Bekendtgørelse angaaende Autorisation af nye Ritualer for Daab, Nadvere og Brudevielse

Bekendtgørelse angaaende Autorisation af nye Ritualer for Daab, Nadvere og Brudevielse

Efter en af Ministeriet nedlagte allerunderdanigst Forestilling har det ved allerhøjeste Resolution af 18de d.M. behaget Hans Majestæt Kongen allerhøjst at autorisere de af Rigets Biskopper udarbejdede nye Ritualer for Daab, Nadvere og Brudevielse til valgfri Brug i den danske Folkekirke jevnsides med de hidtil gældende Ritualer, saaledes at det overlades til Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet at give de nærmere Regler for den nævnte Valgfrihed.

De nævnte Ritualer ere saalydende: Daabens Sakrament. Barnedaab i Kirken. Er Barnet hjemmedøbt? (Er Barnet ikke hjemmedøbt, siger Præsten:) Lovet være Gud og vor Herre Jesu Kristi Fader, som efter sin store Barmhjertighed har genfødt os til et levende Haab ved Jesu Kristi Opstandelse fra de døde. Lad os alle bede: Vi takker dig, himmelske Fader, fordi du ved din enbaarne Søn har givet os den hellige Daab, hvori du gør os til dine Børn og skænker os den Helligaand med Syndernes Forladelse og det evige Liv. Vi beder dig: tag i Naade mod dette Barn (disse Børn), som vi bærer frem for dit Aasyn; indlem det (dem) i din troende Menighed, og bevar det (dem) i dit Samfund baade her og hisset! Amen. Saaledes taler vor Herre Jesus Kristus: »Mig er given al Magt i Himmelen og paa Jorden. Gaa derfor hen og gør alle Folkeslag til mine Disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og den Helligaands Navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet eder. Og se, jeg er med eder alle Dage indtil Verdens Ende.« Og om Børnene siger han: »Lad de smaa Børn komme til mig; formen dem det ikke, thi Guds Rige hører saadanne til. Sandelig , siger jeg eder, den, som ikke modtager Guds Rige ligesom et lille Barn, han skal ingenlunde komme ind i det.« Og han tog dem i Favn og lagde Hænderne paa dem og velsignede dem. Saa vil vi da hjælpe dette Barn (disse Børn) til hans Velsignelse ved at døbe det (dem) til Faderens og Sønnens og den Helligaands Navn. (Barnet - hvert barn for sig - bæres hen til Døbefonten.) Modtag det hellige Korses Tegn baade for dit Ansigt og for dit Bryst til et Vidnesbyrd om, at du skal tilhøre den korsfæstede Herre Jesus Kristus. (Præsten spørger om Barnets Navn.) N.N. Forsager du Djævelen? - Ja. Og alle hans Gerninger? - Ja. Og alt hans Væsen? - Ja. (Kan ogsaa sammendrages til eet Spørgsmaal og eet Svar.) Tror du paa Gud Fader, den almægtige, Himmelens og Jordens Skaber? - Ja. Og paa Jesus Kristus, Guds enbaarne Søn, vor Herre, som er undfangen ved den Helligaand, født af Jomfru Maria, pint under Pontius Pilatus, korsfæstet, død og begraven, nedfaren til dødsriget, paa tredje dag opstanden fra de døde, opfaren til Himmels, siddende ved Gud Faders, den Almægtiges, højre Haand, hvorfra han skal komme at dømme levende og døde? - Ja. Og paa den helligaand, den hellige almindelige Kirke, de helliges samfund, Syndernes Forladelse, Kødets Opstandelse og det evige Liv? - Ja. Vil du døbes paa denne Tro? - Ja. (Præsten øser tre Gange Vand paa Barnets Hoved.) N.N. Jeg døber dig i Faderens og Sønnens og den Helligaands navn. Amen. Den almægtige Gud, vor Herres Jesu Kristi Fader, som nu har genfødt dig ved vand og den Helligaand og skænket dig Syndernes Forladelse, han styrker dig med sin Naade til det evige Liv! Han bevare din Udgang og din Indgang fra nu af og indtil evig Tid! Amen. Lad os alle bede: (Med Haandspaalæggelse paa Barnets (Børnenes) Hoved.) Vor Fader, du, som er i Himleme! Helliget vorde dit Navn; komme dit Rige; ske din VIlje, som i Himmelem, saaledes ogsaa paa Jorden; giv os i Dag vort daglige Brød; og forlad os vor Skyld, som ogsaa vi forlader vore Skyldnere; og led os ikke i Fristelse; men fri os fra det onde; thi dit er Riget og Magten og Æren i Evighed! amen. Fred være med dig (eder)! Amen. (Præsten siger til Barnets (Børnenes) Faddere: I, som er Faddere til dette Barn (disse Børn) kan bevidne, at det (de) er døbt i Faderens og Sønnens og den Helligaands Navn. Og I skal vide, hvad I skylder det Barn, hvis Faddere I er. Hvis det sker, at Forældrene dør, før Barnet kommer til Skelsalder, da skal I, om I er der til Stede, bære Omsorg for, at det oplæres i den kristelige Børnelærdom, for at det maa blive i Kristus, ligesom det nu ved Daaben er indpodet i ham. Fred være med eder! Amen. K o l l e k t. Lad os alle bede: Herre vor Gud, himmelske Fader! vi takker dig af Hjertens Grund, fordi du har ladet os komme til dem naadefulde Daab, hvori du skænker os Syndernes Forladelse og det evige Liv for din Søns, Jesu Kristi Skyld. Vi beder dig: bevar os i Troen, saa at vi aldrig tvivler om denne din Gave, og styrk os ved din Helligaand til at stride mod Synden og blive i vor Daabs Naade, indtil vi bliver evindelig salige ved din elskelige Søn, Jesus Kristus, vor Herre, som med dig lever og regerer i Helligaands Enhed, een sand Gud fra Evighed og til Evighed! Amen. Herren være med Eder! Herren velsigne dig og bevare dig! Herren lade sit Ansigt lyse over dig og være dig naadig! Herren løfte sit Aasyn paa dig og give dig Fred! Amen. ---------- Hjemmedaab af Børn i øjeblikkelig Livsfare. (Nøddaab.) Herre Jesus, tag i Naade mod dette Barn! N. N. Jeg døber dig i Faderens og Sønnens og den Helligaands navn. Amen. (Med Haandspaalæggelse.) Den almægtige Gud, vor Herres Jesu Kristi Fader, som nu har genfødt dig ved Vand og den Helligaand og skænket dig Syndernes Forladelse, han styrke dig med sin Naade til det evige Liv! Amen. Vor Fader, du, som er . . . Amen. Fred være med dig! Amen. Hjemmedaab af Børn, som ikke er i øjeblikkelig Livsfare. Præsten følger det foranstaaende Ritual for Daab i Kirken, dog med Udeladelse af Tiltalen til Fadderne. Naar Omstændighederne taler derfor, kan han desuden udelade, hvad der gaar forud for Korstegnelsen. ---------- Hjemmedøbte Børns Fremstilling i Kirken. Er Barnet hjemmedøbt? - Ja. Er det døbt i Faderens og Sønnens og den Helligaands navn? - Ja. Hvad er Barnets Navn? N. N. Forsager du . . . Tror du . . . Efterdi dette barn (disse Børn) allerede er døbt (er døbte) i Faderens og Sønnens og den helligaands navn, da vil vi ikke døbe det (dem) igen og derved ringeagte daabens hellige Gave, men vi kundgør her i Menighedens Forsamling, at det (de) har faaet den rette kristne Daab, og takker vor gud og Fader, som har taget det (dem) til Naade ved Jesus Kristus. Den almægtige Gud, vor Herres Jesu Kristi Fader, som har genfødt dig ved Vand og den Helligaand og skænket dig Syndernes Forladelse, han styrke dig med sin Naade til det evige Liv! Han bevare din Udgang og din Indgang fra nu af og indtil evig Tid! Amen. Lad os alle bede: (Med Haandspaalæggelse.) Vor Fader, du, som er . . . Amen. Fred være med dig (eder)! Amen. (Til Fadderne). I, som er Faddere til dette Barn (disse Børn), kan bevidne, at det (de) er fremstillet i Guds Hus som døbt i Faderens og Sønnens og den Helligaands Navn. Og I skal vide, hvad I skylder det Barn, hvis Faddere I er. Hvis det sker, at Forældrene dør, før Barnet kommer til Skelalder, da skal I, om I er der til Stede, bære Omsorg for, at det oplæres i den kristelige Børnelærdom, for at det maa blive i Kristus, ligesom det ved Daaben er indpodet i ham. Fred være med eder! Amen. ---------- Voksnes Daab. Lovet være Gud og vor Herres Jesu Kristi Fader, som efter sin store Barmhjertighed har genfødt og til et levende Haab ved Jesu Kristi Opstandelse fra de døde. Vi takker Dig, himmelske Fader, fordi du ved din enbaarne Søn har givet os den hellige Daab, hvori du gør os til dine Børn og skænker os den Helligaand med Syndernes Forladelse og det evige Liv. Vi raaber til dig over denne din Tjener (Tjenerinde), som beder om din Daabs Gave og i Genfødelsens Bad begærer din evige Naade. Herre, tag imod ham (hende), og, som din enbaarne Søn har sagt: »bed, saa skal eder gives, søg, saa skal I finde, bank paa, saa skal der lukkes op for eder«, saa giv nu denne, som beder, dine Gaver, og oplad Døren for ham (hende), som banker, at han (hun) maa faa den evige Velsignelse i dette himmelske Bad og arve dit Rige, som du har lovet og tilsagt os alle ved vor Herre Jesus Kristus! Amen. Saaledes taler vor Herre Jesus Kristus: »Mig er given al Magt i Himmelen og paa Jorden. Gaa derfor hen og gør alle Folkeslagene til mine Diciple, idet I døber dem til Faderens og Sønnens og den Helligaands Navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet eder. Og se, jeg er med eder alle Dage indtil Verdens Ende.