Lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister, lov om folketingsvalg i Grønland og lov om valg til Folketinget (Bopælsregistrering i Danmark og Grønland af personer, der af Grønlands Selvstyre eller den danske stat er beordret til tjeneste uden for riget, optagelse på folketingsvalglisterne i Danmark og Grønland m.v.)
Table of Provisions (7)
Statutory Text (7 Articles)
Lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister, lov om folketingsvalg i Grønland og lov om valg til Folketinget
(Bopælsregistrering i Danmark og Grønland af personer, der af Grønlands Selvstyre eller den danske stat er beordret til tjeneste uden for riget, optagelse på folketingsvalglisterne i Danmark og Grønland m.v.)
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
§ 1
I lov om Det Centrale Personregister, jf. lovbekendtgørelse nr. 702 af 23. maj 2022, foretages følgende ændringer
1.
I § 24, stk. 5, indsættes som 2. pkt.
Tilsvarende gælder for personer, der er ansat i Grønlands Selvstyre og beordret til tjeneste uden for riget.
2.
I § 24, stk. 6, 1. pkt., og stk. 9, 1. pkt., ændres »opfylder betingelserne for at indgå ægteskab eller registreret partnerskab« til: »opfylder betingelserne for at indgå ægteskab«.
3.
I § 60, stk. 1, indsættes som 2. pkt .
§ 24, stk. 5 og 6, som ikke i medfør af 1. pkt. er sat i kraft for Grønland, kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
§ 2
I lov om folketingsvalg i Grønland, jf. lovbekendtgørelse nr. 2241 af 25. november 2021, foretages følgende ændringer
1.
I § 3 indsættes før stk. 1 som nyt stykke
Personer, der er ansat i Grønlands Selvstyre og beordret til tjeneste uden for riget, og ægtefæller, der samlever med disse personer, anses for at have fast bopæl i riget.
Tilsvarende gælder for personer, der er ansat i den danske stat og beordret til tjeneste uden for riget, og ægtefæller, der samlever med disse personer.
Stk. 1 og 2 bliver herefter stk. 2 og 3.
2.
I § 3, stk. 1, der bliver stk. 2, indsættes efter »anses«: »ligeledes«.
3.
I § 3, stk. 2, der bliver stk. 3, ændres »jf. stk. 1« til: »jf. stk. 1 og 2«.
4.
I § 14 ændres »Nuuk (Godthåb) Kommune« til: »Kommuneqarfik Sermersooq (Sermersooq Kommune)«.
5.
I § 15, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »der er omfattet af § 3,«: »som i forbindelse med udlandsopholdet er registreret i Det Centrale Personregister (CPR) som udrejst,«.
6.
I § 15, stk. 2, 1. pkt., § 16, stk. 3, 2. pkt., og § 18, stk. 3, 1. pkt., ændres »Nuuk Kommune« til: »Kommuneqarfik Sermersooq (Sermersooq Kommune)«.
7.
I § 15, stk. 2, 2. pkt., ændres »Grønlands Hjemmestyres Skattedirektorat« til: »Akileraartarnermut Aqutsisoqarfik (Grønlands Selvstyres Skattestyrelse)«.
8.
I § 15 indsættes efter stk. 2 som nye stykker
Stk. 3.
Vælgere, der er omfattet af § 3, stk. 1, 1. pkt., eller § 3, stk. 3, jf. § 3, stk. 1, 1. pkt., og som under udsendelsen til tjeneste uden for riget er bopælsregistreret i Det Centrale Personregister (CPR) i en kommune i Danmark, skal efter anmodning optages på valglisten i den kommune i Grønland, hvor de sidst har været bopælsregistreret i Det Centrale Personregister (CPR).
Anmodning om optagelse skal indgives til kommunalbestyrelsen i den pågældende kommune og indeholde en erklæring om, at ansøgeren ved valg og folkeafstemninger, der afholdes i hele riget, kun vil afgive stemme i Grønland.
Stk. 4.
Har en vælger omfattet af stk. 3 sidst været bopælsregistreret i områder i Grønland uden for den kommunale inddeling, skal vælgeren efter anmodning optages på valglisten i Kommuneqarfik Sermersooq (Sermersooq Kommune).
Anmodning om optagelse skal indgives til folkeregisteret i Akileraartarnermut Aqutsisoqarfik (Grønlands Selvstyres Skattestyrelse) og indeholde en erklæring om, at ansøgeren ved valg og folkeafstemninger, der afholdes i hele riget, kun vil afgive stemme i Grønland.
Stk. 3-5 bliver herefter stk. 5-7.
9.
I § 15, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., indsættes efter »Anmodningen«: »efter stk. 1-4«.
10.
I § 26, stk. 3, indsættes som 3. og 4. pkt.
Ingen kan samtidig være kandidat i Grønland og i den øvrige del af riget.
Valg af en kandidat, der har handlet i strid med 1.-3. pkt., er ugyldigt.
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov
§ 3
I lov om valg til Folketinget, jf. lovbekendtgørelse nr. 294 af 7. marts 2022, foretages følgende ændringer
1.
I § 2, stk. 1, indsættes som 2. pkt.
Tilsvarende gælder for personer, der er ansat i Grønlands Selvstyre og beordret til tjeneste uden for riget.
2.
I § 2, stk. 4, nr. 2, og § 96 a, stk. 5, nr. 2 udgår »eller registreret partnerskab«.
3.
§ 16, stk. 1, 2. pkt., ophæves.
4.
Efter § 16 indsættes
§ 16 a.
Vælgere, der er omfattet af § 2, stk. 1, 1. pkt., eller § 2, stk. 4, jf. § 2, stk. 1, 1. pkt., og som under udsendelsen til tjeneste uden for riget er folkeregistreret på Færøerne eller bopælsregistreret i Det Centrale Personregister (CPR) i Grønland, skal efter anmodning optages på valglisten i den kommune i Danmark, hvor de sidst har været bopælsregistreret i Det Centrale Personregister (CPR).
Anmodning skal indgives til kommunalbestyrelsen på en formular, der er godkendt af indenrigs- og sundhedsministeren, og indeholde en erklæring om, at ansøgeren ved valg og folkeafstemninger, der afholdes i hele riget, kun vil afgive stemme i Danmark.
Stk. 2.
Hvis der er tvivl om, hvorvidt en vælger er omfattet af stk. 1, kan vælgeren kun optages på valglisten, såfremt Valgnævnet i hvert enkelt tilfælde anser betingelserne i stk. 1 for at være opfyldt.
Stk. 3.
Afgørelse om optagelse på valglisten af en vælger, der er omfattet af stk. 1, gælder i 2 år fra afgørelsens dato.
Indgiver vælgeren inden udløbet af den i 1. pkt. nævnte periode anmodning om fornyet optagelse på valglisten, forlænges perioden, indtil der er truffet afgørelse.
5.
I § 17, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »§ 16, stk. 2,«: »og § 16 a, stk. 2,«.
6.
I § 32, stk. 2, indsættes før 1. pkt. som nyt punktum
Ingen kan samtidig være kandidat i Danmark og i den øvrige del af riget.
7.
I § 96, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 96 a« til: »§§ 16 a og 96 a«.
8.
I § 106 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke
Stk. 3.
Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes den, der ved valg eller folkeafstemning afgiver stemme eller opstiller som kandidat både i Danmark og i den øvrige del af riget, med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
§ 4
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.
§ 5
Stk. 1.
§ 1, nr. 1 og 2, gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
Stk. 2.
§ 2 gælder ikke for Færøerne.
Stk. 3.
§ 3 gælder ikke for Færøerne og Grønland.