Legislator Case Law & Legislation
B19500037105 DK

Bekendtgørelse om borgernes pligt til at stille deres ejendom til rådighed for civilforsvaret

20 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (20)

Statutory Text (20 Articles)

Bekendtgørelse 1950 371 Historic

§ 1

Stk. 1. Ifølge lovens § 34, stk. 1, er borgerne pligtige mod fuld erstatning at stille deres ejendom til rådighed for civilforsvaret.

Stk. 2. Genstand for rekvisition er således alt, hvad der måtte skønnes fornødent til brug for civilforsvaret, for så vidt tilvejebringelsen ikke på anden måde kan ske rettidigt og på rimelige vilkår.

Bekendtgørelse 1950 371 Historic

§ 2

Stk. 1. Rekvisitionen bør ordentligvis ske således, at det rekvirerede overtages til brug, men hvor formålet med civilforsvarsmyndighedernes benyttelse ikke på anden måde kan ske fyldest, kan rekvisition ske til eje.

Stk. 2. Rekvisition af fast ejendom til eje bør kun finde sted under særdeles tvingende omstændigheder.

Stk. 3. Såfremt noget rekvireres til brug, kan ejeren ikke gøre afleveringen afhængig af, at ydelsen overtages til eje.

Bekendtgørelse 1950 371 Historic

§ 3

Rekvisitionsretten tilkommer i overensstemmelse med nærmere af indenrigsministeriet givne direktiver civilforsvarsstyrelsen samt andre myndigheder, som af indenrigsministeriet særligt bemyndiges dertil.

Bekendtgørelse 1950 371 Historic

§ 4

Er rekvisitionen sket til brug, overgår benyttelsesretten til civilforsvarsmyndighederne i det omfang, disse finder det nødvendigt, og ingen kan herefter udøve nogen ret over det rekvirerede, som kommer i strid med civilforsvarsmyndighedernes benyttelse.

Bekendtgørelse 1950 371 Historic

§ 5

Stk. 1. Alt, hvad der efter loven kan rekvireres, og som civilforsvarsmyndighederne påregner at ville få brug for, kan foreløbig beslaglægges med den virkning, at ejeren ikke kan disponere derover, og at civilforsvarsmyndighederne senere kan overtage det beslaglagte. Ingen hermed stridende rettighed med hensyn til det beslaglagte kan gøres gældende. Det beslaglagte henligger for civilforsvarsmyndighedernes risiko, og løsøre kan flyttes af disse. Det beslaglagtes art og mængde skal straks fastslås og anerkendelse heraf overleveres ejeren. Denne kan efter 30 dages forløb forlange, at civilforsvarsmyndighederne enten skal overtage det beslaglagte eller frigive det. Civilforsvarsmyndighedernes afgørelse skal derefter træffes inden 30 dage fra begæringens indgivelse.

Stk. 2. I det omfang, beslaglæggelsen har medført indskrænkning i ejerens benyttelse, tilkommer der ham erstatning efter de i § 9 fastsatte regler.

Bekendtgørelse 1950 371 Historic

§ 6

Stk. 1. Enhver er pligtig til på forespørgsel eller efter offentlig bekendtgørelse på tro og love at opgive, hvad der er i hans besiddelse, som kan være genstand for rekvisition. Civilforsvarsmyndighederne er ved politiets hjælp berettiget til at lade rigtigheden af opgivelserne kontrollere.

Stk. 2. Enhver, fra hvem noget rekvireres, er pligtig til at stille dette til rådighed til den fastsatte tid og på det opgivne sted. Nødvendige transportomkostninger godtgøres.

Bekendtgørelse 1950 371 Historic

§ 7

Rekvisition og beslaglæggelse kan ikke omfatte livsfornødenheder, herunder arbejdsredskaber o.lign., som er absolut nødvendige for den pågældendes udøvelse af sit erhverv eller hans og hans families underhold.

Bekendtgørelse 1950 371 Historic

§ 8

Stk. 1. Rekvisitionsbegæringen rettes direkte til den, af hvem ydelsen ønskes præsteret, og skal være skriftligt affattet samt underskrevet af rekvirenten eller af en af denne dertil bemyndiget person. Rekvisitionen skal indeholde oplysning om, hvorvidt den pågældende ydelse ønskes overtaget til brug eller til eje og nøjagtigt angive ydelsens art og mængde, samt hvor og når ydelsen skal præsteres.

Stk. 2. For enhver modtaget ydelse skal modtageren give skriftlig kvittering på rekvisitionen. Kvitteringen skal indeholde oplysning om den virkelig præsterede ydelse - ved individuelt bestemte ydelser særlige kendetegn, der tjener til identifikation - og i videst muligt omfang oplysninger, der kan tjene til at bedømme ydelsens værdi eller den erstatning, der vil være at yde for afsavn. En genpart af kvitteringen opbevares af rekvirenten. Genparten skal være forsynet med en på tro og love afgivet erklæring fra den, der har præsteret ydelsen, om karakteren af den ret, der er grundlaget for hans besiddelse (ejendomsret, brugsret o.l.), med angivelse af eventuelle andre rettighedshavere, herunder sælgeren ved salg på afbetaling mod ejendomsforhold.

Bekendtgørelse 1950 371 Historic

§ 9

Stk. 1. Den erstatning, der tilkommer den berettigede, fastsættes, når rekvisitionen har fundet sted til brug, som en godtgørelse for afsavn fra afleveringstidspunktet til det tidspunkt, da det rekvirerede tilbagegives, med tillæg af en eventuel godtgørelse for beskadigelse, værdiforringelse eller slid opstået inden for samme tidsrum.

Stk. 2. Erstatningen udbetales ved tilbagegivelsen. Såfremt civilforsvarsmyndighedernes benyttelse udstrækkes over 2 måneder, kan den berettigede dog forlange afsavnserstatningen udbetalt bagud for 2 måneder ad gangen.

Bekendtgørelse 1950 371 Historic

§ 10

Såfremt civilforsvarsmyndighederne efter at have overtaget det rekvirerede til brug anser det nødvendigt at overtage det til eje, jfr. herved § 2, kan dette ske ved henvendelse til ejeren. Der tilkommer da denne erstatning for afståelsen, hvorhos der ydes påløben, ikke udbetalt erstatning for afsavn.

Bekendtgørelse 1950 371 Historic

§ 11

Opnås der mindelig overenskomst om fastsættelsen af erstatningen for det rekvirerede med den eller dem, der i henhold til den i § 8, stk. 2, omhandlede erklæring er berettiget til erstatningen, indsender den rekvirerende myndighed en genpart af den der omhandlede kvittering, forsynet med oplysning om den aftalte erstatnings størrelse, om det forhold, hvori den skal fordeles mellem eventuelt flere berettigede, og med en skriftlig akcept af den (de) berettigede, til civilforsvarsstyrelsen eller den dertil udpegede myndighed, der foranstalter beløbet anvist den (de) pågældende.

Bekendtgørelse 1950 371 Historic

§ 12

Stk. 1. I mangel af mindelig overenskomst fastsættes erstatningen af en for hver retskreds nedsat vurderingskommission bestående af 3 medlemmer, nemlig vedkommende dommer i borgerlige sager som formand (i København et af præsidenten for Københavns byret udpeget medlem af nævnte ret og på Frederiksberg dommeren i Frederiksberg birks 3. afdeling), et af indenrigsministeren udnævnt medlem samt et af vedkommende kommunalbestyrelse udnævnt medlem.

Stk. 2. Kommissionen foranlediger, at den i § 8, stk. 2, omhandlede kvitteringsgenpart indsendes til kommissionen og træffer på grundlag af de i denne indeholdte oplysninger og andre bevisligheder, som den måtte finde det fornødent at tilvejebringe, tillige afgørelse af, til hvem erstatningen skal udbetales.

Bekendtgørelse 1950 371 Historic

§ 13

Stk. 1. Vurderingskommissionens afgørelse kan af hver af parterne ved meddelelse til kommissionen inden 6 uger indbringes for vurderingsnævnet, bestående af en af kongen udnævnt formand, der skal opfylde de i retsplejeloven foreskrevne betingelser for at beskikkes som landsdommer, og af 4 af indenrigsministeren udpegede medlemmer.

Stk. 2. Nævnets afgørelser er endelige.

Bekendtgørelse 1950 371 Historic

§ 14

Når erstatningen er fastsat af vurderingskommissionen, og den i § 13 nævnte frist er udløbet, uden at kommissionens afgørelse er begæret indbragt for vurderingsnævnet, eller begge parter forinden over for kommissionen har givet afkald på at indbringe sagen for nævnet, underretter vurderingskommissionen den udbetalende myndighed, jfr. § 11, om afgørelsen; er sagen indbragt for vurderingsnævnet, giver nævnet den udbetalende myndighed meddelelse om sin afgørelse. Efter at have modtaget meddelelse om erstatningens fastsættelse, foranlediger den udbetalende myndighed beløbet anvist.

Bekendtgørelse 1950 371 Historic

§ 15

Den endelige fordeling mellem staten og vedkommende kommune af de udbetalte erstatningsbeløb fastsættes i overensstemmelse med de i lov nr. 152 af 1. april 1949 om civilforsvaret indeholdte fordelingsregler.

Bekendtgørelse 1950 371 Historic

§ 16

Overtrædelse af denne bekendtgørelse straffes med bøde eller hæfte, forsåvidt forholdet ikke efter sin beskaffenhed medfører højere straf efter lovgivningen. Under særlige forhold kan straffen stige til fængsel i indtil 2 år.

Bekendtgørelse 1950 371 Historic

§ 17

De i nærværende bekendtgørelse fastsatte regler berører ikke bestemmelserne i lov nr. 337 af 21. september 1939 angående tilvejebringelse af befordringsmidler til brug for krigsmagten og ved beskyttelsen af civilbefolkningen mod følgende af luftangreb.

Bekendtgørelse 1950 371 Historic

§ 18

Samtidig med denne bekendtgørelses ikrafttræden ophæves bekendtgørelse nr. 343 af 25. september 1939 vedrørende borgernes pligt til at stille deres faste ejendom, løsøre m.v. til rådighed for myndighederne ved beskyttelse af civilbefolkningen mod følgerne af luftangreb, jfr. bekendtgørelse nr. 183 af 19. april 1949.

INDENRIGSMINISTERIET, DEN 19. AUGUST 1950.

J. SMØRUM.

/K. O. Møller

Bekendtgørelse 1950 371 Historic

Bekendtgørelse om borgernes pligt til at stille deres ejendom til rådighed for civilforsvaret

I medfør af bestemmelsen i § 34 i lov nr. 152 af 1. april 1949 om civilforsvaret bestemmes herved følgende

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →