Legislator Case Law & Legislation
A20250109730 DK

Lov om bygge- og anlægsprojekter samt driftsaktiviteter med væsentlige nationale forsvarsformål eller væsentlige civile beredskabsformål

10 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (10)

Statutory Text (10 Articles)

LOV H#LOKDOK 01 2025 1097 Valid

Lov om bygge- og anlægsprojekter samt driftsaktiviteter med væsentlige nationale forsvarsformål eller væsentlige civile beredskabsformål

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

LOV H#LOKDOK 01 2025 1097 Valid

§ 1.

Denne lov finder anvendelse på gennemførelse af bygge- og anlægsprojekter samt driftsaktiviteter med væsentlige nationale forsvarsformål eller væsentlige civile beredskabsformål.

LOV H#LOKDOK 01 2025 1097 Valid

§ 2.

Vedkommende minister kan efter forhandling med henholdsvis forsvarsministeren og ministeren for samfundssikkerhed og beredskab fastsætte regler om gennemførelse af et konkret bygge- og anlægsprojekt eller en konkret driftsaktivitet omfattet af § 1 og i den forbindelse fastsætte regler om

1)

overtagelse af beføjelser, der efter anden lovgivning er tillagt andre ministre eller myndigheder,

2)

hel eller delvis fravigelse af anden nærmere angivet lovgivning og

3)

afskæring af klageadgang inden for nærmere angivet lovgivning.

Stk. 2.

Vedkommende minister kan alene fastsætte regler i medfør af stk. 1, når reglerne er nødvendige for at opnå projektets eller aktivitetens formål.

LOV H#LOKDOK 01 2025 1097 Valid

VI FREDERIK DEN TIENDE, af Guds Nåde Danmarks Konge, gør vitterligt

Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov

Anvendelsesområde

Fravigelse af anden lovgivning m.v.

Ekspropriation

Ledningsarbejder

Domstolsprøvelse

Ikrafttræden m.v.

LOV H#LOKDOK 01 2025 1097 Valid

§ 3.

Vedkommende minister kan med henblik på gennemførelse af et konkret projekt eller en konkret aktivitet omfattet af § 1 fravige pligter for det offentlige og privates rettigheder og pligter over for det offentlige i anden lovgivning eller i afgørelser truffet af det offentlige i medfør af anden lovgivning, hvis formålet af hensyn til projektets eller aktivitetens fortrolighed ikke kan opnås ved at fastsætte regler i medfør af § 2.

Stk. 2.

Fravigelser efter stk. 1 kan kun ske, når henholdsvis forsvarsministeren og ministeren for samfundssikkerhed og beredskab vurderer, at det af afgørende hensyn til den nationale sikkerhed er nødvendigt for at opnå projektets eller aktivitetens formål.

LOV H#LOKDOK 01 2025 1097 Valid

§ 4.

Vedkommende minister kan ved ekspropriation erhverve arealer og rettigheder, der er nødvendige for gennemførelsen af bygge- og anlægsprojekter samt driftsaktiviteter omfattet af § 1.

Vedkommende minister kan endvidere foretage ekspropriation efter 1. pkt. til fordel for statslige selskaber, selvstændige offentlige virksomheder, kommunalbestyrelser, kommunale fællesskaber, regionsråd og private.

Stk. 2.

Lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom finder anvendelse på ekspropriation efter denne lov.

Stk. 3.

Ved erstatningsfastsættelsen for ekspropriation efter denne lov finder § 103 i lov om offentlige veje m.v. anvendelse.

Stk. 4.

Statslige selskaber, selvstændige offentlige virksomheder, kommunalbestyrelser, kommunale fællesskaber, regionsråd og private, der efter stk. 1, 2. pkt., eksproprieres til fordel for, afholder alle omkostninger forbundet med ekspropriationen.

LOV H#LOKDOK 01 2025 1097 Valid

§ 5.

Forsvarsministeren kan fastsætte regler om arbejder på ledninger i eller over arealer, hvor bygge- og anlægsprojekter omfattet af § 1 skal gennemføres.

Ministeren kan herunder fastsætte regler om, hvem der udfører arbejdet og afholder udgifter hertil, påbud om udførelse af arbejdet og processen for tvister for erstatning for ledningsarbejder.

LOV H#LOKDOK 01 2025 1097 Valid

§ 6.

Søgsmål til prøvelse af afgørelser truffet efter beføjelser overtaget i henhold til regler fastsat efter § 2 skal være anlagt, inden 6 måneder efter at afgørelsen er meddelt den pågældende.

Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes fristen dog altid fra bekendtgørelsen.

Stk. 2.

Ved søgsmål om miljøforhold skal retten påse, at omkostningerne ved sagen ikke er uoverkommelig høje for de berørte parter.

LOV H#LOKDOK 01 2025 1097 Valid

§ 7.

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2.

Loven ophæves den 31. december 2028.

Stk. 3.

Loven og regler udstedt i medfør af §§ 2 og 5 finder efter lovens ophævelse anvendelse på bygge- og anlægsprojekter samt driftsaktiviteter, der er påbegyndt før lovens ophævelse.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →