Bekendtgørelse om øremærkning af dyr.

§1.

Ved påsætning af øremærker på dyr skal såvel mærker som tænger til anbringelse af mærkerne være af en sådan konstruktion, at mærkningen kan ske uden unødig smerte for dyret, og mærkerne må efter anbringelsen ikke trykke eller beskadige dyrenes ører.

§ 2

Øremærker til kvæg, svin og andre større pattedyr skal bestå enten af en plade, som er bøjet således, at mærket omslutter ørets kant og lukkes med et øret gennemborende forbindelsesstykke mellem pladens to dele, eller af to plader, som anbringes på hver sin side af øret og er forbundet med et forbindelsesstykke, der gennemborer øret.

Mærket skal være forsynet med passende stop- og lukkeindretning, der er fremstillet på en sådan måde, at forbindelsesstykket samtidig med mærkets påsætning ombøjes (vegnes) eller dækkes således, at det ikke kan forvolde skade.

Mærket skal ved påsætningen fastgøres på forsvarlig måde, og dets kanter og hjørner skal være afrundede.

§ 3

Overtrædelse af reglerne i denne bekendtgørelse straffes i medfør af § 18, stk. 2, i lov nr. 256 af 27. maj 1950 om værn for dyr med bøde eller hæfte, forsåvidt højere straf ikke er forskyldt efter lovens § 18, stk. 1.

§ 4

Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. august 1951.

Justitsministeriet, den 1. juli 1951

Helga Pedersen

/H. Schaumburg-Christensen.

Bekendtgørelse om øremærkning af dyr.

I medfør af § 16 i lov nr. 256 af 27. maj 1950 om værn for dyr bestemmes herved følgende

Ingen