Legislator Case Law & Legislation
B19340018805 DK

Bekendtgørelse angaaende Ændringer i og Tilføjelser til de særlige Regler for Sejlads i indre dansk Farvand for saa vidt angaar Passagen af Oreby Rende.

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Bekendtgørelse 1934 188 Historic

Bekendtgørelse angaaende Ændringer i og Tilføjelser til de særlige Regler for Sejlads i indre dansk Farvand for saa vidt angaar Passagen af Oreby Rende.

I Medfør af Anordning Nr. 190 af 8. Juli 1926 angaaende Reglertil Betryggelse af Sejladsen i indre Farvande fastsætter Ministeriet for Søfart og Fiskeri efter Samraad med Ministeriet for offentlige Arbejder følgende Regler for Sejladsen gennem den uddybede Rende fra Lindholm Dyb til Saxkøbing Havn

I.

Reglen i § 7 a i Bekendtgørelse af 29. Juli 1927 angaaende særlige Regler for Sejlads i indre dansk Farvand ændres derhen, at det udgaaende Skib skal vente paa det indgaaende.

Paa Strækningen fra Oreby-Gaard til Saxkøbing Havns nordvestlige Grænse maa Damp- og Motorskibe ikke gaa med større Fart end 4 Sømil i Timen, saaledes at den nævnte Strækning ikke gennemløbes paa mindre end 30 Minutter. Dog kan Damp- og Motorskibe under 30 Reg. Tons Brutto gaa med en Fart af ikke over 6 Sømil i Timen, saaledes at Strækningen gennemløbes paa mindst 20 Minutter.

Denne bekendtgørelse træder i Kraft den 1. Juli 1934. Samtidig ophæves Bekendtgørelse af 6. April 1932 angaaende Tilføjelser til de særlige Regler for Sejlads i indre dansk Farvand for saa vidt angaar Sejladsen gennem Oreby Rende til Saxkøbing.

Ministeriet for Søfart og Fiskeri, den 31. Maj 1934.

C. N. Hauge.

/Emil Krogh.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →