Bekendtgørelse angaaende Undtagelser fra Forbudet mod Bebyggelse i § 25, 1. Stk., i Lov af 7. Maj 1937 om Naturfredning.
Statutory Text (2 Articles)
Bekendtgørelse angaaende Undtagelser fra Forbudet mod Bebyggelse i § 25, 1. Stk., i Lov af 7. Maj 1937 om Naturfredning.
I Medfør af Bestemmelsen i § 25, 4. Stk., i Lov Nr. 140 af 7. Maj 1937 om Naturfredning bestemmes herved efter derom indgiven Indstilling fra Strandfredningskommissionen, at Forbudet mod Bebyggelse i § 25, 1. Stk., i nævnte Lov ikke skal komme til Anvendelse paa nedennævnte bestemt afgrænsede Omraader i Haderslev Amt, som danner eller naturligt hører til en eksisterende bymæssig Bebyggelse
Af Købstæderne
Haderslev Købstad.
Af Ejerlaget Haderslev og Sønder Otting: Strækningen fra Sønderbro langs Nordsiden af Haderslev Fjord østpaa til Ejerlagsgrænsen mod Aastrup og Strækningen fra Sønderbro langs Sydsiden af Haderslev Fjord østpaa til Ejerlagsgrænsen mod Vandling.
Af Sognekommunerne
Vilstrup Sogn. Af Ejerlaget Kjelstrup: Strækningen fra Vestgrænsen for Art. Nr. 209 østpaa til Ejerlagsgrænsen mod Hejsager.
Halk Sogn. Af Ejerlaget Hejsager: Strækningen fra den vestlige Ejerlagsgrænse mod Kjelstrup østpaa til Østgrænsen for Art. Nr. 146.
Det er en Selvfølge, at foranstaaende Bestemmelser ikke ophæver eller gør nogen Undtagelse i tidligere fastsatte Servitutbestemmelser, som forud maatte være paalagt de paagældende Ejendomme.
Statsministeriet, den 13. Januar 1938.
Th. Stauning.
/Holck.
Eksp.sekr.