Legislator Case Law & Legislation
A20180055730 DK

Lov om ændring af sundhedsloven, lægemiddelloven og lov om kliniske forsøg med lægemidler (Frit valg til genoptræning og gebyrlettelser for kliniske forsøg med lægemidler)

7 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (7)

Statutory Text (7 Articles)

LOV Æ#LOKDOK02 2018 557 Historic

Lov om ændring af sundhedsloven, lægemiddelloven og lov om kliniske forsøg med lægemidler

(Frit valg til genoptræning og gebyrlettelser for kliniske forsøg med lægemidler)

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

LOV Æ#LOKDOK02 2018 557 Historic

§ 1

I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 191 af 28. februar 2018, som ændret ved § 39 i lov nr. 620 af 8. juni 2016 og § 1 i lov nr. 254 af 6. april 2018, foretages følgende ændringer

1.

I § 140 indsættes efter stk. 3 som nye stykker

Stk. 4.

En person, der udskrives fra sygehus med en genoptræningsplan, jf. § 84, kan, medmindre genoptræningen skal foregå på sygehus, vælge at modtage genoptræningen hos en privat leverandør, som KL har indgået aftale med efter stk. 5, hvis kommunalbestyrelsen ikke inden for 7 dage efter udskrivning fra sygehus kan tilbyde opstart af genoptræningen, jf. stk. 3.

Angiver genoptræningsplanen, at genoptræningen af sundhedsfaglige grunde først bør opstartes på et senere tidspunkt end udskrivningstidspunktet, regnes fristen dog fra dette tidspunkt.

Stk. 5.

KL indgår på kommunernes vegne aftale med de private leverandører om levering af genoptræning efter stk. 4.

Stk. 4 bliver herefter stk. 6.

2.

I § 140, stk. 4, der bliver stk. 6, indsættes som 2.-5. pkt.

Sundhedsministeren kan fastsætte regler om kommunalbestyrelsens forpligtelser i forhold til udmøntningen af stk. 4, herunder om kommunalbestyrelsens forpligtelse til at informere borgerne om deres muligheder for frit valg og vilkårene herfor, og om kommunalbestyrelsens forpligtelse til at føre tilsyn med leverandørerne, der indgår aftale efter stk. 5.

Sundhedsministeren kan fastsætte regler om leverandørernes forpligtelser i forhold til modtagelse af borgere i ordningen, om deklaration af oplysninger til brug for borgerens frie valg og dokumentation af faglige kvalifikationer og leveret genoptræning og om information om ændringer i borgerens behov.

Sundhedsministeren kan fastsætte regler om betingelser for borgerens valg af leverandør efter stk. 4.

Sundhedsministeren kan endvidere fastsætte regler om KL’s aftaleindgåelse med leverandører, herunder om brug af underleverandører og tilsyn med leverandører.

3.

I § 140 indsættes som stk. 7

Stk. 7.

Sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om løsningen af tvister mellem KL og private leverandører af genoptræning om vilkårene for aftaler efter stk. 5.

LOV Æ#LOKDOK02 2018 557 Historic

§ 2

I lov om lægemidler, jf. lovbekendtgørelse nr. 99 af 16. januar 2018, som ændret ved § 1 i lov nr. 388 af 26. april 2017 og § 1 i lov nr. 1687 af 26. december 2017, foretages følgende ændring

1.

I § 103 indsættes som stk. 3

Stk. 3.

Sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at en sponsor, jf. § 88, stk. 3, for ikkekommercielle kliniske forsøg og en sponsor for kommercielle kliniske forsøg, der er i tidlig fase, helt eller delvis fritages for gebyrer efter stk. 1.

LOV Æ#LOKDOK02 2018 557 Historic

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt

Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov

LOV Æ#LOKDOK02 2018 557 Historic

§ 3

I lov nr. 620 af 8. juni 2016 om kliniske forsøg med lægemidler, som ændret ved § 3 i lov nr. 314 af 25. april 2018, foretages følgende ændring

1.

I § 33 indsættes som stk. 2

Stk. 2.

Sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at en sponsor for ikkekommercielle kliniske forsøg og en sponsor for kommercielle kliniske forsøg, der er i tidlig fase, helt eller delvis fritages for gebyrer fastsat i regler efter stk. 1.

LOV Æ#LOKDOK02 2018 557 Historic

§ 4

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2018, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Sundhedsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 3.

LOV Æ#LOKDOK02 2018 557 Historic

§ 5

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men § 3 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →