Bekendtgørelse om Fredning af 'Gammelmose' i Vangede by, Gentofte Sogn
Statutory Text (2 Articles)
Bekendtgørelse om Fredning af »Gammelmose« i Vangede by, Gentofte Sogn
Efter indstilling af Naturfredningsraadet bestemmer Justitsministeriet herved i Henhold til § 20 i Lov Nr. 245 af 8de Maj 1917 om Naturfredning, at den under den kongelige Veterinær- og Landbohøjskoles Bestyrelse hørende Ejendom »Gammelmose« Matr.Nr. 31 a og 2 f af Vangede By, Gentofte Sogn under Københavns Amt fremtidig skal være fredet, saaledes at Tørvegravning, Mosindsamling, Bærplukning, Afgræsning og deslige, samt al Færdsel er forbudt alle og enhver, hvem særlig Tilladelse fra Veterinær- og Landbohøjskolen ikke er givet.
Overtrædelse af nærværende Bekendtgørelses Bestemmelser straffes i Overensstemmelse med § 26 i Lov om Naturfredning med Bøder fra 10-1000 Kr.
Hvilket herved bringes til almindelig Kundskab.
Justitsministeriet, den 18de Februar 1918.
Zahle.
V. Topsøe-Jensen.
Ingen