Lov om ændring af lov om beskyttelsesrum og CER-loven (Styrkede beføjelser og tilsynsforanstaltninger på beskyttelsesrumsområdet m.v.)
Table of Provisions (8)
Statutory Text (8 Articles)
Lov om ændring af lov om beskyttelsesrum og CER-loven
(Styrkede beføjelser og tilsynsforanstaltninger på beskyttelsesrumsområdet m.v.)
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
§ 1
I lov om beskyttelsesrum, jf. lovbekendtgørelse nr. 732 af 20. august 2003, som ændret ved § 2 i lov nr. 634 af 8. juni 2016, foretages følgende ændringer
1.
Overalt i loven ændres »Indenrigs- og sundhedsministeren« til: »Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab«, og »indenrigs- og sundhedsministeren« ændres til: »ministeren for samfundssikkerhed og beredskab«.
2.
I § 3, 2. pkt., udgår », og de skal kunne klargøres med et varsel, som indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte«.
3.
I § 3 indsættes som stk. 2
Stk. 2.
Offentlige beskyttelsesrum skal kunne klargøres med et varsel, som ministeren for samfundssikkerhed og beredskab fastsætter, jf. § 8 a.
4.
Efter § 3 indsættes i kapitel 1
§ 3 a.
Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab kan pålægge kommunalbestyrelsen at opføre offentlige beskyttelsesrum, hvis væsentlige civile beredskabsformål tilsiger det.
5.
§ 4, stk. 1, affattes således
Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab kan fastsætte regler om, at der skal opføres sikringsrum i nye bygninger, herunder om, at bygningsejere kan indbetale et beløb fastsat af ministeren for samfundssikkerhed og beredskab til en kommunal beskyttelsesrumspulje, og om kommunalbestyrelsens administration af puljen.
6.
§ 4, stk. 2, ophæves .
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
7.
§ 4, stk. 4, ophæves.
8.
§ 4 a, stk. 1 og 3, ophæves.
Stk. 2 bliver herefter stk. 1.
9.
I § 6, 2. pkt., udgår », og de skal kunne klargøres til beskyttelsesrum med et varsel, som indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte«.
10.
I § 6 indsættes som stk. 2
Stk. 2.
Sikringsrum skal kunne klargøres til beskyttelsesrum med et varsel, som ministeren for samfundssikkerhed og beredskab fastsætter, jf. § 8 a.
11.
Efter § 8 indsættes
§ 8 a.
Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab fastsætter regler om længden af klargøringsvarslet for offentlige beskyttelsesrum og sikringsrum.
12.
§ 12, stk. 1, affattes således
Ejeren af en bygning eller et anlæg, hvori der opføres sikringsrum, varetager opførelse, vedligeholdelse og klargøring af sikringsrum til beskyttelsesrum og afholder udgifterne hertil, jf. dog § 4 a.
13.
I § 15 indsættes som stk. 2-4
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med overholdelse af regler fastsat i medfør af § 4 og overholdelse af § 6.
Kommunalbestyrelsen kan som led i sit tilsyn anvende følgende tilsynsforanstaltninger
1)
Kræve at få udleveret oplysninger fra bygningsejere, der er nødvendige for at vurdere, om regler fastsat i medfør af § 4 og lovens § 6 er overholdt.
2)
Mod behørig legitimation og uden retskendelse foretage kontrol af sikringsrum.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsens tilsyn efter stk. 1 og 2 omfatter ikke Forsvarets bygninger og etablissementer.
Stk. 4.
Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab kan fastsætte regler om, at tilsynet efter stk. 1 og 2 af sikkerhedsmæssige hensyn ikke omfatter visse typer af bygninger.
14.
Efter § 15 a indsættes
§ 15 b.
Styrelsen for Samfundssikkerhed fører tilsyn med kommunalbestyrelsens overholdelse af denne lov og regler fastsat i medfør heraf.
Styrelsen for Samfundssikkerhed kan som led i sit tilsyn anvende følgende tilsynsforanstaltninger
1)
Kræve at få udleveret oplysninger fra kommunalbestyrelsen, der er nødvendige for at vurdere, om den overholder denne lov og regler fastsat i medfør heraf.
2)
Mod behørig legitimation og uden retskendelse foretage kontrol af offentlige beskyttelsesrum.
§ 15 c.
Kommunalbestyrelsen indberetter hvert fjerde år det samlede antal offentlige beskyttelsesrumspladser og sikringsrumspladser i kommunen til Styrelsen for Samfundssikkerhed gennem den digitale løsning, som styrelsen har anvist.
Stk. 2.
Styrelsen for Samfundssikkerhed kan i særlige tilfælde påbyde kommunalbestyrelsen, at indberetningen efter stk. 1 skal foretages inden for en frist, der er fastsat af Styrelsen for Samfundssikkerhed.
15.
I § 16, stk. 1, nr. 2, udgår »§ 4, stk. 1 og 2,«.
16.
I § 20 indsættes som stk. 3
Stk. 3.
Godkender kommunalbestyrelsen nedlæggelse af sikringsrum efter stk. 2, skal den uden unødigt ophold underrette Styrelsen for Samfundssikkerhed herom.
§ 2
I CER-loven, lov nr. 433 af 6. maj 2025, foretages følgende ændring
1.
Bilag 1 affattes som bilag 1 til denne lov.
1)
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2557 af 14. december 2022 om kritiske enheders modstandsdygtighed og om ophævelse af Rådets direktiv 2008/114/EF (CER-direktivet), EU-Tidende 2022, nr. L 333, side 164.
§ 3
Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
§ 1 træder i kraft den 1. februar 2026.
Stk. 3.
Indberetningen efter § 15 c, stk. 1, i lov om beskyttelsesrum som affattet ved denne lovs § 1, nr. 14, foretages første gang senest den 1. januar 2030.
Stk. 4.
Har kommunalbestyrelsen inden denne lovs ikrafttræden udstedt påbud efter den dagældende § 4, stk. 1, i lov om beskyttelsesrum, skal den senest den 1. juli 2026 underrette Styrelsen for Samfundssikkerhed herom.
VI FREDERIK DEN TIENDE, af Guds Nåde Danmarks Konge, gør vitterligt
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov
§ 4
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske og de grønlandske forhold tilsiger.
Lovens bestemmelser vil kunne sættes i kraft på forskellige tidspunkter.
Bilag 1
»Bilag 1
Sektorer, delsektorer og enhedskategorier
Sektor
Delsektor
Enhedskategori
1.
Energi
a) Elektricitet
– Elektricitetsvirksomheder som defineret i artikel 2, nr. 57, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/944, der varetager funktionen »levering« som defineret i nævnte direktivs artikel 2, nr. 12
– Distributionssystemoperatører som defineret i artikel 2, nr. 29, i direktiv (EU) 2019/944
– Transmissionssystemoperatører som defineret i artikel 2, nr. 35, i direktiv (EU) 2019/944
– Producenter som defineret i artikel 2, nr. 38, i direktiv (EU) 2019/944
– Udpegede elektricitetsmarkedsoperatører som defineret i artikel 2, nr. 8, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/943
– Markedsdeltagere som defineret i artikel 2, nr. 25, i forordning (EU) 2019/943, der leverer tjenester, der vedrører aggregering, fleksibelt elforbrug eller energilagring som defineret i artikel 2, nr. 18, 20 og 59, i direktiv (EU) 2019/944
b) Fjernvarme og fjernkøling
– Operatører af fjernvarme eller fjernkøling som defineret i artikel 2, nr. 19, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001
c) Olie
– Olierørledningsoperatører
– Operatører af olieproduktionsanlæg, -raffinaderier og -behandlingsanlæg, olielagre og olietransmission
– Centrale lagerenheder som defineret i artikel 2, litra f, i Rådets direktiv 2009/119/EF
d) Gas
– Forsyningsvirksomheder som defineret i artikel 2, nr. 8, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/73/EF
– Distributionssystemoperatører som defineret i artikel 2, nr. 6, i direktiv 2009/73/EF
– Transmissionssystemoperatører som defineret i artikel 2, nr. 4, i direktiv 2009/73/EF
– Lagersystemoperatører som defineret i artikel 2 nr. 10, i direktiv 2009/73/EF
– LNG-systemoperatører som defineret i artikel 2, nr. 12, i direktiv 2009/73/EF
– Naturgasvirksomheder som defineret i artikel 2, nr. 1, i direktiv 2009/73/EF
– Operatører inden for naturgasraffinaderier og -behandlingsanlæg
e) Brint
– Operatører inden for brintproduktion, -lagring og -transmission
2.
Transport
a) Luft
– Luftfartsselskaber som defineret i artikel 3, nr. 4, i forordning (EF) nr. 300/2008, der anvendes til kommercielle formål
– Lufthavnsdriftsorganer som defineret i artikel 2, nr. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/12/EF, lufthavne som defineret i nævnte direktivs artikel 2, nr. 1, herunder de hovedlufthavne, der er anført i afsnit 2 i bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1315/2013, og enheder med tilknyttede anlæg i lufthavne
– Trafikledelses- og kontroloperatører, der udøver flyvekontroltjenester som defineret i artikel 2, nr. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 549/2004
b) Jernbane
– Infrastrukturforvaltere som defineret i artikel 3, nr. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/34/EU
– Jernbanevirksomheder som defineret i artikel 3, nr. 1, i direktiv 2012/34/EU og operatører af servicefaciliteter som defineret i nævnte direktivs artikel 3, nr. 12
c) Vand
– Rederier, som udfører passager- og godstransport ad indre vandveje, i højsøfarvand eller i kystnært farvand som defineret for søtransport i bilag I til forordning (EF) nr. 725/2004, bortset fra de enkelte fartøjer, som drives af disse rederier
– Driftsorganer i havne som defineret i artikel 3, nr. 1, i direktiv 2005/65/EF, herunder deres havnefaciliteter som defineret i artikel 2, nr. 11, i forordning (EF) nr. 725/2004, og enheder, der driver anlæg og udstyr i havne
– Operatører af skibstrafiktjenester som defineret i artikel 3, litra o, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/59/EF
d) Vejtransport
– Vejmyndigheder som defineret i artikel 2, nr. 12, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/962, der er ansvarlige for trafikledelseskontrol, med undtagelse af offentlige enheder, for hvilke trafikledelse eller drift af intelligente transportsystemer er en ikkevæsentlig del af deres generelle aktivitet
– Operatører af intelligente transportsystemer som defineret i artikel 4, nr. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/40/EU
e) Offentlig transport
– Operatører af offentlig trafikbetjening som defineret i artikel 2, litra d, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1370/2007
3.
Bankvirksomhed
– Kreditinstitutter som defineret i artikel 4, nr. 1, i forordning (EU) nr. 575/2013
4.
Finansiel markedsinfrastruktur
– Operatører af markedspladser som defineret i artikel 4, nr. 24, i direktiv 2014/65/EU
– Centrale modparter (CCP'er) som defineret i artikel 2, nr. 1, i forordning (EU) nr. 648/2012
5.
Sundhed
– Sundhedstjenesteydere som defineret i artikel 3, litra g, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/24/EU
– EU-referencelaboratorier som omhandlet i artikel 15 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2371
– Enheder, der udfører forsknings- og udviklingsaktiviteter vedrørende lægemidler som defineret i artikel 1, nr. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF
– Enheder, der fremstiller farmaceutiske råvarer og farmaceutiske præparater som omhandlet i hovedafdeling C, hovedgruppe 21, i NACE rev.
2
– Enheder, som fremstiller medicinsk udstyr, der betragtes som kritisk i en folkesundhedsmæssig krisesituation (»liste over kritisk medicinsk udstyr til folkesundhedsmæssige krisesituationer«) i den i artikel 22 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/123 anvendte betydning
– Enheder, der er indehavere af en forhandlingstilladelse som omhandlet i artikel 79 i direktiv 2001/83/EF
6.
Drikkevand
– Leverandører og distributører af drikkevand som defineret i artikel 2, nr. 1, litra a, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2020/2184 bortset fra distributører, for hvilke distribution af drikkevand er en ikkevæsentlig del af deres generelle aktivitet med distribution af andre råvarer og varer
7.
Spildevand
– Virksomheder, der indsamler, bortskaffer eller behandler byspildevand, husspildevand eller industrispildevand som defineret i artikel 2, nr. 1, 2 og 3, i Rådets direktiv 91/271/EØF, bortset fra virksomheder, for hvilke indsamling, bortskaffelse eller behandling af byspildevand, husspildevand eller industrispildevand er en ikkevæsentlig del af deres generelle aktivitet
8.
Digital infrastruktur
– Udbydere af internetudvekslingspunkter som defineret i artikel 6, nr. 18, i direktiv (EU) 2022/2555
– DNS-tjenesteudbydere omhandlet i artikel 6, nr. 20, i direktiv (EU) 2022/2555 bortset fra operatører af rodnavneservere
– Topdomænenavneadministratorer som defineret i artikel 6, nr. 21, i direktiv (EU) 2022/2555
– Udbydere af cloudcomputingtjenester som defineret i artikel 6, nr. 30, i direktiv (EU) 2022/2555
– Udbydere af datacentertjenester som defineret i artikel 6, nr. 31, i direktiv (EU) 2022/2555
– Udbydere af indholdsleveringsnetværk som defineret i artikel 6, nr. 32, i direktiv (EU) 2022/2555
– Tillidstjenesteudbydere som defineret i artikel 3, nr. 19, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 910/2014
– Udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet som defineret i artikel 2, nr. 8, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/1972
– Udbydere af elektroniske kommunikationstjenester i den i artikel 2, nr. 4, i direktiv (EU) 2018/1972 anvendte betydning, for så vidt deres tjenester er offentligt tilgængelige
9.
Offentlig forvaltning
– Offentlige forvaltningsenheder under den centrale forvaltning som defineret af medlemsstaterne i overensstemmelse med national ret
10.
Rummet
– Operatører af jordbaseret infrastruktur, der ejes, forvaltes og drives af medlemsstater eller private parter, og som understøtter levering af rumbaserede tjenester, undtagen udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet som defineret i artikel 2, nr. 8, i direktiv (EU) 2018/1972
11.
Produktion, tilvirkning og distribution af fødevarer
– Fødevarevirksomheder som defineret i artikel 3, nr. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002, der udelukkende beskæftiger sig med logistik og engrosdistribution samt industriel produktion og tilvirkning i stor skala
«