Legislator Case Law & Legislation
A20170119629 DK

Bekendtgørelse for Færøerne af lov om pas til danske statsborgere m.v.

13 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (13)

Statutory Text (13 Articles)

LBK H#LOKDOK03 2017 1196 Valid

Bekendtgørelse for Færøerne af lov om pas til danske statsborgere m.v.

LBK H#LOKDOK03 2017 1196 Valid

§ 1.

Ved kongelig anordning kan det bestemmes, hvorvidt danske statsborgere ved ankomst til eller udrejse fra landet skal være forsynet med pas eller anden rejselegitimation.

Stk. 2.

Justitsministeren fastsætter de nærmere regler for udstedelse af pas til danske statsborgere.

Stk. 3.

Justitsministeren kan henlægge opgaver i forbindelse med ansøgning om pas til kommunalbestyrelserne.

Stk. 4.

Justitsministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om omfanget af de opgaver, som i medfør af stk. 3 kan henlægges til kommunalbestyrelserne.

Stk. 5.

Justitsministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet af kommunalbestyrelsen i henhold til bemyndigelse efter stk. 3, samt afgørelser, der er truffet af politiet i henhold til § 2, stk. 1, og regler udstedt i medfør af § 1, stk. 2, herunder at afgørelserne ikke skal kunne indbringes for ministeren.

LBK H#LOKDOK03 2017 1196 Valid

§ 1 a.

Justitsministeren kan fastsætte regler om, at ansøgning om pas skal indgives ved anvendelse af den digitale løsning, som pasmyndigheden anviser (digital selvbetjening).

Tilsvarende gælder for materiale, herunder foto, der skal vedlægges en ansøgning om pas.

LBK H#LOKDOK03 2017 1196 Valid

§ 2.

Politiet kan nægte udstedelse af pas til en dansk statsborger eller inddrage et allerede udstedt pas i følgende tilfælde

1)

når der er rejst sigtelse mod den pågældende for et strafbart forhold, som kan antages at medføre frihedsstraf, og der på grund af sagens beskaffenhed eller den sigtedes forhold er føje til at antage, at han vil unddrage sig ansvaret ved udrejse af landet eller forbliven i udlandet,

2)

når den pågældende er idømt frihedsstraf, som ikke er afsonet, eller er pålagt bødestraf eller konfiskation, som ikke er erlagt, eller for hvilken sikkerhed ikke foreligger, og der på grund af sagens beskaffenhed eller den sigtedes forhold er føje til at antage, at han vil unddrage sig ansvaret ved udrejse af landet eller forbliven i udlandet,

3)

når den pågældendes udrejse ville stride imod bestemmelser i lovgivningen, der har til formål at sikre en persons tilstedeværelse her i landet, indtil han har opfyldt ham påhvilende forpligtelser over for det offentlige eller over for private.

Stk. 2.

Spørgsmålet om ophævelse af en af politiet i medfør af stk. 1 truffet bestemmelse kan af den, hvem pas er nægtet, eller hvis pas er inddraget, kræves forelagt retten til afgørelse.

Politiet skal uden unødigt ophold indbringe begæringen for retten, der ved kendelse snarest muligt afgør, om politiets bestemmelse skal opretholdes eller ophæves.

Opholder vedkommende sig i udlandet, skal politiet, inden passet inddrages, søge rettens godkendelse af den trufne bestemmelse.

Stk. 3.

I de i stk. 1, nr. 1, omhandlede tilfælde indbringes begæringen for den ret, som har kompetence til at træffe beslutning om fængsling i medfør af retsplejelovens § 694.

I de i stk. 1, nr. 2, omhandlede tilfælde indbringes begæringen for den ret, som har afsagt dom i straffesagen i første instans.

I de i stk. 1, nr. 3, omhandlede tilfælde indbringes begæringen for den ret, der er nævnt i retsplejelovens § 698.

Ved sagens behandling finder reglerne i retsplejelovens 4. bog i øvrigt anvendelse med de fornødne lempelser.

LBK H#LOKDOK03 2017 1196 Valid

Herved bekendtgøres for Færøerne lov nr. 223 af 7. juni 1952 om pas til danske statsborgere m.v., som er gældende for Færøerne med de ændringer, der følger af anordning nr. 324 af 26. april 1996, § 2 i lov nr. 551 af 24. juni 2005, anordning nr. 1391 af 12. december 2007 og anordning nr. 1130 af 16. oktober 2017.

LBK H#LOKDOK03 2017 1196 Valid

§ 3.

Der kan af justitsministeren udfærdiges nærmere bestemmelser om, at hoteller, sommerhoteller, gæstgiverier, pensionater, herberger, vandrehjem el.lign.

skal føre en autoriseret protokol over overnattende gæster med angivelse af disses navn, stilling og bopæl.

Protokollen skal til enhver tid være til gennemsyn for politiet og skal opbevares mindst 2 år efter, at den er udskrevet.

Stk. 2.

Pligten til at føre protokollen påhviler værten.

Vedkommende gæst er pligtig at afgive de i stk. 1 nævnte oplysninger.

LBK H#LOKDOK03 2017 1196 Valid

§ 4.

Enhver er - i det omfang, justitsministeren bestemmer det, og efter nærmere af ham fastsatte regler - pligtig til ved indrejse til og udrejse af landet at melde sig til paskontrollen og forevise sit pas eller anden rejselegitimation.

Stk. 2.

Skibsførere og førere af luftfartøjer er pligtige at efterkomme de forskrifter, som justitsministeren måtte give til paskontrollens gennemførelse.

LBK H#LOKDOK03 2017 1196 Valid

§ 4 a.

For udstedelse af pas betales et gebyr, jf. stk. 2-6.

For optagelse af digitalt fingeraftryk i forbindelse med udstedelse af pas betales et gebyr, jf. § 4 b.

Stk. 2.

For udstedelse af pas til personer, der er fyldt 18 år, men ikke fyldt 67 år, betales 600 kr.

Stk. 3.

For udstedelse af fællespas betales 600 kr.

Stk. 4.

For udstedelse af pas til personer, der er fyldt 67 år, betales 350 kr.

Stk. 5.

For udstedelse af pas til personer, der er under 18 år, betales 115 kr.

Stk. 6.

Stk. 1-5 gælder også ved ombytning af pas, udstedelse af ekstra pas og udstedelse af nyt pas i gyldighedsperioden.

Dog udstedes nyt pas uden betaling, hvis et pas på grund af forhold, der må tilregnes den pas-udstedende myndighed, lider af væsentlige mangler.

LBK H#LOKDOK03 2017 1196 Valid

§ 4 b.

For optagelse af digitalt fingeraftryk i forbindelse med udstedelse af pas betales 25 kr.

Stk. 2.

Gebyret efter stk. 1 pris- og lønreguleres en gang årligt den 1. januar med den af Finansministeriet fastsatte sats for det generelle pris- og lønindeks.

Det herefter fremkomne beløb afrundes til nærmeste kronebeløb.

Justitsministeren bekendtgør hvert år, hvilken regulering der skal finde sted.

LBK H#LOKDOK03 2017 1196 Valid

§ 5.

Overtrædelse af denne lov eller de i medfør af samme givne bestemmelser straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder.

Stk. 2.

Med samme straf anses den, som

1)

ved bevidst urigtige oplysninger eller svigagtig fortielse over for de pasudstedende myndigheder uretmæssigt skaffer sig pas eller anden rejselegitimation eller bevirker, at et for ham udfærdiget pas eller anden rejselegitimation ikke kommer til at lyde på hans virkelige navn og fødselsdato,

2)

i ulovlig hensigt skaffer sig flere på hans eget navn lydende pas eller rejselegitimationer,

3)

i ulovlig hensigt forvansker eller fjerner dele af pas eller anden rejselegitimation eller deri indeholdte påtegninger,

4)

indrejser til eller udrejser af landet uden om paskontrollen.

LBK H#LOKDOK03 2017 1196 Valid

§ 6.

Sager angående overtrædelser af denne lov behandles som politisager.

Stk. 2.

De i retsplejelovens kapitel 69 (anholdelse), kapitel 70 (varetægtsfængsling), kapitel 72 (beslaglæggelse) og kapitel 73 (ransagning), omhandlede retsmidler finder anvendelse ved overtrædelse af denne lov i samme omfang som i sager, som det efter de almindelige regler i retsplejeloven tilkommer statsadvokaten at forfølge.

LBK H#LOKDOK03 2017 1196 Valid

§ 7.

Efter justitsministerens bestemmelse kan oplysninger, der afkræves i anledning af andragender vedrørende de af denne lov omfattede forhold, kræves afgivet på tro og love.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →