Bekjendtgørelse ang. de Regler, der i henhold til Loven om Tørvemosers Udskiftning af 30te December 1858 ville være at iagtage ved Mosernes Opmaaling og Taxation, ved Beregningen af Vederlaget for Græsningsretten og Tørveskjæret samt ved Fordelingen af det Moserne paahvilende Hartkorn og Gammelskat.

Bekjendtgørelse ang. de Regler, der i henhold til Loven om Tørvemosers Udskiftning af 30te December 1858 ville være at iagtage ved Mosernes Opmaaling og Taxation, ved Beregningen af Vederlaget for Græsningsretten og Tørveskjæret samt ved Fordelingen af det Moserne paahvilende Hartkorn og Gammelskat.

I Henhold til den Indenrigsministeriet ved Lov om Tørvemosers Udskiftning af 30te December 1858 § 7 meddeelte Bemyndigelse foreskrives herved følgende nærmere Regler, der ville være at iagttage ved Mosernes Opmaaling og Taxation, ved Beregningen af Vederlaget for Græsningsretten og Tørveskjæret, i de Tilfælde, hvor Lodseierne ikke i Henhold til Lovens § 8 maatte have indgaaet Foreninger om en anden og mindre bekostelig Fremgangsmaade - hvilke Foreninger i Almindelighed maae ansees hensigtsmæssige og derfor ved given Leilighed blive at tilraade af Landinspecteurer og Landmaalere - samt ved Fordelingen af det Moserne paahvilende Hartkorn og Gammelskat.

I. Ifølge Lovens § 4 bliver ved Opmaalingen og Taxationen at tage særskilt Hensyn paa den ene Side til Græsningen, paa den anden Side til Tørvemassen. Landinspecteuren har først at undersøge Mosens Dybde og derved at anmærke paa Overfladen Grænserne mellem Stykkerne efter deres forskellige Dybde; efterat dette er skeet, foretages Opmaalingen og under denne antegnes disse Grænser paa Kortet efter nøiagtig Udmaaling med en egen dertil valgt Farve, hvormed tillige Tørvemassens Dybde paa ethvert Stykke anføres, eller, saafremt der i Stykket findes flere Tørvelag af forskellig Beskaffenhed, da hvert Lags Dybde for sig, dog saaledes, at det Jordlag, som maatte findes oven paa Tørvemassen, men som ikke er tjenstlig til Tilberedning af Tørv, ikke medregnes som Tørvejord. Er Overfladen ujevn i nogen betydelig Grad, f.Ex. naar der i ældre Tid har været foretaget i uregelmæssig Skjæring i Mosen, som har efterladt gamle ikke udjevnede Tørvebænke, maa det ved et Skjøn udfindes, hvor Overfladen, fra hvilken Tørvelagets Dybde regnes, ville komme til at ligge, naar de tilbagestaaende Tørvebænke og Grave vare udjevnede. I saadanne Tilfælde vil det være nødvendigt ikke at gjøre de Inddelinger, der have hensyn til Tørvemassens Dybde, for store, da det ommeldte Skjøn ellers vilde blive altfor usikkert. Dybden vil i Almindelighed kunne udfindes ved at nedtrykke et dertil indrettet Jernspyd af fornøden Længde i Tørvemassen; men hvor denne Fremgangsmaade paa Grund af de stedlige forhold, f.Ex. naar der i Mosen findes en stor Mængde Træstammer, ikke vilde lede til noget sikkert resultat, maa man tillige søge at komme til Kendskab om Dybden ved Boringer, hvilket ligeledes bliver nødvendigt, naar Tørvemassen dannes af flere Lag af forskellig Værdi. I sidstnævnte Tilfælde maae derhos Prøver af alle Tørvelagene optages, for at Taxationsmændene kunne sættes istand til at bedømme den Pengeværdi, hvortil ethvert Lag bør ansættes. Med hensyn til Græsningen bliver Mosen at inddele i Taxationsstykker, som paa sædvanlig Maade antegnes paa Kortet.

II. Naar Mosen paa foranførte Maade er bleven inddelt i Taxationsstykker deels efter Græsningens Beskaffenhed deels efter Tørvemassens Dybde, have Jordboniteringsmændene under Veiledning af Landinspecteuren eller den til Forretningen bemyndigede Landmaaler at ansætte Græsningen og Tørvemassen i de forskjellige Taxationsstykker til Pengeværdi samt at fastsætte Forholdet mellem Græsningens Pengeværdi og Tarterne efter den for Jordbonitering sædvanlige Maade mod 24 som bedste Jord. Græsningens pengeværdi i de forskjellige Taxationsstykker udtrykkes ved Værdien af een Tønde Land Græsningsjord af den i de paagjældende Taxationsstykker foreliggende Beskaffenhed, og det enkelte Stykkes Vurderingssum udfindes altsaa ved at multiplicere Pengeværdien af Græsningen i samme med det Tal, som angiver Stykkets Areal i Tønder Land. Tørvemassens Pengeværdi udtrykkes ved Værdien af een Cubikfavn Tørvejord af den foreliggende Beskaffenhed. Naar Tørvemassen i en Mose maa antages overalt at være af samme beskaffenhed, have Taxationsmændene kun at ansætte Værdien af een Cubikfavn af denne Masse, og hvert enkelt Taxationsstykkes Vurderingssum udfindes da ved at multiplicere denne Værdi med det Tal, som angiver Stykkets Indhold i Cubikfavne. Hvor der derimod i en Mose findes Tørvelag af forskjellig Beskaffenhed, have Boniteringsmændene at bestemme den Pengeværdi, hvortil een Cubikfavn af ethvert Tørvelag især bør ansættes, og vurderingssummen for et Taxationsstykke, i hvilket der findes forskjellige Tørvelag, udfindes da ved at multiplicere den paa nedenanførte Maade beregnede Gjennemsnitsværdi af een Cubikfavn Tørvemasse i Stykket med det Tal, som angiver Stykkets indhold i Cubikfavne. Gjennemsnitsværdien af een Cubikfavn Tørvemasse i et saadant Stykke beregnes ved at multiplicere Værdierne af een Cubikfavn af de forskjellige Lag hver for sig med det Tal, som angiver Lagets Tykkelse i Alen, og derefter at dividere Summen af disse Producter med det Tal, som angiver Dybden af den samlede Tørvemasse i Stykket, ligeledes i Alen. Findes der saaledes i et Stykke 3 Lag, af hvilke det øverste er 2 Alen dybt og ansættes til en Værdi af 80 Sk. pr. Cubikfavn, det mellemste er 3 Alen tykt og ansættes til en Værdi af 1 Rd. pr. Cubikfavn, og endelig det nederste er 1 Alen tykt og ansættes til en Værdi af 1 Rd. 16 Sk. pr. Cubikfavn, faaer man

det øverste Lag 80 Sk. X 2 = 1 Rd. 64 Sk. - mellemste - 1 Rd. X 3 = 3 Rd. - nederste - 1 Rd. 16 Sk. X 1 = 1 Rd. 16 Sk. --- -----------~ 6 lille sigma 5 Rd. 80 Sk.

altsaa Gjennemsnitsværdien pr. Cubikfavn = 93 1/3 Sk. Ved Ansættelsen af de ommeldte Pengeværdier er det en Selvfølge, at alle de Omstændigheder, som kunne bidrage til Græsningens eller Tørvejordens større eller mindre Værdi paa det paagjældende Sted, bør tages i Betragtning, f.Ex. om Egnen har Overflod eller Mangel paa Græsning eller Tørvejord, om Tørv er en let afsættelig Handelsvare, om Tilberedelsen og Afledningen af Vandet medfører stor eller ringe Bekostning, om Transporten til Afsætningsstedet er meer eller mindre besværlig m.v. For at tilveiebringe Taxationen over Græsningen efter den for Jordboniteringer sædvanlige Maade mod 24 som bedste Jord, vil det være tilstrækkeligt, at Jordboniteringsmændene angive, til hvilken Taxt efter Taxationsfoden 24 det Taxationsstykke bør ansættes, hvis Græsning har den høiste Pengeværdi, thi da de Stykker, hvor Græsningen har en mindre Pengeværdi, i samme Forhold bør sættes til lavere Taxter efter Taxationsfoden 24, maa Forholdet mellem pengeværdien og Taxten efter Taxarionsfoden 24 blive det samme for alle Taxationsstykker. Dividerer man altsaa den høieste Pengeværdi for Græsningen med den det paagjældende Stykke tilkommende Taxt efter Taxationsfoden 24, faaer man det Tal, med hvilket man skal dividere de andre Taxationsstykkers Pengeværdier for at udfinde deres Taxter efter oftnævnte Taxationsfod. Ansættes saaledes det bedste Stykke Græsningsjord til en Pengeværdi af 55 Rdl. pr. Tønde Land og til Taxt 5 mod 24 som bedste Jord, bliver 11 det Tal, med hvilket de andre stykkers Pengeværdier skulle divideres for at udfinde deres Taxter. Hvor denne Fremgangsmaade vilde medføre uhensigtsmæssige Brøker, f.Ex. i ovennævnte Tilfælde Taxten 1 9/11 for det Stykke, hvis Pengeværdi var 20 Rdl. pr. Tønde Land, 3 3/11 naar Pengeværdien var 36 Rdl. pr. Tønde land, afrundes Brøkerne saaledes, at for Taxter under 1 bruges ingen andre Brøker end 1/48, 1/36, 1/24, 1/18, 1/12, 1/8, 1/4, 1/2 og 3/4, og at altsaa den ved Reductionen fremkomne Brøk forandres til den af de nævnte Brøker, som er den nærmest, ligesom det paagjældende Taxtstykke, naar Taxten vilde blive mindre end 1/96, ansættes til 0; forsaavidt Taxten falder mellem 1 og 4, tilføies efter Omstændighederne kun Brøkerne 1/4, 1/2 og 3/4; forsaavidt Taxten falder mellem 4 og 7, tilføies kun Brøken 1/2, og forsaavidt den overstiger 7, benyttes alene hele Tal.

III. Naar Ingen af de til Tørveskjæret have Andeel i Græsningen, maa der ifølge Lovens § 6 ikke tildeles Tørv for Græsning eller omvendt uden alle Vedkommendes Samtykke, og Udskiftningen af disse to Gjenstande bliver derfor i saa Fald at betragte især som en Forretning for sig selv. Er det Græsningen der skal udskiftes, bliver Forretningen at udføre efter de almindelige i Forordning af 23de April 1781 bestemte Regler. Er det derimod Tørveskjæret, der skal udskiftes, bliver der at tillægge enhver af de til Tørveskjær Berettigede et saadant Areal, at Vurderingssummen for den i samme værende Tørvemasse, udregnet paa den under II. anførte maade, udgjør et ligesaa stort Beløb, som det, hvortil hans Andeel i Mosen før Udskiftningen taxeres, efter Omstændighederne enten som en Qvotadeel af hele Tørvemassens Vurderingssum eller som Vurderingssummen for Massen i visse bestemte Stifter. Hvor endelig Græsningen skal udskiftes i Forbindelse med Tørveskjæret saaledes, at de, om fornødent, kunne magelægges mod hinanden, er det naturligviis Hovedreglen, at der tillægges Enhver et saadant Areal, at Vurderingssummerne for Græsningen og Tørvemassen i samme tilsammenlagte udgjøre et ligesaa stort Beløb, som det hvortil hans Anpart i Mosens Afbenyttelse før Udskiftningen taxeres, idet man her, ligesom hvor Tørveskjæret alene skulde udskiftes, maa tage hensyn til, om hans Anpart bliver at beregne for en Qvotadeel af hele Mosen eller for visse bestemte Dele af samme, eller endelig maaskee den ene Maade for Græsningens Vedkommende og paa den anden Maade for Tørveskjærets Vedkommende; men der maa dog tillige stræbes hen til, at Magelæg af Tørvejord og Græsning ikke finder Sted i høiere Grad end nødvendigt.

IV. I alle Tilfælde, hvor en Fællesmose i Matriklen er ansat for et samlet Hartkornsbeløb, bliver dette at fordele paa de ved Udskiftningen hver Lodseier især tillagte Lodder i Forhold til Græsningens boniterede Størrelse, beregnet efter de Boniteringstaxter, der ere udfundne paa den ovenfor under II. anførte Maade. Hvor derimod en Mose ikke er ansat til Hartkorn under Eet i Matriklen, hvilket navnlig kan være Tilfældet, naar enhver Lodseier har sine Bestemte Skifter i Mosen, paa hvilken Græsningen udelukkende tilhører ham, og hvor da de Skifter, i hvilke Græsningen tilkommer enhver Lodseier især, ere anført som Dele af eller Lodder til den Eiendom, han besidder i Byen eller Eierlauget, og i Forbindelse med denne Eiendoms øvrige Jorder ansatte til Hartkorn, bliver ingen Forandring at foretage i de paagjældende Eiendommes Hartkorn, medmindre een eller flere hidtil alene til Tørveskjær Berettigede ved Udskiftningen erholde særskilte Lodder med Ret saavel til Græsning som til Tørveskjær i samme; thi i saa Fald bliver der at paaligne disse Lodder Hartkorn efter de sædvanlige Regler. Hvad Gammelskatten angaar, da hviler der i reglen ingen særskilt Gammelskat paa Fællesmoserne, og naar en saadan enkelt Gang findes anført med et somoftest mindre betydeligt Gammelskatsbeløb, da hidhører dette saagodtsom altid fra, at den Anpart, der har tilhørt en eller anden Eiendom, som tidligere har havt Deel i Mosen, er bleven afhændet som en Parcel fra denne eiendom og i denne Anledning har faaet paalignet en Deel af Hovedeiendommens Gammelskat eller gamle Hartkorn, som senere er forandret til Gammelskat. I Tilfælde af denne Art bliver Gammelskatten selvfølgelig udeelt at overføre paa det Areal, der udlægges i Vederlag for den paa saadan Maade fremkomne Parcel. I de ganske Undtagelsesviis forekommende Tilfælde, hvor en Fællesmose er behæftet med Gammelskat, som paahviler den hele Mose, bliver denne ligesom Hartkornet at fordele paa de enhver Lodseier tillagte Lodder i Forhold til Græsningens boniterede Størrelse. Paahviler derimod ingen særskilt Gammelskat Mosen, maa det iagttages, at Oplysning bliver meddeelt for de enhver Lodseier især tillagte Lodder, under hvilken Eiendoms Gammelskat de henhøre.

Ingen