Instruks for Veterinærpolitiet ved offentlig Behandling af Mund- og Klovesyge

§ 1

Veterinærfysikatet er bemyndiget til at lede Bekæmpelsen af Mund- og Klovesyge og til ved Begyndelsen af en Epizooti og under særlige Forhold at overtage Tilsynet med de angrebne Besætninger.

Tilsynet

§ 2

1. Det offentlige Tilsyn i Anledning af Mund- og Klovesyge omfatter samtlige på Ejendommen værende Husdyr.

2. Dyrlægen eventuelt Politimesteren skal gøre den paagældende Ejer eller den, der paa hans Vegne fører Tilsyn med Ejendommen, bekendt med de Forpligtelser, der i Anledning af Sygdommen paahviler ham.

Tavle om Afspærring .

§ 3

Inden Dyrlægen ved sit første Besøg forlader den smittede Ejendom, skal han ved alle Indgangene til denne og paa alle Ejendommens Kvæg- og Svinestalddøre anbringe en Tavle af Pap, hvorpaa er trykt:»Mund- og Klovesyge. Adgang forbudt. Politiet.« Bogstaverne skal være mindst 8 cm høje. Disse Tavler maa først fjernes, naar det offentlige Tilsyn med Ejendommen er hævet, jfr. § 16.

Hestenes Anvendelse.

§ 4

1. Det forbydes at fjerne noget af de under offentligt Tilsyn stillede Dyr fra Ejendommen uden særlig Tilladelse fra Veterinærpolitiet. Dog skal det være Ejeren tilladt at bruge sine Heste udenfor Ejendommens græser, naar de paa Ejendommen holdes strengt afsondrede fra de klovbærende Dyr. For saa vidt Hestene har være udsat for for Smitte ved Gødning fra klovbærende Dyr, skal de, forinden de bruges udenfor Ejendommen, omhyggeligt renses og paa de besudlede Legemsdele afvadskes med en 1 pCt.-holdig Opløsning af Natronhydrat. Hestene maa ikke indsættes i fremmed Stald.

2. Heste fra angrebne Ejendomme må ikke udlaanes til Brug andetsteds eller bruges til Kørsel af Mælk fra sunde Besætninger. Naar Desinfektionen, jfr. § 14, er fuldført, kan Veterinærpolitiet dog give Tilladelse hertil samt til at bortbringe til andre Ejendomme solgte Heste, efter at de er omhyggeligt afvasket med en 1 pCt.-holdig Opløsning af Natronhydrat og deres Hove rensede og tjærede. Hingste, der er opstaldede paa den smittede Ejendom maa ikke benyttes til Bedækning af fremmede Hopper, og Hopper fra Ejendommen maa ikke føres til Bedækning andetsteds.

3. Intet til Ejendommen hørende Køretøj maa benyttes udenfor Ejendommen, medmindre det forinden er omhyggeligt renset for al vedhængende Gødning og anden Urenhed.

4. Gaardspladsen samt Stalden og dennes Omgivelser skal holdes omhyggeligt rene.

Dyrenes Anbringelse paa Stald og Græs

§ 5

1. De af Sygdommen angrebne Dyr saavel som de, der har været udsat for Smitte, skal holdes i Stald.

2. Det kan dog tillades, at de til Besætningen hørende Dyr, som ikke har været udsat for Smitte, f.Eks. fordi de har gaaet paa særskilte Græsmarker, forbliver paa Græs, naar de holdes tøjrede eller bevogtes saaledes, at de ikke kan komme paa Naboens Marker eller paa alfar Vej, og naar de tilses af Personer, der ikke kommer i Berøring med syge Dyr.

3. Angribes Kreaturer, der henstaar paa græsmarker, der ligger ved Ejendommen, skal de tages paa Stald. Politimesteren kan dog, saafremt det skønnes umuligt for Ejeren at fremskaffe Staldfoder, og saafremt marken, hvorpaa Dyrene henstaar er adskilt fra Naboernes græssende Kvæg ved omliggende Skove, Kornmarker eller andre mindst 500 m brede Arealer, efter forud at have indhentet Veterinærfysikatets Billigelse meddele Tilladelse til, at Dyrene forbliver paa Græs.

4. Angribes Kreaturer, der henstaar paa et Græsningsareal, som ikke staar i umiddelbar Forbindelse med Ejendommens Marker, kan Politimesteren med Tilslutning af Veterinærfysikatet tillade, at Kreaturene forbliver paa Græs, dog kun under Forudsætning af, at Dyrene holdes forsvarligt tøjrede eller indhegnede, og at der ikke paa umiddelbart tilstødende Parceller (Indhegninger) forefindes Kvæg, herunder Ungkvæg og Kalve, der ikke er eller i det sidste halve Aar har været angrebne af Mund- og Klovesyge.

5. Forefindes saadanne Dyr paa Naboparcellerne, og en eventuel Transport af de syge Dyr til Hjemmet frembyder Fare for Smittespredning, f.Eks. ved Passage gennem andre Græsningsarealer eller gennem Landsbyer, eller er Ejerens øvrige i Stald henstaaende Dyr raske, eller er Ejerens Ejendom beliggende i en sammenbygget Landsby, skal Sagen straks telefonisk indberettes til Veterinærfysikatet. Giver dette Tilladelse til, at de syge Dyr forbliver paa Græs, skal der uopholdelig drages Omsorg for enten, at dyrene bliver tøjrede, eller at dobbelt Hegn med 4 m Mellemrum anbringes saaledes, at Dyrene ikke kan komme i Berøring med Dyr paa Naboparcellerne eller faa Lejlighed til at drikke af Grøfter eller Vandløb, hvortil andre Kreaturer har Adgang.

6. Forefindes der Kreaturer paa en græsningsareal, der grænser umiddelbart op til et andet, i hvilket forefindes Dyr, der er angrebne af Mund- og Klovesyge, skal Politimesteren give vedkommende Ejer et Tilhold om ikke at bortføre noget Dyr, medmindre hans Tilladelse dertil foreligger. Saadan Tilladelse maa kun meddeles med Veterinærfysikatets Tilslutning. Veterinærfysikatet kan paabyde, at Kreaturer, der henstaar under nævnte Forhold, uden Udgift for Ejeren skal behandles med Immunserum. Det paahviler dog Ejeren at stille den fornødne Medhjælp til Raadighed ved Dyrenes Behandling.

7. Ved de første Udbrud af Mund- og Klovesyge blandt de hidtil sunde Kvægbestande paa et større sammenhængende Græsningsareal skal Politimesteren uopholdelig forbyde Bortførsel af derværende klovbærende Husdyr og sætte sig i Forbindelse med henholdsvis Veterinærfysikatet eller med Veterinærinspektør Niendahl, Kolding, der da tager Bestemmelse om, hvilke Foranstaltninger der skal træffes.

8. Henstaar der syge Dyr paa Græs i Indhegninger, skal Politimesteren drage Omsorg for, at der anbringes Skilte (Plakater) af sædvanlig Art med Paaskrift »Mund- og Klovesyge. Adgang forbudt«, ligesom han i gørligt Omfang skal forbyde al Færdsel ad Veje, der fører gennem Græsgange eller umiddelbart forbi Indhegninger, hvor sygt Kvæg er løsgaaende.

9. Det paahviler Veterinærpolitiet at paase, at Hegn og Tøjr er i forsvarlig Tilstand,og i fornødent Fald at beordre en øjeblikkelig Udbedring.

10. Naar Sygdommen paa en Ejendom er hævet, saa at Desinfektionen, jfr. § 14, af Stalden kan foretages, kan Politimesteren tillade, at Besætningen sættes paa Græs, før Stalddesinfektionen udføres. Forinden skal dog Dyrenes Klove omhyggeligt renses og Klovene samt Klovspalterne indsmøres med Tjære, og Dyrene afvaskes omhyggeligt over hele Kroppen med en 1 pCt.-holdig Opløsning af Natronhydrat.

11. Fjerkræ skal holdes indespærret saaledes, at det ikke kan komme i Staldene, i Foderloen eller i Berøring med Gødning eller andet Affald fra klovbærende Dyr eller komme ind paa Naboejendomme. Duer skal holdes indelukkede eller slagtes.

12. Gaardens Hunde skal holdes bundne og Katte skal, da de let angribes af Sygdommen, dræbes eller indespærres fjernt fra Kostalden. For saa vidt der paa Ejendomme findes Rotter, kan Veterinærfysikus efter Dyrlægens Indstilling paabyde Anvendelsen af hurtig dræbende Rottemidler (Giftstoffer) paa offentlig Bekostning. Disse Midler skal anvendes snarest muligt og i hvert Fald forinden Desinfektionens Paabegyndelse.

Adgang til Ejendommen

§ 6

1. Ejendommens Porte skal holdes lukkede, eventuelt ved en Bom. Ved Indkørselen skal anbringes en stor Balje med en 1 pCt.-holdig Opløsning af Natronhydrat, der daglig skal fornys, og i hvilken alle Personer, der forlader Ejendommen, skal afskylle deres Fodtøj.

2. Ejeren skal drage Omsorg for, at uvedkommende Personer og særlig saadanne, der ifølge deres Erhverv stadig kommer i Berøring med klovbærende Dyr, f.Eks. Slagtere, Kreaturhandlere og Kontrolassistenter, ikke faar Adgang til Ejendommen. Hvis saadanne Personer har været paa Ejendommen efter Sygdommens Udbrud, skal Politiet drage Omsorg for, at de omhyggeligt sæbevadsker Hoved og Hænder, og at deres Klæder, derunder Strømper og Fodtøj, desinficeres. Fremmede klovbærende Husdyr, fremmede Vogne og Biler maa ikke komme i Gaarden, og fremmede Heste maa ikke indstaldes der. Dog kan Opstaldning af fremmede Heste tillades, saafremt der paa Ejendommen matte forefindes en fra Avlsgaarden fuldstændig isoleret Stald. Gaardens Folk maa dog ikke medvirke ved Fra- og Forspænding af Hestene. Udenfor Ejendommen skal anbringes en kasse til Postsager, saaledes at Postbudet kun betræder Boligen, naar Postsager skal afgives personligt.

Ophold paa Ejendommen.

3. Det er, saalænge Desinfektionen ikke er foretaget, forbudt enhver Person, der opholder sig paa Ejendommen, at forlade denne undtagen i Tilfælde, hvor det er absolut nødvendigt, og da først efter fuldstændig Omklædning og efter at have skiftet Strømper og Fodtøj. Det er forbudt Børn, der bor paa den smittede Ejendom, eller som uden for denne bor sammen med Personer, der er beskæftigede paa den, at søge Skole og at deltage i Konfirmationsforberedelse eller anden fælles Undervisning. Det kan af Veterinærpolitiet forlanges, at Personer, der har hjemme paa den smittede Ejendom, men har Beskæftigelse uden for denne, særlig hvis de ved deres Beskæftigelse kommer i Berøring med klovbærende Husdyr eller med Kreaturejere, midlertidig skal fraflytte Ejendommen, hvis de vil fortsætte deres beskæftigelse. Personer, er har Arbejde paa den smittede Ejendom, men har deres Hjem andetsteds, skal saa vidt muligt forblive paa Ejendommen, til Sygdommen er ophørt. Kan dette ikke lade sig gøre, skal de, inden de forlader Ejendommen, omhyggeligt sæbevaske hoved og Hænder og foretage Omklædning samt skifte Strømper og Fodtøj. Det er dem saavel som enhver paa Ejendommen boende Person forbudt at deltage i Møder og Forsamlinger af enhver Art, herunder ogsaa Kirkegang. Efter at have forladt Ejendommen skal de begive sig direkte til deres Hjem og maa ikke aflægge Besøg paa Gaarde eller i Huse, hvor der forefindes klovbærende Husdyr. For saa vidt de nævnte Personer ikke maatte være i Besiddelse af det til Omklædning fornødne Tøj, paahviler det Kreaturejeren at skaffe saadant. Ingen af folkene paa Gaarden maa komme til fremmede Husdyr, og en Person, der bor paa den smittede Ejendom, maa ikke fungere som Mælkekører af fremmed Mælk.

4. Samtlige disse Bestemmelser er gældende, indtil Desinfektionen er afsluttet, dog er det, saa længe Ejendommen henstaar under offentligt Tilsyn, forbudt at give uvedkommende Personer Adgang til denne.

5. For saa vidt nogen af de paa den smittede Ejendom beskæftigede Personer selv har klovbærende Husdyr uden for denne, skal Politimesteren give vedkommende et Tilhold i Overensstemmelse med § 18, Stykke 1.

Kalkning

6. De Steder, hvor de syge Dyr staar, skal holdes saa rene som muligt. Et bredt Bælte saavel udenfor som indenfor samtlige Stalddøre og foran Indkørselen til Ejendommen skal daglig paahældes en 1 pCt.-holdige Opløsning af Natronhydrat tilsat 5 pCt. læsket Kalk. Det samme skal daglig ske med Grebningen efter Rensningen. I de Stalde, hvori der findes syge Dyr, maa der ikke komme andre af Gaardens Folk end de, der er nødvendige til Dyrenes Pasning, og disses Navne skal anføres i Dyrlægens Indberetning.

7. Stalddørene skal holdes lukkede, og for saa vidt der forefindes Vinduer i Stalden, som holdes aabne, skal Ejeren forsyne disse med tætmasket Staaltraadsnet, saaledes at Fugle ikke kan faa Adgang til Stalden.

Malkning

8. De, der røgter eller malker de syge Dyr, eller som fører Tilsyn med Dyrenes Pasning, skal skifte Klæder eller iføre sig Overtrækstøj og skifte Strømper og Fodtøj, før de gaar ind i Stalden, og Malkepersonalet skal tillige bruge Hætte eller Hovedklæde under Malkningen. Omklædningen skal foregaa i et Lokale nær Stalden, hvor der findes Vaskeindretning og Desinfektionsmidler,og de Paagældende skal passe paa, at det Tøj, der bruges i Stalden, ikke kommer i Berøring med det, der bruges udenfor. Naar Staldtøjet er aftaget, skal Hænderne grundigt sæbevaskes. Dyrlægen skal drage Omsorg for at faa ordnet de Forhold, der vedrører Omklædning og Rensning af Staldpersonalet samt Vaskningen af dettes smittefarlige Tøj, paa den mest praktiske og betryggende Maade. Det paahviler Kreaturejeren at skaffe det fornødne tøj til Omklædning, hvis Staldpersonalet ikke maatte have saadant. Dyrlægen skal tilraade, at de syge Dyrs Patter før Malkningen afvaskes med lunkent Vand, svagt Sæbevand eller Sprit. Stærkt lugtende Salver maa ikke benyttes til Behandling af Pattesaar.

Fraflytning

9. Ejeren skal, saafremt nogen af Folkene flytte fra Gaarden, medens Besætningen staar under offentligt Tilsyn, anmelde dette til Politimesteren og drage Omsorg for, at vedkommendes Arbejdstøj desinficeres. For de Genstandes Vedkommende, der kan taale det, skal denne Desinfektion ske ved Kogning. Politimesteren skal søge oplyst, hvortil Folkene flytter, og sørge for, at de paagældende Kreaturejere underrettes om, at Folkene kommer fra en Mund- og Klovesyge angrebet Ejendom. Han skal endvidere, hvis der blandt de flyttende Folk findes Personer, der har været beskæftiget med Kvæget eller Svinene, give disse Personer et Tilhold om i de første 8 Dage ikke at komme i nogen Kreaturstald eller i Berøring med klovbærende Husdyr samt drage Omsorg for, at Ejerne af de Besætninger, ved hvilke nævnte Personer fremtidig bliver beskæftigede, faar et Politihold i Overensstemmelse med § 18, Stykke 5.

Podning og Serumbehandling

§ 7

For at fremskynde Sygdommens Forløb inden for en smittet Besætning er Veterinærfysikatet berettiget til uden Udgift for vedkommende Ejer at lade foretage Podning og Serumbehandling af alle Dyr i Besætningen. Det paahviler Ejeren at stille den fornødne Medhjælp til Rådighed ved Dyrenes Behandling.

Mælk og Fløde

§ 8

1. Mælk og Fløde maa ikke uden særlig Tilladelse fra Landbrugsministeriet føres bort fra den smittede Ejendom, før Sygdommen er hævet og Desinfektionen foretaget.

2. Hvis Mælken ønskes benyttet paa selve Ejendommen til Fremstilling af Smør eller Ost, skal den forinden opvarmes til mindst 80 grader C.

3. Til Føde for Mennesker maa Mælken fra den angrebne Besætning ligeledes kun anvendes efter Opvarmning til mindst 80 grader C., og den maa i raa Tilstand ikke udleveres til Ejendommens Personale eller til andre Personer.

Tilbageholdelse af Mælk.

4. Naar det offentlige paabyder, at Mælken skal tilbageholdes paa Ejendommen, ydes der Ejeren en Erstatning af Forskellen mellem Mælkens værdi efter dagspris og dens Foderværdi. Ejeren skal paa Tro og Love angive Størrelsen af den under Sygdommen producerede Mælkemængde.

Hø og Halm m.m.

§ 9

1. Hø, Halm og rodfrugter, herunder Kartofler, maa ikke bortføres fra Ejendommen, saalænge det offentlige Tilsyn varer. Politimesteren kan dog tillade Bortbringelse af Hø og Halm fra Stakke paa Marken, naar Gaardens Folk ikke medvirker ved Bortkørslen. Hø og Halm fra Stakke samt Rodfrugter fra Kuler, som har været særlig udsat for Smitte, maa heller ikke efter Tilsynets Ophævelse bortbringes fra Ejendommen. Sække eller anden Emballage, der har været benyttet til Klid eller andre Foderstoffer, maa ikke bortbringes fra Ejendommen, før Desinfektion har fundet Sted. Indkøbes Foderstoffer, skal disse leveres i Firmaets Emballage.

2. Politimesteren kan give Tilladelse til, at Sæd bortføres fra Ejendommen, naar det skønnes at være nødvendigt, og paa Betingelse af, at der benyttes Sække, som medbringes af Aftageren, at Gaardens egne Køretøjer ikke benyttes ved Bortkørselen, samt at Staldpersonalet ikke medvirker.

Gødning

§ 10

1. Den ved Sygdommens Udbrud paa Ejendommen værende Gødning maa ikke udkøres uden Veterinærpolitiets Tilladelse, men skal tildækkes med et tykt Lag Halm, Avner el. lign.

2. Er Møddingen anbragt umiddelbart op ad alfar Vej, skal Ejeren mod Vejen anbringe Traadnet eller lignende Hegn af en saadan Højde, at Fjerkræ ikke har Adgang til Møddingen.

3. Gødningen saavel fra de syge Dyr som fra andre Dyr, der står i sammen Stald, skal, indtil Desinfektion er foretaget, henlægges enten i et Hjørne af Møddingen, dog ikke op ad Mur eller Stensætning, eller paa et andet af Dyrlægen anvist Sted, hvor Personer, Hunde og Fjerkræ ikke har Adgang, og hvorfra der ikke er Afløb til befærdede Veje, Brønde eller Vandløb.

4. Gødning, som spildes under Udbringelsen fra Stalden, skal straks samles og dækkes sammen med den øvrige Gødning. Vejen, ad hvilken Gødningen føres, og Hjulbøre og Redskaber skal daglig overhældes med en 1 pCt.-holdig Opløsning af Natronhydrat tilsat 5 pCt. læsket Kalk. Hjulbøre og Redskaber skal efter Brugen anbringes i Stalden eller andet tillukket Rum.

5. Saafremt Forholdene nødvendiggør, at Transporten af Gødningen finder Sted over alfar Vej, skal al Gødning, der tabes, omhyggeligt opsamles og Stedet derefter overhældes med fornævnte Opløsning af Natronhydrat.

6. Gødningen, der straks efter Udkørselen skal blandes godt med Smaahalm eller anden Halm skaaret i 10 - 15 cm lang Hakkelse (Tang eller Tørvestrøelse maa ikke bruges), skal anbringes paa et mindst 10 - 15 cm tykt Lag gammel Gødning, Halm eller lignende og skal efterhaanden sættes løst sammen i saa højt Lag som muligt samt dækkes med et mindst 25 cm højt Lag Hestegødning, Halm, Avner, Tang eller Tørvestrøelse. Er Gødningen tør, bør den fugtes rigeligt med Vand, men ikke med Ajle. Kan Gødningen ikke omhyggeligt pakkes paa nævnte Maade, skal den efter Udkørselen paa Møddingen daglig overhældes med en 1 pCt.-holdig Opløsning af Natronhydrat og iøvrigt holdes dækket som anført.

7. Naar Gødningen er behandlet som anført og har henligget i 3 uger efter Desinfektionen, kan den udkøres. Er de for Gødningens Behandling saaledes fastsatte Bestemmelser ikke nøje overholdt, maa Udkørsel først finde Sted efter 3 Maaneders Forløb.

8. Efter Udkørselen skal den benyttede Vogn og Redskaber renses og ligesom Møddingspladsen overhældes med fornævnte Opløsning af Natronhydrat.

9. Den udkørte Gødning skal straks nedpløjes.

10.Under særlige Forhold, f.Eks. ved Købstadejendomme, kan Veterinærpolitiet træffe særlige Foranstaltninger med hensyn til Gødningens Behandling og Udbringelse. Den smittefarlige Gødning skal holdes tildækket, indtil den udbringes, og dette skal foregaa i Vogne med tæt Bund.

11.For saa vidt Ajlebeholderen ved Sygdommens Begyndelse er fyldt, skal Ajlen straks udkøres.

Ajle

12.Hvor der findes Ajlebrønde, hvori Ajlen samles før Tilløbet til Ajlebeholderen, skal der daglig i den Tid, Sygdommen varer, hældes læsket Kalk deri, og det samme skal gøres ved Afløbsrenderne fra Stalden til Beholderen eller til Møddingen, hvor ingen Ajlebeholder findes.

13.Hvor der findes Afløb fra de syge Dyrs Vandkrybber, og Afløbet ikke sker til lukket Kloak, skal Afløbsvandet under Sygdommens Forløb opsamles i en Beholder eller gravet Grube og desinficeres ved Tilsætning af Kalk efter hver Udtømmelse fra Stalden. Er dette ikke muligt, skal Afløbet fra Krybberne standses.

Slagtning

§ 11

1. Slagtning af de under offentligt Tilsyn staaende Dyr maa, medmindre der gives særlig Tilladelse af Landbrugsministeriet, kun finde sted paa Ejendommen efter forudgaaet Dyrlægeundersøgelse og under Dyrlægens Kontrol.

2. Efter Slagtningen skal de ved denne beskæftigede Personer foretage grundig Sæbevaskning af Hoved, Arme og Hænder og iføre sig andre Klæder samt skifte Strømper og Fodtøj. De benyttede Klæder og Fodtøj saavel som de Redskaber, de har været anvendte, skal vadskes eller desinficeres paa Stedet.

3. Kødet af de syge Dyr maa ikke uden særlig Tilladelse fra Landbrugsministeren bortbringes fra Ejendommen. Klovene skal nedgraves og Huderne desinficeres, jfr. § 12, Stykke 1, og derefter saa vidt muligt bringes direkte til et Garveri. Hovederne og Tungerne skal enten nedgraves eller koges paa Stedet.

4. Kroppene af Kvæg, Faar og Geder, der forinden Slagtningen er befundne sunde og ikke har vist nogen Temperaturforhøjelse, kan frit bortbringes, men Huderne og Klovene skal forinden desinficeres. Kroppe af Svin, der forinden Slagtningen er befundne sunde, kan, naar de er behørigt skoldede og rensede, ligeledes bortbringes fra Ejendommen.

5. Naar Sygdommen er konstateret paa Ejendommen, men ikke forefundet i Svinebesætningen, og denne forefindes i en Bygning, der ikke er i direkte Forbindelse med eller ligger umiddelbart ved Kvægstalden, kan Veterinærpolitiet tillade, at Svinene under betryggende Kontrol føres til øjeblikkelig Slagtning paa et nærliggende, under Dyrlægetilsyn stillet, Slagteri, saafremt de ved en umiddelbart forinden Bortbringelsen fra Ejendommen stedfunden Dyrlægeundersøgelse er befundne sunde. Transporten til Slagteriet skal ske direkte med egen Vogn eller egen Bil. Transport pr. Bane eller Skib er forbudt. Dyrene skal ledsages af et af Dyrlægen paa en rød Blanket, som den nærværende Instruks vedhæftede, udstedt Sundshedspas, der indeholder Oplysning om Dyrenes Antal, Art og Mærker samt det Slagteri, hvor Slagtningen ønskes foretaget. I øvrigt skal den i § 5, Stykkerne 3, 5, 10 og 11 i Bekendtgørelse herfra af Dags Dato om Foranstaltninger til bekæmpelse af Mund- og Klovesyge angivne Fremgangsmaade iagttages. Dyrlægen skal forsyne de undersøgte Dyr med et Mærke og anføre dette paa Sundhedspasset samt meddele Ejeren, at dette kun maa benyttes af ham. Saadanne Svin maa ikke modtages paa samme Dag, som andre Svin. De skal slagtes samme dag, som de er modtagne, og de maa ikke forsynes med Lurmærke.

6. Udgifterne til de nævnte Dyrlægeundersøgelser er det offentlige uvedkommende.

7. Saa længe Ejendommen er under offentligt Tilsyn, maa Fjerkræ, herunder Duer, kun bortføres fra Ejendommen i slagtet og plukket Tilstand med Hoved og Ben fjernede.

Døde Dyr.

§ 12

1. Dyr, der dør af Sygdommen, skal snarest muligt nedgraves, saaledes at de dækkes af mindst 1 m Jord. Forinden de fjernes fra Stalden, skal de overhældes med Kalkmælk eller med en rigelig Mængde 1 pCt.-holdig Opløsning af Natronhydrat. Hvis Dyret afhudes før Nedgravningen, skal dets Hoved og Fødder (i Hase- og Forknæled) afskæres og nedgraves. Den aftagne Hud skal straks nedlægges i et Kar med 2 1/2 pCt.-holdig Lysolopløsning eller i 5 pCt.-holdig Kalkmælk og forblive liggende der i mindst 24 timer. Huden maa ikke bortbringes fra Ejendommen, uden at den tilsynsførende Dyrlæge har givet Tilladelse dertil.

2. Hvis Frost eller andre Forhold umuliggør Nedgravningen, kan Veterinærfysikus give Tilladelse til Kadaverets Aflevering til en Destruktionsanstalt.

Sygdommens Afslutning.

§ 13

Dyrlægen maa ikke erklære, at Sygdommen er afsluttet, forinden han ved et omhyggeligt Eftersyn af ethvert klovbærende Dyr har forvisset sig om, at intet af Dyrene frembyder Symptomer paa Mund- og Klovesyge. Tilstedeværelse af Følgesygdomme saasom Klovbrandbyld eller Yverbetændelse eller fuldstændigt rensede Saarflader i Mundhule eller i Klovspalter skal ikke være til Hinder for, at Sygdommen erklæres for hævet. Hvis alle Kreaturer i Besætningen straks ved Sygdommens Begyndelse er blevet indpodet Virus, vil Besætningen som Regel kunne erklæres for smittefri efter ca. 12 Dages Forløb, i modsat Fald først efter 18-21 Dage.

Desinfektion.

§ 14

1. Naar Dyrlægen erklærer, at Sygdommen er afsluttet, skal der foretages en omhyggelig Desinfektion af Staldene samt tilgrænsende Gange og Foderrum og af de Genstande, der har været i Berøring med de syge Dyr. Dette gælder ogsaa Arbejdstøj, der har været benyttet af Fodermestre, Røgtere og Malkere saavel som andre Personer, som har haft Adgang til Staldene, samt de af Staldfolkene benyttede Kamre. Alle til Foderstoffer anvendte Sække skal brændes, koges eller gennemvædes med en 1 pCt.-holdig Opløsning af Natronhydrat. Samtlige Dyr i den smittede Stald skal vaskes omhyggeligt med nævnte Opløsning af Natronhydrat. Klovene af disse Dyr skal afvaskes med fornævnte Natronhydratopløsning.

2. Desinfektionen skal foretages med størst mulig Omhu efter de derom givne almindelige Regler. Den skal omfatte alle Flader samt Afløbsrender m.m. Alle Fuger og Revner i og under Træbeklædningen skal gøres tilgængelige for Desinfektionsvædskens Paavirkning eventuelt ved Frabrydning af Træbeklædningen. I intet Tilfælde maa der dog uden Veterinærfysikatets Tilladelse foretages saadanne Foranstaltninger, der kan medføre Udgifter for det Offentlige. Stenbroen behøver ikke at opbrydes, men Fugerne mellem Stenene skal omhyggeligt opkradses. Hvis der findes Stængeloft over Stalden, skal dette renses saa omhyggeligt som muligt, og det skal paalægges Ejerne, naar Loftet er tømt, at aftage Stængetræerne og foretage en omhyggelig Desinfektion af disse. Det Parti af Foderloftet, hvor Staldpersonalet har færdedes, skal renses og desinficeres, og det skal paalægges Ejeren, selv om Loftet er tæt, at foretage en Rensning af hele Foderloftet, naar dette er blevet tømt.

3. Til Stalddesinfektionen skal benyttes en 1 pCt.-holdig Opløsning af Natronhydrat, eventuelt tilsat 5 pCt. læsket Kalk.

4. Iøvrigt skal Desinfektionen foretages i Overensstemmelse med det Reglement, der ved Mund- og Klovesygens Udbrud bliver Dyrlægen tilsendt fra Veterinærfysikatet.

Tilsyn med Desinfektionen.

§ 15

1. Dyrlægen skal give Anvisning paa, hvorledes Desinfektionen skal foretages, og paase, at den er forsvarlig udført. Kan dette ikke ske, skal en Politifunktionær føre Tilsyn dermed, dog under Dyrlægens Overtilsyn.

2. Naar det anses for nødvendigt, kan Politimesteren for det offentliges Regning til Medhjælp ved Desinfektionens Udførelse antage en deri kyndig Mand.

Tilsynets Ophævelse

§ 16

1. Efter at Desinfektionen af Stalden er foretaget, skal Besætningen endnu henstaa under offentligt Tilsyn i mindst 1 uge. Tilsynet skal hæves, naar Ejeren efter Udløbet af denne Tid har foretaget en afsluttende Rensning af Staldbunden med Paahældning af Kalkmælk og Hvidtning af Stalden i indtil mindst 2 meters Højde og skriftligt har meddelt Politimesteren, at dette er sket. Nogen egentlig Desinfektion skal ikke foretages.

2. Ved Tilsynets Ophævelse skal Politimesteren paalægge Ejeren, hvis han i de paafølgende 9 Maaneder afhænder noget Stykke Hornkvæg, som har gennemgaaet Sygdommen, til andet Brug end Slagtning, da forinden at lade dets Klove omhyggelig beskære og derefter indgnide med Tjære. Politimesteren skal endvidere efter Dyrlægens Indstilling give Ejeren Tilhold om ikke fra Ejendommen at fjerne Hø, Halm og Roer, der har været særlig udsat for Smittepaavirkning, og paalægge ham saa vidt muligt at anvende saadant Foder til Heste paa Ejendommen.

3. Forsaavidt Nedslagning af den angrebne Besætning har fundet Sted, maa ny besætning først indsættes efter 6 Ugers Forløb, medmindre Veterinærfysikus giver Tilladelse dertil.

Omfanget af Dyrlægens Tilsyn

§ 17

1. Efter at Sygdommen er konstateret, skal Dyrlægen i Løbet af faa dage aflægge en nyt Besøg paa Ejendommen for at paase, at de krævede Foranstaltninger er iværksatte. Hvis begaaede Fejl ikke hurtigst muligt bliver rettede, skal han anmelde det til Politimesteren. Han skal derefter, naar Sygdommen formenes at være afsluttet, jfr. - 13, aflægge et Besøg og give Anvisning paa Rensning og Desinfektion samt et Besøg for at paase at denne er forsvarlig udført. Han skal ved denne Lejlighed paase, at der ikke i Svinebesætningen er indtraadt Sygdomstilfælde, samt indskærpe Ejeren hans Anmeldepligt ved senere indtrædende Sygdomstilfælde. Han skal endvidere give Ejeren en Blanket og paalægge ham at indsende den til Politimesteren i udfyldt og underskrevet Stand, naar den afsluttende Rensning og Hvidtning er foretaget, jfr. § 16, Stk. 1.

2. Efter dette sidste besøg skal Dyrlægen indberette til Politimesteren, at Desinfektionen er udført, og gøre Indstilling om Ophævelse af det offentlige Tilsyn med Angivelse af Tidspunktet herfor.

3. Et hyppigere Tilsyn for offentlig regning er kun tilladt, naar Veterinærfysici Billigelse indhentes.

Smittefarligt Samkvem

§ 18

1. Naar et eller flere Dyr har været i smittefarligt Samkvem med en anden af Sygdommen angreben Besætning, f.Eks. ved Bedækningsbesøg, ved Indkøb af Dyr, ved Staldpersonalet og lign., skal Dyrlægen undersøge de paagældende dyr og beordre dem indsat paa Stald, hvis de maatte være anbragt paa Græs. Han skal dernæst indstille, at den paagældende Besætning stilles under offentligt Tilsyn. Politimesteren skal derefter, for saa vidt Mund- og Klovesyge ikke har videre udbredelse indenfor det paagældende Mejeris Leverandørkreds, beordre Mælken fra den eller de paagældende Køer indtil videre tilbageholdt paa Ejendommen samt give Ejeren Tilhold om i nævnte Tidsrum ikke at afhænde noget klovbærende Dyr uden veterinærpolitiets Tilladelse, at afholde sig og sine Folk samt sine Dyr fra at komme i Berøring med fremmede klovbærende Dyr, at hindre, at fremmede Personer kommer i Berøring med hans egne Dyr, samt at anmelde, saafremt noget ham tilhørende Dyr maatte vise Tegn, der kunde tyde paa, at det er angrebet af Sygdommen.

2. Veterinærfysikatet kan uden Udgift for Ejeren lade Dyr i saadanne Besætninger samt Dyr, der forefindes i en Lokalafspærring, serumbehandle. Det paahviler vedkommende Ejer at stille den fornødne Medhjælp til Raadighed ved Dyrenes Behandling.

3. Hvis der intet Sygdomstegn viser sig, vil Tilsynet kunne hæves efter 3 Ugers Forløb. Dyrlægen skal tilse besætningen straks og derefter 1 Gang inden Tilsynet hæves.

4. De Kreaturer, der maatte have været udsat for Smitte, saavel som de, der i Stalden maatte staa umiddelbart op til dem, skal straks, efter at man har faaet Mistanke om, at de mulig er smittede, afvaskes over hele Kroppen med en 1 pCt.-holdig Opløsning af Natronhydrat, og deres Klove skal efter Vasken indgnides med Tjære. De Baase, hvori de paagældende Kreaturer har staaet, saavelsom Krybber, Bindsler og Opstandere skal grundig renses og overhældes med fornævnte Natronhydratopløsning..

5. Hvor den smittefarlige Forbindelse er af ringere Grad, skal der gives Ejeren et Polititilhold med sammen Indhold som ovennævnte. Dyrlægen skal i disse Tilfælde kun aflægge 1 Besøg, nemlig inden Tilholdet efter 3 Ugers Forløb hæves.

6. Giver veterinærpolitiet Tilladelse til bortførsel til Slagtning af Dyr fra de i Stykkerne 1 og 5 nævnte Besætninger, skal de i bekendtgørelse af Dags Dato om Foranstaltninger til bekæmpelse af Mund- og Klovesyge § 5 i Stykkerne 3, 6, 7, 10, 11, 12, 13 og 16 fastsatte bestemmelser for Bortførsel af Dyr fra Lokalafspærringer iagttages. Dyrene skal ledsages af det i nævnte Paragrafs Stykke 3 omhandlede Sundhedspas.

§ 19

Nærværende Instruks træder straks i Kraft, og samtidig ophæves de instruktoriske Bestemmelser af 28. November 1924 med Ændringer af 18. November 1925.

Landbrugsministeriet, den 15. Januar 1930.

Kr. Bording.

/J.C. Mogensen.

Fm.

Instruks for Veterinærpolitiet ved offentlig Behandling af Mund- og Klovesyge

Veterinærfysikatet.

Ingen