Legislator Case Law & Legislation
B19300001703 DK

Anordning om Frugtvin og Rosinvin

13 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (13)

Statutory Text (13 Articles)

Anordning 1930 17 Historic

§ 1. Til Salg under Betegnelsen Frugtvin maa kun udbydes en ved alkoholisk Gæring af saft af friske Frugter eller andre Plantedele i frisk Tilstand fremstillet Drik samt tilsvarende Produkter fremstillede af ugæret Frugtsaft ved Tilsætning af Spiritus.

En Vare, der er fremstillet af friske Vindruer eller frisk Druesaft, maa ikke udbydes til Salg som Frugtvin.

Anordning 1930 17 Historic

§ 2. Det er forbudt til Salg at udbyde Frugtvin

1) hvis Alkoholindholdet overstiger 20 Rumprocent,

2) hvis Vægtfylde ved en Temperatur af 15 grader C. udgør mere end 1,06,

3) til hvilken der er tilsat indført Druevin eller Rosinvin (Rosincider), eller

4) som efter Udleveringen fra Fremstillingsvirksomheden har været underkastet Tilsætning eller Behandling af nogen Art.

Anordning 1930 17 Historic

§ 3. Det er tilladt i Fremstillingsvirksomhederne

1) Under Tilvirkningen af Frugtvin ved Gæringen at tilsætte Sukker, saavel i fast Form som opløst i Vand, samt at tilsætte et Udtræk af Rosiner i et saadant Forhold, at der til hver 100 l færdig Frugtvin højst anvendes 5 kg Rosiner. Ved disse Tilsætninger maa der ikke tilføres Varen Vand i et saadant Omfang, at dens Indhold af fri Syre, beregnet som Vinsyre, bringes ned under 3 g paa 1 l (3g/l),

2) at tilsætte den færdiggærede Frugtvin Sukker,

3) at tilsætte den færdiggærede Frugtvin Vand; Indholdet af fri Syre, beregnet som Vinsyre, maa dog ikke ved Tilsætning af Vand bringes ned under 3 g/l,

4) at tilsætte Frugtvin Spiritus eller underkaste den andre Behandlinger, hvorved Alkoholindholdet forøges,

5) ved Behandling af Frugtvin at anvende de almindelige Klaringsmidler, som ikke er skadelige for Sundheden, saasom Æggehvide, Gelatine, Husblas, Tannin (Garvesyre) og spansk Jord,

6) at afsyre Frugtvin med rent udfældet Kalciumkarbonat

7) at svovle Frugtvinfade paa almindelig Maade ved Forbrænding af teknisk rent, arsenfrit Svovl eller med arsenfri Svovlsyrling, dog maa Varen ikke indholde mere end 500 mg Svovlsyrling (SO2) i 1 l,

8) at pasteurisere frugtvin,

9) at tilsætte Frugtvin uskadelige Farvestoffer,

10) at tilvirke Frugtvin med Blandinger af forskellige Slags friske Frugter - bortset fra Vindruer - og andre Plantedele i frisk Tilstand, ligesom den færdiggærede Frugtvin maa blandes med andre Slags Frugtvin.

Anordning 1930 17 Historic

§ 4. Til Salg under Betegnelsen Rosinvin (Rosincider) maa kun udbydes en Vare, der er fremstillet ved alkoholisk Gæring af tørrede Druer tilsat Vand.

Varen maa ikke indeholde mere end 20 Rumdele Alkohol i 100 Rumdele og ikke mindre end 17 g glycerinfri og sukkerfri Ekstrakt i 1 l (17g/l), ligesom Varens Ekstrakt kun maa indeholde Bestandele, som enten hidrører fra tørrede Druer, eller som er dannede ved Alkoholgæring af saadanne.

Til Rosinvin (Rosincider) maa der sættes Spiritus. Det er forbudt til Salg som Rosinvin (Rosincider) at udbyde en Vare, som efter Udleveringen fra Fremstillingsvirksomheden har været underkastet Tilsætning eller Behandling af nogen Art. Blanding af Rosinvin (Rosincider) med Druevin berøres dog ikke af denne Bestemmelse.

Det er tilladt ved Tilvirkning af Rosinvin (Rosincider) at benytte de i § 3, Pkt. 5-9, for Frugtvin tilladte Behandlinger.

Det er forbudt at tilsætte Rosinvin (Rosincider) Frugtvin.

Anordning 1930 17 Historic

§ 5. Det er forbudt til Salg at udbyde Frugtvin og Rosinvin (Rosincider), til hvilken der er tilsat

Alun eller andre opløselige Aluminiumforbindelser,

Baryumforbindelser,

Strontiumforbindelser,

Magniumforbindelser,

Vismutforbindelser,

Zinkforbindelser,

Ferrocyanider,

Svovlsyrling (dog med den Begrænsning, der følger af Bestemmelsen i § 3, Pkt. 7),

Andre Konserveringsstoffer,

Fri Syrer,

Sure Salte,

Uren ( fri Amylalkohol indeholdende) Sprit,

Urent (ikke teknisk rent) Stivelsesukker,

Kermesbær,

Tjærefarvestoffer, dog bortset fra saadanne, som det er tilladt at tilsætte Levnedsmidler, der udbydes til Salg, jfr. § 4 i Anordning Nr. 162 af 10. Juni 1913 om Forbud imod Tilsætning af Farvnings- og Konserveringsstoffer til Levnedsmidler, der er bestemt til Falholdelse,

Formaldehyd og Stoffer, der ved deres Anvendelse afgiver Formaldehyd,

Glycerin,

kunstige Sødestoffer samt

Stoffer, som kan være skadelige for Sundheden.

Anordning 1930 17 Historic

§ 6. Udbud til Salg af Frugtvin eller Rosinvin (Rosincider), der er undergaaet en Tilsætning eller Behandling, som ikke udtrykkelig er tilladt efter §§ 3 og 4, er, forsaavidt den ikke er forbudt ved § 2, § 3, Pkt. 1, 3 og 7, § 4, 3die og 5te Stk., og § 5, kun tilladt paa Betingelse af, at Varens særlige Beskaffenhed overensstemmende med den i den overnævnte Lov af 18. April 1910 § 6 givne Forskrift paa utvetydig og klar Maade er angivet paa den Flaske, Fustage eller anden Beholder, hvori Varen sælges, paa Etiketten, paa Fakturaen, hvis saadan er udstedt, i Priskuranter og i Avertissementer o.s.v. Denne Angivelse skal paa Etiketten være af samme Typer, Udstyrelse og Farve som Bogstaverne i den Benævnelse, som maa anses som Varens Hovedbetegnelse, f. Eks. et Fantasinavn, og af en Størrelse, der udgør mindst 2/3 af disse Bogstavers Størrelse, dog i intet Tilfælde mindre end 3mm høje. Angivelsen skal være anbragt paa en saadan Maade, at den ved Varens Salg er synlig for Køberen, og skal være affattet i det danske, norske eller svenske Sprog.

Anbringes Angivelsen paa en anden Maade eller i et andet Sprog end foran krævet, betragtes Angivelse som undladt.

Anordning 1930 17 Historic

§ 7. Frugtvin og Rosinvin (Rosincider) maa ikke udbydes til Salg under en Betegnelse, der er egnet til at fremkalde det Indtryk, at Varen er Druevin, eller under en Artsbetegnelse for Spirituosa, saasom Bitter, Likør, Cherry Brandy, Cherry Cordial m.v. Det er endvidere forbudt at udbyde Frugtvin og Rosinvin (Rosincider) til Salg under Betegnelser, hvori Betegnelser for indførte Druevine eller Artsbetegnelser for Spirituosa indgaar som Led.

Denne Bestemmelse finder tilsvarende Anvendelse paa Blandinger af Rosinvin (Rosincider) med indført Druevin, forsaavidt Varen ikke udbydes til Salg som »forskaaret« Vin i Overensstemmelse med § 6, 1ste Stk., Pkt. 3, jfr. § 9 i Anordning af 22. Januar 1930 om Vin og Spirituosa.

Anordning 1930 17 Historic

§ 8. Det er tilladt at udbyde Frugtvin og Rosinvin (Rosincider) til Salg med Angivelse af, at Varen repræsenterer en bestemt Vintype.

Saadan Angivelse maa paa Etiketten kun ske med Bogstaver, der højst er halvt saa store som Bogstaverne i den Benævnelse, der maa anses som Varens Hovedbenævnelse, og som er af samme Typer, Udstyrelse og Farve som disse Bogstaver.

Anordning 1930 17 Historic

§ 9. Naar Frugtvin eller Rosinvin (Rosincider) forhandles i Flasker, skal disse være forsynede med Etikette med Angivelse af Fabrikantens Navn og Hjemsted eller et af Toldbestyrelsen godkendt Anonymitetsmærke. Dersom Varen ikke er produceret her i Landet, er det dog tilstrækkeligt, at Etiketten er forsynet med Angivelse af Produktionslandet.

Anordning 1930 17 Historic

§ 10. Det er forbudt i Salgsøjemed som Frugtvin eller Rosinvin (Rosincider) at indføre, udstille eller lagre Varer, der ikke i Henhold til Bestemmelserne i nærværende Anordning maa udbydes til Salg som Frugtvin eller Rosinvin (Rosincider).

Anordning 1930 17 Historic

§ 11. Denne Anordning træder i Kraft den 1. August 1930.

Justitsministeriet den 22. Januar 1930

Zahle

Anordning 1930 17 Historic

Anordning om Frugtvin og Rosinvin

I Henhold til Lov Nr. 108 om Undersøgelse af Levnedsmidler m.m. af 18. April 1910 § 7 fastsættes herved følgende Regler for, hvad der maa indføres, udstilles eller lagres i Salgsøjemed eller udbydes til Salg som Frugtvin og Rosinvin (Rosincider)

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →