Legislator Case Law & Legislation
B19320003405 DK

Instruks for veterinærpolitiet ved offentlig behandling af smitsom kastning hos svin

8 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (8)

Statutory Text (8 Articles)

Bekendtgørelse 1932 34 Historic

§ 1

Ved smitsom Kastning hos Svin forstaas enhver hos Svin optrædende Infektion med Brucella-Bakterier.

Bekendtgørelse 1932 34 Historic

§ 2

1. Det paahviler enhver Dyrlæge, for hvem der anmeldes, eller som i en Besætning forefinder et Tilfælde af Kastning hos Svin, som der er Grund til at antage er af smitsom Art, at udtage en Blodprøve og saavidt muligt tillige en Prøve af Efterbyrden af det paagældende Dyr og indsende dem til Serumlaboratoriet. Det samme gælder for ethvert Tilfælde af Kastning hos Svin, der i Henhold til §§ 5 eller 12 i Bekendtgørelse herfra af Dags Dato om Foranstaltninger til Bekæmpelse af smitsom Kastning hos Svin maatte blive anmeldt for ham. Forsendelsen skal for at undgaa, at det paa Serumlaboratoriet sker Fejltagelser, paa iøjnefaldende Maade mærkes »So-Kastning«.

2. Dyrlægen skal ved Mistanke om Sygdommen forsyne det eller de paagældende Dyr, af hvilke der udtages Blodprøve, med et Øremærke. Ved de i Henhold til § 3 i Bekendtgørelse af Dags Dato paabudte yderligere Undersøgelser skal samtlige Dyr, af hvilke der udtages Blodprøve, forsynes med særlige Øremærker, der udleveres af Veterinærdirektoratet.

3. Blodprøven udtages lettest fra Halen. Efter Afklipning af Haarene, Afvaskning med Sprit og Aftørring afklippes ca. 1 cm af Halen, og Blodet opsamles direkte i Glasset, der fyldes ca. halvt. Blødning fra Halen standses ved Hjælp af en lille Gummiring eller ved, at der vikles et smalt Gummibaand om Halespidsen, som derefter tjæres. Blodet kan ogsaa udtages at at punktere en af de paa Ørets Yderflade forløbende overfladiske Vener. Til Opsamling af Blodprøven maa kun benyttes et steriliseret Blodglas. Saadanne Blodglas udleveres fra Serumlaboratoriet.

4. Sammen med Blod- og Efterbyrdsprøverne skal Dyrlægen indsende Oplysning om Ejerens Navn og (nøjagtige) Adresse og angive Antallet og Alderen af Orner samt Antallet af drægtige og ikke-drægtige Søer og Gylte, Slagterisvin samt Sopolte over 3 Maaneder i Besætningen, henholdsvis Avlscentret. Saafremt den so, der har kastet, er indkøbt i drægtig Tilstand og ikke kan antages at være bleven inficeret hos Ejeren, skal Dyrlægen søge oplyst og indberette paa de dertil bestemte Blanketter, hvorfra Soen er købt, eller om den paa anden Vis (ved Bedækning) er bleven paaført Smitten, samt iøvrigt skaffe Oplysning om andre smittefarlige Forbindelser, for at den (de) paagældende Besætning(er) eventuelt kan blive undersøgt ved Veterinærdirektoratets Foranstaltning.

5. Dyrlægen skal straks træffe de i § 2 i fornævnte Bekendtgørelse omhandlede foreløbige Foranstaltninger.

Bekendtgørelse 1932 34 Historic

§ 3

1. Fra Serumlaboratoriet vil Dyrlægen modtage Meddelelse om Udfaldet af Undersøgelsen. Er Diagnosen ikke blevet bekræftet, skal Dyrlægen omgaaende underrette vedkommende Besætningsejer derom og ophæve de foreløbigt trufne Foranstaltninger. Hvis det derimod er godtgjort, at der foreligger et Tilfælde af smitsom Kastning eller smittefarligt Samkvem med en af Sygdommen angreben Besætning, skal Dyrlægen paa sædvanlig Maade indsende Indberetning til Politimesteren og indstille, at Svinebesætningen stilles under offentligt Tilsyn, og at der gives Ejeren, henholdsvis Avlscentret, Tilhold i Overensstemmelse med §§ 2, 4, 7, 9 og 10 i fornævnte Bekendtgørelse, samt efter forudgaaende Forhandling med Veterinærdirektøren eventuelt om, at der ved offentlig Foranstaltning foretages Nedslagning af smittede Orner, Søer og Gylte, jfr. § 6 i Bekendtgørelsen.

2. Til Indberetningen og Indstillingen til Politimesteren og til Brug ved Bortførsel af Dyr til Slagtning, jfr. § 7 i fornævnte Bekendtgørelse, maa kun benyttes henholdsvis Blanketter og Passersedler, der udleveres af Veterinærdirektoratet.

3. Ved tvivlsomt Udfald af Blodundersøgelsen skal Dyrlægen indstille til Politimesteren, at de midlertidig trufne Foranstaltninger opretholdes, indtil Resultatet af en ny Blodundersøgelse foreligger. Tidspunktet for denne vil i hvert enkelt Tilfælde blive meddelt Dyrlægen fra Serumlaboratoriet. Naar Resultatet af denne Undersøgelse foreligger, skal Dyrlægen give Politimesteren fornøden Meddelelse, jfr. Stykke 1.

4. Naar samtlige smittefarlige Dyr i Besætningen, henholdsvis Avlscentret, er døde eller slagtede, skal der foretages en foreløbig Rensning og Desinfektion af Stalden samt af de benyttede Redskaber. Det offentlige Tilsyn skal fremdeles opretholdes i mindst 2 Maaneder, hvorefter samtlige tilbageblevne Orner over 3 Maaneder, Søer og Gylte samt Sopolte over 3 Maaneder paany skal underkastes en Blodundersøgelse. Hvis intet Dyr viser Reaktion ved denne Prøve, skal Dyrlægen drage Omsorg for, at der foretages Rensning og Desinfektion af samtlige benyttede Staldlokaler og Redskaber, at den Del af Møddingen, hvor der er henlagt Gødning fra Svinebesætningen, udkøres og nedgraves eller nedpløjes, samt at de til smittede Dyr benyttede Indhegninger og Løbegaarde ikke paany benyttes før efter 1/2 Aars Forløb, medmindre en Afgravning i 25 cm Dybde og ny Paafyldning af Jord har fundet Sted, og Træværket er tjæret.

5. Til Rensning skal benyttes 5 pCt. Sodaopløsning, til Desinfektion Lysol eller Kreolin i 2 1/2 pCt.-holdig Opløsning. Desinfektionen skal afsluttes med en Kalkning af Gulve, Træværk, Fodertrug og Transportkasser samt af Staldvægge i 2 m Højde.

6. Dyrlægen skal derpaa efter at have indhentet Veterinærdirektørens Billigelse indstille til Politimesteren, at det offentlige Tilsyn med Besætningen ophæves. Samtidig med Tilsynets Ophævelse skal Politimesteren, for saa vidt den ovenfor omhandlede Afgravning af Jorden i de benyttede Indhegninger og Løbegaarde ikke er foretaget, give vedkommende Ejer Tilhold om ikke at benytte disse til Svin (Smaagrise indbefattet) tidligere en 1/2 Aar efter Ophævelsen af det offentlige Tilsyn.

Bekendtgørelse 1932 34 Historic

§ 4

Dyrlægen skal, naar ikke andet er bestemt af Veterinærdirektøren, tilse Besætningen en Gang maanedlig. Han skal, hvis han paaviser Overtrædelse af de til Bekæmpelse af Sygdommen fastsatte Bestemmelser, uopholdelig tilstille Politimesteren Meddelelse derom.

Bekendtgørelse 1932 34 Historic

§ 5

Angaaende Dyrlægens Betaling for udførte Forretninger i Anledning af smitsom Kastning hos Svin henvises til Landbrugsministeriets Cirkulære af 12. December 1931 til samtlige Dyrlæger vedrørende Betaling for offentlige Forretninger. Serumlaboratoriets Meddelelse om Resultatet af de foretagne Blodundersøgelser skal vedlægges Dyrlægens Regning til det offentlige.

Bekendtgørelse 1932 34 Historic

§ 6

De af Veterinærdirektoratet under 11. April 1930 udsendte Instruktoriske Bestemmelser angaaende Kastning hos Svin ophæves.

Landbrugsministeriet, den 20. Februar 1932.

Kr. Bording.

/J. C. Mogensen,

Ekspsekr.

Bekendtgørelse 1932 34 Historic

Instruks for veterinærpolitiet ved offentlig behandling af smitsom kastning hos svin

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →