter lodtrækning har fået overladt en bundgarnsplads, bevarer fortrinsretten til den i 6 år, når der til fiskeriet benyttes garn, som måler mindst 38 meter i ringen (målt efter hele garnets omkreds, dog således at der beregnes højst 3 meter for fangståbningen), når der hvert år inden 15. marts på nærmeste strandbred ind for pladsen findes anbragt en pæl mindst 1,5 meter over jordsmonnet, hvorpå foruden navnebogstaver er angivet pladsens nummerorden i rækken regnet fra land, og når pladsen derefter benyttes på de tider af året, hvor det almindelige fiskeri med bundgårn foregår på stedet uden anden afbrydelse end den, eventuel reparation og tørring af garnet måtte medføre.

Fortrinsretten til at benytte en bundgarnsplads fortabes, når afmærkningen af pladsen ikke er foretaget i rette tid, når garnet ikke benyttes i den tid af året, i hvilken bundgarnsfiskeriet ordentligvis finder sted, når der benyttes garn af mindre størrelse end ovenangivet, eller når brugeren ophører med fiskeriet for egen regning. Er fortrinsretten til at benytte en bundgarnsplads fortabt, finder ny indtagelse af pladsen sted som i paragraffens 1. stykke anført. Pladsen kan i det pågældende år benyttes af alle og enhver indtil den nærmest påfølgende 31. december under iagttagelse af de for fiskeriets udøvelse almindelige givne regler. I tilfælde af brugerens død bevarer hans arvinger fortrinsretten til at benytte bundgarnspladsen til den nærmest påfølgende 31. december.

Ingen må sætte mere end to bundgarn i eet stade, og den samlede længde af raden i de to bundgarn må ikke overstige 400 meter.

Den fisker, som i bundgarnsfiskesæsonen forud for denne vedtægts ikrafttræden har haft bundgarn på en bestemt, lovligt indtaget bundgarnsplads, har dermed erhvervet den i denne paragraf omhandlede fortrinsret til pladsen, når afmærkningen og benyttelse af pladsen i øvrigt foregår efter fornævnte regler.

§ 4

På Stavns fjord inden for en linie fra nordenden af Besser rev til Lilleøre hage er brugen af vod af hvilken som helst art forbudt.

I den del af Stavn fjord, der begrænses af Besser rev og en linie fra Hønsepollen over Kollerne, Yderstholm, Meilsholm, Carlskol, Eskholm, Brokol til Stenskovpynt, er brugen af strygeglip og piglyster forbudt; ligeledes skal brugen af andre stangredskaber være forbudt fra 1. marts til 31. maj og fra 1. august til 1. december.

Al færdsel og sejlads med vod i det i stk. 2 nævnte farvand er forbudt, med mindre vodlinerne er frastukne voddet, og dette er sammenbundet.

§ 5

På vedtægtens område må savlyster kun anvendes, når spændvidden mellem grenene, målt fra savtand til savtand, er mindst 11 mm forneden og mindst 7 mm foroven, jfr. i øvrigt § 4.

§ 6

På vedtægtens område er brugen af skovlvod tilladt året rundt fra 1 time før solopgang til 1 time efter solnedgang, jfr. dog § 4.

§ 7

Plads til åleruser, hvorved her forstås ruseredskaber, der er bestemt til fangst af ål, og som måler under 25 meter i ringen, skal anses for vedtægtsmæssigt indtaget, når der den 1. april, eller dersom denne dag er en helligdag, da den først påfølgende hverdag, på pladsen for redskabets yderste pæl findes anbragt en pæl med den fiskers navnebogstaver, som ønsker at benytte pladsen. Findes der den pågældende dag flere mærker på en plads, foretages lodtrækning om pladsen, om ønskes ved fiskerikontrollens mellemkomst.

Den fisker, som lovlig har indtaget eller efter lodtrækning har fået overladt en plads til åleruser, bevarer fortrinsretten til den i 3 år, når han hvert år afmærker pladsen som foran ommeldt, når ruserne udsættes i fiskedygtig stand inden 15. april kl. 12, for så vidt isforholdene tillader det, og når pladsen derefter benyttes i forårs- og efterårssæsonen af brugeren til fiskeri for egen regning uden anden afbrydelse end den, eventuel reparation og tørring af redskaberne måtte medføre.

Den fisker, som i mindst 1 år forud for denne vedtægts ikrafttræden har haft åleruser på en bestemt, lovligt indtaget åleruseplads, har dermed erhvervet den i denne paragraf omhandlede fortrinsret til pladsen, når afmærkningen og benyttelsen af pladsen i øvrigt foregår efter fornævnte regler.

I tiden fra 15. april kl. 12 til 15. september er det tilladt at besætte forannævnte lovlig indtagne ålerusepladser med rejeruser og andet redskab til fangst af rejer, uden at fortrinsretten derved fortabes, jfr. i øvrigt § 8.

§ 8

Rejeruser og andet redskab til fangst af rejer er kun tilladt i tiden fra 15. april kl. 12 til 15. september og må ikke udsættes på større vanddybde end 1,5 meter ved daglig vandstand.

I den øvrige tid af året skal fangst af rejer på vedtægtens område være forbudt.

§ 9

Mellem åleredskaber, der måler under 25 meter i ringen - herunder indbefattet åleruser som ikke er fastgjort til pæle - og rejeruser og andet redskab til fangst af rejer samt mellem disse redskaber indbyrdes, må sideafstanden ikke være mindre end 100 meter.

Sættes rejeruser og andet redskab til fangst af rejer uden for eller inden for anden mands rejeredskaber, skal de sættes i samme flugtlinie som det allerede udsatte redskab og med en afstand af mindst 10 meter mellem den yderste redskabsrækkes inderste radpæl og den inderste redskabsrækkes yderste pæl.

Sideafstanden mellem torskeruser skal være mindst 70 meter.

Faststående silde- og makrelgarn må ikke anbringes hinanden nærmere end 150 meter.

Rødspætte-, torske-, makrel- og sildegarn må ikke anbringes bundgarn nærmere end 200 meter, ligesom vodtræk af enhver art ikke må udføres i en afstand af mindre end 200 meter fra bundgarn. § 10.

De anførte afstande mellem redskaber må ikke overskrides på steder, hvor flere fiskere ønsker at indtage fiskepladser, og forholdene i øvrigt egner sig for anbringelse af flere redskaber eller rækker af redskaber inden for disse afstande. I tvivlstilfælde kan det efter fiskernes begæring afgøres af fiskerikontrollen, om forholdene kræver større afstand mellem redskaberne.

§ 11

Ved tidsangivelse i denne vedtægt medregnes såvel den førstnævnte som den sidstnævnte dag.

§ 12

For alle forhold, hvorom der ikke i denne vedtægt er givet særlige bestemmelser, gælder bestemmelserne i den til enhver tid gældende almindelige lov om saltvandsfiskeri.

----------

Foranstående i henhold til lov om saltvandsfiskeri af 19. december 1951, kapitel 2, udarbejdede vedtægt stadfæstes herved, således at den træder i kraft den 1. juni 1952, fra hvilket tidspunkt den under 16. juni 1909 stadfæstede vedtægt for fiskeriet i farvandet omkring Samsø med tillæg af 29. juli 1931 bortfalder.

FISKERIMINISTERIET, den 14. maj 1952.

KNUD REE.

/J. Nørgaard.

Vedtægt for fiskeriet i farvandet omkring Samsø.

Ingen