Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap

Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap

§ 1.

Lovens formål er at forhindre forskelsbehandling på grund af handicap og at fremme ligebehandling af personer med handicap.

§ 2.

Loven gælder for al offentlig og privat virksomhed på alle områder i samfundet, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

Loven gælder ikke, hvis lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. finder anvendelse.

Stk. 3.

Loven gælder ikke for udøvelse af aktiviteter af rent privat karakter.

Herved bekendtgøres lov nr. 688 af 8. juni 2018 om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap med de ændringer, der følger af lov nr. 2218 af 29. december 2020.

Formål og anvendelsesområde

Forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap

Undtagelser fra forbuddet mod forskelsbehandling

Forbud mod repressalier

Rimelig individuel tilpasning

Bevisbedømmelse, godtgørelse m.v.

Ikrafttræden og ændringer i anden lovgivning m.v.

Lov nr. 2218 af 29. december 2020 (Tydeliggørelse af retten til rimelig individuel tilpasning af ydelser til børn og unge i dagtilbud, i folkeskolen og i friskoler og private grundskoler (frie grundskoler)) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse

§ 3.

Loven indebærer ikke en pligt til rimelig tilpasning eller tilgængelighed, jf. dog § 9 a.

§ 4.

Loven kan ikke ved aftale fraviges til ugunst for den, der udsættes for forskelsbehandling på grund af handicap.

§ 5.

Ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af dennes handicap.

Stk. 2.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af dennes handicap behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Stk. 3.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer med handicap ringere end andre personer.

Stk. 4.

Chikane skal betragtes som forskelsbehandling, når en uønsket optræden i relation til en persons handicap finder sted med det formål eller den virkning at krænke dennes værdighed og skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima for den pågældende.

Stk. 5.

En instruktion om at forskelsbehandle en person på grund af dennes handicap betragtes som forskelsbehandling.

§ 6.

Forbuddet i § 5, stk. 1, 4 og 5, omfatter også forskelsbehandling af en person på grund af dennes forhold til en person med handicap, såfremt forskelsbehandlingen sker på grund af den anden persons handicap.

§ 7.

Forskelsbehandling er ikke i strid med forbuddet i § 5, stk. 1 og 5, og § 9 a, når den er objektivt begrundet i et sagligt formål, er nødvendig for at opnå formålet, og der er et rimeligt forhold mellem det ønskede mål, og hvor indgribende forskelsbehandlingen er for den eller dem, som bliver stillet ringere.

§ 8.

Loven er ikke til hinder for at opretholde eller vedtage specifikke foranstaltninger, der har til formål at forebygge eller opveje ulemper knyttet til handicap.

Stk. 2.

Specifikke foranstaltninger, der iværksættes i henhold til stk. 1, kan alene opretholdes, indtil formålet med dem er opfyldt.

§ 9.

Ingen må udsættes for repressalier i form af ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger som reaktion på en klage eller nogen form for retsforfølgning, der iværksættes med det formål at sikre, at der ikke sker ulovlig forskelsbehandling.

§ 9 a.

Børn og unge med handicap har ret til rimelig individuel tilpasning af ydelser i dagtilbud og i folkeskolen og i friskoler og private grundskoler (frie grundskoler), således at de kan opnå samme muligheder for deltagelse som andre børn og unge og undgå forskelsbehandling, jf. § 5, stk. 1.

Stk. 2.

Retten efter stk. 1 gælder kun tilpasning, som er rimelig, og som dermed ikke indebærer en uforholdsmæssig stor byrde for dagtilbuddet eller folkeskolen, friskolen eller den private grundskole (frie grundskole).

Ved vurderingen af, hvad der anses for rimelig individuel tilpasning, skal der særlig lægges vægt på effekten af at fjerne barrierer og på omkostningerne forbundet med tilpasningen under hensyntagen til dagtilbuddets eller skolens ressourcer.

§ 10.

Påviser en person, der anser sig for krænket ved overtrædelse af forbuddet mod forskelsbehandling, jf. §§ 5, 6 og 9 a, faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at der ikke er sket ulovlig forskelsbehandling.

§ 11.

En person, der er krænket ved overtrædelse af forbuddet mod forskelsbehandling, jf. §§ 5, 6 og 9 a, kan tilkendes en godtgørelse.

Stk. 2.

En person, der er krænket ved overtrædelse af forbuddet mod repressalier, jf. § 9 , kan tilkendes en godtgørelse.

§ 12.

Klager over overtrædelse af forbuddet mod forskelsbehandling, jf. §§ 5, 6 og 9 a, og klager over overtrædelse af forbuddet mod repressalier, jf. § 9, kan indbringes for Ligebehandlingsnævnet.

§ 13.

Loven træder i kraft den 1. juli 2018.

§ 14.

(Udelades)

§ 15.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2021.