Legislator Case Law & Legislation
A20240032830 DK

Lov om opgradering af Øresundsbanen

18 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (18)

Statutory Text (18 Articles)

LOV H#LOKDOK 01 2024 328 Valid

Lov om opgradering af Øresundsbanen

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

LOV H#LOKDOK 01 2024 328 Valid

§ 1.

Loven omfatter følgende jernbaneprojekter, som gennemføres inden for de områder, der fremgår af lovens bilag 1-3

1)

Udvidelse af Københavns Lufthavn Station.

2)

Etablering af overhalingsspor ved Kalvebod.

3)

Etablering af vendespor ved Københavns Lufthavn Station.

Stk. 2.

Sund & Bælt Holding A/S med tilhørende datterselskaber kan projektere og anlægge jernbaneprojekterne nævnt i stk. 1.

LOV H#LOKDOK 01 2024 328 Valid

§ 2.

Transportministeren kan fastsætte regler om støj og vibrationer fra anlægget af jernbaneprojekterne nævnt i § 1, stk. 1.

Stk. 2.

Regler fastsat i medfør af stk. 1 kan fravige lov om miljøbeskyttelse og regler udstedt og afgørelser truffet i medfør heraf.

LOV H#LOKDOK 01 2024 328 Valid

VI FREDERIK DEN TIENDE, af Guds Nåde Danmarks Konge, gør vitterligt

Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov

Kapitel 1

Projektering og anlæg

Kapitel 2

Fravigelse af støj- og vibrationskrav og kompensation

Kapitel 3

Ekspropriation og ledningsarbejder

Kapitel 4

Varetagelse af miljømæssige hensyn

Kapitel 5

Delegation

Kapitel 6

Domstolsprøvelse

Kapitel 7

Straf

Kapitel 8

Ikrafttræden

Kapitel 9

Ændringer i anden lovgivning

LOV H#LOKDOK 01 2024 328 Valid

§ 3.

Transportministeren kan fastsætte regler om tilbud om midlertidigt ophold uden for eget hjem eller kontant kompensation til beboere, som er naboer til jernbaneprojekter omfattet af § 1, stk. 1, og som er omfattet af regler udstedt efter § 2, stk. 1.

Stk. 2.

Pengebeløb ydet efter reglerne i stk. 1 indgår ikke ved vurderingen af, om en person har ret til ydelser fra det offentlige, og medfører ikke reduktion af sådanne ydelser.

LOV H#LOKDOK 01 2024 328 Valid

§ 4.

Transportministeren bemyndiges til på vegne af Sund & Bælt Holding A/S med tilhørende datterselskaber ved ekspropriation at erhverve de arealer, bygninger og rettigheder, der er nødvendige for gennemførelse og drift af jernbaneprojekterne nævnt i § 1, stk. 1.

Stk. 2.

Ekspropriation efter denne bestemmelse sker efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.

Stk. 3.

Ved erstatningsfastsættelsen efter stk. 2 finder § 103 i lov om offentlige veje m.v. anvendelse.

LOV H#LOKDOK 01 2024 328 Valid

§ 5.

Arbejder på ledninger i eller over arealer i områder, hvor jernbaneprojekterne nævnt i § 1, stk. 1, skal gennemføres, herunder om nødvendigt flytning af ledninger i forbindelse med arbejder, der iværksættes af Sund & Bælt Holding A/S med tilhørende datterselskaber under gennemførelsen af jernbaneprojekterne, betales af ledningsejeren, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis andet er særligt bestemt

1)

ved aftale,

2)

ved kendelse afsagt af en ekspropriationskommission nedsat i henhold til lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom eller

3)

ved afgørelse truffet af en kommunalbestyrelse efter §§ 37 og 38, jf. § 40, i lov om vandforsyning m.v.

Stk. 3.

Arbejder på ledninger, jf. stk. 1, udføres af vedkommende ledningsejer, medmindre andet er særligt aftalt eller fremgår af stk. 2.

LOV H#LOKDOK 01 2024 328 Valid

§ 6.

I forbindelse med gennemførelsen af jernbaneprojekterne nævnt i § 1, stk. 1, skal Sund & Bælt Holding A/S med tilhørende datterselskaber tage hensyn til ledninger omfattet af § 5 og drøfte et planlagt arbejde med ledningsejeren med henblik på at undersøge, hvordan anlægsarbejdet kan tilrettelægges på den mest hensigtsmæssige måde for begge parter.

Stk. 2.

Kan der ikke opnås enighed mellem Sund & Bælt Holding A/S med tilhørende datterselskaber og ejere af ledninger omfattet af § 5 om, hvordan planlagte anlægsarbejder på de arealer, hvori eller hvorover ledningerne er anbragt, skal tilrettelægges, kan transportministeren efter at have meddelt ledningsejeren, at det planlagte anlægsarbejde påbegyndes, gennemføre anlægsarbejdet og kræve bestemte ledningsarbejder udført af ledningsejeren.

Stk. 3.

Transportministeren kan i særlige tilfælde lade de ledningsarbejder, der er nævnt i stk. 2, udføre for ledning‍se‍jerens regning.

LOV H#LOKDOK 01 2024 328 Valid

§ 7.

Tvister om erstatning for ledningsarbejder omfattet af § 5 og tvister om erstatning som følge af en afgørelse truffet i medfør af § 6 afgøres af ekspropriations- og taksationsmyndighederne i henhold til lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.

Stk. 2.

Ved erstatningsfastsættelsen finder reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom anvendelse.

LOV H#LOKDOK 01 2024 328 Valid

§ 8.

Trafikstyrelsen træffer afgørelse og varetager forhandlinger vedrørende anlægget af jernbaneprojekterne nævnt i § 1, stk. 1, efter §§ 26 og 27 i lov om vandforsyning m.v. samt § 28, stk. 1 og 3, og § 30, stk. 1-3, i lov om miljøbeskyttelse og regler udstedt i medfør heraf.

Trafikstyrelsen påser, at afgørelser m.v. i medfør af 1. pkt. overholdes.

Stk. 2.

Trafikstyrelsens afgørelse efter stk. 1 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Stk. 3.

Transportministeren udøver beføjelser fastsat i medfør af § 13 i lov om vandplanlægning om fravigelse af fastsatte miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster for anlægget af jernbaneprojekterne nævnt i § 1, stk. 1.

LOV H#LOKDOK 01 2024 328 Valid

§ 9.

Transportministeren kan bemyndige Sund & Bælt Holding A/S med tilhørende datterselskaber til at udøve ministerens beføjelser efter §§ 3 og 4 og træffe afgørelser efter regler udstedt i medfør af § 3.

Stk. 2.

Transportministeren kan fastsætte regler om sagsbehandling og klageadgang, herunder om, at afgørelserne ikke skal kunne påklages, og at forvaltningsloven helt eller delvis skal gælde for Sund & Bælt Holding A/S med tilhørende datterselskaber.

Stk. 3.

Transportministeren kan bemyndige Trafikstyrelsen til at udøve ministerens beføjelser efter § 8, stk. 3.

LOV H#LOKDOK 01 2024 328 Valid

§ 10.

Søgsmål til prøvelse af afgørelser efter denne lov skal være anlagt, inden 6 måneder efter at afgørelsen er meddelt adressaten.

Stk. 2.

Ved søgsmål om miljøforhold, der er omfattet af denne lov, jf. §§ 2, 3 og 8, skal retten påse, at omkostningerne ved sagen ikke er uoverkommelig høje for de berørte parter.

LOV H#LOKDOK 01 2024 328 Valid

§ 11.

I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 2.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

LOV H#LOKDOK 01 2024 328 Valid

§ 12.

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2.

Transportministeren fastsætter tidspunktet for lovens ophævelse.

LOV H#LOKDOK 01 2024 328 Valid

§ 13.

I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 42 af 13. januar 2023, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 122 af 6. februar 2024, foretages følgende ændring

1.

I § 7, nr. 38, indsættes efter » Aarhus H«: » og §§ 2 og 3 i lov om opgradering af Øresundsbanen«.

LOV H#LOKDOK 01 2024 328 Valid

Bilag 1

Kort over projektområdet for Københavns Lufthavn Station

LOV H#LOKDOK 01 2024 328 Valid

Bilag 2

Kort over projektområdet for overhalingsspor ved Kalvebod

LOV H#LOKDOK 01 2024 328 Valid

Bilag 3

Kort over projektområdet for vendespor ved Københavns Lufthavn Station ved maksimal længde af vendespor

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →