Legislator Case Law & Legislation
B19400059403 DK

Anordning angaaende Bestyrelse m.v. af de af Det Københavnske Kirkefond ejede Kirker

9 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (9)

Statutory Text (9 Articles)

Anordning 1940 594 Valid

§ 1

Det københavnske Kirkefond bevarer ved gennemførelsen af de i denne Anordning fastsatte bestemmelser om Bestyrelse m.v. af Fondets Kirker Ejendomsretten til disse.

Anordning 1940 594 Valid

§ 2

Kirkefondets Forpligtelse til Vedligeholdelse og Drift af de til Folkekirkens Brug overladte Kirker skal søges afløst i Overensstemmelse med Reglerne i § 20 i Lov om Kirkers Bestyrelse m.m. af 30. Juni 1922, sammenholdt med § 17, ved Indbetaling af et Vedligeholdelses- og Driftsfond for hver enkelt Kirke.

Indbetalingen sker i Løbet af 28 år gennem en aarlig Ydelse af 6 pCt. at Tiendedelen af den oprindelige Byggesum for Kirken med Tilbehør (der bortset fra Udgift til Grund, Menighedslokaler og eventuel Bolig for Præst og Kirkebetjent). Af den aarlige Ydelse indgaar 4 pCt. i Kirkens Kasse, medens 2 pCt. oplægges ved Overtilsyns Foranstaltning til et Vedligeholdelses- og Driftsfond for Kirken. Naar Fondet er vokset til at udgøre en Tiendedel af Kirkens Byggesum, træder Renten af Kapitalen i Stedet for Kirkefondets aarlige Indbetaling af 4 pCt. til Kirkens Kasse.

Anordning 1940 594 Valid

§ 3

Kirken gaar straks ved indbetalingens Begyndelse, fra den af Kirkeministeriet fastsatte Dag at regne, ind under de almindelige Regler for selvejende Kirkers Bestyrelse ved Menighedsraadet under Overtilsyn af Overpræsidenten og Biskoppen i København, ligesom Underskud paa Kirkens vedligeholdelse og Drift dækkes ved Tilskud af de kirkelige Ligningsmidler, jfr. nærmere Bestemmelserne i Afsnit I i Loven om Kirkers Bestyrelse m.m.

Til den enkelte Kirkes Indgang under Ordningen kræves Samtykke af Sognets Menighedsraad og Godkendelse af Kirkeministeriet, jfr. nævnte Lovs § 17.

Anordning 1940 594 Valid

§ 4

Præster ved Kirker, der bestyres efter de i denne Anordning fastsatte Bestemmelser, ansættes enten i faste Embeder, der besættes ved menighedsraadets Medvirkning efter Reglerne i Afsnit IV i Lov om Menighedsraad af 30. Juni 1922, eller som Andenpræster med Iagttagelse af Reglerne i menighedsraadslovens § 39, Stk. 1.

Det bliver ved kgl. resolution i hvert enkelt Tilfælde at fastsætte, hvilke faste Embeder der skal være ved Kirkerne.

De af Kirkefondet hidtil lønnede Hjælpepræster kan, jfr. Stk. 1, ved Overgangen til den nye Ordning enten beskikkes til et fast Embede ved Kirken efter Indstilling af Menighedsraadet eller ansættes som Andenpræster.

Personlige eller midlertidige Hjælpepræster ansættes af Kirkeministeriet efter de hidtil gældende Regler.

Anordning 1940 594 Valid

§ 5

Kirkefondet har som Ejer af de med Kirkernes sammenbyggede menighedslokaler (Menighedshuse) Bestyrelsesret og Vedligeholdelsespligt over for disse, saaledes at Udgifterne herved er de kirkelige Ligningsmidler uvedkommende.

I henhold til Overenskomst mellem Menighedsraadet og Kirkefondet skal Lokalerne stilles til Raadighed for Folkekirkens Brug i det Omfang, som skønnes nødvendigt, og der kan da af Kirken ydes Kirkefondet et aarligt Vederlag for Brugen. Overenskomsten stadfæstes af Kirkens Overtilsyn med Forbehold af Kirkeministeriets Godkendelse.

Reglerne for den øvrige Brug af menighedslokalerne fastsættes af disses Bestyrelse, saaledes at der gives Adgang for de forskellige menighedskredse ved Kirken til Brug af Lokalerne.

I Forbindelse med det i § 32 i Lov om Vedligeholdelse af Kirker og Kirkegaarde m.v. af 30. Juni 1922 ommeldte Syn, der afholdes hvert 3. Aar og ledes af provsten, finder der et Eftersyn Sted af menighedslokalerne efter nærmere af Kirkeministeriet efter forhandling med Kirkefondet fastsatte Regler.

Den nærmere Ordning vedrørende menighedslokalernes Bestyrelse m.v. fastsættes ved et af Overtilsynet stadfæstet Regulativ. Tvivlsspørgsmaal angaaende Regulativet kan indankes for Kirkeministeriet.

Anordning 1940 594 Valid

§ 6

Boliger for præster og Kirkebetjente, der er opført i Forbindelse med Kirken eller umiddelbart ved samme, skal tilbydes Sognepræsten eller Kirkebetjenten til Leje paa almindelige, af Kirkens Overtilsyn godkendte Vilkaar.

Anordning 1940 594 Valid

§ 7

De ved kgl. Resolution af 26. Februar 1908 og kgl. Anordning af 22. November 1917 fastsatte særlige Bestemmelser for Det københavnske kirkefonds Kirker bortfalder for den enkelte Kirke, naar denne overgaar til Bestyrelse efter de i nærværende Anordning fastsatte regler.

Hvorefter alle vedkommende sig have at rette.

Givet paa Amalienborg, den 13. November 1940.

Under Vor Kongelige Haand og Segl.

Christian R.

(L.S.)

/V. Fibiger.

Anordning 1940 594 Valid

Anordning angaaende Bestyrelse m.v. af de af Det Københavnske Kirkefond ejede Kirker

Vi Christian den Tiende, af Guds Naade konge til Danmark og Island, de Venders og Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg, Gøre vitterligt: at Vi ville have anordnet følgende Bestemmelser angaaende Bestyrelse m.v. af de af Det københavnske Kirkefond ejede kirker

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →