Anordning om, hvad der maa falholdes under Betegnelse af Spisefedt og Spiseolier
Statutory Text (2 Articles)
Anordning om, hvad der maa falholdes under Betegnelse af Spisefedt og Spiseolier
I Henhold til Lov om Undersøgelse af Levnedsmidler m.m. af 18. April 1910 § 7, 1ste Stykke, fastsættes herved følgende Bestemmelser om, hvad der maa falholdes under Betegnelse af Spisefedt og Spiseolier.
Spisefedt og Spiseolier
(heri ikke indbefattet Smør og Margarine).
Ved Spisefedt og Spiseolier forstaas Fedtstoffer, der stammer fra Dyre- eller Planteriget, og som er beregnede til at benyttes som Levnedsmidler for Mennesker.
For Spisefedt og Spiseolier, der falholdes, gælder følgende Bestemmelser
1. De maa højst indeholde 0,5 pCt. Vand.
2. Der maa ikke være tilsat dem fremmede Stoffer f.Eks. Parafin eller Voksarter, ej heller Farvnings- og Konserveringsstoffer, Kogsalt og Krydderier undtagne.
3. Hvis de falholdes under en Betegnelse, der indeholder et Dyrs eller en Plantes Navn, skal de udelukkende bestaa af Fedtstoffer stammende fra paagældende Dyr eller Plante.
4. Hvis de falholdes under andre Navne, skal det paa en utvetydig og klar Maade være angivet på Stoffets Etikette eller Indpakning samt eventuelt paa den udstedte Faktura, af hvilke dyriske eller vegetabilske Stoffer de er udvundne eller sammenblandede.
Dog er hævdvundne Betegnelder for ublandede dyriske Fedtstoffer f. Eks. Klaret, Stegefedt, Krydderfedt, Blærefedt og Fedt indtil videre tilladt uden nærmere Angivelser.
Med Hensyn til Handel med og Mærkning af udenlandsk Fedt gælder særlige Bestemmelser, hvorom henvises til
Lov om Handel med Smør og fremmede Landbrugsprodukter m.m. af 12. April 1911 og
Bekendtgørelse angaaende Mærkning af Smør og fremmede Landbrugsprodukter m.m. af 18. November 1911.
Med Hensyn til de ved Udførsel af Fedt gældende særlige Bestemmelser henvises til
Lov om Tilsyn med Udførsel af Kød m.m. af 27. Maj 1908 og de sig dertil sluttende Bekendtgørelser, f. T.
Bekendtgørelse angaaende Salg og Udførsel af Kød og Slagteriaffald af syge Dyr af 23. November 1908 og
Bekendtgørelse angaaende Udførsel af Kød m.m. af Heste, Hornkvæg, Faar, Geder og Svin af 9. Oktober 1915.
Denne Anordning træder i Kraft den 1, Januar 1917.
Ingen