« (Derpaa trædes hen til Døbefonden) Modtag det hellige Korses Tegn baade for dit Ansigt og for dit Bryst, til et Vidnesbyrd om, at du skal tilhøre den korsfæstede Herre Jesus Kristus. (Ved navnets Nævnelse medtages det nye Navn, som den, der døbes, vil antage.) N. N. Forsager du . . . Tror du . . . Vil du døbes paa denne Tro? - Ja. Saa knæl da ned og modtag den hellige Daab. (Den, som skal døbes, knæler paa en Knæleskammel og holder Hovedet over Fonten.) N. N. Jeg døber dig i Faderens og Sønnens og den Helligaands Navn. Amen. Den almægtige Gud, vor Herres Jesu Kristi Fader, som nu har genfødt dig ved Vand og den Helligaand og skænket dig Syndernes Forladelse, han styrke dig med din naade til det evige Liv! Han bevare din Udgang og din Indgang fra nu af og indtil evig Tid! Amen. Lad os alle bede: (Med Haandspaalæggelse.) Vor Fader, du, som er . . . Amen. Fred være med dig! Amen. Præsten slutter med en kort Tiltale til daabsvidnerne og med Herrens Velsignelse. Skriftemaal og Afløsning. (Efter Skriftetalen siger Præsten:) Saa sandt I af Hjertet angrer eders Synder og henflyr til Guds Naade i Jesus Kristus, som blev givet eder i den hellige Daab, saa kan jeg nu efter hans Ord tilsige eder alle eders Synders Forladelse i Faderens og Sønnens og den Helligaands Navn. (Derefter siger Præsten under haandspaalæggelse til hver enkelt:) Saa tilsiger jeg dig alle dine Synders naadige Forladelse i Faderens og Sønnens og den Helligaands Navn. (Derefter siger Præsten til hvert Hold for sig:) Han, som har begyndt den gode Gerning i eder, han fuldfører den indtil Jesu Kristi Dag! Fred være med eder! Amen. ---------- Nadverens Sakrament. Nadvere i Kirken. Der begyndes med en Psalme, som egner sig til at synges ikke blot af Nadvergæsterne, men af hele den forsamlede Menighed. Nadvergæsterne samler sig i Koret. (Præsten siger eller messer, vendt mod Menigheden:) Opløft eders Hjerte til Herren! Lad os prise hans Navn! (vendt mod Alteret:) Hellig, hellig, hellig er Herren, Gud, den Almægtige, han, som var, og som er, og som kommer. Hosianna i det høje! (* 1) Velsignet være han, som kommer i Herrens Navn. Hosianna i det Høje! (* 1) (Menigheden synger:) (* 2) O, du Guds lam! med Korsets Skam Du bar al Verdens Synder, Derfra al Trøst begynder; Miskundelig Forbarm du dig! ---------- O, du Guds Lam! Med Korsets Skam Du bar al Verdens Synder, Dermed al Fred begynder; Af Kærlighed Giv os din Fred! ---------- O, du Guds Lam! Med Korsets Skam Du bar al Verdens Synder, derfra vort Liv begynder; Vor Død til Trods Opliv du os! (* 3) (Det første Hold af Nadvergæster knæler omkring Alteret.) (Præsten siger eller messer:) Opstanden Herre og Frelser, du, som selv er til Stede iblandt os med al din Kærligheds Rigdom! Giv os at modtage dit Legeme og Blod til din Ihukommelse og til Stadfæstelse i Troen paa Syndernes Forladelse. Rens os fra Synd, og styrk os i det indvortes menneske, at du maa bo ved Troen i vore Hjerter; gør os faste i det evige Livs Haab; giv os at vokse i Kærligheden, for at vi alle dine troende maa blive eet i dig, ligesom du er eet med Faderen! (Menigheden synger:) Amen. (Præsten messer eller siger:) Vor Fader, du, som er i Himlene! helliget vorde dit Navn; komme dit Rige; ske din Vilje, som i Himmelen, saaledes paa Jorden; giv os i Dag vort daglige Brød; og forlad os vor Skyld, som ogsaa vi forlader vore Skyldnere; og led os ikke i Fristelse, men fri os fra det onde; thi dit er Riget og Magten og Æren i Evighed! (menigheden synger:) Amen. (Præsten messer eller siger:) Vor Herre Jesus Kristus, i den Nat, da han blev forraadt, (NB) tog Brødet, takkede og brød det, gav sine Diciple det og Sagde: »Tag dette og æd det; det er mit Legeme, som gives for eder. Gør dette til min Ihukommelse!» Ligesaa (NB.) tog han ogsaa Kalken efter Aftensmaaltidet, takkede, gav dem den og sagde: »Drik alle deraf; denne kalk er den nye Pagt i mit Blod, som udgydes for eder til Syndernes Forladelse. Gåør dette, saa ofte som I drikker det, til min Ihukommelse!» (Idet hver Nadvergæst modtager Brødet, siger præsten:) Dette er Jesu Kristi Legeme. (Idet hver nadvergæst drikker Vinen, siger Præsten:) Dette er Jesu Kristi blod. (derefter siger præsten til hvert Hold af nadvergæsterne:) Den korsfæstede og opstandne Frelser, vor Herre Jesus Kristus, som nu har givet eder sit hellige Legeme og blod, hvormed han har gjort Fyldest for alle eders Syndere, han styrke og opholde eder derved i en sand Tro til det evige Liv! Fred være med eder! K o l l e k t. Lad os alle bede: Vi takker dig, herre vor Gud, almægtige Fader, fordi du i din barmhjertighed vederkvæger os med disse livsalige Gaver. Vi beder dig, at du vil lade disse dine Gaver komme os rettelig til gode, til at styrke vor Tro, grundfæste vort Haab og gøre den indbyrdes Kærlighed levende i vore Hjerter, for din Søns, Jesu Kristi, vor Herres skyld! Amen. Herren være med eder! Herren velsigne og bevare dig! Herren lade sit Ansigt lyse over dig og være dig Naadig! Herren løfte sit Aasyn paa dig og give dig Fred! Amen. Anm. Det tillades dem, som maatte ønske det, sammen dem det nye Ritual at bruge det ældres Uddelingsord: »dette er Jesu sande Legeme« og »Dette er Jesu sande Blod.« Naar to eller flere Præster tjener ved samme nadverhandling, bør de bruge samme Uddelingsord. ---------- Sygekommunion (* 4). (Efter forudgaaet Skriftemaal og Afløsning siger Præsten:) Kære Kristne! vor Herre Jesus Kristus har selv sagt, at hvor to eller tre er forsamlede i hans navn, der vil han være midt iblandt dem, og hvad de beder om i hans Navn, skal de visselig faa. Efter disse hans ord er vi forsamlede her med hverandre for at gøre denne vor syge Medkristne delagtig i Herrens hellige Legeme og Blod; og derfor beder vi: Opstandne Herre og frelser! Giv ham (hende, dem), der i Dag søger dit Nadverbord, at modtage dit Legeme og Blod til din Ihukommelse og til Stadfæstelse i Troen paa Syndernes Forladelse. Rens ham fra Synd, og styrk ham i det indvortes Menneske, at du maa bo ved Troen i hans Hjerte; gør ham fast i det evige Livs Haab; giv ham at vokse i kærligheden, for at han med alle dine Troende maa blive eet i dig, ligesom du er eet med Faderen! Vor Fader, du, som er . . . Amen. Vor Herre Jesus Kristus, i den nat . . . Ligesaa tog han ogsaa Kalken . . . Dette er Jesu Kristi Legeme. Dette er Jesu Kristi Blod. Den korsfæstede og opstandne Frelser, vor Herre Jesus Kristi, som nu har givet dig (eder) sit hellige Legeme og Blod, hvormed han har gjort Fyldest for alle dine (eders) Synder, han styrke og opholde dig (eder) derved i en sand Tro til det evige Liv! fred være med dig! Præsten slutter med den sædvanlige nadverkollekt og Herrens Velsignelse. ---------- Præsters Selvkommunion. Skriftemaalet og Afløsningen foregaar som ellers. Ved Altergangen uddeler Præsten først Brødet til de andre nadvergæster og derefter til sig selv med de sædvanlige Ord; paa samme Maade Vinen. I Slutningsønsket forandrer han ved det sidste Hold nadvergæster, sammen med hvilket han kommunicerer sig selv, »eder« og »eders« til »os« og »vore«. ---------- Brudevielse. (Efter en Tale til Brudeparret siger præsten:) Saa tilspørger jeg dig N. N. (Brudgommens navn): Vil du have N. N. (Brudens Navn), som hos dig staar, til din Ægtehustru? - Ja. Vil du elske og ære hende, og leve med hende baade i Medgang og Modgang, i hvad Lykke Gud den almægtige vil tilskikke eder, som en Ægtemand bør leve med sin Ægtehustru, indtil Døden skiller eder ad? - Ja. Ligesaa tilspørger jeg dig N. N. (Brudens navn): Vil du have N. N. (Brudgommens navn), som hos dig staar, til din Ægtemand? - Ja. Vil du elske og ære ham, og leve med ham baade i Medgang og Modgang, i hvad Lykke Gud den almægtige vil tilskikke eder, som en Ægtehustru bør leve med sin Ægtemand, indtil Døden skiller eder ad? - Ja. Ligesaa tilspørger jeg dig N. N. (Brudens navn): Vil du have N. N. (Brudgommens navn), som hos dig staar, til din Ægtemand? - Ja. Vil du elske og ære ham, og leve med ham baade i Medgang og Modgang, i hvad Lykke Gud den almægtige vil tilskikke eder, som en Ægtehustru bør leve med sin Ægtemand, indtil Døden skiller eder ad? - Ja. Saa giv hinanden Haand derpaa. (Under haandspaalæggelse paa Brudeparrets Hænder:) Efterdi I tilforn har lovet og tilsagt hinanden at ville leve sammen i Ægteskab og nu aabenbart bekræftet dette for Gud og for os, som her er til Stede, og givet hinanden Haand derpaa, saa forkynder jeg eder nu at være Ægtefolk baade for Gud og Mennesker. Saa velsigne Gud eder til at leve retteligt i Ægtestanden. Dertil bestemte han fra Begyndelsen Mand og Kvinde, idet han sagde: »Det er ikke godt, at Mennesket er ene; jeg vil gøre ham en Medhjælp, som skal være hos ham«. Og vor Herre Jesus Kristus siger om Ægteskabets Hellighed og Ukrænkelighed: »Har I ikke læst at Skaberen fra Begyndelsen skabte dem som Mand og Kvinde og sagde: derfor skal en Mand forlade sin Fader og sin Moder og holde sig til sin Hustru, og de to skal blive til eet Kød. Derfor, hvad Gud har sammenføjet, maa et Menneske ikke adskille.« Selv var vor Frelser Gæst ved Brylluppet i Kana og aabenbarede der sin Herlighed; og hans Kærlighed til Menigheden er det kristelige Ægteskabs høje og hellige Forbillede. Derfor skal I vide, at Ægtestanden er Gud tækkelig og af ham velsignet. Udvis da som kristne Ægtefolk al god Troskab imod hinanden baade i gode Dage og under de Byrder, som Gud for Syndens Skyld har lagt paa Menneskelivet ogsaa i Ægtestanden; og læg eder under eders daglige Samliv Skriftens Formaning i Trøst paa Sinde, naar det hedder: »Sig altid Gud og Faderen Tak for alle Ting i vor Herres Jesu Kristi Navn.« - »Vær ikke bekymret for noget, men lad i alle Ting eders Begæringer komme frem for Gud i Paakaldelse og Bøn med Taksigelse! Og Guds Fred, som overgaar al Forstand, skal bevare eders Hjerter og Eders Tanker i Kristus Jesus.« - Bær hverandres Byrder og opfyld saaledes Kristi Lov! - »Ifør eder som Guds Udvalgte, hellige og elskede inderlig Barmhjertighed, Godhed, Ydmyghed, Sagtmodighed, Langmodighed, saa I bærer over med hverandre og tilgiver hverandre, dersom nogen har Klagemaal imod nogen; ligesom Kristus tilgav eder, saaledes ogsaa I! Men over alt dette skal I iføre eder Kærligheden, hvilket er Fuldkommenhedens Baand. Men dersom Herren ikke bygger Huset, arbejder Bygningsmændene forgæves. Derfor vil vi bede Gud om Velsignelse over eder og sige af Hjertet: (Haandspaalæggelse, medens Brudeparret knæler.) Kære himmelske Fader! Giv denne Brudgom og Brud Naade, Lykke og Velsignelse baade til Sjæl og Legeme. Giv dem at elske hinanden med trofast Kærlighed og at tjene dig oprigtigt i alle Ting, saa at de maa leve som dine kære Børn og engang samles hos dig i de evige Boliger! Hør os i Jesu navn: Vor Fader, du, som er . . . Amen. Fred være med eder! Amen. (Dersom Præsten ikke bruger nogen Kollekt efter Vielsen, lyser han Herrens Velsignelse over brudeparret i Stedet for at sige: Fred være med eder!) K o l l e k t . Lad os alle bede: Vi takker dig, kære himmelske Fader, fordi du har indstiftet Ægteskabet, og vi beder dig, at du vil bevare denne din Ordning og Velsignelse urokket ogsaa iblandt os. Giv alle kristne Ægtefolk ved din helligaand, at de maa hjælpe hinanden til at holde fast ved din frelsende Naade. Gør dem glade i Haabet, taalmodige i Trængslen og vedholdende i Bønnen, ogstyrk dem til at være levende lemmer af din hellige Menighed, saa at de engang med den kan samles hos dig i dit Rige! Amen. Herren være med eder! Herren velsigne dig og bevare dig! Herren lade sit Ansigt lyse over dig og være dig naadig! Herren løfte sit Aasyn paa dig og give dig Fred! Amen. Hvilket herved kundgøres for alle vedkommende til Efterretning og

Iagttagelse.

Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet, den 26de Juli 1912.

Jacob Appel.

/H. Ploug.

(* 1) Ordene »Hosianna i det høje« kan, hvor det ønskes, synges af menigheden.

(* 2) Psalmebogen for Kirke og Hjem Nr. 218, eller kun det første eller de to sidste Vers.

(* 3) I Stedet for denne Indgang kan Nadverhandlingen, hvor man maatte ønske det, indledes med følgende Tiltale til Nadvergæsterne: Kære Kristi Venner! Vor Herre Jesus Kristus har selv sagt: »Jeg er Livets Brød. Den, som kommer til mig, skal ikke hungre; og den, som tror paa mig, skal aldrig tørste«. I sin hellige Nadvere skænker den korsfæstede og opstandne Frelser os sig selv, saa at hver den, som hungrer og tørster efter Retfærdighed, der kan finde Mad og Drikke til et evigt Liv. Saa følg i lydig Tro hans Indbydelse, naar han siger: »Tag dette og æd det; drik alle deraf, gør dette til min Ihukommelse!» Da vil han forene eder med sig selv, saa at I under Vandringen her paa Jorden stadig maa komme ham i Hu og engang samles med ham i hans Rige. Derom vil vi nu af Hjærtet bede: »Opstandne Herre og Frelser, du, som selv o.s.v.

(* 4) Efter som den Syges Tilstand kræver det, kan Handlingen forkortes. For Skriftemaalets Vedkommende bibeholdes dog altid Indledningen: Saa sandt du af Hjertet angrer o.s.v. forud for Afløsningen. For Nadverhandlingens Vedkommende maa fadervor og Indstiftelsesordene altid bibeholdes foran Uddelingen.