Instruks for veterinærpolitiet ved den offentlige behandling af smitsomme sygdomme hos husdyrene

§ 1

Naar en eksamineret Dyrlæge nedsætter sig som praktiserende Dyrlæge, skal han derom underrette Amtmanden i det Amt (i Kjøbenhavn Politidirektøren), i hvilket han bosætter sig, hvorefter den ved Lov om smitsomme Sygdomme hos Husdyrene af 14de April 1893 § 1 anordnede Protokol vil blive ham udleveret. Flytter den praktiserende Dyrlæge til et andet Amt, bliver Protokollen at forevise for Amtmanden i dette Amt.

Dyrlægen maa opbevare saavel den i Brug værende Protokol som de Protokoller, der maatte være udskrevne. Ophører han at praktisere, eller afgaar han ved Døden, bør protokollerne gennem Amtet indsendes til det veterinære Sundhedsraad.

Dyrlægen er forpligtet til paa Forlangende at forevise Protokollen for den overordnede Veterinær, som maatte blive udsendt af Indenrigsministeriet.

I alle de Tilfælde, hvor Dyrlægen kan forudse, at han faar Brug for Protokollen, skal han føre den med sig. I uforudsete Tilfælde kan han benytte et løst Ark Papir; et kort Uddrag af Forretningen bliver da senere at indføre i Protokollen og det benyttede Ark Papir med Ejerens Underskrift at opbevare som nummereret Bilag til Protokollen. Tilførslen i Protokollen om de i Lovens §§ 2 og 9 nævnte Sygdomme, som maatte blive Genstand for hans Undersøgelse, bør ske saa nøjagtigt, at det af samme kan ses, hvor vidt den af Dyrlægen stillede Diagnose af Sygdommen har været rigtig. De vigtigste Sygdomstegn og de ved Obduktioner forefundne sygelige Forandringer bør nøjagtig angives saavel som enhver Omstændighed, der kan bidrage til Oplysning om Sygdommens Oprindelse eller Smittens videre Udbredelse.

B. Angaaende offentligt Tilsyn.

Naar en Besætning paa Grund af ondartet smitsom Sygdom sættes under det offentliges Tilsyn, blive følgende almindelige Bestemmelser at iagttage

§ 2

Ved Eftersyn af Besætningen bør Dyrlægen først undersøge de sunde og dernæst de angrebne Dyr. Han bør ikke alene selv omhyggelig undgaa at foranledige Smittens Udbredelse, men ogsaa give Dyrets Ejer eller den, der paa Ejerens Vegne fører Tilsyn med Dyrene, den fornødne Underretning saavel i denne Henseende som med hensyn til, hvad der maa iagttages for at undgaa Smitte af Sygdomme, som kunne overføres paa Mennesker (Miltbrand, Snive).

§ 3. Dyrlægen maa ved Afsondringen af de syge Dyr have Opmærksomheden henvendt paa Smitstoffets Beskaffenhed og i Henhold hertil vælge det Sted, hvor de angrebne hensættes, hvilket bør være saaledes afspærret, at uvedkommende ikke kunne komme til de syge Dyr. Det børe forbydes de Personer, der have at gøre med de syge Dyrs Røgt og Pleje, at komme i Berøring med andre Husdyr, der kunne angribes af vedkommende Sygdom.

Enhver Stald for afsondrede Dyr bør holdes tilbørlig ren. De afsondrede Dyr bør have egne Oppassere, Staldrekvisitter, Fodrings- og Vandingsredskaber, som ikke maa bruges ved andre Dyr, paa hvilke Smitten kan overføres. De syge Dyrs Oppassere bør rense sig omhyggelig (navnlig ogsaa Fodtøjet, dersom dette ikke skiftes), før de forlade Stalden. Spiltove, hvori syge Dyr have staaet, bør afspærres, indtil Rensningen og Desinfektionen ere foretagne; ligesaa forholdes med andre Genstande, med hvilke Smitstoffet kan antages at have været i Berøring.

§ 4

Intet til Besætningen hørende Dyr maa sælges eller føres uden for Stedets Enemærker uden særlige Tilladelse, som gives af Politimesteren efter Dyrlægens Indstilling. Tilladelse til Salg i andet Øjemed end til øjeblikkelig Nedslagtning bør kun gives paa Betingelse af, at Køberen afholder Udgifterne ved det offentlige Tilsyn, som det mulig maa anses for nødvendigt at paabyde med den Besætning, hvori det solgte Dyr indlemmes, ligesom Køberen bør gøres opmærksom paa, at han ikke vil kunne gøre Krav paa Erstatning af det offentlige, hvis hans Besætning skulde blive angreben af den paagældende Sygdom. Køberen skal altid underrettes om de Betingelser, paa hvilke Tilladelsen til Salg er givet. Dyret skal synes umiddelbart før Afhændelsen; Udgifterne ved saadanne Undersøgelser ere det offentlige uvedkommende.

§ 5

Slagtning af noget til Besætningen hørende Dyr maa som Regel kun finde Sted paa Ejendommen og maa ikke foregaa uden for denne uden særlig Tilladelse af Politimesteren.

§ 6

Enhver Besætning, som er sat under offentligt Tilsyn, skal, naar der af Veterinærpolitiet er meddelt Tilladelse til, at det maa gaa paa Græs, holdes tøjret eller være under nøjagtigt Tilsyn; under alle Omstændigheder maa ethvert Samkvem med fremmede Dyr forhindres.

§ 7

Den i Henhold til Lovens § 8 foretagne Taksationsforretning skal afgives skriftlig og med fornøden Begrundelse. Dyret skal takseres til den Værdi, det efter sin Alder, Bygning, øjeblikkelige Foderstand og øvrige Forhold skønnes at ville have i Handel og Vandel, hvis det ikke var behæftet med den smitsomme Sygdom, for hvilken Besætningen er stillet under offentligt Tilsyn.

I de Tilfælde, hvor det for at forhindre Smittens videre Udbredelse, f.eks. ved Miltbrand, maatte være nødvendigt at tilintetgøre det døde Kreaturs Hud, kan Værdien fastsættes af Dyrlægen efter Overenskomst med Ejeren til Dagens Pris. Kan Overenskomst ikke opnaas, bør Dyrlægen tilkalde 2 uvillige Mænd og foretage Vurdering sammen med dem.

Der bør vaages over, at der ikke ved Taksationen gives nogen Anledning til Smittes Udbredelse.

Obduktionsberetningen over de Dyr, der nedslaas ved offentlig Foranstaltning, undertegnes, foruden af den obducerende Dyrlæge og den tilstedeværende Politifunktionær, tillige af den Dyrlæge, som mulig maatte være tilkaldt af Ejeren, for saa vidt han er enig med Obducenten; i modsat Fald skal den af Ejeren tilkaldte Dyrlæge indsende sin særskilte Erklæring til Politimesteren. Bliver det nødvendigt at indhente det veterinære Sundhedsraads Afgørelse, maa den obducerende Dyrlæge give fornøden Anvisning til den hensigtsmæssigste Opbevaring af de paagældende Organdele, som derefter uopholdelig skulle indsendes til Raadet.

§ 8

Naar Dyr med smitsomme Sygdomme nedslaas eller dø, skulle de nedgraves eller på anden betryggende Maade destrueres; Nedgravningen bør ske paa et afsides liggende Sted, og Graven skal være saa dyb, at Kadaveret kan blive dækket af mindst 4 Fod Jord. Paa Kadaverdelene kastes rigelig Kalk.

Naar det tillades, at Huden benyttes, bør den straks underkastes Desinfektion paa Stedet, f. eks. ved Nedlægning i Kalkmælk, jfr. § 16, og derefter under fornøden Forsigtighed bringes direkte til et Garveri.

§ 9

Tilsynet med Overholdelsen af de trufne Forholdsregler paahviler Politiet, men Dyrlægen har at underrette Politimesteren om, hvad der kommer til hans Kundskab angaaende Overtrædelse af de givne Forskrifter. Saafremt Dyrlægen formener, at de engang trufne Forholdsregler bør skærpes eller lempes, skal han straks derom gøre Indstilling til Politimesteren. Hvor ofte Dyrlægen paa det offentliges Vegne skal efterse en Besætning, maa bero paa Sygdommens Beskaffenhed, dens Udbredelse og de stedlige Forhold; han skal gøre motiveret Indstilling til Politimesteren, naar han anser det nødvendigt at udføre flere Eftersyn end de for hver enkelt Sygdom fastsatte. Naar Dyrlægen anser Sygdommen for hævet, skal han derom gøre Anmeldelse til Politimesteren. Besætningen maa ikke frigives, forinden den ved Eftersyn af Dyrlægen er befunden fuldkomment sund og Desinfektionen er forsvarlig udført.

§ 10

Dyrlægens Indberetning skal være ledsaget af en Indstilling om de Forholdsregler, som det maa anses for nødvendigt at træffe til Sygdommens Undertrykkelse og Forhindring af Smittens Udbredelse; det bør af Indstillingen fremgaa, hvorledes de foreslaaede Forholdsregler skulle bringes til Udførelse paa det paagældende Sted.

Dyrlægens første Indberetning skal indeholde fornøden Oplysning om den paagældende Besætnings Størrelse. Den Indberetning, hvori Dyrlægen indstiller, at det offentliges Tilsyn hæves, skal, for saa vidt saadant ikke fremgaar af tidligere Indberetninger, indeholde Oplysning om Sygdommens Forløb, hvor mange Dødsfald der ere indtrufne, og andet lignende, der kan tjene til Belysning af Sygdommens Gang.

§ 11

Politimesteren bør ordentligvis ikke sætte nogen Besætning under offentligt Tilsyn, forinden den er undersøgt af en Dyrlæge og dennes Indberetning om Udfaldet af undersøgelsen foreligger. Af det i Politiretten afsagte Dekret, der maa indeholde nøjagtige oplysninger om de paabudte Foranstaltninger, skal der gives Ejeren eller den, der paa hans Vegne fører Tilsyn med Dyrene, en Afskrift, for saa vidt angaar de ham af Politimesteren givne Paalæg.

§ 12

For saa vidt Politimesteren for at forhindre Smittes Overførelse til Mennesker, jfr. Justitsministeriets Cirkulære af 1ste Oktober 1887, maatte finde Anledning til at anordne særlige Forholdsregler, bør det af Sagen fremgaa, at det er i dette Øjemed, at slige Foranstaltninger ere trufne, og at det er sket efter Indstilling af vedkommende Distriktslæge eller Fysikus.

§ 13

Den Indberetning, der i Henhold til Lovens § 4 uden Ophold af Politimesteren skal indsendes gennem Amtet til Indenrigsministeriet, skal være ledsaget af en Udskrift af Politiprotokollen, bilagt med samtlige de til Protokollen fremlagte Dokumenter in originali eller i Afskrift. Naar det Dekret, hvorved en Besætning er blevet stillet under offentligt Tilsyn, hæves, hvilket bør ske ved en Tilførsel til Politiprotokollen, skal Indberetning derom uden Ophold paa samme Maade indsendes til Indenrigsministeriet, ligeledes ledsaget af en Udskrift af Politiprotokollen, bilagt med de senere til Protokollen fremlagte Dokumenter in originali eller i Afskrift.

§ 14

Naar en smitsom Kreatursygdom optræder iblandt de i offentlige Slagtehuse eller lukkede Kvægtorve opstaldede Husdyr, vil det bero paa Omstændighederne, hvor vidt der i en eller flere Henseender af Indenrigsministeriet vil kunne indrømmes Lempelser i de i nærværende Instruks indeholdte Bestemmelser.

C. Angaaende Desinfektion.

§ 15

Forud for Anvendelsen af egentlige Desinfektionsmidler maa stedse gaa en grundig Rensning, hvorved maa iagttages, at alt indtørret Smuds maa fjernes ved afskrabning og Afskrubning med koghed opløsning af Sæbe eller Soda. Hvor Afløbsforholdene tillade det, bør til Slutning foretages en grundig Udskylning.

§ 16

Af kemiske Desinfektionsmidler kan benyttes

Klorkalk. Dette Middel anvendes udrørt i Vand, i Almindelighed i Forholdet 1 : 50. Klorkalken maa helst udrøres lidt efter lidt med koldt Vand, hvorefter der tilsættes varmt Vand, saaledes at Vædsken faar en Temperatur af omtrent 40-50 grader C. Hvis man ønsker at have en klar Opløsning, kan Vædsken sies gennem et Stykke lærred. Klorkalkvandet bør anvendes umiddelbart efter den ovenfor omtalte Rensning, da dets Virkning er stærkest, naar Bakterierne ere fugtede.

Karbolsyre. Sædvanlig bør anvendes den raa Karbolsyre (acid. carbol. crudum efter vetr.-farmakopeen). Den opløses i forholdet 5 : 100 i lunkent Sæbevand af omtrent 3 pCt. Styrke. Den rene Karbolsyre bør kun anvendes til Genstande, der kunne frygtes at ville tage Skade af den raa Syre (Klæder, Dækkener o. lign.).

Sublimat, opløst i kogt Vand i Forholdet 1 : 1000 med Tilsætning af Kogsalt (jfr. Forskriften i vetr.-farmakopeen).Sublimatopløsningen kan dog ikke bruges til kalkede Vægge, ikke heller til Metalgenstande eller til æggehvideholdige og svovlholdige Stoffer (Blod og Gødning), ligesom den ej heller maa tilberedes i Metalkar. Paa Grund af Sublimatets store Giftighed maa det kun anvendes under Dyrlægens personlige Kontrol, og der maa vaages over, at Sublimatet efter fuldendt Desinfektion atter omhyggeligt fjernes fra de desinficerede Genstande ved Afskylning med Vand.

Kalk. Dette Middel anvendes bedst udrørt med Vand som den saakaldte Kalkmælk. Denne maa helst tilberedes frisk og i Forholdet 1 Del brændt ulæsket Kalk til 8 Dele Vand, dog kan ogsaa til Kalkmælkens Tilberedning benyttes læsket Kalk, naar denne er opbevaret i kule og findes af god Beskaffenhed.

Klorrygning. Dette Middel bør ikke anvendes alene, men i Forbindelse med et af de andre Midler, der da i Reglen bør gaa forud. Før Klorrygningen maa Vægge og Genstande i Lokalet fugtes rigeligt. Klorluften udvikles ved at sætte 4 Dele raa Saltsyre til en Blanding af 3 Dele Klorkalk, udrørt med 3 Dele Vand. For hver Kubikmeter Staldrum (a ca. 32 Kubikfod) maa anvendes 25 Gram Klorkalk (det bliver henved 1/2 Pd. Klorkalk til hvert Spiltov). De Kar, hvori Klorkalkvællingen anbringes, maa ikke fyldes saa stærkt, at Vædsken kan bruse over, naar Syren tilsættes: de maa stilles højt og i omtrent lige stor Afstand fra hverandre. Lokalet maa være godt tættet og holdes lukket mindst 8 og helst 24 Timer, hvorefter det udluftes.

§ 17

Af thermiske Desinfektionsmidler kan anvendes: Flammeild til Desinfektion af ildfaste Genstande.

Ophedning i tør Luft (Bagerovn), hvorved Temperaturen børe være mindst 100 grader C.

Kogning i Vand. I Vandet bør opløses Soda (omtrent 2 pCt.), saafremt de Genstande, der skulle desinficeres, kunne taale det.

Strømmende Vanddampe.

§ 18

Med hensyn til Fremgangsmaaden ved Udførelsen af Desinfektion bemærkes endvidere

a. Hvad der skal desinficeres, holdes under betryggende Afspærring, indtil Desinfektionen er fuldført.

b. Staldbundens Desinfektion vil ved de fleste Sygdomme kræve særlig Opmærksomhed. Den bør først omhyggelig renses, saaledes at alle Gødningsdele fjernes. Hvis den er brolagt, maa ogsaa den mellem Stenene nedtraadte Gødning omhyggelig opkradses og fjernes. Er ingen særlig Forskrift givet, bør Desinfektionen derefter udføres ved at overhælde hele Gulvfladen med en rigelig Mængde Kalkvælling eller Klorkalkopløsning.

Ved forskellige Sygdomme, navnlig ved Miltbrand og Svinedifteritis, kan det være nødvendigt for saa vidt Gulvet ikke er uigennemtrængeligt, at opbryde det og udgrave et Spadeslag Jord og paaføre ny Fyld. Brostenene maa omhyggelig renses og afskylles og derefter, hvis forholdene gøre det ønskeligt, neddryppes i Kalkmælk.

c. Ved Desinfektion af murede Vægge, gibsede Lofter og deslige bør løse Dele af Murværket, der kunne dække for Revner og Huller, fjernes før Anvendelsen af Desinfektionsmidlet, og efter Desinfektionen bør behørig Udspækning og Hvidtning foretages.

d. Den i Stalden værende Gødning og andet Affald bør samles og blandes med rigelig Kalkmælk, forinden den henlægges, eller - for saa vidt det ved enkelte Sygdomme forlanges - straks nedgraves.

Ailebeholdere og Afløbsrender renses og desinficeres derefter med Klorkalkopløsning.

Staldredskaber og Transportmidler maa ligeledes omhyggelig renses og derpaa nedlægges i eller overvadskes med Klorkalkopløsning.

Desinfektion af en Stald bør i Almindelighed afsluttes med Kalkning af Vægge og Loft: Lokalet skal derefter udluftes, indtil det er fuldstændig tørt. I Stedet for Kalkning kan ogsaa for Træværkets Vedkommende anvendes Overstrygning med Tjære. Da en rigelig Adgang for Dagslyset, navnlig Sollyset, befordrer alle Smitstoffers Ødelæggelse, bør Dyrlægen drage omsorg for, at saadan Adgang saa vidt muligt finder Sted.

Dyrlægen bør have sin Opmærksomhed rettet paa, at Mælk let beskadiges ved at paavirkes af stærkt lugtende Desinfektionsmidler (Klorkalk, Karbolsyre), og derfor tilraade, at Mælkebeholderne anbringes uden for Stalden, saa længe Lugten er stærk.

e. Huder, Skind og deslige maa helst desinficeres ved Nedlægning i Kalkmælk, Karbol- eller Sublimatopløsning. Uld, Fæhaar og deslige skal renvadskes, helst i varm Sodalud, og tørres i Luften; ogsaa tør Ophedning kan anvendes.

Stalddækkener og Seletøj renvadskes i varm Sodalud og lufttørres godt. Seletøj kan efter Rensningen indsmøres med Kreolin eller Lysol og derefter med et Fedtstof.

Genstande, der ikke kunne taale nogen som helst Behandling med kemiske Desinfektionsmidler, f. eks. Foderstoffer, skulle, for saa vidt det ikke er nødvendigt at tilintetgøre dem, udsættes for Luftens Paavirkning i saa stort Omfang som muligt i mindst 24 timer.

f. Desinfektion af Dyr foretages ved omhyggelig Renselse af tilsmudsede Legemsdele, særlig Hove og Klove, hvorefter der foretages Afvadskning af hele Kroppen med en desinficerende Opløsning. Hertil kan foruden de nævnte Midler ogsaa anvendes Kreolin og Lysolvand

g. Desinfektion af Mennesker. Fodtøj og Ydertøj samt Hovedbedækning maa aftages og underkastes Desinfektion. For linnede og uldne Tings Vedkommende sker denne bedst ved Vadskning eller Ophedning og Udluftning. Fodtøj renses og afvadskes med en desinficerende Opløsning. Ubedækkede Legemsdele bør afvadskes omhyggeligt med Sæbevand og bades med en desinficerende Opløsning.

§ 19

For saa vidt det efter Dyrlægens Formening maa anses for nødvendigt at tilintetgøre smittefarlige Genstande, saasom Foder, Staldrekvisitter o. lign., skal Dyrlægen af Politimesteren afgive særlig motiveret Indstilling derom: Tilintetgørelsen maa ikke finde Sted, forinden Politimesterens Approbation paa Indstillingen foreligger. Til ekstraordinære Foretagender, der skønnes at ville medføre betydelige Udgifter, saasom Opførelse af Rum til smittede Dyrs Afspærring (jfr. Lovens § 17), bør Indenrigsministeriets Samtykke indhentes.

II. Særlige Forskrifter.

A. Angaaende de i Lov af 14de April 1893 § 2 (ondartede) og § 9 (Hundegalskab) nævnte Sygdomme.

Miltbrand.

§ 20

Det offentlige Tilsyn omfatter hele den paa Ejendommen værende Husdyrbestand.

§ 21

For saa vidt hestebesætningen ikke har været angreben, kan denne benyttes ogsaa uden for Stedets Enemærker; saafremt hestene have staaet i Stald sammen med de af Sygdommen angrebne Dyr, skulle de dog forinden tilbørlig renses for Gødning og lign., og de maa i faa Tilfælde ikke indstaldes paa fremmede Steder. Saa længe det offentliges Tilsyn varer, paalægges det Ejeren at anmelde ethvert nyt mistænkeligt Sygdomstilfælde eller Dødsfald i sin Besætning for Dyrlægen. Hvor denne ikke nærer Tvivl om Sygdommens Natur, fordres der ikke Obduktion ved ethvert nyt forekommende Tilfælde.

§ 22

Den befalede Afsondring af de angrebne Dyr skal gennemføres saa fuldstændigt som muligt; om fornødent aflaases det Rum, hvor de hensættes. Der maa omhyggeligt vaages over, at sunde Dyr, navnlig Svin, Hunde, Katte og Fjerkræ, ikke komme til dette Rum eller til Gødningen af de syge Dyr, til de døde dyr, som endnu ikke ere nedgravede, eller til Genstande, som ere besudlede med Blod eller raad fra de angrebne, hvilke Genstande saa hurtigt som muligt maa fjernes fra Stalden og desinficeres eller nedgraves.

§ 23

De døde Dyr maa ikke afhudes, men skulle straks nedgraves med Hud og Haar, se § 7, og det maa omhyggelig paases, at Transporten af de døde Dyr foregaar saaledes, at der ikke spildes Blod, Gødning eller andre lignende smittefarlige Genstande; skulde dette dog være sket, maa der straks foretages fornøden Rensning og Desinfektion. Det Sted, hvor de døde Dyr ere nedgravede, skal desinficeres med Kalk, holdes indhegnet i mindst 1 Aar og maa i denne Tid ikke benyttes. Rensning og Desinfektion af den Del af Stalden, hvor de syge Dyr have staaet, og de Genstande, hvormed de have være i Berøring, maa ske straks efter Bortflytningen af de syge Dyr. I Spiltove, hvor syge Dyr have staaet, og paa Steder, der ere blevne besudlede med Blod og andet Affald fra de syge eller slagtede Dyr, skal Gulvet renses og desinficeres særdeles omhyggeligt (se § 18 b.). Hvis Sygdommen udbryder paa ny, efter at Tilsynet er hævet, bør Gulvet, hvis dette ikke er uigennemtrængeligt, straks udgraves mindst et spadeslag dybt, hvorefter ny Fyld bliver at paaføre. Den borttagne Jord skal nedgraves. Saa snart det kan lade sig gøre, skal hele Stalden renses og eventuelt desinficeres. Hvis Sygdommen kun har vist sig med et enkelt Tilfælde eller paa et bestemt Sted i Stalden vil det dog efter Omstændighederne være tilstrækkeligt, at den egentlige Desinfektion indskrænkes til det paagældende Sted, og at den øvrige Del af Stalden grundig renses; er Sygdommen optraadt mere spredt i Stalden, maa der udføres en fuldstændig Desinfektion af samme.

§ 24

Gødningen af de syge Dyr skal nedgraves og dækkes rigeligt med Kalk, forinden Kulen tilkastes. Saafremt det kan paavises, hvor et sygt Dyr paa Marken har kastet Ekskrementer, blive disse at opsamle og nedgrave tillige med den umiddelbart under dem liggende Jord.

Den Del af Møddingpladsen, hvortil Gødningen, forinden det offentlige Tilsyn blev dekreteret, er bleven udført fra den Del af Besætningen, i hvilken Sygdommen har vist sig, skal afspærres for uvedkommende Personer og for Dyr af Stedets øvrige Husdyrbesætning. Saafremt det kan paavises, hvor den Gødning er henlagt, som Dyret har afsat under sin Sygdom, forinden dennes Natur bestemt blev konstateret, bliver denne Gødning at nedgrave efter at være blandet med Kalk.

§ 25

Af Desinfektionsmidler bør navnlig anvendes Klorkalk og Karbolsyre; Sublimat bør kun anvendes, hvor særlige Omstændigheder tale derfor. Klorrygning er altid unødvendig. Det er ikke fornødent at tilintetgøre Foderstoffer, der ikke have været i direkte Berøring med de syge Dyr eller ikke kunne antages at være blevne besudlede med Udtømmelser af de syge Dyr.

§ 26

Der bør strengt vaages over, at der ikke sker nogen som helst økonomisk Anvendelse af de døde Dyr.

Mælken af de syge Dyr maa ikke benyttes til Føde for Mennesker eller Dyr.

Mælken af den sunde Del af Besætningen kan Ejeren derimod - for saa vidt ikke anderledes bestemmes af Sundhedspolitiet - uhindret disponere over paa Betingelse af, at han forpligter sig til at holde et vaagent Øje med Besætningens Sundhedstilstand og til øjeblikkelig at afsondre de Dyr, der maatte frembyde mistænkelige Sygdomstegn, saasom tabt Ædelyst, ophørt Drøvtyggen, formindsket Mælkeydelse og lign.; Mælken af de Dyr, der saaledes maatte blive afsondrede, maa ikke blandes med Mælken af de sunde Dyr. Findes der ved Sygdommens Udbrud mælk fra det eller de angrebne Dyr i den paa Stedet værende Beholdning af Mælk (Fløde, Valle og Kærnemælk derunder indbefattet), maa denne Beholdning ikke benyttes til Føde for Mennesker og ikkun gives til Dyr efter forinden paa Stedet at være bleven kogt.

§ 27

Sunde Dyr i Besætningen kunne slagtes paa Ejendommen, naar de umiddelbart forinden ere undersøgte af Dyrlægen og befundne sunde. De kunne ogsaa med Veterinærpolitiets Tilladelse og paa de af dette for Transporten fastsatte Betingelser bortføres fra Ejendommen til øjeblikkelig Nedslagtning; Dyrene skulle, forinden de føres bort fra Ejendommen, undersøges af en Dyrlæge, og Slagtningen skal foregaa under Dyrlægekontrol; de derved foranledigede Omkostninger ere det offentlige uvedkommende.

§ 28

Kommer Dyrlægen til Kundskab om, at der i den Besætning, i hvilken han har konstateret Miltbrand, kort forud er foretaget Slagtning af Kreaturer paa Grund af pludselig indtraadt og ubekendt Sygdom, skal han søge at skaffe Organer eller Organdele (Milt, Nyre, eller for saa vidt intet af de indre Organer kan erholdes, en Lymfekirtel) til stede af disse Dyr og tilvejebringe Præparater til mikroskopisk Undersøgelse, for at det om muligt kan blive oplyst, om disse Dyr ogsaa have været angrebne af Sygdommen. Kan Dyrlægen ikke selv foretage den mikroskopiske Undersøgelse eller faa den udført af en anden Dyrlæge, indsendes Præparatet til Veterinærfysikus. Indtil Spørgsmaalet om Sygdommens Natur er afgjort, maa Kroppen ikke sælges eller benyttes.

§ 29

Personer, som have Saar paa Hænderne eller i Ansigtet, maa ikke benyttes til Oppassere ved de syge Dyr.

Personer, som paa den blottede Hud maatte blive overstænkede med Blod, Raad eller andre Vædsker fra det syge Dyr, maa straks afvadske Stedet med Sæbevand og derefter med Karbolvand eller anden desinficerende Opløsning. Naar Sygdommens Tilstedeværelse er erkendt, skal der sørges for, at der er Desinfektionsmidler til Stede.

Er nogen bleven smittet, skal Dyrlægen opfordre Husbonden til at drage Omsorg for, at den paagældende straks tages under Lægebehandling, eller om fornødent indberette Sagen til Politimesteren.

Personer, som komme til den Del af Husdyrbesætningen, i hvilken Sygdommen har vist sig, maa hver Gang, de forlade Stalden, rense Hænder og skifte eller i hvert rense Fodtøj.

§ 30. (* 1)

Det offentlige Tilsyn skal vedvare mindst 4 Uger efter, at Sygdommen maa anses for at være ophørt (Død eller Helbredelse).

§ 31

Dyrlægen bør som Regel paa det offentliges Vegne foretage Eftersyn af Besætningen 2 Gange i den første Uge efter Sygdommens Udbrud; ved det andet Eftersyn bør Dyrlægen forvisse sig om, at Desinfektionen af de umiddelbart besudlede Steder og Genstande (jfr. § 23) er forsvarlig udført. Saafremt intet nyt Sygdoms- eller Dødstilfælde anmeldes, behøves intet yderligere Dyrlægetilsyn for Slutningseftersynet. Henstår det syge Dyr i Besætningen, maa det tilses 1 Gang ugentlig.

§ 32

Bliver det nødvendigt at dekretere offentligt Tilsyn paa Grund af Formodning om, at Smitten kan være overført fra en Besætning til en anden, vil det være tilstrækkeligt, at der nedlægges Forbud mod Bortfjernelse af noget til Besætningen hørende Dyr uden særlig Tilladelse af Veterinærpolitiet, og at det paalægges Ejeren straks at anmelde ethvert mistænkeligt Sygdomstilfælde. Særlig Agtpaagivenhed maa vises over for det eller de Dyr, der have været særlig udsatte for Smitte. Saafremt ingen Sygdom indtræder, kan Tilsynet hæves efter 10 Dages Forløb. Som smittemistænkte ville de Dyr være at anse, der i de sidste 5 Dage have været i Berøring med Dyr angrebne af Miltbrand, med deres Udtømmelser eller med Genstande, der have været besudlede med disse.

Mund- og Klovesyge.

§ 33. (* 2).

Det offentlige Tilsyn omfatter samtlige paa Ejendommen værende klovbærende Husdyr samt Heste.

§ 34. (* 2).

Ved Indgangen til den Gaard eller det Hus, i hvilket Besætningen findes, skal der ved Politiets Foranstaltning anbringes en Tavle med tydelig Angivelse: »Mund- og Klovesyge. Adgang forbydes uvedkommende«.

§ 35. (* 2).

Det forbydes at bringe noget af de under offentligt Tilsyn stillede Dyr bort fra Ejendommen uden særlig Tilladelse fra Veterinærpolitiet. Dog skal det, naar Sygdommen ikke er optraadt i Hestebesætningen, være Ejeren tilladt at bruge sine Heste uden for Ejendommens Grænser, naar de paa Ejendommen holdes strengt afsondrede fra de klovbærende Dyr. For saa vidt Hestene have været udsatte for Smitte ved Gødning fra klovbærende Dyr, skulle de, forinden de bruges uden for Ejendommen, tilbørlig renses og desinficeres paa de besudlede Legemsdele. Hestene maa paa fremmed Sted ikke indsættes i en Stald, hvor der findes klovbærende Dyr. Have Hestene paa Ejendommen staaet i Stald med klovbærende Dyr, maa de ikke indsættes paa fremmed Sted. Naar Sygdommen er hævet og Desinfektionen foretagen, kunne Hestene, uanset at det offentlige Tilsyn endnu ikke er hævet (jfr. § 42), indstaldes paa fremmede Steder.

Intet til Ejendommen hørende Køretøj maa benyttes uden for Ejendommen, medmindre det forinden er omhyggelig renset for al vedhængende Gødning og anden Urenlighed.

Gaardspladsen skal holdes omhyggelig ren.

§ 36. (* 2).

De af Sygdommen angrebne Dyr skulle altid, og de Dyr, der have været udsatte for Smitte, i Reglen holdes i Hus. Tillades det, at Dele af en angreben Besætning gaa paa Græs, maa Dyrene holdes tøjrede eller bevogtes saaledes, at de ikke kunne komme paa Naboens Marker eller alfar Vej, og faa snart noget Dyr maatte vise Tegn til at være sygt, skal det straks sættes i Hus. Afsondring af de syge Dyr fordres i Reglen ikke, men kan dog paabydes under saadanne Forhold, hvor der skønnes at være Udsigt til, at Sygdommen herved kan begrænses.

Fjerkræ skal holdes borte fra Steder, hvor det kan komme i Berøring med Gødning eller andet Affald fra klovbærende Dyr.

Gaardens Hunde skulle holdes bundne. Naar særlige Omstændigheder tale derfor, kan undtagelse herfra tillades af Politimesteren.

Hvis Ejeren maatte ønske det og Veterinærpolitiet intet derimod finder at erindre, kan Sygdommen ved Indpodning overføres paa hele Besætningen eller paa Dele af samme.

§ 37. (* 2).

Ejeren skal drage Omsorg for, at uvedkommende Personer ikke faa Adgang til staldene, Møddingpladsen og saa vidt muligt heller ikke til Gaarden. Fremmede klovbærende Husdyr maa ikke komme i Gaarden, og fremmede Heste maa ikke indstaldes der; dog kan Indstaldning af fremmede Heste tillades, naar der paa Ejendomme maatte forefindes en fra Avlsgaarden fuldstændig isoleret Stald. Ingen af Folkene paa Gaarden maa komme til fremmede Husdyr. De Steder, hvor de syge Dyr staa, bør holdes saa rene som muligt. De Personer, der have malket de syge Dyr, skulle vadske sig omhyggeligt, forinden de forlade Stalden.Dyrlægen bør tilraade, at de syge Dyrs Yver og Patter før Malkningen afvadskes med varmt Sæbevand. I de Stalde, hvori der findes syge Dyr, maa der ikke komme andre af Gaardens Folk end de, der ere nødvendige til Dyrenes Røgt, og der bør vaages over, at disse Personer ikke forlade Ejendommen uden at have vadsket sig, desinficeret Hænderne og skiftet Fodtøj og Overtøj. Saafremt Tyende skifter fra Gaarden, medens Besætningen staar under offentligt Tilsyn, skal dets Arbejdstøj desinficeres; for de Genstandes Vedkommende, der kunne taale det, bør denne Desinfektion ske ved Kogning.

§ 38. (* 2).

Mælk og Fløde, saavel af de syge som af de tilsyneladende sunde Dyr, maa ikke føres bort fra Ejendommen uden i kogt Tilstand. Mælk og Fløde af de syge Dyr maa heller ikke paa selve Ejendommen benyttes til Føde for Mennesker uden i kogt Tilstand. Under særlige Forhold (f. Eks. ved Mælkehandel i Byerne) kan med Indenrigsministeriets Tilladelse i Stedet for Kogning træde betryggende Pasteurisering. 8 Dage efter, at Desinfektionen er fuldført, vil det kunne tilstedes, at Mælk og Fløde bortføres fra Ejendommen i raa Tilstand.

§ 39. (* 2).

Hø og Halm maa ikke bortføres fra Ejendommen, saa længe det offentlige Tilsyn varer; hvis de nævnte Genstande have været særlig udsatte for Smitte, maa de ej heller senere bortbringes fra Ejendommen. Sække eller anden Emballage, der har været benyttet til Klid eller andre Foderstoffer, maa ikke bortbringes fra Ejendommen, uden forud at have været underkastet Kogning.

§ 40. (* 2).

Gødningen fra den angrebne Del af Besætningen skal henlægges paa en særlig Del af Møddingstedet eller paa et andet passende Sted og maa saa vidt muligt daglig bestrøs med Melkalk eller overhældes med Kalkmælk. Naar Sygdommen er hævet, kan Gødningen udføres paa Jorden, saafremt dette kan ske, uden at den føres ad alfar Vej. I modsat Fald kan dens udbringelse paa Jorden kun tillades under Iagttagelse af saadanne Forskrifter, som findes at yde betryggende Sikkerhed mod Smitteudbredelse ved Transporten, hvilket i ethvert givet Tilfælde afgøres af Veterinærpolitiet. Dog kan Gødningen udføres fra Ejendommen, naar den har henligget urørt paa Møddingstedet et halvt Aar, efter at Sygdommen er hævet. Gøre Forholdene det nødvendigt, at Gødningen fjernes daglig eller efter kort tids forløb, f.eks. ved købstadsejendomme, bør gødningen desinficeres før Udbringelsen af Stalden ved rigelig Tilblanding af Kalk eller andet passende Desinfektionsmiddel. Gødningens Bortbringelse fra saadanne Steder bliver i øvrigt nærmere at ordne af Veterinærpolitiet under Hensyn til de lokale Forhold. Naar Møddingspladsen er bleven tømt for Gødningen, skal Pladsen fejes ren og overhældes rigelig med Melkalk eller Kalkmælk.

§ 41. (* 2).

Slagtning af de under offentligt Tilsyn staaende Dyr maa kun finde Sted paa Ejendommen under behørig Kontrol og efter forudgaaet Dyrlægeundersøgelse. De ved Slagtningen beskæftigede Personer og de Redskaber, der have været benyttede dertil, skulle desinficeres.

Kødet af de syge Dyr maa ikke bortbringes fra Ejendommen; Klovene skulle nedgraves og Huderne desinficeres og derefter bringes direkte til et Garveri. Hovederne og Tungerne skulle enten nedgraves eller koges paa Stedet.

Kroppene af Kvæg, Faar og Geder, der forinden Slagtningen ere befundne sunde, kunne frit bortbringes, men Huderne og Klovene skulle forinden desinficeres. Kroppene af Svin, der forinden Slagtningen ere befundne sunde, kunne, naar de ere behørig skoldede og rensede, ligeledes bortbringes fra Ejendommen.

§ 42. (* 2).

Dyrlægen maa ikke erklære Sygdommen for hævet, forinden han ved et omhyggeligt Eftersyn af ethvert klovbærende Dyr, navnlig Kvæget, har forvisset sig om, at intet af Dyrene frembyder Symptomer paa den egentlige Sygdom; Tilstedeværelse af Følgesygdomme saasom Klovbrandbyld efter Yverbetændelse skal ikke være til Hinder for, at Sygdommen erklæres for hævet, men Dyr, der lide af saadanne Følgesygdomme, skulle forinden afsondres.

§ 43. (* 2).

Naar Sygdommen erklæres for hævet, skal der foretages omhyggelig Desinfektion af Staldene og af de Genstande, der have været i Berøring med de syge Dyr, deriblandt ogsaa Staldfolkenes Klæder, samt af de Steder uden for Stalden, hvor Gødning fra de syge Dyr har været henlagt eller er bleven spildt. Klovene af de Dyr, der have været angrebne af Sygdommen, bør afvadskes med desinficerende Opløsning.

Desinfektionen maa foretages med størst mulig Omhu efter de foran foreskrevne almindelige Regler. Den maa omfatte alle udvendige Flader samt Ailebeholdere og Afløbsrender m. m.; alle Fuger og Revner i og under Træbeklædningen maa gøres tilgængelige for Desinfektionsvædskens Paavirkning, eventuelt ved Frabrydning af Træbeklædningen. Stenbroen behøver i Almindelighed ikke at opbrydes, men Fugerne mellem Stenene maa omhyggelig opkradses. Hvis Stalden helt kan rømmes, bør der tillige anvendes Klorrygning. Hvis der findes Stængeloft over Stalden, bør dette renses saa omhyggeligt som muligt, og det bør paalægges Ejeren, naar loftet er tømt, at aftage Stængetræerne og foretage en omhyggelig Desinfektion af disse. Det bør paalægges Ejeren, selv om Loftet er tæt, at foretage en Rensning af Foderloftet, naar dette er blevet tømt.

§ 44. (* 2).

Efter at Desinfektionen af Stalden er foretagen, maa Besætningen endnu henstaa under offentligt Tilsyn i 3 Uger. Tilsynet maa ikke hæves, forinden der efter Udløbet af de tre Uger er foretaget en ny Udrensning af Staldbunden med Paahældning af Kalkmælk og Hvidtning af Stalden samt en Afvadskning af de Dyr, der have været angrebne af Sygdommen, med en desinficerende Opløsning, f. Eks. Sapo-Karbol, eller i ethvert Tilfælde med en lunken Opløsning af Soda eller Sæbe; hvis Ejeren maatte ønske det, kan en almindelig Arsenikvadskning træde i Stedet herfor.

§ 45. (* 2).

Saa vidt muligt maa Dyrlægen personlig have Tilsyn med, at Desinfektionen udføres forsvarligt: kan dette ikke ske, maa en politifunktionær føre Tilsynet dermed.

§ 46. (* 2).

De angrebne Besætninger blive ordentligvis at tilse af en Dyrlæge paa det offentliges Vegne 2 Gange den første Uge og 1 Gang i hver af de følgende Uger, indtil Sygdommen er hævet og Desinfektion foretagen, og derefter 1 Gang, forinden Tilsynet endelig hæves. Saafremt Sygdommen vinder almindelig Udbredelse, kan Tilsynets hyppighed dog af Politimesteren indskrænkes.

§ 47. (* 2).

Naar en Besætning er bleven stillet under offentligt Tilsyn paa Grund af smittefarligt Samkvem med en angreben Besætning, kan Tilsynet hæves, naar der er forløbet 14 Dage, efter at den smittefarlige Forbindelse har fundet Sted, uden at noget Sygdomstegn har vist sig Besætningen.

Faarekopper.

§ 48

Det offentlige Tilsyn omfatter Faar og Geder paa Ejendommen.

§ 49

Ved Indgangen til den Gaard eller det Hus, hvor den af Sygdommen angrebne Besætning findes, skal der ved Politiets Foranstaltning anbringes en Tavle med tydelig Angivelse: »Faarekopper. Adgang forbydes uvedkommende.«

§ 50

Afsondring af de syge Dyr vil i Almindelighed ikke være til nogen Nytte; dog bør saa vidt muligt de faar, som ere angrebne af ondartede Kopper, afsondres.

§ 51

Gaar Faareflokken paa Græs, maa den holdes saa fjernt som muligt fra Naboens Marker, Hjorder og fra alfar Vej, hvilket maa sikres paa en betryggende Maade, saasom ved Indhegning, stadigt Tilsyn eller Tøjring under i øvrigt tilstrækkeligt Tilsyn. De syge Dyr maa ikke drives paa alfar Vej.

§ 52

Græsgange, som have været benyttede af en smittet Flok, maa ikke benyttes af en sund Flok før efter 6 Ugers Forløb.

§ 53

Opdages Sygdommen mellem Dyr, der gaa paa fælles Græsgang, maa alle Dyrene paa samme sættes under offentligt Tilsyn. Dyrene maa ordentligvis ikke forlade Græsgangen, forinden Sygdommen er hævet; kunne Dyrene paa Grund af Aarstiden ikke forblive paa Græsgangen, maa Tilsynet finde Sted i Ejernes Hjem.

§ 54

De døde Dyr skulle nedgraves med Hud og Haar. Huden af de syge Dyr, der dræbes, maa kun benyttes, for saa vidt de have været let angrebne af Sygdommen, og i så fald ikkun paa Betingelse af, at den grundig desinficeres og derefter direkte bringes til et Garveri. Kødet af de syge Dyr, der dræbes, maa kun benyttes, naar de have været let angrebne, og da kun paa Stedet og efter at Kødet er blevet saltet. Obduktion af de døde og dræbte Dyr er unødvendig. Det er tilladt af de dræbte Dyr at aftage Talgen, men den maa da straks afsmeltes; dette bør ske paa Stedet og ved Gaardens egne Folk.

§ 55

Ulden saavel af de syge som af de tilsyneladende sunde Dyr skal, forinden den bortføres fra Stedet, vadskes med hed Soda- eller Potaskelud og derefter tørres i Luften.

§ 56

Ekskrementerne og andet Affald fra levende eller døde Dyr skal enten straks nedgraves eller nedpløjes i en Mark, hvor Faar, som ikke have haft Sygdommen, da ikke maa komme i de første 6 Uger, eller opbevares under betryggende Afspærring, indtil Udkørsel og Nedpløjning kan finde Sted.

§ 57

Hø og Halm maa, saa længe det offentlige Tilsyn varer, ikke bortfjernes fra Ejendommen uden Veterinærpolitiets Tilladelse; have disse Genstande været særlig udsatte for Smitte, maa de under ingen Omstændigheder bortfjernes fra Ejendommen, men kun benyttes paa Stedet.

§ 58

Fremmede Faar maa ikke komme paa Ejendommen. Stedets Hunde skulle holdes bundne eller indespærrede undtagen Hyrdehundene, som skulle være under stadig Opsigt.

§ 59

Personer, som have været ved de syge Dyr, skulle underkastes en grundig Desinfektion, inden de forlade Ejendommen.

§ 60

En Faareflok, som er podet med Koppematerie, betragtes som smittet af denne Sygdom.

Ingen Flok, hvor Sygdommen ikke har vist sig, maa podes uden Tilladelse af Øvrigheden, og kan Podning i begyndelsen af Epizootien kun tilstedes for de Flokke, som opholde sig i Nærheden af de angrebne.

§ 61

Dyrlægen bør paa det offentliges Vegne foretage Eftersyn af Besætningen mindst en Gang ugentlig, saa længe Sygdommen endnu ikke kan anses for hævet. Fra den Tid og indtil det offentlige Tilsyn hæves, er Dyrlægens Eftersyn kun nødvendigt 1 Gang hver Maaned. Dyrlægen maa ikke erklære Sygdommen for hævet, forinden han har undersøgt samtlige Dyr og befundet dem raske. Desinfektionen skal finde Sted, saa snart Sygdommen er hævet. Hvor Forholdene tillade det, bør Klorrygning anvendes, jfr. § 16.

Forinden det offentlige Tilsyn hæves, hvilket først maa ske 8 Uger efter Sygdommens Ophør, skulle Faarene underkastes en grundig Vadskning.

§ 62

Hvor offentligt Tilsyn er blevet dekreteret paa Grund af smittefarligt Samkvem, kan Tilsynet hæves, naar der er forløbet 14 Dage, og det ved en umiddelbart forinden foretagen Dyrlægeundersøgelse har vist sig, at der ikke er indtraadt noget Tilfælde af Sygdommen i Besætningen.

Ondartet Klovesyge hos Faaret.

§ 63. (* 3).

Det offentlige Tilsyn omfatter kun Faarene paa Ejendommen.

§ 64. (* 3).

Ethvert af Sygdommen angrebet Dyr skal omhyggelig afsondres i Hus eller Fold, og de syge Klove maa snarest muligt behandles med desinficerende Midler. Gaa de tilsyneladende sunde Dyr pa Græs, maa Flokken holdes saa fjernt som muligt fra Naboens Marker og Hjorder samt fra alfar vej, hvilket maa sikres paa samme Maade som ved Faarekopper (§ 51). De syge Dyr maa ikke drives paa alfar Vej.

§ 65. (* 3).

Græsgange, som have været benyttede af en smittet Flok, maa ikke benyttes af en sund Flok før efter 6 Ugers Forløb.

§ 66. (* 3).

Opdages Sygdommen mellem Dyr, der gaa paa fælles Græsgang, foretages straks et Dyrlægeeftersyn af Ejerens i Hjemmet tilbageværende Faar. Samtlige de paa Græsgangen værende Faar maa sættes under offentligt Tilsyn og maa ordentligvis ikke forlade Græsgangen, forinden Sygdommen er ophørt; kunne Dyrene paa Grund af Aarstiden ikke forblive paa Græsgangen, maa Tilsynet finde Sted i Ejernes Hjem.

De helbredede Dyr holdes afsondrede, indtil det offentlige Tilsyn hæves, hvilket først kan ske 4 Uger efter, at Dyrlægen har erklæret Sygdomme for ophørt: forinden Tilsynet hæves, skulle Fødderne paa alle Dyrene omhyggelig renses og desinficeres.

Ved Desinfektionen af de smittede Lokaler maa Opmærksomheden navnlig være henvendt paa, at Staldbunden omhyggelig renses; findes der Jordgulv, bør dettes øverste Lag afskovles.

§ 67. (* 3).

De døde Dyr skulle nedgraves; men de kunne forinden afhudes og Talgen aftages.

Huden skal desinficeres, forinden den føres fra Stedet, ligesom Ulden skal vadskes.

Med Ekskrementer forholdes som ved Faarekopper (§ 56). Slagtning af syge Dyr bør i Reglen kun ske paa Stedet; dog kan Politimesteren give Dispensation herfra paa Betingelse af, at der omhyggelig vaages over, at smitte ikke udbredes; Transportmidlerne maa i saa Fald desinficeres og Klovene af de slagtede Dyr nedgraves eller grundig desinficeres. Kødet af slagtede Dyr maa benyttes, saafremt Dyret ikke har været kakektisk eller har frembudt Symptomer paa Septiske eller phæmiske Lidelser. Fødderne skulle nedgraves eller grundig desinficeres.

§ 68. (* 3).

Personer, som have været ved de syge Dyr, skulle rense sig og desinficere Hænder og Fodtøj.

I Henseende til Dyrlægens Eftersyn og Ophævelse af det offentliges Tilsyn forholdes som ved Faarekopper (se §§ 61 og 62).

Skab hos Faaret.

§ 69

Det offentlige Tilsyn omfatter kun Faarene paa Ejendommen.

§ 70

Hele Flokken skal snarest muligt under Dyrlægens Tilsyn underkastes Behandling med midedræbende Midler.

Flokken skal, saa længe det offentlige Tilsyn varer, holdes afsondret enten i hus eller ved Tøjring, Indhegning eller stadig Bevogtning.

§ 71

Græsgange, hvor syge Dyr have opholdt sig, maa ikke tages i Brug for sunde Faar før efter 6 Ugers Forløb.

§ 72

Når Skab udbryder blandt Faar paa fælles Græsgang, træffes følgende Foranstaltninger

a) Hele Flokken sættes under offentligt Tilsyn under Iagttagelse af de ovenfor i § 70, 1ste St., angivne Forskrifter, hvorom de vedkommende Ejere underrettes.

b) Intet Faar maa borttages fra Flokken, før Tilsynet er hævet. Politiet maa optage en Fortegnelse over Stykketallet og Kønnet af Faarene samt kontrolere deres Tilstedeværelse ved Eftersyn mindst hver 14de Dag; kun for saa vidt Aarstiden ikke tillader, at Flokken forbliver samlet, kan det indrømmes Ejerne at hjemtage Faarene, som da forblive under offentligt Tilsyn i Hjemmet.

c) Ejernes i Hjemmet tilbageblevne Faar underkastes straks et Dyrlægeeftersyn.

§ 73

Kødet af de angrebne Dyr kan anvendes til Føde for Mennesker, naar Sygdommen ikke har medført en kakektisk Tilstand hos Dyrene.

Skindene af de slagtede Dyr skulle enten straks med behørig Forsigtighed bringes til et Garveri eller underkastes en grundig Desinfektion.

Ulden af skabede Faar skal behandles paa samme Maade som foreskrevet ved Faarekopper (jfr. § 55), forinden den bruges eller sælges.

§ 74

Naar Stalden er bleven renset og desinficeret, skal den godt udluftes i 4 Uger, forinden den tages i Brug.

Ekskrementerne og Strøelsen maa enten nedgraves eller nedpløjes; hvor dette ikke kan ske, maa den blandes med Kalk og nedgraves i Møddingen.

§ 75

Det offentlige Tilsyn maa først hæves 2 Maaneder efter, at Flokken ved Dyrlægeeftersyn har vist sig tilsyneladende helbredet, og kun saafremt Dyrlægen ved fornyet Eftersyn af hvert enkelt Dyr paa dette Tidspunkt vedvarende finder den sund.

§ 76

I Reglen fordres kun 4 Eftersyn af Dyrlægen paa det offentliges Vegne, nemlig naar Faarene sættes under offentligt Tilsyn, naar Behandling første Gang finder Sted, naar Ejeren anmelder dem som sunde, og naar 2 Maaneder ere forløbne, siden Faarene befandtes helbredede.

Rygmarvstyfus.

§ 77

Det offentlige Tilsyn omfatter kun Hestebesætningen paa Ejendommen.

§ 78

De syge Dyr maa saa vidt muligt straks afsondres fra de sunde; for saa vidt det kan lade sig gøre, er det rigtigst at fjerne de sunde Dyr fra Stalden, men deres Fødder, hale og andre besudlede Legemsdele maa, forinden Dyrene hensættes andetsteds, omhyggeligt renses.

§ 79

Med Hensyn til Benyttelsen af de tilsyneladende sunde Dyr fastsættes følgende

a) Har det ikke været muligt at afsondre dem fra de syge Dyr, maa de ikkun benyttes inden for Ejendommens Grænser og uden at komme paa alfar Vej.

b) Henstaa de i den Stald, i hvilken Sygdommen har vist sig, maa de ikke benyttes uden for Ejendommens Grænser eller paa alfar Vej, forinden Stalden er bleven grundig renset og udskyllet og de omhyggelig ere blevne rensede for vedhængende Gødningsdele.

c) Ere de henflyttede til usmittet Sted, kunne de, naar de ere blevne omhyggelig rensede, straks benyttes uden for Ejendommens Grænser.

Hestene maa dog ikke indstaldes paa fremmede Steder eller benytte omhyggelig rensede straks benyttes uden for Ejendommens Grænser.

Hestene maa dog ikke indstaldes paa fremmede Steder eller benytte fremmede Foder- og Drikkekar.

§ 80

De døde Dyr kunne afhudes; Huden kan benyttes, naar den desinficeres paa Stedet. Kroppen skal nedgraves; dog kan Fedtet aftages til Afsmeltning paa Stedet.

§ 81

Gødningen af de syge Dyr skal enten straks nedgraves eller, forinden den udbringes af Stalden, blandes med rigelig Kalk.

§ 82

Rensningen og Desinfektionen af den Del af Stalden, hvor de syge Dyr have staaet, og de Genstande, hvormed de have været i Berøring (Krybbe, Hæk, Spiltov, Gulv, Dækken, Seletøj og andet deslige) maa ske snarest muligt; ligeledes skal hele Stalden snarest muligt renses og udskylles grundigt. Den egentlige Desinfektion af hele Stalden, hvorved Opmærksomheden særlig maa være henvendt paa Staldbunden og Afløbsrenderne, skal udføres, saa snart Omstændighederne tillade det. - Der er ingen Anledningen til at tilintetgøre Hø og Halm, for saa vidt disse Genstande ikke have været besudlede med Udtømmelser fra de syge Dyr.

§ 83

Dyrlægens Tilsyn paa det offentliges Vegne bør ordentligvis ske 2 Gange i den første Uge; henstaar der ingen syge Dyr, behøves intet yderligere Tilsyn undtages Slutningseftersynet, medmindre der skulde optræde nye Sygdomstilfælde, hvorom det bør paalægges Ejeren at meddele Dyrlægen Underretning. Henstaar der syge Dyr i Besætningen, bør den tilses een Gang ugentlig af Dyrlægen.

§ 84

Det offentlige Tilsyn kan hæves 3 Uger efter, at Sygdommen er ophørt, at regne fra den Tid, da det sidst angrebne Dyr døde, blev dræbt eller blev erklæret for Rekonvalescent.

Er Tilsynet dekreteret paa Grund af smittefarligt Samkvem, kan Tilsynet hæves efter 8 Dages Forløb, for saa vidt intet Sygdomstilfælde har vist sig.

Snive og Springorm.

§ 85

Det offentlige Tilsyn omfatter Heste og Æsler paa Ejendommen.

§ 86

Naar en Hestebesætning paa Grund af Snive sættes under offentligt Tilsyn, skal dette vedvare i det mindste i et halvt Aar fra den Tid at regne, da den sidst angrebne Hest paa betryggende Maade blev afsondret fra den øvrige Besætning. Dette Tidsrum kan dog efter Indenrigsministeriets nærmere Bestemmelse afkortes, saafremt det ved en paa hele Besætningen med Ejerens Samtykke foretagen Malleinprøve maatte vise sig, at intet af Dyrene reagerer. Er det offentlige Tilsyn foraarsaget ved smittefarligt Samkvem, maa Tilsynets Varighed ligeledes udstrækkes til 1/2 År, regnet fra den Tid, den smittefarlige Forbindelse fandt Sted, medmindre det ved en med Ejerens Samtykke paa det eller de Dyr, der have været udsatte for smitte, foretagen Malleinnprøve maatte vise sig, at de ikke reagere, i hvilket Tilfælde Tilsynets Varighed kan forkortes efter Indenrigsministeriets nærmere Bestemmelse.

Berøring med en Besætning, der er sat under offentligt Tilsyn paa Grund af smittefarligt Samkvem med en snivet Besætning, men i hvilken der ikke har vist sig noget Tegn paa Sygdommen, medfører ikke Nødvendigheden af offentligt Tilsyn.

§ 88

Naar en Hest har været opstaldet i en Stald, hvor en snivet eller for Snive mistænkt hest har staaet, eller den har drukket af en Spand, som i de nærmest forudgaaende 14 Dage har været benyttet af en snivet Hest, skal den Besætning, hvortil den hører, sættes under offentligt Tilsyn, dog saaledes, at Forbudet mod Opstaldning paa fremmed Sted kun rammer den Hest, der har været udsat for Smitten. Denne Hest maa kun benyttes som Enspænder eller med en bestemt anden Hest af Besætningen.

§ 89

Naar der i en Transport af Heste findes en snivet eller for Snive mistænkt Hest, vil det komme an paa de under Transporten stedfindende Forhold, hvor vidt hele Transporten eller kun Dele deraf skal sættes under offentligt Tilsyn.

§ 90

Den eller de enkelte Heste af en Besætning, som have været særdeles udsatte for Smitte, ved f. Eks. at have gaaet i Spænd med en snivet Hest eller at have staaet ved Siden af den, skulle foreløbig afspærres og maa kun benyttes for sig selv inden for Stedets Enemærker. Den øvrige Del af Besætningen kan Ejeren ordentligvis benytte uden for Stedet, naar han iagttager ikke at føre sine Heste i fremmede Stalde eller bringe dem i Berøring med andre Heste eller anbringe dem paa Steder, hvortil fremmede Heste have Adgang (Kroer, Smedier o.s.v.). Til Hestene maa derfor, om fornødent gøres, medbringes Muleposer og Drikkekar, og Folkene, som passe disse Heste, maa holde sig borte fra fremmede Heste.

§ 91

Naar Sygdommen har vist sig i en Besætning, skal Dyrlægen gøre Ejeren opmærksom paa Faren ved Indkøb af sunde Heste til Indlemmelse i Besætningen, saavel som paa, at han for de saaledes senere i Besætningen indlemmede sunde Heste taber den Adgang til Erstatning, som Loven ellers hjemler, saafremt nogen af disse maatte blive angreben af Sygdommen og dræbt, jfr. Lovens § 8, 7de Stykke.

§ 92

Med Hensyn til Salg eller Fjernelse fra Stedet af en Hest, henhørende til en Besætning, der er under offentligt Tilsyn for Snive, henvises til § 4. Tilladelse til Salg eller Fjernelse fra Stedet maa kun meddeles, naar det paagældende Dyr ved en umiddelbart forinden foretagen Dyrlægeundersøgelse er erklæret frit for Mistanke om Snive. Dyrlægen maa gøre Køberen opmærksom paa, at han mister al Ret til Erstatning af det offentlige ikke blot for denne Hest, men ogsaa for andre ved denne muligvis smittede og senere angrebne Heste. Hele den Besætning, hvori en saadan Hest indlemmes, bliver at sætte under offentligt Tilsyn.

§ 93

Det kan ikke tillades at sætte Heste fra en Besætning, der er under offentligt Tilsyn for Snive, paa fælles Græsning.

§ 94

Den Hest, som utvivlsomt er snivet, skal snarest muligt dræbes, hvorimod den Hest, som kun frembyder Symptomer, der gøre den mistænkt for at lide af Snive, i Reglen bør henstaa nogen Tid, for at Dyrlægen kan komme til en sikker Diagnose, se dog Lovens § 8, 4de Stykke, hvorefter Ejeren kan forlange, at der inden 4 Ugers Forløb tages Bestemmelse om enten Afspærringens Ophør eller Nedslagning af det mistænkte Dyr.

Skulle Dyrlægen være usikker i sin Diagnose eller Ejeren ønske en længere Frist, er Dyrlægen berettiget til enten at forlange en anden Dyrlæge tilkaldt for at afgive Skøn eller at indstille Sagen til det veterinære Sundhedsraad, idet han tilstiller samme den af ham førte fuldstændige sygejournal.

Ere Dyrlægerne af forskellig Mening om Sygdommens Natur, indstilles Sagen ligeledes til det veterinære Sundhedsraad.

§ 95

Angaaende Afsondringen af en for Snive mistænkt Hest og Rensningen af Stalden m. m. henvises til § 3 og §§ 15-19. Dyrlægen maa særlig have sin Opmærksomhed henvendt paa straks at samle alle de Genstande (Seletøj, Dækkener, Strigler, Børster m. m.), der kunne formodes at være besudlede med Næseflod eller Springormpus, og sørge for, at de blive desinficerede. Spiltovet, hvori en saadan Hest har staaet, maa straks afspærres og ikke tages i Brug før mindst 8 Dage efter, at det er blevet desinficeret.

Enhver Hest, der dør eller dræbes i en besætning, som er under offentligt Tilsyn for Snive, skal obduceres for det offentliges Regning, selv om den er bleven dræbt ved Ejerens Initiativ. Obduktionsberetning skal tilføre Protokollen. Dyrlægen bør indskærpe de Personer, der ere behjælpelige ved Obduktionen, at iagttage Forsigtighed for at forebygge, at Smitten overføres til Mennesker.

§ 96

En Stald, hvori en snivet eller for Snive mistænkt Hest har været opstaldet, skal desinficeres, hvis der ikke er hengaaet mere end 4 Uger, siden Opstaldningen fandt Sted; er der hengaaet længere Tid, skal den grundig renses.

§ 97

Kroppene af de Heste, der have været angrebne af Hudsnive eller af stærk Næsesnive, skulle nedgraves med Hud og Haar; i andre Tilfælde kan Huden benyttes, dog paa Betingelse af, at den efter at være bleven behørig desinficeret bringes direkte til et Garveri.

§ 98

I den Tid, Besætningen er under offentligt Tilsyn, bør den synes af Dyrlægen i Forhold til Sygdommens mere eller mindre akute Karakter fra højst hver tredie Dag til en Gang hver Maaned.

§ 99

Har der i en Besætning vist sig flere Tilfælde af Snive, bør i Reglen det veterinære Sundhedsraads Betænkning indhentes, inden Ophævelse af det offentlige Tilsyn kan finde Sted.

Ondartet Katarralfeber.

§ 100. (* 4).

Det offentlige Tilsyn omfatter kun Kvægbesætningen.

§ 101. (* 4).

De syge Dyr maa saa vidt muligt straks afsondres fra de sunde og have egen Oppasser. For saa vidt det kan lade sig gøre, er det rigtigst at fjerne de sunde Dyr fra Stalden; deres Fødder, Hale og andre besudlede Legemsdele maa, forinden Dyrene hensættes andetsteds, omhyggelig renses.

§ 102. (* 4).

De døde Dyr kunne afhudes; Huden bør desinficeres paa Stedet og derefter direkte bringes til et Garveri. Kroppene skulle nedgraves. Hvis Dyret slagtes lige i Begyndelsen af Sygdommen, kan Politimesteren efter Dyrlægens Indstilling dog tillade, at Kroppen nedsaltes og benyttes paa Stedet. Mælk af de syge Dyr maa ikkun benyttes paa Stedet og i kogt Tilstand; Mælken af de sunde Dyr kan frit benyttes.

§ 103. (* 4).

Gødningen af de syge Dyr skal blandes rigeligt med Kalk og henlægges

særskilt.

§ 104. (* 4).

Stedet, hvor de syge Dyr have staaet, saavel som de Genstande, hvormed de have været i Berøring, bør straks desinficeres; saa snart det kan lade sig gøre, skal hele Stalden renses og eventuelt desinficeres (jfr. § 23 sidste Punktum). Opmærksomheden maa særlig være henvendt paa, at Afløbsrenderne omhyggelig renses og holdes godt i Orden.

Der er ingen Grund til at brænde Hø og Halm, der har ligget over en inficeret Stald. Kun hvis disse Genstande have været besudlede af Udflod eller Gødning fra syge Dyr, maa de brændes eller paa anden Maade gøres uskadelige.

§ 105. (* 4).

Dyrlægens Tilsyn paa det offentliges Vegne bør ordentligvis ske 2 Gange i den første Uge; henstaar der ikke syge Dyr, behøves intet yderligere Tilsyn undtagen Slutningseftersynet, medmindre der skulde optræde nye Sygdomstilfælde, hvorom det bør paalægges Ejeren at meddele Dyrlægen Underretning. Henstaar der syge Dyr i Besætningen, bør denne tilses en Gang ugentlig af Dyrlægen. Tilsynet kan hæves 3 Uger efter, at Sygdommen er ophørt.

Offentligt Tilsyn paa Grund af smittefarligt Samkvem kan, for saa vidt intet Sygdomstilfælde maatte vise sig, indskrænkes til 8 Dage.

Ondartet Lungesyge hos Oksen.

§ 106

Det offentlige Tilsyn omfatter Kvægbesætningen samt Geder.

§ 107

Ved Indgangen til den Gaard eller det Hus, i hvilket Besætningen findes, skal der ved Politiets Foranstaltning anbringes en Tavle med tydelig Angivelse: »Ondartet Lungesyge. Adgang forbydes uvedkommende«.

§ 108

Til Besætningen maa der ikke tilstedes uvedkommende Adgang. Sammen med de syge eller mistænkte Dyr maa ikke hensættes andre Husdyr, som benyttes uden for Stedets egen Grund eller kunne faa Samkvem med sundt Kvæg. Nye Dyr maa ikke indlemmes i Besætningen.

§ 109

Fra Gaarden maa der ikke bortføres Kvæg eller Geder lige saa lidt som Hø, Halm eller Gødning. Saafremt ikke hele Kvægbesætningen bliver nedslaaet, vedvarer denne Spærring af Gaarden mindst 6 Maaneder fra den Tid, da Dyrlægen har erklæret Sygdommen for ophørt - eller, for saa vidt Besætningen kun paa Grund af smittefarligt Samkvem er sat under offentligt Tilsyn, da fra det Tidspunkt, da det smittefarlige Samkvem fandt Sted. Er hele Besætningen bleven nedslaaet, maa Hø, Halm og Gødning ikke bortføres, før der er forløbet 3 Maaneder efter Nedslagningen.

§ 110

Ethvert Høved, der dør eller slagtes i Besætningen, skal obduceres.

§ 111

I den angrebne Besætning maa det syge Kvæg afsondres saa strengt som muligt; ligesaa forholdes med Kvæg, som antages at have gennemgaaet Sygdommen, og med det Kvæg, som har været særlig udsat for Smitte.

§ 112

Gødningen fra det afsondrede Kvæg skal snarest muligt udføres og nedgraves eller nedpløjes i Marken i mindst 25 Alens Afstand fra Naboens Marker og alfar Vej, eller, naar dette ikke kan ske, afspærres ved Indhegning, saa et sundt Kvæg ikke kan komme dertil.

§ 113

Røgterne, Malkepigerne og andre, som komme til det syge Kvæg, maa ikke uden at være omklædte, rensede og desinficerede komme til ikke angrebet Kvæg paa Gaarden eller andetsteds.

§ 114

Tillades det, at en Besætning, hvori der har vist sig Lungesyge, gaar paa Græs, maa den ikke komme Naboens marker nærmere end 25 Alen. Besætningen skal holdes tøjret og bevogtes Dag og Nat, og al Færdsel af uvedkommende paa Marken, hvor Besætningen græsser, forbydes.

§ 115

Vandingssteder, der bennyttes til sundt Kvæg, maa ikke benyttes til smittet eller mistænkt Kvæg.

Sygt eller mistænkt Kvæg maa ikke drives paa alfar Vej. Veje, hvor saadant Kvæg har været, eller ad hvilke Gødningsudførsel har fundet Sted, bør renses for Ekskrementer, og hvor det kan ske, bør de afspærres i nogen Tid.

I Forhold til fremmed Kvæg blive alle Høveder paa smittet eller mistænkt Sted at betragte som lige farlige for Smittens Udbredelse.

§ 116

Naar Kvæg skal nedslaas, maa der vaages over, at der ikke ved Taksationen, Slagtningen eller Obduktionen gives nogen Anledning til Smittens Udbredelse.

§ 117

Huderne af de slagtede og døde Kreaturer kunne benyttes; dog skulle de, efter at være blevne desinficerede paa Stedet, straks direkte bringes til et Garveri.

§ 118

Kødet af de sunde Dyr kan tillades bortført fra Stedet i fersk Tilstand. Kødet af de syge Dyr maa kun benyttes, naar Sygdommen har været til Stede i en ringe Grad; det skal nedsaltes paa Stedets, hvor Slagtningen gaar for sig. Hoved, Fødder, Indvolde, Blod og andet Affald skal dog nedgraves. Tønderne med det nedsaltede Kød skulle hensættes paa et Sted, hvortil ingen uvedkommende har Adgang, og maa ikke føres bort før efter 8 Dages Forløb. Kroppene af de døde og dræbte Dyr, der have været i saa høj Grad angrebne, at Kødet ikke kan anses for tjenligt til Benyttelse, skulle nedgraves; dog maa Talgen aftages, naar den straks afsmeltes paa Stedet.

§ 119

De døde og dræbte Dyrs Nedgravning maa saa vidt muligt ske ved Stedets egne Folk eller saadanne Personer, som ikke komme til Kvæg.

§ 120

Foder, som har været udsat for Uddunstningen fra sygt Kvæg, maa ikke benyttes til kvæg, men kan med behørig Forsigtighed benyttes til andre Husdyr. Hvad der ikke paa den Maade kan forbruges, inden nyt Kvæg tilføres Besætningen, skal tilintetgøres.

§ 121

Desinfektion af den Baas, hvor et sygt Dyr har staaet, skal udføres straks efter, at dette er ført bort derfra, og en almindelig Desinfektion af Stalden foretages, saa snart ske kan, efter de i de almindelige Bestemmelser angivne Regler. Klorrygning bør benyttes, hvor Forholdene tillade det. Er Gulvet ikke uigennemtrængeligt, skal Grunden altid udgraves. Først 4 Uger efter den foretagne Desinfektion kan Tilladelse meddeles til, at Stalden og andre Genstande igen afbenyttes til sundt Kvæg.

§ 122

Paa steder, hvor alt Kvæg er nedslaaet, kunne nye Besætninger optages 4 Uger efter, at den foreskrevne Desinfektion af Stalden, Redskaber m. m. er foretagen, og intet for Smitten udsat Foder, Gødning eller andre smittende Genstande findes paa Stedet.

Det kan dog tillades at tilføre nyt Kvæg, efter at Desinfektionen har funden Sted, for saa vidt det kan sættes paa Græsgange, hvor det syge eller mistænkte Kvæg ikke har været, eller i Lokaler, der ikke have været udsatte for Smitte.

Marker, hvor sygt eller mistænkt Kvæg har været, skulle afspærres for sundt Kvæg i en Tid af 6 Uger.

§ 123

Saa længe der paa et smittet Sted er sygt Kvæg, foretager Dyrlægen Eftersyn to Gange i den første Uge og derefter en Gang ugentlig i de første Maaneder; senere en Gang hver 14de Dag. Paa mistænkte Steder, som staa under offentligt Tilsyn, men hvor Sygdommen endnu ikke har ytret sig, kan der i Forhold til den større eller mindre Fare være fra 14 Dage til 4 Uger mellem hvert Eftersyn.

§ 124

Podning maa ikke foretages uden Indenrigsministeriets Tilladelse; en podet Besætning bliver at betragte som smittet.

Kvægpest.

I.

§ 125

Træffer Dyrlægen et Tilfælde, der vækker grundet Mistanke om Kvægpest, skal han straks nedlægge Forbud imod, at noget drøvtyggende dyr af Besætningen, selv om det maatte være tilsyneladende sundt, bortføres fra Ejendommen, og mod, at der fra Gaarden bortbringes raa Produkter (Kød, Huder, Horn, Klove, Fæhaar, Uld m. m.) af de nævnte Dyr, Hø, Halm eller Gødning.

§ 126

Findes der døde Drøvtyggere paa Ejendommen, eller giver Ejeren sit Samtykke til, at det for Kvægpest mistænkte Dyr straks dræbes, skal Dyrlæges foretage Obduktion af disse Dyr og indføre en nøjagtig Beretning derom i sin autoriserede Protokol. De sygelig forandrede Organer blive af Dyrlægen uopholdelig under behørig Forsigtighed at indsende til Veterinærfysikus eller paa betryggende Maade at opbevare, indtil Veterinærfysikus kommer til Stede paa Ejendommen. Dyrlægen skal i ethvert Tilfælde uopholdelig ad telegrafisk Vej gøre Indberetning til Indenrigsministeren og Veterinærfysikus. Han maa ikke ved første Udbrud her i Landet af Sygdomme fastslaa Diagnosen, forinden han har konfereret med Veterinærfysikus.

§ 127

Indtil Sygdommens Natur er sikkert konstateret, skal Dyrlægen nøje paase, at der sker en saa fuldstændig og strengt gennemført Afsondring af det eller de mistænkte Dyr som overhovedet muligt efter de lokale Forhold. Afsondringslokalet skal afspærres saaledes, at ingen uvedkommende kan skaffe sig Adgang dertil. Han skal endvidere paase at alle Personer paa stedet - undtagen de, der ere bestemte til de mistænkte Dyrs Røgt og Pleje - som have været i middelbar eller umiddelbar Berøring med de mistænkte Dyr, straks skifte Yderklædning, navnlig ogsaa Fodtøj, og blive grundig desinficerede. De smittefarlige Beklædningsgenstande skulle ligeledes desinficeres eller opbevares paa et afspærret Sted, indtil Desinfektionen kan foregaa. Såfremt Omstændighederne ikke tillade Dyrlægen personlig at foretage eller overvære Desinfektionen af Personalet, skal han forpligte Ejeren eller den, der paa hans Vegne fører Tilsyn med Dyrene, til at lade Desinfektionen udføre paa den af ham angivne Maade. Indtil Desinfektionen er foregaaet, maa ingen af Stedets Personer forlade Ejendommens Enemærker. Dyrlægen skal ligeledes nedlægge Forbud imod, at nogen som helst indfinder sig i Ko- eller Faarestalden, og at de syge Dyrs Røgtere, have noget Samkvem med de øverige Folk paa Stedet.

§ 128

De Steder, hvor der maatte henligge Gødning eller andet Affald fra de mistænkte Dyr, skulle forsvarlig afspærres, indtil anordningsmæssig Bortførsel kan findes Sted. Spildt Gødning skal omhyggelig opsamles og henlægges paa et af dyrlægen dertil bestemt Sted.

§ 129

Dyrlægen skal drage Omsorg for, at der snarest muligt skaffes tilstrækkelige og hensigtsmæssige Desinfektionsmidler til Stede; han har at give Anvisning til disse Midlers Opbevaring og rette Brug og at foranledige tilsynet hermed overdraget en bestemt paalidelig og derfor ansvarlig Person.

§ 130

Dyrlægen skal i sin Protokol optage en Fortegnelse over Stedets hele Besætning af drøvtyggende Dyr, og saa vidt muligt søge oplyst, hvor vidt der i den senere Tid har fundet Tilgang til eller Afgang fra Besætningen Sted.

§ 131

Dyrlægen har uopholdelig at tilstille Politimesteren en skriftlig Indberetning om de af ham trufne Foranstaltninger.

Ved det første Udbrud af formodet kvægpest vil det som Regel være rigtigts, at Politimesteren udsætter Afsigelsen af Dekretet om offentligt Tilsyn, indtil Veterinærfysikus er kommen til Stede.

II.

§ 132

Naar Kvægpest er udbrudt, skulle samtlige drøvtyggende Husdyr paa Stedet ved et Politiprotokollen tilført Dekret sættes under offentligt Tilsyn. Stedet bliver, hvad enten det er de paagældende Dyrs stadige Opholdssted, eller de kun midlertidigt befinde sig der, at afspærre, indtil der af Indenrigsministeren træffes Bestemmelse om en videregaaende Distriktsspærring, jfr. Lovens § 6, 4de Stykke, og § 14, 2det Stk. Saafremt det maatte anses for nødvendigt, bliver der til Overholdelsen af Afspærringen at etablere en fast Politivagt.

§ 133

Ved Afspærringen bliver i øvrigt følgende at iagttage

a. Ved alle til Stedet førende Adgange, som blive at spærre paa betryggende Maade, skal anbringes iøjnefaldende Opslag med Paaskrift: »Kvægpest. Adgang forbydes uvedkommende.«

b. En Fortegnelse skal optages over samtlige paa Stedet værende Husdyr, der, om fornødent gøres af Hensyn til Kontrollen, skulle mærkes paa hensigtsmæssig Maade; jfr. Lovens § 6, 2det Stykke.

c. Intet nyt drøvtyggende Dyr maa indbringes i Besætningen.

d. Ethvert Tilfælde af indvortes Sygdom hos drøvtyggende Dyr skal ufortøvet anmeldes for Dyrlægen. De døde Dyr skulle nedgraves.

e. Slagting af noget til Besætningen hørende Dyr maa ikke finde Sted uden Veterinærpolitiets Tilladelse.

f. Veje, som føre til Stedet, og som maatte være betraadte af syge Dyr eller af Dyr, som kort derefter vise sig angrebne af Sygdommen, skulle straks renses for Ekskrementer, som enten opbrændes eller blandes med Kalk og nedgraves.

g. Drøvtyggere paa Stedet skulle, indtil de maatte blive nedslaaede, saa vidt muligt holdes i Hus og om muligt i en Afstand af mindst 100 Alen fra Opholdssted for Drøvtyggere paa tilstødende fremmed Grund. Husdyrene paa Stedet, Husfugle ikke undtagne, skulle holdes forsvarlig bundne eller indelukkede, naar de ikke ere i Brug paa Stedet.

h. Adgang til Stedet skal forbydes alle, som ikke have Politiets Tilladelse til at indfinde sig der. Slig Tilladelse bør kun meddeles saadanne, hvis Nærværelse paa Stedet er paatrængende nødvendig, og saa vidt muligt ikke Personer, som derved, at de komme i Berøring med Drøvtyggere, ere særlig farlige for Smittens Udbredelse, saasom Slagtere, Kvægholdere, Kvæghandlere og Røgtere. Hverken Mennesker eller Dyr maa forlade Stedet uden Politiets Vidende og uden umiddelbart forinden at være henholdsvis omklædte og desinficerede. Ligeledes maa livløse Genstande ikke føres bort uden Politiets Tilladelse.

i. To eller flere umiddelbart ved hinanden liggende smittede Steder kunne afspærres samlede og saaledes have indbyrdes Samkvem.

§ 134

Ved den i Henhold til Lovens § 8 stedfindende Nedslagtning bliver følgende at iagttage

a. Der maa strengt vaages over, at der ikke ved Taksationen, Slagningen eller Obduktionen gives nogen Anledning til Smittens Udbredelse.

b. Nedslagningen af Kreaturerne skal saa vidt muligt ske paa Stedet selv og i Nærheden af den for deres Nedgravning bestemte Kule. Den til Nedslagning fornødne Hjælp skal saa vidt muligt ydes af Stedets egne Folk, i alt Fald af Personer, som bo i Nærheden af Stedet, og maa ikke ydes af Personer andetsteds fra, som selv holde eller røgte Drøvtyggere. Ingen af de ved Nedslagningen beskæftigede Personer maa komme til Drøvtyggere andetsteds, førend Tilladelse dertil er givet af Veterinærpolitiet og de ved sammes Foranstaltning ere blevne desinficerede. De benyttede Salgteredskaber skulle omhyggelig desinficeres.

c. De nedslagne saavel som de af Sygdommen døde Dyr skulle, efter at Huden er gjort ubrugelig ved Indsnit, nedgraves i en Kule saa dyb, at Kadaverne dækkes af mindst 6 Fod Jord, naar Kulen er tilkastet og jævnet i Flugt med Omgivelserne. Førend Kulen tilkastes, bedækkes Kadaverne med et rigeligt Lag læsket Kalk. Kulen maa være afsides beliggende og saa vidt muligt i en Afstand af mindst 1000 Alen fra Boliger, Opholdssteder for Drøvtyggere samt Vandingssteder. Efterhaanden som den tilkastede Kule maatte sænke sig, skal ny Fyld paaføres; Kulen skal snarest muligt indhegnes saa fuldstændig, at den ikke kan betrædes af omløbende Dyr, og, indtil dette er sket, skulle saadanne Dyr, om fornødent ved Vagthold, forhindres i at nærme sig Kulen, som desuden snarest muligt skal beplantes med Træer, der have dybtgaaende Rødder, saasom almindelig Hyld (Sambucus nigra) eller stor Pil (Salix fragilis). Kulen maa ikke opgraves, ryddes eller ompløjes, førend Indenrigsministeriet har givet Tilladelse dertil.

Undtagelsesvis vil Indenrigsministeriet, naar særlig gunstige Forhold ere til Stede, give Tilladelse til, at de fuldstændig sunde Dyr slagtes paa Stedet, og at Kødet benyttes.

d. De Steder i det frie, hvor syge Dyr dræbes og sønderskæres for at nedgraves, saavel som begrænsede Steder, hvor de have haft Ophold i længere Tid, skulle behandles med Afgravning og Paafyldning af ny Fyld.

§ 135

Det offentlige Tilsyn kan hæves og ny Besætning indføres 4 Uger efter, at anordningsmæssig Rensning og Desinfektion er tilendebragt og Udførsel, Nedgravning eller nedpløjning af den gamle Gødningsbeholdning samt Opbrænding af smittefarlige Foderstoffer (jfr. § 137) har fundet Sted.

§ 136

Enhver Besætning, til hvilken der i de nærmest forudgaaende 10 Dage er blevet tilført drøvtyggende Dyr eller smittefarlige Genstande fra en af Kvægpest angreben Besætning eller fra en Besætning, i hvilken der haves grundet Mistanke om, at Sygdommen er til Stede, skal sættes under offentligt Tilsyn under Iagttagelse af de foran anordnede Forholdsregler. De smittefarlige Genstande tilintetgøres, saafremt de ikke efter deres Beskaffenhed fuldstændig sikkert kunne uskadeliggøres paa anden Maade (Røgning, Afsmeltning, Garvning og lign.).

Saafremt den paagældende Besætning efter Forløbet af 10 Dage skulde vise sig fuldkomment sund, vil det offentlige Tilsyn atter kunne hæves.

III.

§ 137

Ved Desinfektion i Anledning af Kvægpest vil der være at gaa frem efter de almindelige Regler, se § 15 ff.; dog bliver særligt følgende at iagttage

a. Desinfektion foretages straks efter, at Stalden er bleven tømt for Kvæg. Den skal foretages under Dyrlægens Tilsyn.

b. Desinfektionen indledes med en Klorrygning; forinden skulle alle de Genstande, som have været udsatte for Smitstoffets Paavirkning, samles i Stalden. De udbringes og desinficeres derefter straks hver for sig efter deres Beskaffenhed eller tilintetgøres; umiddelbart derefter foretages en grundig udluftning af Stalden, der saa vidt muligt fortsættes under Staldens paafølgende Rensning og Afvadskning, og sluttelig foretages en ny Klorrygning. Alt gammelt Murpuds afhugges og ny Spækning udføres.

c. Over for Træværk og Staldbund skal der altid gaas frem efter de strengeste Regler.

d. Naar den egentlige Desinfektion af Lokalerne er fuldført, udsættes de for Gennemtræk i mindst 14 Dage.

e. Den udgravede Fyld, Affaldet ved Desinfektionen, og den Gødning, som er samlet fra Stalden, medens Sygdommen herskede deri, og 10 Dage, forinden dens Udbrud blev konstateret, nedgraves med iblandet Kalk.

Resten af Gødningen fra Møddingstedet udføres og nedpløjes snarest muligt i Marken. Er det af en eller anden Grund ugørligt at udføre Gødningen straks, maa den afspærres paa det omhyggeligste saavel for Dyr som for uvedkommende Personer, indtil Udførselen kan finde Sted.

Paa Marker, Veje og andre Steder, som ere blevne betraadte af syge Dyr, skal al Gødning samles og nedgraves med iblandet Kalk.

De Personer, som have været beskæftigede med Iværksættelsen af de her nævnte Foranstaltninger, renses og desinficeres, inden de forlade Stedet.

f. Alle Fodringsmidler, som ifølge deres Beskaffenhed og Opbevaringssted maa anses for smittefarlige, saasom Hø, Halm o. lign., tilintetgøres straks ved Desinfektionens Begyndelse ved Opbrænding. Den øvrige Del, som det ikke anses for nødvendigt at opbrænde, bør snarest muligt føres ud af Huset og udluftes.

g. Græsgange og andre Steder i det frie, som maatte være betraadte af syge Dyr, eller hvor udført Gødning er bleven nedpløjet, maa ikke betrædes af Drøvtyggere, førend mindst 2 Maaneder ere forløbne, siden de syge Dyr befandt sig der eller Nedpløjningen af Gødningen fandt Sted.

h. Personer, som have været beskæftigede ved de syge eller døde Dyr, ved deres Affald eller ved Rensning og Desinfektion, maa skifte enhver Del af deres Beklædning og, hvor det kan ske, tage et varmt Bad. Beklædningsgenstande blive at opbrænde eller i hvert Fald at desinficere paa den i de almindelige Bestemmelser angivne Maade, se § 18 g.; hvor en god Desinfektionsovn haves til Raadighed, bør denne fortrinsvis benyttes.

i. Ved Desinfektionsarbejder maa kun benyttes Folk fra de inficerede Gaarde eller saadanne, der ikke selv have drøvtyggende Kreaturer, eller som ikke komme i Berøring med saadanne Dyr. Disse Personer skulle forblive paa Stedet, indtil Rensning og Desinfektion er tilendebragt.

Svinedifteritis (akut og kronisk).

§ 138. (* 5).

Det offentlige Tilsyn omfatter kun Svin.

§ 139. (* 5).

Naar Dyrlægen ved Obduktion har overbevist sig om, at Sygdommen er til Stede, skal han i Henhold til Lovens § 4 foreløbig forbyde, at noget Svin bortbringes fra Ejendommen. Findes der sunde Fedesvin i Besætningen, kan han indstille til Politimesteren at tillade disses Bortbringelse til Slagtning. Saadan Tilladelse bør dog kun gives, saafremt Sygdommen ikke har vist sig mellem Svin, der ere over 1/2 Aar gamle. Svinene skulle under fornøden Kontrol føres direkte til et Slagteri, uden at komme i Berøring med andre Svin, og Transportmidlerne skulle desinficeres. Slagtningen skal ske under Kontrol af en dertil beskikket Dyrlæge. Udgifterne herved og ved Transportmidlernes Desinfektion blive det offentlige uvedkommende. Formener Veterinærpolitiet, at Kontrollen med Slagtningen kan bortfalde, bliver Indstilling derom at forelægge Indenrigsministeriet.

§ 140. (* 5).

De syge Dyr skulle afsondres saa godt som muligt fra de tilsyneladende sunde. De skulle have egen Oppasser og egne Foderkar og desl. De Personer, der passe Gaardens Svin - saavel de, der passe de syge Svin, som de, der passe de tilsyneladende sunde - maa ikke komme i Berøring med andre Svinebesætninger. Ved Indgangen til de Bygninger, hvori der findes Svin, skal der anbringes Plakater med Paaskrift: »Svinedifteritis. Adgang forbydes uvedkommende.«

§ 141. (* 5).

Svin, der dø af Sygdommen, skulle saa vidt muligt obduceres; ved Obduktionen maa navnlig Tyktarmen og den nederste Del af Tyndtarmen undersøges nøjagtig. - De døde Dyr skulle nedgraves (jfr. § 8), hvis de ikke benyttes til Afsmeltning.

§ 142. (* 5).

Foder og Strøelse, der direkte eller indirekte - saasom ved Røgternes af Gødning besudlede Fodtøj - har været i Berøring med syge eller mistænkte Svin, maa ikke bortbringes fra Ejendommen lige saa lidt som Gødning, der hidrører fra syge Svin, eller som kan formodes at være blandet med Gødning fra saadanne.

§ 143. (* 5).

Saa snart de syge Dyr ere flyttede fra Stalden, skulde Steder, hvor de have staaet, og de Genstande, hvormed de have været i Berøring, renses og underkastes en foreløbig Desinfektion. Naar Sygdommen er ophørt, maa Desinfektionen af de inficerede Steder udføres særdeles omhyggeligt, hvorved navnlig maa tages Hensyn til Staldgulvet og Jordbunden i Svinegaardene. Hvis Staldgulvet ikke er uigennemtrængeligt, bør det opbrydes, et Spadeslag Jord afgraves og ny Fyld paaføres (jfr. § 18 b). Paa samme Maade behandles Jordbunden i Svinegaardene og andre Steder, hvor den maa antages at være inficeret ved Gødning af syge Dyr.

Gammelt, forfaldent Træværk i Vægge og Skillerum, som ikke antages at kunne desinficeres paa betryggende Maade, nedbrydes og brændes.

I øvrigt udføres Desinfektionen efter de almindelige Bestemmelser, dog at Klorrygning ej er nødvendig.

§ 144. (* 5).

Tidspunktet for Ophævelsen af det offentlige Tilsyn bestemmes af

Indenrigsministeriet.

§145. (* 5).

Dyrlægens Tilsyn paa det offentliges Vegne bør i Reglen finde Sted 2 Gange den første Uge og derefter 1 Gang ugentlig, saa længe der findes syge eller for Sygdom mistænkte Svin paa Stedet. - Naar delvis Nedslagning har fundet Sted efter Ministeriets Bemyndigelse, kan Dyrlægens Tilsyn indskrænkes til 1 Gang maanedlig, hvis der ikke indtræder Dødsfald blandt Svinene, hvorom det bør paalægges Ejeren at gøre Anmeldelse for Dyrlægen. De døde Dyr skulle da obduceres.

Rødsyge (miltbrandartet Rosen) hos svinet.

De efterfølgende Bestemmelser gælde saavel for den almindelige akute Rødsyge som for den kroniske Rødsyge (Endocarditis og Hudbrand) og for Knuderosen.

§ 146. (* 6).

Det offentlige Tilsyn omfatter kun Svinebesætningen.

§ 147. (* 6).

De syge Dyr bør straks forsvarlig afsondres fra de sunde; hvor Forholdene tillade det, vil det være rettest at lade de syge Dyr forblive i Stalden og flytte de sunde andetsteds hen.

Adgang til de syge Dyr og deres Opholdssted bør formenes alle uvedkommende Personer.

§ 148. (* 6).

Dyrlægen maa have Opmærksomheden henvendt paa, om Smitten i det foreliggende Tilfælde kan antages at hidrøre fra et Svineslagteri, og navnlig paa, hvor vidt Ejeren før Sygdommens Udbrud maatte have modtages Flæsk eller Affald fra et saadant, og om, hvor vidt det saaledes modtagne eller nogen Del deraf er blevet benyttet til Svineføde.

§ 149. (* 6).

Angaaende Benyttelsen af de i Besætningen værende Dyr gives følgende

Forskrifter

a. Dyr, der dø af Sygdommen, maa ikkun benyttes til Afsmeltning. Haardt angrebne Dyr, der slagtes, maa ikke benyttes til Menneskeføde uden Politimesterens efter Dyrlægens Indstilling meddelte Tilladelse. Dele af saadanne Dyr maa under ingen Omstændigheder bortbringes fra Stedet.

b. Forinden der af Politimesteren er afsagt Dekret om offentligt Tilsyn med Besætningen, kan der af Dyrlægen meddeles Ejeren Tilladelse til

1) at slagte straks paa Stedet og til eget Brug tilsyneladende sunde Dyr saavel som Dyr, der kun i ringe Grad ere angrebne af Sygdommen.

2) at slagte paa Stedet og derefter afhænde Dyr, der ikke frembyde noget Tegn paa Sygdommen.

Tilladelse til Afhændelse maa dog dun meddeles, saafremt Dyrene ved en af Dyrlægen umiddelbart før Slagtningen foretagen Undersøgelse ere befundne sunde, i hvilken Henseende det vil være nødvendigt, at er foretages Temperaturundersøgelse for at konstatere, at Dyrenes Temperatur ikke er over 40 grader Celsius, samt paa Betingelse af, at Dyrene, derunder ogsaa Hjertet og Indvoldene, efter Slagtningen ligeledes synes af Dyrlægen og findes sunde. Dyrlægen skal derhos, saavel naar Tilladelse meddeles til Slagtning til eget Brug som til Afhændelse, lade vedkommende Ejer ved sin Underskrift i Protokollen forpligte sig til at nedgrave Indvoldene og andet Affald, for saa vidt det ikke benyttes i kogt eller saltet Tilstand.

3) at afhænde tilsyneladende sunde Svin til et Slagteri (offentligt eller privat), saafremt Dyrene ved en af Dyrlægen umiddelbart før Bortbringelsen fra Stedet foretagen Undersøgelse ere befundne sunde, og paa Betingelse af, at Slagtningen forgaar under Dyrlægekontrol. Svinene skulle paa Vogn (ikke med Jernbane eller Dampskib) under fornøden Kontrol føres direkte til Slagteriet uden at komme i Berøring med andre Svin. Slagtningen skal saa vidt muligt foregaa straks efter Ankomsten til Slagteriet.

c. Efter at der er afsagt Dekret om offentligt Tilsyn, kunne de foran under b omhandlede Tilladelser ikkun meddeles af Politimesteren efter Dyrlægens Indstilling. Dyrlægen bør, naar der ved Sygdommens Udbrud findes slagtbare Svin i Besætningen, stedse tage behørigt Hensyn hertil i sin første Indberetning og Indstilling til Politimesteren. Omkostningerne ved de i nærværende Paragraf nævnte Dyrlægeundersøgelser ere det offentlige uvedkommende.

§ 150. (* 6).

Benyttes de slagtede eller døde Dyr ikke paa nogen af de ovennævnte Maader, skulle de snarest muligt nedgraves med Hud og Haar. Det samme gælder om alt Affald fra deres Opholdssted, fra Slagtningen og fra Desinfektionen.

§ 151. (* 6).

Er noget Dyr død, før Dyrlægen paa det offentliges Vegne kommer til Stedet, skal det obduceres, medmindre det alt maatte være nedgravet. Naar Sygdommens Tilstedeværelse i Besætningen engang er konstateret, er Obduktion af døde Dyr for offentlig Regning unødvendig.

§ 152. (* 6).

De syge Dyrs Opholdssted og alle til samme hørende Genstande skulle desinficeres efter Dyrlægens Anvisning straks efter,a t Dyrene ere døde, helbredede eller omflyttede. Hvis Sygdommen kun har vist sig med et enkelt Tilfælde eller paa et bestemt Sted i Stalden, vil det efter Omstændighederne være tilstrækkeligt, at den øvrige Del af Stalden grundig renses og udskylles; er Sygdommen optraadt mere spredt i Stalden, maa der udføres en fuldstændig Desinfektion.

Ved Rensningen og Desinfektionen, der i øvrigt foretages efter de almindelige Forskrifter, se §§ 15-19, maa Opmærksomheden særlig være henvendt paa Staldbunden og Afløbsrenderne. Det vil i Almindelighed ikke være nødvendigt at opbryde eller omlægge Staldbunden, men der bør foretages en omhyggelig Udrensning og Opkradsning, ligesom hele Staldbunden bør overhældes med desinficerende Vædske.

Gødningen af de syge Dyr skal blandes med Kalk og derefter nedgraves.

§ 153. (* 6).

Den af Sygdommen angrebne Besætning skal i Reglen kun tilses 3 Gange af Dyrlægen paa det offentliges Vegne, nemlig: naar han ved Sygdommens Begyndelse træffer de nødvendige Foranstaltninger til Forebyggelse af Smittens Udbredelse, naar den første Desinfektion har fundet Sted, og umiddelbart forinden det offentlige Tilsyn hæves. Dyrlægen maa ikke fremkomme med Indstilling om Ophævelse af det offentlige Tilsyn, saa længe der er Grund til at antage, at der findes Dyr i Besætningen, der ere angrebne af Sygdommen i dens kroniske Form.

Naar Sygdommen har opnaaet en større Udbredelse, kan et hyppigere Eftersyn finde Sted efter særlig Indstilling af Dyrlægen.

§ 154. (* 6).

Naar der er forløbet 14 Dage efter Sygdommens Ophør, og efter at Desinfektionen har fundet Sted, kan det offentliges Tilsyn hæves.

§ 155. (* 6).

Er Sygdommen optraadt blandt Svin, der henstaa i Jernbanefolde, i Folde ved Skibes Anlægspladser, i Folde ved Svineslagterier eller under lignende Forhold, bliver den Fold, hvori det eller de syge Dyr have haft Ophold, at rense og desinficere under Veterinærpolitiets Tilsyn, hvorpaa Folden efter 24 Timers Forløb atter kan tages i Brug.

Hundegalskab.

Ifølge Lovens § 9, 1ste Stk., skal, naar der opstaar Formodning om, at en Hund er angreben af Hundegalskab, saadant uopholdelig anmeldes i Kjøbenhavn for Politidirektøren, i de øvrige Købstæder for Politimesteren og paa Landet for Sognefogden, der have at paase, at Dyret straks forsvarlig lænkes og afspærres, samt at foranledige, at det snarest muligt undersøges af en Dyrlæge; kun saafremt forsvarlig Lænkning og Afspærring ikke kan finde Sted, skal det straks dræbes. Erklærer Dyrlægen Hunden for gal, bliver den ligeledes straks at dræbe. Den dræbte Hund obduceres, og Forretningen indsendes uden Ophold til Amtet (I Kjøbenhavn til Politidirektøren). Ethvert Dyr skal, naar det er blevet bidt af en gal Hund, dræbes, medmindre Indenrigsministeren bevilger undtagelse herfra.

Til Vejledning ved Anvendelsen af disse Bestemmelser fastsættes følgende

§ 156. (* 7).

Indtil den befalede Nedslagning kan blive iværksat, bliver Dyret at holde afspærret, hvorom der skal gives vedkommende Ejer eller den, der paa Ejerens Vegne fører Tilsyn med Dyret, Tilhold til Politiprotokollen.

Dyret skal fodres og røgtes af en bestemt Person, og Dyrlægen maa gøre denne bekendt med de Forsigtighedsregler, der ere at iagttage for at undgaa Smitte, saafremt Sygdommen pludselig skulde udbryde hos det afspærrede Dyr.

Afsondringslokalet skal være saaledes afspærret, at ingen uvedkommende kan faa Adgang dertil , og saaledes indrettet, at Dyrets Fodring og Vanding kan finde Sted, uden at den, der bringer Foderet, derved udsættes for Fare.

Dyrlægen bør ikke erklære en Hund for angreben af Hundegalskab, medmindre han er sikker i sin Sag; hvis han er usikker i Diagnosen, maa han gennem Sygdommens Forløb i Afspærringstiden søge at komme til Vished om Sygdommens Natur.

§ 157. (* 7).

Ved Obdouktionen af dyr, der ere døde eller dræbte paa Grund af Hundegalskab, skal Dyrlægen iagttage den største Forsigtighed, for at han selv eller hans Medhjælpere ikke skulle blive smittede. Han maa have passende Desinfektionsmidler ved Haanden til øjeblikkelig anvendelse, hvis nogen skulde paadrage sig en Hudbeskadigelse eller paa anden Maade blive udsat for Fare under Forretningen; han bør derhos straks saa vidt muligt sørge for Tilkaldelse af Lægehjælp.

Personer med Saar paa ubedækkede Legemsdele maa ikke benyttes til at røgte de afspærrede Dyr, til Medhjælp ved Obduktionen eller til Nedgravning af de omhandlede Kadavere.

§ 158. (* 7).

Dræbte eller selvdøde Dyr, der have været angrebne af eller mistænkte for Hundegalskab, skulle nedgraves eller destrueres med Hud og Haar paa anordningsmæssig Maade. Deres Hud skal først sønderskæres paa Kroppen og denne overhældes med Petroleum, Kreolin eller et andet passende Middel, som kan umuliggøre enhver som helst Benyttelse af Kødet til Føde for Mennesker eller Dyr.

§ 159. (* 7).

Ved Desinfektionen maa alle Genstande, som kunne have været udsatte for Besudling med Sagl og Slim fra det angrebne eller mistænkte Dyr, omhyggeligt og i behørig Udstrækning renvadskes med hed Soda- eller Potaskelud eller i Mangel heraf med koghedt Vand, for saa vidt Genstandene kunne taale det. Om fornødent behandles de derefter med et passende Desinfektionsmiddel. Puder, Hynder, Kæder, Baand og Tøjler, Mundkurve og Hundehuse, med hvilke gale Hunde og Katte have været i berøring, og som efter deres Beskaffenhed ikke lade sig sikkert desinficere, opbrændes eller tilintetgøres (jfr. § 19 i nærværende Instruks).

Gødning, Strøelse og Jord, der er besudlet med Sagl, Slim o.s.v. fra de paagældende Dyr, nedgraves.

B. Angaaende de i Lov af 14de April 1893 § 10 omhandlede (mildere

smitsomme) Sygdomme.

§ 160

Naar Dyrlægen forefinder Tilfælde af herhen hørende Sygdomme, bør han gøre Ejeren eller den, der paa Ejerens Vegne fører Tilsyn med Dyrene, bekendt med Lovens Forskrifter i § 10, 2det Stykke, angaaende disse Sygdomme. Han skal derhos give Anvisning til ved hensigtssvarende Afsondrings- og Desinfektionsforanstaltninger at forebygge den udbrudte Sygdoms Udbredelse i og uden for Ejerens egen Besætning, eventuelt dens Overførelse til Mennesker, for saa vidt saadan Overførelse er mulig (Sarcoptes-Skab, Haarsækmider og Ringorm).

§ 161

Viser Ejeren sig uvillig til at følge de givne Anvisninger, eller antager nogen af de nævnte Sygdomme en mere ondartet Karakter eller en større Udbredelse, bør Dyrlægen indføre det fornødne derom i sin Protokol i Overensstemmelse med Lovens § 1, 2det Stykke samt derefter afgive Indberetning til Politimesteren, ledsaget af Indstilling om de Forholdsregler, han med hensyn til Afsondring og Desinfektion, Benyttelse af Produkter fra de syge Dyr o.s.v. anser det nødvendig for det offentlige at træffe til Forebyggelse af Smittens videre Udbredelse til Dyr eller Mennesker, jfr. Lovens § 10, sidste Stykke.

Til Vejledning i saa henseende tjener følgende

§ 162

Afsondring.

Denne bør ordentligvis iværksættes efter de foran i § 3 givne Regler. Ved Tilfælde af ondartet Lungesyge hos Hesten, ved Mundsyge og Skab hos Hesten, ved brandigt Emphysem (Miltbrand-Emphysem) hos Kvæget samt ved de i Slutningen af Lovens § 10 under A nævnte Sygdomme hos Heste, Kvæg, Faar, Geder og Svin bør de anførte Regler gennemføres saa virksomt, som det efter de givne Forhold er muligt. Ved epizootisk Katarrhalfeber (rosenagtig Influenza) hos Hesten vil det derimod i Almindelighed ikke være af nogen væsentlig Nytte at gennemføre en Afsondring af de enkelte Dyr inden for samme Besætning. Opmærksomheden maa i saa Fald navnlig rettes paa at holde ej alene aabenbart syge Dyr, men ogsaa dem, som ere i Begyndelses- eller i Rekonvalescentstadiet af Sygdommen, hjemme i Stalden, indtil de kunne anses for fuldstændig smittefri, samt endvidere paa at hindre uvedkommendes Adgang til de angrebne Dyr.

Hingste, der have været angrebne af epizootisk Katarrhalfeber (rosenagtig Influenza), maa i det første Aar derefter ikke benyttes som Beskelere for fremmede Hopper, medmindre disses Ejere forud ere gjorte bekendte med den særlige Smittefare, som hermed kan være forbunden.

Forblive kværkesyge Heste henstaaende i en Stald sammen med Stedets øvrige Heste, bør det paalægges Ejeren ikke at give fremmede Heste Adgang til en saadan Stald, forinden Sygen er ophørt og behørig Desinfektion foretagen.

Ved Brandfeber hos Hesten, Kopper, Skab og Ringorm hos Kvæg kan det efter Omstændighederne være tilstrækkeligt at henflytte de angrebne Dyr til en isoleret Plads i den fælles Stald og at bruge særskilte Stald- og andre Redskaber ved disse Dyrs Røgt, saa at deres umiddelbare Berøring med sunde Dyr i Stalden undgaas.

Hunde og Katte, der lide af Skab, Haarsækmider eller Ringorm, skulle indespærres og vedkommende Ejer opfordres til at undergive Dyrene Dyrlægebehandling og eventuelt lade dem dræbe.

Ved godartet Beskelersyge behøves ingen egentlig Afsondring af de angrebne Dyr, men disse bør udelukkes fra Parring, indtil de ere helbredede.

Ved »Hønsekolera« hos Fjerkræ bør de angrebne Individer hensættes i tilstrækkeligt isolerede Afsondringsrum, for saa vidt Ejeren ikke samtykker i at lade de angrebne Dyr dræbe. De døde (og dræbte) Dyr nedgraves tilllige med Gødning og Strøelse.

Det skal paalægges Personer, der have været i smittefarlig Berøring med de syge Dyr, at lade sig behørigt desinficere, førend de komme til fremmede Dyr eller indfinde sig i fremmede Stalde, der ere bestemte for dyr, som kunne angribes af den paagældende Sygdom.

§ 163

Desinfektion.

Ved alle sygdomme af den her omhandlede Art, der ere i Stand til at udvikle et Smitstof med stor Udbredelsesevne og Intensitet, saasom Lungesyge, Influenza, Mundsyge og Kværke hos hesten, Hønsekolera hos Fjerkræ o.s.v., bør der som Regel udføres en fuldstændig Desinfektion af hele Stalden (Stien), saavel ved mekanisk Rensning som ved Anvendelse af særlige Desinfektionsmidler m.v.

Ved Sygdomme som Brandfeber, Bekselersyge, Kopper og Skab hos andre husdyr end Faaret vil det i de fleste Tilfælde være tilstrækkeligt kun af desinficere den særlige Del af Stalden (Stien), hvori det eller de syge Dyr have henstaaet, men dog stedse i saa stort Omfang, som Smitstoffets Tilstedeværelse maa antages at nødvendiggøre.

Ved Skab hos Heste og Kvæg samt ved Ringorm hos Kvæg bør der særlig drages Omsorg for behørig Desinketion af Sele- og Sadeltøj, Hudrensningsredskaber, Dækkener, Grimer o.lign., ligesom der ogsaa i særlige Tilfælde vil kunne være Anledning til at paabyde en desinficerende Behandling af selve det eller de angrebne Dyr for at hindre Sygdommens videre Udbredelse.

§ 164

Benyttelse af Produkter af de syge Dyr. Kødkroppene af Dyr, der have været angrebne af nogen af de i Lovens § 10 under A. omhandlede Sygdomme, af udbredt metastatisk Kværke eller af Hønsekolera, bør i Almindelighed ikke tillades benyttede til Menneskeføde, hvorimod der intet er til Hinder for, at saadanne Kadavere benyttes til Afkogning (Afsmeltning). Hvis de ikke benyttes paa denne Maade, underkastes de anordningsmæssig Nedgravning eller Desinfektion.

Huderne (Skindene) af de dræbte eller selvdøde Dyr behandles med en desinficerende Opløsning eller med Kalk, medmindre de bringes direkte til Garvning.

C. Angaaende den i Lov af 14de April 1893 § 11 omhandlede Sygdom (Tuberkulose hos Kvæg og Svin).

§ 165. (* 8).

Med Hensyn til denne Sygdom skal Dyrlægen, naar han er tilkaldt af Ejeren, gøre denne opmærksom paa Bestemmelserne i lovens § 11 a.-c. og paa det Strafansvar, han paadrager sig ved at overtræde disse Bestemmelser.

Kommer det til Dyrlægens Kundskab, at Ejeren ikke overholder de givne Forskrifter, skal han derom gøre Indberetning til Politimesteren.

D. Angaaende Indsendelse af Indberetninger om de i Lov af 14de April 1893 § 10 omhandlede Sygdomme.

§ 166. (* 9).

Enhver Dyrlæge, der praktiserer, skal inden Udgangen af Januar Maaned til politimesteren i den Jurisdiktion, i hvilken han er bosat, indsende en Indberetning om de af ham i det forudgaaende Aar behandlede Tilfælde af mildere smitsomme Sygdomme. Indberetningerne skulle skrives paa trykte Skemaer, der tilstilles Dyrlægen fra Politimesteren, og de skulle udfærdiges efter de paa disse Skemaer nærmere angivne Regler. - Indberetningerne skulle af Politimesteren inden Midten af Februar Maaned indsendes direkte til det veterinære Sundhedsraad.

Indenrigsministeriet, den 24de August 1894.

HØRRING.

/L. Fleron

Instruks for veterinærpolitiet ved den offentlige behandling af smitsomme sygdomme hos husdyrene

I Henhold til Lov af 14de April 1893 gives følgende Instruks for Veterinærpolitiet ved Behandling af smitsomme Sygdomme hos Husdyrene.

I. Almindelige Forskrifter.

A. Angaaende Dyrlægens autoriserede Protokol.