Legislator Case Law & Legislation
A20220138830 DK

Lov om ændring af lov om fremme af besparelser i energiforbruget og ligningsloven og om ophævelse af lov om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug (Udvidelse af formålet med lov om fremme af besparelser i energiforbruget til at omfatte fremme af drivhusgasreduktion, udvidelse af ministerens mulighed for at fremme aktiviteter inden for lovens formål m.v.)

6 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (6)

Statutory Text (6 Articles)

LOV Æ#LOKDOK02 2022 1388 Historic

Lov om ændring af lov om fremme af besparelser i energiforbruget og ligningsloven og om ophævelse af lov om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug

(Udvidelse af formålet med lov om fremme af besparelser i energiforbruget til at omfatte fremme af drivhusgasreduktion, udvidelse af ministerens mulighed for at fremme aktiviteter inden for lovens formål m.v.)

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

LOV Æ#LOKDOK02 2022 1388 Historic

§ 1

I lov om fremme af besparelser i energiforbruget, jf. lovbekendtgørelse nr. 1897 af 1. oktober 2021, foretages følgende ændringer

1.

I lovens titel ændres »besparelser i energiforbruget« til: »effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion«.

2.

I § 1, stk. 1, ændres »hos energiforbrugerne« til: »samt drivhusgasreduktion«.

3.

I § 1, stk. 2, nr. 4, ændres »anvendelsen af fossile brændsler i forbindelse hermed gennem tilskud« til: »udledningen af drivhusgasser gennem støtte«.

4.

I § 2, stk. 1, ændres »effektivisering og reduktion af energianvendelsen« til: »energibesparelser, energieffektivisering og drivhusgasreduktioner«.

5.

§ 2, stk. 2, affattes således

Stk. 2.

Kapitel 3 og 5 finder endvidere anvendelse på energibesparelser, energieffektivisering og drivhusgasreduktioner vedrørende transport.

6.

Overskriften til kapitel 3 affattes således

Kapitel 3

Støtte til energibesparelser, energieffektivisering og drivhusgasreduktioner

7.

§ 7 affattes således

§ 7.

Inden for de bevillinger, der afsættes på de årlige finanslove, kan klima-, energi- og forsyningsministeren yde støtte til aktiviteter til opfyldelse af lovens formål, herunder støtte til projekter, analyser, evalueringer og rådgivning.

Støtte kan ydes til virksomheder, organisationer, institutter, personer, myndigheder m.v., herunder som tilskud til privatpersoner, der gennemfører energiforbedringsprojekter i bygninger til helårsbeboelse, og til energimærkning af bygninger anvendt som dokumentation ved ansøgning om tilskud til sådanne energibesparelses- og energieffektiviseringsprojekter.

Stk. 2.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan yde hel eller delvis finansiering og tilbyde anden økonomisk støtte til aktiviteter, der er omfattet af stk. 1.

Finansieringen kan udbetales bagud eller forskudsvis med vilkår om, at aktiviteternes endelige afregning efterfølgende godkendes.

Stk. 3.

Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om støtte efter stk. 1, herunder om ansøgerkreds, støtteberettigede aktiviteter, kvalificering af ansøgning og ansøgningsproces, herunder krav om ekstern kvalitetssikring af ansøgninger, regler om afgivelse af regnskabsoplysninger og revision og andre oplysninger, betingelser, vilkår og administration og regler om godkendelse og beregning af aktiviteter.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om tilbagebetaling af ydet økonomisk støtte.

8.

§ 8 ophæves.

9.

I § 9, stk. 1, indsættes efter »tilsagn«: »om støtte«.

10.

I § 9, stk. 2, 1. pkt., ændres »givet tilsagn om tilskud til energibesparelser eller energieffektiviseringer« til: » ydet støtte«.

11.

I § 9, stk. 3, ændres »Tilsagnsmodtageren« til: »Støttemodtageren«.

12.

I § 9, stk. 4, ændres »tilskud« til: »støtte«.

13.

To steder i § 10, stk. 1, ændres »tilskud« til: »støtte«.

14.

I § 10, stk. 1, nr. 1 og 3, ændres »tilsagnsmodtageren« til: »støttemodtageren«.

15.

I § 10, stk. 1, nr. 2, ændres »tilskuddet« til: »støtten«.

16.

I § 10, stk. 2, ændres »ydede tilskud« til: »ydet støtte«.

17.

I § 20 indsættes som stk. 6

Stk. 6.

Energiklagenævnets formand kan efter nærmere aftale med nævnet træffe afgørelse på nævnets vegne i sager, der skal behandles efter denne lov eller efter regler udstedt i henhold til loven.

18.

I § 21, stk. 1, ændres »tilsagnsmodtagere« til: »støttemodtagere«.

19.

I § 22, stk. 1, nr. 1, udgår »§ 7, stk. 2, eller«.

LOV Æ#LOKDOK02 2022 1388 Historic

§ 2

I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1735 af 17. august 2021, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 1268 af 13. september 2022, foretages følgende ændring

1.

I § 7 F, stk. 1, nr. 3, ændres »efter § 7, stk. 1, nr. 1, i lov om fremme af besparelser i energiforbruget« til: »i henhold til § 7, stk. 1, 2. pkt., i lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion«.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →