Anordning om Virkningen af Konkurs, som er erklæret i Finland, Island, Norge eller Sverige.

Anordning om Virkningen af Konkurs, som er erklæret i Finland, Island, Norge eller Sverige.

VI CHRISTIAN DEN TIENDE, af Guds Naade Konge til Danmark og Island, de Venders og Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg GØRE VITTERLIGT

I Henhold til den ved Lov Nr. 35 af 14. Februar 1934 angaaende Konvention mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om Konkurs givne Bemyndigelse fastsættes herved følgende: § 1.

Konkurs, der er erklæret i Finland, Island, Norge eller Sverige, omfatter ogsaa Formue, som Skyldneren maatte have her i Landet, jfr. dog § 13.

Med Hensyn til saadan Formue skal, forsaavidt ikke andet i det følgende er bestemt, anvendes de i Konkursstaten gældende Lovbestemmelser om de Indskrænkninger, Konkursen medfører i Skyldnerens Adgang til at raade over sin Formue, om hvad der hører til Boets Masse eller gennem Afkræftelse kan inddrages i Massen, om Skyldnerens Rettigheder og Pligter under Konkursen, om Bestyrelsen og Behandlingen af Boet, om Fordringshaveres og andre Rettighedshaveres Ret til Fyldestgørelse i Konkursen, om Udlodninger, om Akkord og anden Afslutning af Konkursen.

Ejendele, som findes her i Landet, og som efter dansk Lovgivning overhovedet ikke kan tjene til Fyldestgørelse af Fordringshavere, kan ikke inddrages i Boet. § 2.

Naar en Konkursbestyrelse i en af de andre Stater fremsætter Begæring derom, skal Skifteretten sørge for Registrering af Ejendele, som findes her i Landet, for midlertidig Bevaring af Ejendelene og for Salg af Ejendele, som ikke hensigtsmæssig lader sig opbevare. Iøvrigt skal danske Myndigheder med Hensyn til Ejendele, som findes her i Landet, paa Begæring af en Konkursbestyrelse i en af de andre Stater yde denne Bistand i samme Udstrækning som en indenlandsk Konkursbestyrelse.

Begæringen kan rettes umiddelbart til vedkommende Myndighed. Omkostningerne kan, om fornødent, forlanges udredede forskudsvis.

Skriftstykker, som er affattet paa Finsk eller Islandsk, skal være ledsaget af Oversættelse til Dansk, Norsk eller Svensk; Oversættelsen skal være bekræftet af en henholdsvis finsk eller islandsk diplomatisk eller konsulær Myndighed eller af en edsvoren eller officielt ansat Translatør i henholdsvis Finland eller Island eller i Danmark. § 3.

Spørgsmaal om, hvorvidt Tinglysning er en Betingelse for, at Retshandler, som Skyldneren før Konkursen har indgaaet om fast Ejendom med Tilbehør her i Landet, skal have Gyldighed overfor Konkursboet, og Spørgsmaal om Afkræftelse af saadanne Retshandler afgøres efter dansk Lovgivning. Det samme gælder Spørgsmaal om, hvorvidt Tinglysning af Konkursen er nødvendig for at hindre, at Retshandler, som Skyldneren under Konkursen indgaar vedrørende saadan Ejendom, skal faa Virkning for Boet.

De tilsvarende Spørgsmaal vedrørende registreret Skib eller Luftfartøj, som har Hjemsted her i Landet eller i nogen af de andre Stater, eller vedrørende Part i et saadant Fartøj, afgøres efter Loven i Skibets eller Luftfartøjets Hjemland. § 4.

Er efter dansk Lovgivning Tinglysning, Registrering eller anden Kundgørelse Betingelse for, at Overdragelse eller Underpantsætning af andet Løsøre end det i § 3 omhandlede skal have Gyldighed overfor Konkursboet, skal dansk Lovgivning anvendes paa Spørgsmaal om en saadan Retshandels Ugyldighed eller Afkræftelse, saafremt Genstanden findes her i Landet ved Konkursens Indtræden. § 5.

Spørgsmaal om Konkursens Indvirkning paa en Ret, som er erhvervet ved Udlæg eller Udpantning her i Landet, og paa Adgangen til at fortsætte Tvangsfuldbyrdelse i Henhold til her foretaget Udlæg eller Udpantning afgøres efter dansk Lovgivning. § 6. Spørgsmaal om Panthaveres Ret til under Konkursen at søge Fyldestgørelse i Pantet afgøres efter dansk Lovgivning, saafremt Pantet findes her i Landet ved Konkursens Indtræden. Denne Bestemmelse faar tilsvarende Anvendelse paa Spørgsmaal om Fyldestgørelse gennem Tilbageholdelsesret. § 7.

Fremgangsmaaden ved Salg af Ejendele, der hører til Konkursboet, bestemmes efter dansk Lovgivning, saafremt Ejendelene findes her i Landet. § 8.

Spørgsmaal om, hvorvidt en Fordring har Fortrinsret til Dækning af bestemte Genstande, der ved Konkursens Indtræden findes her i Landet, og Spørgsmaal om Rækkefølgen mellem særlige Fortrinsrettigheder, Panterettigheder og andre Sikkerhedsrettigheder i saadanne Genstande afgøres efter dansk Lovgivning. Opstaar der med Hensyn til saadanne Genstande Spørgsmaal om Forholdet mellem Fordringer med almindelig Fortrinsret og Fordringer med særlig Fortrinsret, skal de sidstnævnte Fordringer gaa forud for Fordringer med almindelig Fortrinsret.

Spørgsmaal om, hvorvidt Fortrinsret tilkommer Skatter og andre offentlige Afgifter, som er paalagt her i Landet, afgøres efter dansk Lovgivning. Spørgsmaal om, hvorvidt Fortrinsret tilkommer Husleje, skal, naar Ejendommen ligger her i Landet, afgøres efter dansk Lovgivning. Fortrinsretten omfatter alene Formue her i Landet. Er Fortrinsretten særlig, bestemmes Rækkefølgen efter første Stykke; er den almindelig, skal den gaa forud for andre almindelige Fortrinsrettigheder. Om Rækkefølgen mellem almindelig Fortrinsret for Skat og de særlige Rettigheder, som omhandles i første Stykke, gælder, uanset den der indeholdte Bestemmelse, dansk Lovgivning, forsaavidt Skatten er paalagt her i Landet. § 9.

Forsaavidt Anvendelsen af Foranstaaende Bestemmelser afhænger af, hvor en Formuegenstand befinder sig, skal en Fordring, der tilhører Konkursskyldneren, anses for at være i den Stat, hvor Konkursen er erklæret. Er Fordringen knyttet til et Gældsbrev eller andet Dokument, hvis Forevisning er nødvendig for at gøre den gældende, anses den dog for at være i den Stat, hvor Dokumentet findes.

Registreret Skib eller Luftfartøj anses for at befinde sig i den Stat, hvor det har Hjemsted, dog ikke ved Anvendelsen af § 7. § 10.

Denne Anordning kommer ikke til Anvendelse paa Spørgsmaal om et Konkursbos Ret eller Pligt til at Indtræde i en af Skyldneren sluttet Aftale, som ikke ved Konkursens Indtræden er helt opfyldt fra begge Sider. § 11.

Denne Anordning finder indtil videre ikke Anvendelse paa Konkurs i Dødsboer. § 12.

Denne Anordning finder ogsaa Anvendelse paa offentlig Likvidation af Banker, saafremt Likvidationen efter Loven i den Stat, hvor Banken har sit Sæde, udelukker Konkursbehandling. § 13.

Er det i Konkursbeslutningen oplyst, at Retten ved Konkursens Erklæring har grundet sin Kompetence paa anden Omstændighed end den, at Skyldneren har Bopæl i Landet, eller at et Selskab, en Forening eller Stiftelse, som er taget under Konkursbehandling, har sit Sæde i Landet, finder denne Anordning ikke Anvendelse paa Konkursen. Denne vil kunne fortsættes, uanset om Konkurs senere erklæres i en anden af Staterne. § 14.

En retskraftig Afgørelse, hvorved en Ret i en af de andre Stater stadfæster en Akkord under Konkurs, har bindende Virkning ogsaa her i Landet.

Denne Bestemmelse kommer til Anvendelse, selvom Konkursen ikke omfatter Formue her i Landet. § 15.

En Tvangsakkordforhandling udenfor Konkurs, som er begyndt i en af de andre Stater, udelukker Aabning af Konkurs eller Tvangsakkordforhandling her i Landet og medfører her de samme Indskrænkninger i Adgangen til Tvangsfuldbyrdelse som en indenlandsk Akkordforhandling.

Leder Akkordforhandlingen til Stadfæstelse af Akkord, er denne bindende ogsaa her i Landet.

Bestemmelserne i § 13 finder tilsvarende Anvendelse. § 16.

Udtrykket »Konkursbestyrelse« omfatter i denne Anordning ogsaa Konkursretten (Skifteretten) og Konkursdommeren. § 17.

Bestemmelserne om Anerkendelse og Fuldbyrdelse af Domme og Forlig i Konvention af 16. Marts 1932, jfr. Bekendtgørelse Nr. 177 af 10. Maj 1933, finder Anvendelse paa Domme og Forlig angaaende Afkræftelse og andet Bortfald af Rettigheder i Tilfælde af Konkurs, som er erklæret i en af de andre Stater. Denne Bestemmelse kommer til Anvendelse, selvom Konkursen ikke omfatter Formue her i Landet. § 18.

Denne Anordning træder i Kraft den 1. Januar 1935. Er Begæringen om Konkurs eller om Akkordforhandling indgivet til Retten forinden det nævnte Tidspunkt, kommer denne Anordning ikke til Anvendelse. Det samme gælder, forsaavidt en Bank er taget under offentlig Likvidation inden det nævnte Tidspunkt.

Hvorefter alle vedkommende sig have at rette.

Givet paa Amalienborg, den 1. September 1934.

Under Vor Kongelige Haand og Segl.

CHRISTIAN R.

(L.S)

-------

Zahle.

Ingen