Lov om ændring af lov om midlertidig regulering af boligforholdene (Bopælspligt i nyetablerede boliger, der i en lokalplan er fastlagt til helårsboliger)
Statutory Text (4 Articles)
Lov om ændring af lov om midlertidig regulering af boligforholdene
(Bopælspligt i nyetablerede boliger, der i en lokalplan er fastlagt til helårsboliger)
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
§ 1
I lov om midlertidig regulering af boligforholdene, jf. lovbekendtgørelse nr. 929 af 4. september 2019, som ændret ved § 2 i lov nr. 134 af 25. februar 2020, § 2 i lov nr. 817 af 9. juni 2020, § 1 i lov nr. 818 af 9. juni 2020 og § 1 i lov nr. 819 af 9. juni 2020, foretages følgende ændringer
1.
I § 45, stk. 1, indsættes efter »der«: »i en lokalplan er fastlagt til helårsboliger eller«, og »§ 48, stk. 1, 3. pkt.« ændres til: »§ 48, stk. 1, 4. pkt.«
2.
I § 46, stk. 1, 3. pkt., indsættes efter »tilsvarende for«: »enkeltværelser i boliger, der i en lokalplan er fastlagt til helårsboliger, og«.
3.
I § 47, stk. 2, indsættes efter »En bolig, der«: »i en lokalplan er fastlagt til helårsbolig eller«.
4.
I § 48, stk. 1, indsættes før 1. pkt. som nyt punktum
Ejeren af en bolig, der i en lokalplan er fastlagt til helårsbolig, skal sørge for, at boligen tages i brug til helårsbeboelse.
5.
§ 48, stk. 1, 3. pkt., der bliver 4. pkt., affattes således
Hvad der er fastsat i 1.-3. pkt., gælder tilsvarende for enkeltværelser i boliger, der i en lokalplan er fastlagt til helårsboliger, og enkeltværelser, der hidtil har været benyttet til beboelse, når værelserne ikke er en del af udlejerens beboelseslejlighed eller en del af et en- eller tofamilieshus, som udlejeren bebor.
6.
I § 48, stk. 6, indsættes efter »den«: », og for ejere og andelshavere, som har sat deres bolig, der i en lokalplan er fastlagt til helårsbolig, til salg«.
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2021.
Stk. 2.
Loven finder ikke anvendelse på boliger, der er fastlagt til helårsboliger i en lokalplan, som er endeligt vedtaget og offentligt bekendtgjort før den 1. januar 2021.
For disse boliger finder de hidtidige regler anvendelse.
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov