Legislator Case Law & Legislation
B19170015361 DK

Aabent brev til indbyggerne paa øerne St. Thomas, St. Croix, og St. Jan.

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Åbent brev 1917 153 Valid

Aabent brev til indbyggerne paa øerne

St. Thomas, St. Croix, og St. Jan.

CHRISTIAN DEN TIENDE, AF GUDS NAADE KONGE TIL DANMARK – DE VENDERS OG GOTHERS – HERTUG TIL SLESVIG – HOLSTEN – STORMARN DITMARSKEN – LAUENBORG OG OLDENBORG.

sender Vore kære og tro Undersaatter på Øerne St. Thomas. St. Croix og St. Jan Vor Kongelige Hilsen. I den Forvisning, at Øernes Vel bedst vil kunne fremmes og udvikles ved en Forbindelse med de amerikanske Forenede Stater, har Vi med Rigsdagens Samtykke afsluttet en Konvention angaaende Overdragelse af Øerne til de nævnte Stater med disses Præsident.

Ved udførlige og nøjagtige Bestemmelser, som er blevet optaget i denne Overenskomst, har Vi ladet det være Os magtpaaliggende at tilsikre Eder Beskyttelse i Udøvelsen af Eders Frihed. Religion, Ejendom og andre private Rettigheder, og skal I desuden efter eget Valg kunne forblive boende på Øerne eller til enhver Tid forlade dem og i begge Tilfælde bevare alle Eders Ejendomsrettigheder og have Ret til at sælge eller raade over saadanne Ejendomme eller Udbytte deraf. I Tilfælde af, at I forbliver paa Øerne, skal I, indtil anderledes bestemmes, vedblive at nyde alle private Rettigheder, kommunale og religiøse Friheder, som er Eder tilstaaet ved de nu gældende Love, og i Fald de nuværende Love forandres, skal I ikke derved bringes i en ugunstigere Stilling i Henseende til de ovenomtalte Rettigheder og Friheder, end I nu nyder. De af Eder, som forbliver paa Øerne, har Ret til at bevare Eders Statsborgerforhold til Danmark, ved, inden et Aar fra Dagen for Udvekslingen af denne Konventions Ratifikationer den 17. Januar 1917, til en »Court af Record« at afgive en Erklæring om, at I ønsker at bevare saadant Statsborgerforhold: for Børn under 18 Aar kan den nævnte Erklæring afgives af Forældre eller Værge. Saadant Valg af dansk Statsborgerforhold skal dog ikke efter Udløbet af ovennævnte Frist af et Aar være til Hinder for, at I giver Afkald paa det saaledes bevarede Statsborgerforhold til Danmark og vælger at træde i statsborgerligt Forhold til de Forenede Stater og optages i disses Nationalitet paa de Betingelser, som overensstemmende med de Forenede Staters Love maatte blive foreskrevne for andre Beboere af Øerne. Idet Vi tager Afsked med Eder, udtaler Vi Haabet om, at I i Kærlighed vil bevare Mindet om de Aarhundreder, i hvilke Øerne har staaet i Forbindelse med Danmark som Moderland, og bringer Vi Eder Vor Kongelige Tak for den Loyalitet og Hengivenhed, I har vist Os og Moderlandets Befolkning, og Vi udtaler Vore varmeste Ønsker om en lykkelig og frugtbringende Fremtid for Eder alle og de af Eder beboede Øer. Befalende Eder Gud nu og i Fremtiden!

Givet på Amalienborg, den 9. marts 1917

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

CHRISTIAN R.

(L.S.)

/Zahle

d.

Protocol.

The undersigned the Envoy Extraordinary and Minister Plenipotentiary of Denmark at Washington and the Secretary of State of the United States of America having this day met for the purpose of consummating, in pursuance of Article V of the Convention concluded between Denmark and the United States on August 4, 1916, the purchase by the United States of the Danish West Indian Islands, the undersigned Secretary of State of the United States has handed to the undersigned Envoy Extraordinary and Minister Plenipotentiary of Denmark a warrant on the Treasury of the United States, numbered 13,223, and dated March 31, 1917, for $ 25,000,000, United States gold, in full consideration of the cession made in the said Convention by the Government of Denmark to the Government of the United States.

IN WITNESS WHEREOF they have signed the present Protocol.

DONE at Washington this thirty-first day of March, 1917.

C. Brun (L.S.)

Robert Lansing (L.S.)

Protokol

oprettet i Anledning af Overdragelse af de dansk-vestindiske Øer til de amerikanske Forenede Stater i Overensstemmelse med Art. 4 i Konventionen af 4. August 1916.

Aar 1917 den 31. Marts er følgende Protokol bleven oprettet mellem Guvernør, Kommandør Henri Konow, Kommandør af Dannebrog og Dannebrogsmand, og Commander Edwin T. Pollock af den amerikanske Marine,

der, efter at have forevist deres respektive Fuldmagter, der befandtes i god og behørig Form, har foretaget den i Art. 4 i Konventionen af 4’ August 1916 nævnte formelle Overleveringsakt.

Kommandør H. Konow overleverede paa den danske Regerings Vegne det ved Konventionen til de amerikanske Forenede Stater overdragne Territorium, Højhedsret, Ejendomsret og Appertinentier til Commander Edwin T. Pollock, der paa de Forenede Staters Regerings Vegne modtog samme.

Der oprettedes en Fortegnelse over de Løsøregenstande, der ifølge Konventionens Bestemmelser forbliver den danske Regerings Ejendom, hvilken Fortegnelse vedføjes nærværende Protokol som en integrerende Bestanddel af samme.

Sket i dansk og engelsk Udfærdigelse, i St. Thomas den 31. Marts 1917.

Henrik Konow

Kommandør

Guvernør ad interim for Dansk Vestindien.

Edwin T. Pollock

Commander U.S. Navy

Accredited Agent of the United States of America.

Det bemærkes, at den ovennævnte Fortegnelse er i 3 Dele, nemlig

1. Vaaben og Militærbeholdninger ved det vestindiske Gendarmerikorps.

2. Inventarierne i Guvernementshuset paa St. Thomas og

3. Inventarierne i Guvernementshuset paa St. Croix,

hvilke hver især paategnedes af de Befuldmægtigede. Ligeledes bemærkes det, at de i Konventionens Art. 1 anmeldte offentlige Arkiver, Protokoller, Papirer eller Dokumenter ville blive overleverede efterhaanden, dog med Undtagelse af Guvernementets fortrolige Arkiv, der forbliver i den danske Befuldmægtigedes Værge.

Henri Konow

Kommandør

Guvernør ad interim for Dansk Vestindien

Edwin T. Pollock

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →