Pat. Om Høieste-Ret i Danmark for 1775 og siden fremdeles for de efterfølgende Aaringer, indtil videre.

Pat. Om Høieste-Ret i Danmark for 1775 og siden fremdeles for de efterfølgende Aaringer, indtil videre.

Den almindelige Høieste-Ret i Danmark skal i førstkommende og efterfølgende Aaringer, indtilanderledes tilsiges, den første Tordsag i hvert Aars Marts Maaned i Khavn begyndes og holdes hvor da enhver i de Sager, som dertil lovligen indstevnte ere eller vorde, og for samme Høieste-Ret bør at orddeles og paakiendes, til Lov og Ret skal forhielpes, og dermed i efterskrevne Maader forholdes

1. Alle de, som nogen Sager til forskrevne Tid have i Rette at føre, og deri ikke allerede Stevning taget, skal i rette Tid, nemlig i Danmark i det seneste 6 Uger, men i Norge 1/4 Aar, for den bestemte Dag og Termin i Cancelliet om Stevning søge, som dem der skal vorde meddeelt. Og som, til Sagernes Endskab og hastigere Befordring, endeel Sager skriftlig skal behandles og forhøres, saa advares og anbefales herved alle vedkommende Parter, som ere eller blive bevilgede Stevninger af Cancelliet, at de uden Ophold betidelig forsyne sig med Fuldmægtiger, saafremt de vil undgaae og ikke selv tilskreve sig den Skade, som dem for Forsømmelse ellers maatte tilføies.

2. For Høieste-Ret skal ingen Sager indstevnes, uden de tilforn have været til Herreds- og Lands-Ting eller andre behørige Steder, og deri er gangen Dom, som det sig bør efter Loven; eller og ere de Sager, som for Høieste-Ret endelig bør at orddeles.

3. Saasom og for Høieste-Ret, i de Sager, særdeles Regnskaber angaaende, tidt og ofte Poster indstevnes Retten til Ophold to besværing, som ikke ere af den Værd, som Loven tilholder, da skal dermed efter Loven forholdes, og paa slige Poster i Høiest-Ret ikke dømmes, men de skal ved Commissariers eller Dommeres Kiendelse forblive.

4. Enhver, som Stevning i Cancelliet søger, skal sammesteds efter Loven in Originali have for sig beskreven tilstede at fremvise, hvis Dom eller Forretning, som i Sagen gangen er og de stevne vil, førend dem nogen Stevning maa meddeles; med mindre de bevise Dommen, som de vil indstevne, saa kort Tid tilforn at være afsagt, at de den ej beqvemmeligen have kundet beskreven bekomme; Og skal Parterne deres Stevning, som de til Høieste-Ret i Cancelliet begiere, det korteste mueligt er, forfatte, og i deres Contra-Stevninger, ligesaavel som i Hoved-Stevningerne, navngivne de Poster, som de ville paaskyde; Saa maa og ingen Stevning længere eller vidtløftigere end paa 2 Ark Papiir af Cancelliet udstedes.

5. Eftersom Høieste-Ret undertiden maa opholdes, formedelst Parternes Forsømmelse, at de ikke i Tide underrette deres Procuratores om Sagernes Beskaffenhed eller dem Acterne tidlig nok tilstille; saa anbefales dem, som nogen Proces for Høieste-Ret have, og den ved Procuratores vil lade udføre, at de saa betimeligen deres Procuratorer fornøden information om deres Sager give, at de kan være færdige 8 Dage, førend Sagen paa Catalogo til at høres er anslagen, om de paaraabes, at gaae i Rette; inden hvilken Tid Procuratorerne og have at betragte, hvad Sager de have antaget at gaae i Rette i, paa det de i Tide kan sige sig derfra, om de befinde nogen Sag af den Beskaffenhed, som de, om det i Høieste-Ret eragtes fornødent, ej tør understaae sig at giøre Eed paa, at de troe den ret og lovmæssig at være; i lige Beredskab skal og de være, som selv deres Sager vil fremgøre. I Særdeleshed anbefales Parterne i de norske syndenfieldske Sager i Almindelighed at nedsende Documenterne i de Sager, som de for Høieste-Ret vil have foretagen, saa betimelig, at samme kan ankomme til Khavn imod apr. maaneds Udgang i det seneste, paa det derefter enten selv eller ved Fuldmægtig dermed kan møde, naar deres Sager i Maj. Maaned til Foretagelse vorde optagen, da de ellers i Vidrig Fald maae vente, at der gader Udeblivelses-Dom i Sagen, og de saaledes paadrage sig Omkostninger.

6. Siden skal Parterne eller deres Procuratorer, naar deres Sager ere anslagne, præcise møde, Sommer-Dagene, om Mandag, Trisd., Onsd., Tords. og Løverd., om Morgenen ved 6 Sle; forsømme de det, da derfor 40 Rdlr til det af Kongen forordnede Brug at udgive, førend de til Rettergang maae stedes, Ellers skal den af Parterne, som selv eller ved Fuldmægtig, som ej er Procurator, vil gaae i Rette, enten han er Sagsøger eller Sagvolder, være tiltænkt sin Sags Retfærdighed at forklare ved skriftlig Indlæg, forfattet efter 15 §, i hvilket skal allegeres alle de beviisligheder, som han agter at betiene sig af, og hver Gang noget Beviis bliver i Indlægget citeret skal der læses enten saa meget deraf, som samme Partie finder tienligt til Sagen, eller og alt, om Høieste-Ret det fornødent eragter; Men, naar Indlægget er saaledes læst til Ende, maa han ej tale videre i Sagen, førend Vederparten har svart eller repliceret, men imidlertid vel observere, om i saadant Svar, med dets Beviisligheder, eller Repliqven findes noget, som han mener at kunne bedre oplyse, og maa han da muldtlig svare derpaa til Fornødenhed, foruden at fremlægge nye Beviisligheder, eller de af Justits-Secretairen engang oplæste selv igien at oplæse.

7. Men dersom den, der har stevnet, aldeles udebliver, og ikke kommer i Rette, før den Provintses Sager, hvor hans Sag henhører, ere til Ende, da have tabt Sagen efter Loven, og ej tilstedes mere derpaa at tale; Dog, saafremt Skylden befindes hos Procuratorerne, at de, naar dem Documenterne i Tide ere overleverede, og de Sagerne at udføre have antaget, ikke møde til bestemte Tid, naar de paaraabes, da de at svare til al den Skade, som Parterne ved deres Forsømmelse kan tilføies.

8. Bliver nogen Procurator, som har antaget Sager at udføre for Frr., ej heller understaae sig at forklare Kongens Lov, i hvad Tilfælde det og kan være; men skal med al muelig Korthed drive sin Sag, og dermed lade sig nøie, at han andrager Anledningen til Sagen, og giør beviisligt af Brevene det han enten søger eller beskylder en anden for, eller hvori han uretteligen søges eller beskyldes, og derpaa giøre Irettesættelse; der maa og ingen beskylde enten sin Vederpart eller Dommeren for vitterlig Uret, med mindre han det Skielligen kan bevise.

19.Ingen Procurator maa bruge nogen Raisonering, som ikke er grundet paa Loven, hvorved Retten opholdes, og Parterne i saa Maade foraarsages Bekostninger og Tids-Spilde; han maa ej heller lade oplæse noget Unyttigt, hvis Contenta med et Par Ord kan refereres, og af Contra-Parten, uden videre Tids-Spilde, tilstaaes, ej heller, naar et Document skal oplæses, forud referere dets Contenta, og siden derover perorere; men alene sige, hvad han af Documentet, som skal oplæses vil bevise, og siden, naar det er oplæse, ej videre derom tale; han maa ej heller for sig selv oplæse Documenterne, som tilforn for Retten ere oplæste, og derover giøre Paraphraser, ej heller igiennemgaae Indlæggene, som have været i Sagen for Under-Retterne, uden naar han deraf vil bevise propriam Confessionem eller Denegationem; Naar Tings-Vidne skal oplæses, maa en Procurator ikke forklare det forud, eller lade det hele Tings-Vidne læse, men, naar et Vidne er hørt, referere, hvilke eller hvor mange af de andre Vidner dermed ere overeensstemmende. Saa maa og ikke nogen Procurator alt for længe opholde Retten med præliminair Recension af Sagen, før han gaaer til Factum, og lade samme høre igien, naar han kommer til Factum i sig selv. Procuratorerne maae og ingenlunde bruge større Vidtløftighed i Sagerne at udføre, efter deres Principalers Paastaaende og Begiæring, eller efter deres eget Gotfindende end Fornødenhed det udkræver; men de skal med al muelig Korthed Sagerne agere, og ej med unyttige og Sagen ikke vedkommende Digressioner Høieste-Ret opholde. Naar Procuratorerne have udtalt, maae Parterne ej tillades videre at tale, med mindre noget af Procuratorerne maatte være forglemt, som Parterne eragte at kunne tiene til deres Sags Oplysning, da det dem bevilges at tale, dog paa det korteste. Forseer sig nogen herimod, straffes han efter Forseelsens Beskaffenhed.

20. Efterat Dommene i Høieste-Ret ere forfattede og afsagte, skal Parterne deres Breve og Documenter inden 2 Maaneders Forløb, efterat Høieste-Ret er endt, fra Justits-Secretairen affordre, eller siden taget Skade for Hiemgield, om de forkommes.

21. Naar Domme ere afsagte i Høieste-Ret, maae ingen Memorialer i samme Sag af Parterne indgives, mindre nogen Forklaring over den ergangne Dom af Høieste-Ret begieres; Hvorefter, saavelsom efter hvis Loven og andre om Høieste-Ret giorte Anordninger videre ommelde, alle Vedkommende uden videre, som forskrevet staar, sig have at rette og for Skade at tage vare.

Ingen