Bekendtgørelse angaaende Forbud mod Fiskeri ved Hvide-Sande og de gravede Render i Ringkøbing Fjord.
Statutory Text (5 Articles)
§ 1
Det i § 12 d i Bekendtgørelse Nr. 222 af 29. Juli 1927 indeholdte Forbud mod Fiskeri i uddybede Løb og gravede Render skal med Hensyn til de gravede Render ved Hvide-Sande og i Ringkøbing Fjord være gældende som nedenfor nærmere angivet.
A. I Hvide-Sande Kanalen, jfr. iøvrigt herved Bestemmelserne i § 12, 5. Stykke i Lov om Saltvandsfiskeri af 31. Marts 1931, (* 1) samt i Bassinet mellem de to Dæmninger.
B. I Ringkøbing Fjord.
1. Tilløbskanalen til Afvandingsslusen indtil en Afstand af 2000 m Øst for Slusen samt i en Bredde af 85 m paa begge Sider af Kanalens Midterlinie. Grænserne i Siden er angivet ved to Baakelinier.
2. Sejlløbet til Kammerslusen.
3. Kirkehøjrenden - ved Fjordens Sydende.
4. Tipperrenden - ved Nordenden af Tipperne.
5. Havrvigrenden - langs Holmslands Klit.
6. Sejlløbet ind til Renderne Syd for Hvide-Sande.
7. Sejlløbet ind til Vandbygningsvæsenets Havn Nord for Hvide-Sande.
8. Sejlløbet til Ringkøbing Havn.
Forbudet mod Fiskeri for de under 2. til 8.nævnte Løb er gældende indtil 75 m paa begge Sider af Løbenes Midte, som er angivet ved den til de respektive Løb hørende Baakelinie.
§ 2
Overtrædelse af foranstaaende Bestemmelser medfører Strafansvar i Overensstemmelse med de derom indeholdte Regler i Lov Nr. 146 af 29. Marts 1920 med senere Ændringer.
§3.
Denne Bekendtgørelse træder i Kraft den 1. April 1932.
Ministeriet for Søfart og Fiskeri, den 29. Februar 1932.
Th. Stauning.
Ove Nielsen.
Bekendtgørelse angaaende Forbud mod Fiskeri ved Hvide-Sande og de gravede Render i Ringkøbing Fjord.
I Medfør af Anordning Nr. 190 af 8. Juli 1926 angaaende Regler til Betryggelse af Sejladsen i indre Farvande fastsættes efter Samraad med Ministeriet for offentlige Arbejder følgende Bestemmelser.
(* 1) Saltvandsfiskerilovens § 12, 5. Stykke, lyder saaledes
I og ved Fjordens Udmunding i Havet kan der af Ministeren for Søfart og Fiskeri fastsættes et Fredningsbælte, indenfor hvilket Fangstredskaber ikke maa bruges.Fredningsbæltet kan fastsættes saavel indenfor som udenfor Udmundningen. For Ringkøbing og Nissum Fjorde skal der, naar Udløbet er aabent, være et saadant Fredningsbælte paa 750 Meter. Dog skal det, naar Makrelstimer viser sig, være tilladt i Tiden fra 1. August til 30. September at fange Makrel paa det fredede Areal paa Betingelse af, at der, naar saadant Fiskeri paabegyndes, uopholdelig gøres Anmeldelse derom til Fiskerikontrollen, samt at al Fisk af anden Art end Makrel, der fanges med det benyttede Redskab, ikke ilandbringes, men snarest og saa vidt muligt i levedygtig Stand udsættes i Havet.