Legislator Case Law & Legislation
B18890010405 DK

Reglement for Afbenyttelsen af de i Forbindelse med Statsbanerne anlagte Havnespor uden for Kjøbenhavn.

12 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (12)

Statutory Text (12 Articles)

Bekendtgørelse 1889 104 Historic

§ 1

Havnesporene maa i en Bredde af 5 1/2 Fod paa begge Sider af Sporets Midte ikke uden Statsbanedriftens Samtykke benyttes til Oplag af Gods eller deslige. Heller ikke maa Transporten paa Havnesporene hindres eller besværes ved Bugspryd, Touge, Kjæder eller deslige. Havnemesteren eller Havnefogden skal paase Overholdelsen heraf og har i paakommende Tilfælde paa vedkommende Jernbanebetjents Begjæring uopholdelig at drage Omsorg for, at de Transporten besværende Gjenstande fjernes.

Bekendtgørelse 1889 104 Historic

§ 2

For de enkelte Havne kan der efter Forhandling med vedkommende Havnebestyrelser fastsættes bestemte Jernbanestrækninger, paa hvilke det er Statsbanedriften tilladt at hensætte læssede eller tomme Jernbanevogne. Saafremt der udenfor disse Sporstrækninger henstaa Jernbanevogne, som ikke befinde sig under Paa- eller Aflæsning, har Havnemesteren eller Havnefogden, forsaavidt de efter hans Skjøn ere til Hinder for Losning og Ladning af Fartøier eller genere Færdselen paa Havnepladsen, derom at underrette vedkommende Jernbanefunktionær, der da drager Omsorg for Vognenes Flytning. Tillade Forholdene ikke at afvente Jernbanefunktionærernes Tilstedekomst, kan Havnemesteren eller Havnefogden selv lade Vognene føre til Side for Statsbanedriftens Regning, dog i Overensstemmelse med de nedenfor i § 6 angivne Regler og under det i § 7 bestemte Ansvar.

Bekendtgørelse 1889 104 Historic

§ 3

Jernbanevognene have Forret på Havnesporene, og skulle alle andre Kjøretøier eller Personer, som måtte belemre disse, snarest muligt vige Plads for at lade Jernbanevognene passere.

Henstaa Kjøretøier uden Mandskab, er Statsbanedriften beføiet til at forlange Havnemesterens eller Havnefogdens Assistance til deres Bortfjernelse eller til selv at lade dem fjerne.

Bekendtgørelse 1889 104 Historic

§ 4

Paa den anden Side har Statsbanedriften at anvende alle fornødne Sikkerhedsforanstaltninger ved Frem- eller Tilbageførelsen af Jernbanevogne, for at ingen Skade paa Person eller Gods skal afstedkommes. I Havne, hvor dertil maatte være Anledning, kunne særlige Sikkerhedsforanstaltninger foreskrives af Indenrigsministeriet.

Bekendtgørelse 1889 104 Historic

§ 5

Til Transport af Vogne paa Havnesporene kan Statsbanedriften benytte Heste- eller Menneskekraft eller Lokomotiver. Skulde Forholdene kræve yderligere Sikkerhedsforanstaltninger med Hensyn til Benyttelsen af Lokomotiver, foreskrives saadanne af Indenrigsministeriet.

Bekendtgørelse 1889 104 Historic

§ 6

Frem- og Tilbageførelsen af Jernbanevogne til eller fra Havnesporene samt Bevægelserne paa disse skulle foretages af og under Ledelse af Statsbanedriftens Funktionærer, dog med den af § 2 foran følgende Modifikation og saaledes, at Forsendere eller Modtagere, til hvis Disposition der stilles Jernbanevogne paa Havnesporene, eller deres Folk skulle være berettigede til paa selve Havnesporene at sætte disse Vogne i Bevægelse, dog kun forsaavidt angaar saadanne mindre Bevægelser, som Losning og Ladning uomgængeligt kræve, og kun i det Tilfælde, at ingen Jernbanefunktionær er eller hurtig kan komme tilstede. De Personer, hvem det i Henhold hertil tillades at bevæge Vognene, have at iagttage den af Færdselsredskabernes Beskaffenhed følgende fornødne Omhu og Forsigtighed ved forinden Vognene sættes i Bevægelse at forvisse sig om, at Sporet, hvorover Vognene skulle føres, er frit for Veifarende eller andre Hindringer, samt at der ikke findes Personer eller andre Hindringer i farlig Nærhed af Sporet, ved under Bevægelsen at ledsage Vognene, saaledes at disse i paakommende Tilfælde hurtig kunne bringes til Standsning, samt ved, naar Vognene ere bragte til deres Bestemmelsessted, at sørge for, at de standses fuldstændigt og yderligere sikkres ved Bremsning eller ved Anbringelse af Stoppekiler, Klodser eller deslige under Hjulene. Bevægelsen af Vognene maa endelig foretages saaledes, at ikke andre paa Sporet henstaaende Vogne derved sættes i ukontrolleret Bevægelse.

Bekendtgørelse 1889 104 Historic

§ 7

Overtrædelse af dette Reglements Bestemmelser angaaende Forsenderes og Modtageres Manipulationer af Jernbanevogne paa Havnesporene ville paadrage de Vedkommende Straf efter Reglerne i Forordningen af 5te Mai 1847 samt andre Retsbestemmelser, som derpaa maatte være anvendelige, hvorhos de ere pligtige at erstatte al den Skade, som ved deslige Manipulationer, foretagne af dem selv eller deres Folk, tilføies Personer, Gods eller Jernbanemateriel. For denne Forpligtelse kunne de ikkun befri sig ved at bevise, at Skaden er bevirket enten ved den Skadelidendes egen Skyld eller ved et uafvendeligt Tilfælde.

Bekendtgørelse 1889 104 Historic

§ 8

Hvor der paa en Havnebane findes Led, bevægelige Broer eller deslige Indretninger, der kunne lægge Hindringer i Veien for den fri almindelige Færdsel ved eller i Havnen, og slige Indretninger ere underlagte Statsbanedriften, skal denne være forpligtet til at lade dem betjene. Led ville saaledes være at holde aabne for den almindelige Færdsel, undtagen naar Havnesporene skulle benyttes, og bevægelige Broer skulle være stillede til fri Afbenyttelse af Sporene, undtagen naar Skibe skulle føres igjennem. Til Betjeningen af en saadan Bro skulle Statsbanerne om fornødent ansætte en Betjent, til hvem vedkommende Havnemester eller Havnefoged kan henvende sig for at faa Broen aabnet for Skibspassage.

Maatte de foran nævnte Indretninger ikke være underlagte Statsbanerne, ville de være at betjene ved Foranstaltning af vedkommende Institution, under hvilken de henhøre, og skal der da mellem denne og Statsbanedriften træffes de fornødne Bestemmelser angaaende Betjeningen.

Bekendtgørelse 1889 104 Historic

§ 9

Statsbanedriften er iøvrigt underkastet de almindelige Havnereglementer, og dens Betjente pligtige at rette sig efter de Anvisninger, som af vedkommende Havnemester eller Havnefoged i Ordenens Interesse maatte blive givne. Vedkommende Havnebestyrelser have imidlertid at give deres Havnemestre eller Havnefogder Paalæg om at vise Statsbanedriften al den Imødekommen, som lader sig forene med de gjældende Forskrifter og Bestemmelser.

Bekendtgørelse 1889 104 Historic

§ 10

Reglementet af 19de Januar 1865 for Afbenyttelsen af de i Forbindelse med de jysk-fynske Jernbaner anlagte Havnespor ophæves.

Dette Reglement træder i Kraft den 1ste September 1889.

Indenrigsministeriet, den 29de Juli 1889

Ingerslev.

\ Jacoby

Bekendtgørelse 1889 104 Historic

Reglement for Afbenyttelsen af de i Forbindelse med Statsbanerne anlagte Havnespor uden for Kjøbenhavn.

Reglement for Afbenyttelsen af de i Forbindelse med Statsbanerne

anlagte Havnespor udenfor Kjøbenhavn.

Til Sikkerhed for Færdselen og til Opretholdelse af Orden paa de i Forbindelse med Statsbanerne anlagte Havnespor fastsætter Ministeriet herved følgende reglementariske Bestemmelser for Benyttelsen af saadanne Spor.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →