Tillæg til Landbrugsministeriets Bekendtgørelse Nr. 151 af 12. April 1924 angaaende Indførsel af Husdyr og raa Produkter af disse m.m.
Table of Provisions (7)
Statutory Text (7 Articles)
§ 1. (* 1)
Indførsel hertil Landet af Heste maa finde Sted foruden over de i § 1, 2. Stk., i Landbrugsministeriets Bekendtgørelse af 12. April 1924 angaaende Indførsel af Husdyr og raa Produkter af disse m.m. fastsatte Indførselssteder tillige over Hirtshals.
§ 2
Indførsel hertil Landet af Pattegrise (6-8 Uger gamle og af Vægt indtil 25 kg) maa finde Sted foruden over de i § 1, 4. Stk., i Tillæg af 14. Maj 1927 til fornævnte Bekendtgørelse af 12. April 1924 fastsatte Indførselssteder tillige over Hirtshals.
§ 3
Pattegrise, der indføres hertil Landet, skal paa Indførselsstedet tatoveres paa venstre Øre med Bogstavet »U«.
§ 4
Indførsel hertil Landet af tomme, brugte Fodersække er kun tilladt fra Island, Norge, Sverige, Finland og Storbritannien og kun, saafremt Indførselen sker direkte fra de nævnte Lande.
§ 5
Denne Bekendtgørelse træder straks i Kraft, og samtidig ophæves Tillæg af 25. Juni 1937 til fornævnte Bekendtgørelse af 12. April 1924.
Ministeriet for Landbrug og Fiskeri, den 6. April 1938.
Kr. Bording.-
/J.C.Mogensen.
Tillæg til Landbrugsministeriets Bekendtgørelse Nr. 151 af 12. April 1924 angaaende Indførsel af Husdyr og raa Produkter af disse m.m.
I Medfør af §§ 16 og 17 i Lov Nr. 156 af 14. April 1920 om smitsomme Sygdomme hos Husdyrene, jfr. § 2 i Lov Nr. 138 af 18. April 1925 om Tillæg til nævnte Lov, samt Lov Nr. 75 af 31. Marts 1926 om Mærkning af Heste og klovbærende Dyr, der indføres hertil Landet, fastsættes herved nedenstående Bestemmelser.
(* 1) Er ophævet ved tillæg nr. 32 af 12. februar 1948 til bekendtgørelse om indførsel af husdyr og rå produkter af disse m.m.