Legislator Case Law & Legislation
A20190142430 DK

Lov om anlæg af en ny jernbane over Vestfyn

19 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (19)

Statutory Text (19 Articles)

LOV H#LOKDOK 01 2019 1424 Valid

Lov om anlæg af en ny jernbane over Vestfyn

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

LOV H#LOKDOK 01 2019 1424 Valid

§ 1.

Transportministeren bemyndiges til at anlægge en ny dobbeltsporet og elektrificeret jernbane med dertilhørende anlæg over Vestfyn fra Odense Vest til Kauslunde, øst for Middelfart, og til at foretage de dispositioner, som er nødvendige med henblik på gennemførelsen heraf.

Stk. 2.

Kort over linjeføringen af den nye jernbane, jf. stk. 1, fremgår af lovens bilag 1.

Stk. 3.

Energinet omlægger naturgastransmissionssystemet Lillebælt-Storebælt på strækningen mellem Spedsbjerg og Nørre Aaby og bemyndiges til at foretage de dispositioner, som er nødvendige med henblik på gennemførelsen heraf.

Stk. 4.

Kort over beliggenheden af det eksisterende og linjeføringen af det omlagte naturgastransmissionssystem, jf. stk. 3, fremgår af lovens bilag 2.

LOV H#LOKDOK 01 2019 1424 Valid

§ 2.

Anlægsprojektet nævnt i § 1 skal gennemføres inden for rammerne af de udførte vurderinger af projektets indvirkninger på miljøet, jf. dog § 3.

LOV H#LOKDOK 01 2019 1424 Valid

1)

Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, EF-Tidende 1992, nr. L 206, side 7, som ændret senest ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 193, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle, EU-Tidende 2010, nr. L 20, side 7, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/1010/EU af 5. juni 2019, EU-Tidende 2019, nr. L 170, side 115.

LOV H#LOKDOK 01 2019 1424 Valid

§ 3.

Ved ændringer eller udvidelser af anlægsprojektet nævnt i § 1 finder reglerne om ændringer eller udvidelser af statslige jernbaneanlæg og dertil knyttede projekter i jernbanelovens kapitel 6 a og regler udstedt i medfør heraf anvendelse.

LOV H#LOKDOK 01 2019 1424 Valid

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt

Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov

Kapitel 1

Anlægsprojektet

Kapitel 2

Miljømæssige vurderinger

Kapitel 3

Varetagelse af naturhensyn

Kapitel 4

Fravigelse af anden lovgivning

Kapitel 5

Ledningsarbejder m.v.

Kapitel 6

Tilsyn

Kapitel 7

Domstolsprøvelse

Kapitel 8

Ikrafttræden

LOV H#LOKDOK 01 2019 1424 Valid

§ 4.

Ved gennemførelsen af anlægsprojektet nævnt i § 1 udfører anlægsmyndighederne afværgeforanstaltninger

1)

af hensyn til yngle- og rasteområder for arter omfattet af bilag 3 til lov om naturbeskyttelse,

2)

for at modvirke, at fugle eller arter omfattet af bilag 3 til lov om naturbeskyttelse forstyrres med skadelig virkning for arten eller bestanden,

3)

af hensyn til fugles æg og reder og

4)

af hensyn til naturbeskyttelsen i øvrigt.

LOV H#LOKDOK 01 2019 1424 Valid

§ 5.

Anlægsprojektet nævnt i § 1 kræver ikke dispensation efter § 50, § 65, stk. 1 og 2, og § 65 b, stk. 1, i lov om naturbeskyttelse eller tilladelse efter § 35, stk. 1, i lov om planlægning.

Stk. 2.

Reglerne om kommune- og lokalplaner i lov om planlægning, §§ 20, 23, 24 og 26 a i lov om naturbeskyttelse, kapitel 4 i bekendtgørelse om fredning af visse dyre- og plantearter og pleje af tilskadekommet vildt, §§ 8-13 og 26-28 i lov om skove og kapitel 8 og 8 a i museumsloven og lov om landbrugsejendomme finder ikke anvendelse på anlægsprojektet nævnt i § 1.

Stk. 3.

Anlægsprojektet nævnt i § 1 kræver ikke tilladelse efter § 4 i lov om kolonihaver.

Stk. 4.

§ 4, stk. 1, i lov om Energinet finder ikke anvendelse på den del af anlægsprojektet, som er nævnt i § 1, stk. 3.

LOV H#LOKDOK 01 2019 1424 Valid

§ 6.

Kommunalbestyrelsens eller en statslig myndigheds afgørelse vedrørende anlægsprojektet nævnt i § 1, som træffes efter lov om Energinet, byggeloven, lov om jagt og vildtforvaltning, lov om naturbeskyttelse, lov om vandløb med undtagelse af kapitel 13, lov om skove, lov om vandforsyning m.v., lov om miljøbeskyttelse og lov om råstoffer og regler udstedt i medfør af disse love samt bekendtgørelse om sikkerhedsbestemmelser for naturgasanlæg og bionaturgasanlæg efter lov om arbejdsmiljø, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsens afgørelser vedrørende anlægsprojektet i henhold til de love, der er nævnt i stk. 1, kan påklages af anlægsmyndigheden til transportministeren.

Stk. 3.

Transportministeren kan beslutte at overtage kommunalbestyrelsens beføjelser efter de i stk. 1 nævnte love i en nærmere bestemt sag, der vedrører anlægsprojektet.

Stk. 4.

Transportministerens afgørelse i klagesager efter stk. 2 og i sager, hvor ministeren har overtaget kommunalbestyrelsens beføjelser efter stk. 3, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Stk. 5.

Transportministeren kan til brug for behandlingen af sager efter stk. 2 og 3 fastsætte regler om kommunalbestyrelsens pligt til at tilvejebringe oplysninger, herunder om, at oplysningerne skal afgives i en bestemt form, til brug for en vurdering af forhold, der reguleres efter de love, der er nævnt i stk. 1, inden for den pågældende kommune.

Stk. 6.

De kommunale tilsynsmyndigheder fører ikke tilsyn med kommunalbestyrelsens afgørelser omfattet af stk. 1.

LOV H#LOKDOK 01 2019 1424 Valid

§ 7.

Bestemmelserne i §§ 5 og 6 finder tilsvarende anvendelse på ændringer og udvidelser af anlægsprojektet nævnt i § 1, der er tilladt efter § 3.

LOV H#LOKDOK 01 2019 1424 Valid

§ 8.

Arbejder på ledninger i eller over arealer i området, hvor anlægsprojektet nævnt i § 1 skal gennemføres, herunder om nødvendigt flytning af ledninger, i forbindelse med arbejder, der iværksættes af anlægsmyndighederne under gennemførelsen af anlægsprojektet, betales af ledningsejeren.

Stk. 2.

Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis andet er særligt bestemt ved aftale, ved kendelse afsagt af en ekspropriati‌onskommission nedsat i henhold til lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom eller ved afgørelse truffet af en kommunalbestyrelse efter §§ 37 og 38, jf. § 40 i lov om vandforsyning m.v.

LOV H#LOKDOK 01 2019 1424 Valid

§ 9.

I forbindelse med gennemførelsen af anlægsprojektet nævnt i § 1 skal anlægsmyndighederne tage hensyn til ledninger omfattet af § 8 og så tidligt som muligt drøfte et planlagt arbejde med ledningsejeren med henblik på at undersøge, hvordan anlægsarbejdet kan tilrettelægges på den mest hensigtsmæssige måde for begge parter.

Stk. 2.

Kan der ikke opnås enighed mellem anlægsmyndigheden og ejere af ledninger omfattet af § 8 om, hvordan planlagte anlægsarbejder på de arealer, hvori eller hvorover ledningerne er anbragt, skal tilrettelægges, kan transportministeren efter at have meddelt ledningsejeren, at det planlagte anlægsarbejde påbegyndes, gennemføre anlægsarbejdet eller lade anlægsarbejdet gennemføre og kræve bestemte ledningsarbejder udført af ledningsejeren.

Stk. 3.

Transportministeren kan i særlige tilfælde lade de ledningsarbejder, der er nævnt i stk. 2, udføre for ledningsejerens regning.

LOV H#LOKDOK 01 2019 1424 Valid

§ 10.

Tvister om erstatning for ledningsarbejder omfattet af § 8 og tvister om erstatning som følge af en afgørelse truffet i medfør af § 9 afgøres af ekspropriations- og taksati‌onsmyndighederne i henhold til lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.

Stk. 2.

Ved erstatningsfastsættelsen finder reglerne i § 103 i lov om offentlige veje anvendelse.

LOV H#LOKDOK 01 2019 1424 Valid

§ 11.

§§ 9 og 10 finder ikke anvendelse på arbejder på naturgastransmissionssystemet i forbindelse med omlægningen nævnt i § 1, stk. 3.

LOV H#LOKDOK 01 2019 1424 Valid

§ 12.

Transportministeren fører tilsyn med, at anlægsmyndighederne overholder bestemmelserne i denne lov, herunder afgørelser truffet efter § 6, stk. 2 og 3.

Stk. 2.

Transportministeren kan bemyndige en myndighed under ministeriet eller en anden statslig myndighed til at udøve tilsynet efter stk. 1.

Transportministeren kan i den forbindelse fastsætte regler om, at afgørelser truffet af en institution eller en anden myndighed, som ministeren har henlagt tilsynsbeføjelsen til, ikke skal kunne indbringes for ministeren eller påklages til anden administrativ myndighed.

LOV H#LOKDOK 01 2019 1424 Valid

§ 13.

Søgsmål til prøvelse af afgørelser efter denne lov skal være anlagt, inden 6 måneder efter at afgørelsen er meddelt adressaten eller offentliggjort.

Stk. 2.

Ved søgsmål om miljøforhold, der er omfattet af denne lov, skal retten påse, at omkostningerne ved sagen ikke er uoverkommeligt høje for de berørte parter.

LOV H#LOKDOK 01 2019 1424 Valid

§ 14.

Loven træder i kraft den 1. januar 2020.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →