Legislator Case Law & Legislation
A20170168330 DK

Lov om ændring af selskabsskatteloven og fondsbeskatningsloven (Skattefritagelse for selvejende teatre og daginstitutioner m.v. og erklæringsordning for visse foreninger og fonde)

5 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (5 Articles)

LOV Æ#LOKDOK02 2017 1683 Historic

Lov om ændring af selskabsskatteloven og fondsbeskatningsloven

(Skattefritagelse for selvejende teatre og daginstitutioner m.v. og erklæringsordning for visse foreninger og fonde)

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

LOV Æ#LOKDOK02 2017 1683 Historic

§ 1

I selskabsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1164 af 6. september 2016, som ændret ved § 2 i lov nr. 1557 af 13. december 2016 og § 16 i lov nr. 688 af 8. juni 2017, foretages følgende ændringer

1.

I § 3, stk. 1, nr. 5, 1. pkt., ændres »unge og offentligt godkendte« til: »unge, daginstitutioner, privatinstitutioner og private pasningsordninger, fritidshjem og -klubber, offentligt godkendte«.

2.

I § 3, stk. 1, indsættes som nr. 21

21)

Producerende teatre, der er selvejende institutioner eller foreninger, og hvor indtægterne udelukkende kan anvendes til institutionens formål.

3.

I § 5 d, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »§ 3, stk. 1, nr. 1-18«: »og 21«.

4.

Efter § 24 indsættes

§ 24 A.

Foreninger og selvejende institutioner m.v., der er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 6, hvis midler udelukkende kan anvendes i almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt øjemed i den pågældende forening eller selvejende institution m.v., og som i det pågældende indkomstår har oppe­båret en skattepligtig indkomst, der ikke overstiger 100.000 kr. før fradrag for uddelinger og hensættelser, kan i stedet for selvangivelse indgive erklæring herom.

Har foreningen eller den selvejende institution m.v., jf. 1. pkt., oppebåret væsentlige ekstraordinære indtægter som følge af afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, skal der uanset 1. pkt. indgives selvangivelse.

LOV Æ#LOKDOK02 2017 1683 Historic

§ 2

I fondsbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 961 af 17. august 2015, som ændret ved lov nr. 651 af 8. juni 2016 og § 1 i lov nr. 473 af 17. maj 2017, foretages følgende ændring

1.

I § 15, stk. 3, nr. 1, ændres »25.000 kr.« til: »100.000 kr.«

LOV Æ#LOKDOK02 2017 1683 Historic

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt

Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov

LOV Æ#LOKDOK02 2017 1683 Historic

§ 3

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2018.

Stk. 2.

§ 1, nr. 1 og 2, har virkning fra og med indkomståret 2012.

Institutioner og foreninger, der er omfattet af 1. pkt., kan dog for indkomstårene 2012-2017 senest den 1. juli 2018 vælge at være skattepligtige og opgøre den skattepligtige indkomst efter skattelovgivningens almindelige regler.

Stk. 3.

Skattepligtige selvejende institutioner eller foreninger som nævnt i § 1, nr. 1 og 2, er omfattet af skattefriheden fra og med indkomståret 2018, hvis indtægterne udelukkende kan anvendes til institutionens formål senest den 30. juni 2019.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →